Nyt stadion i Aalborg?

På et pressemøde mandag den 20. november lanceredes planerne for et nyt stadion i Aalborg, beliggende på området, hvor travbanen ligger, samt en ny multihal beliggende hvor Aalborg Stadion i dag ligger. Planerne forsøges lanceret som en ny sammenhængende vision for kulturlivet i Aalborg. Spørgsmålene er mange. Har Aalborg brug for de nye arenaer? Hvem skal finansiere? Hvad vil de eventuelt betyde for Vestbyen, ikke mindst trafikalt? Og hvordan skal de udformes, hvis de overhovedet skal blive til virkelighed?

Et nyt stadion med plads til 30.000 tilskuere og en ny multihal med plads til 12.000 tilskuere, beliggende i Aalborgs Vestby, blev pludseligt lanceret i november måned.

På et pressemøde i november var det Rasmus Haugaard fra Erhverv Nord Danmark, der lancerede ideen sammen med Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold, Niels David Nielsen, formand for AaB A/S og Nicolaj Holm, direktør for Aalborg Kongres og Kulturcenter – støttet af rådmændene fra Aalborg Byråd, borgmester Lasse Frimand Jensen (Socialdemokratiet), rådmand for By- og Land, Jan Nymark Thaysen (Venstre) og rådmand for kultur Jes Lunde (Radikale). Borgmesteren kaldte endda ideen for ”en tidlig julegave”.

Ideen bag er at give fodboldklubben AaB bedre betingelser i fremtiden samt at skabe mulighed for afholdelse af større koncerter – samt at skabe bedre muligheder for Aalborg Håndbold og for afholdelse af større konferencer i en ny multihal. Ideen blev præsenteret som et kvantespring for både idrætslivet og kulturen i Nordjylland. Og sågar breddeidrætten og det samlede kulturliv skulle kunne få stort udbytte af ideen.

De deltagende rådmænd støttede op omkring ideen, og der siges at være flertal i Aalborg Byråd for at gå videre med planerne.

Den nuværende placering af Aalborg Stadion er ikke uproblematisk. På kampdage betyder tilstrømningen af 5-10.000 mennesker masser af trafikale udfordringer i de trange gader i Aalborgs Vestby. Og selvom det for mange vil være nostalgisk at sige farvet til et stadion, hvor der har været spillet fodbold siden 1920, vil en nedrivning af stadion i hvert fald ikke være noget tab rent arkitektonisk.

Til gengæld er det svært at se, hvordan det vil betyde en mindre belastning for den i forvejen pressede Vestby at få tilført to nye kæmpearenaer, der umiddelbart synes at tiltrække tilskuere fra hele Nordjylland.

Behov?
Et uafklaret spørgsmål er, hvorvidt der er behov for et stadion med plads til 30.000 tilskuere. AaB har i gennemsnit til deres hjemmekampe ligget på et ret konstant tilskuergennemsnit på 7.000 – 9.000 tilskuere pr. kamp gennem de seneste 20 år – med en absolut top på 10.224 i succesåret 1999. Og med klubbens øjeblikkelige position er der vel ikke umiddelbart udsigt til en væsentlig stigning i interessen.

Det skal dog siges, at det aalborgensiske publikum har været særdeles trofast selv efter nedrykningen til den næstbedste række. Hvorvidt de nye udenlandske ejere vil medvirke til at styrke klubben, står endnu tilbage som et ubesvaret spørgsmål. Man skal nok se temmelig langt ud i fremtiden, før drømmen om flere tilskuere til AaB´s kampe kan opfyldes. Og et lidt mere end halvtomt stadion er ikke det mest inspirerende for stemningen til en fodboldkamp.

Til gengæld er der nok ikke tvivl om, at håndboldklubben ønsker sig større tilskuerkapacitet end de har i Gigantium. Trods navnet er halen ikke længere tilstrækkelig til håndboldklubbens behov. Og en udbygning af deres nuværende hal er tilsyneladende umuliggjort af nyopført boligbyggeri.

Finansiering
Et råd fra avisen Nordjyske til stadionbyggeriet lød umiddelbart efter offentliggørelsen af ideen, at man skulle bruge det forestående stadionbyggeri i Aarhus som forbillede. Måske ikke det allerbedste forbillede, al den stund at man fra Aarhus få dage efter måtte melde ud, at byggeriet var løbet ind i problemer og at det ville blive forsinket.

En ting kan man dog lære af Aarhus. Oprindeligt var det tanken, at byggeriet skulle finansieres gennem salg af byggeretter til kommunale grunde. Den ide er blevet opgivet efter omfattende protester fra beboerne i området.

Det er på samme måde hensigten at sælge byggeretter til grunde ved ”det gamle stadion”, ved Aalborg Kongres og Kulturcenter og ikke mindst ved Travbanen. Som i Aarhus vil det næppe skabe stor glæde blandt beboerne i Aalborgs Vestby. Det vil unægtelig skabe et meget kompakt byggeri og en meget fortættet bydel, med alt hvad det indebærer af øget trafik og behov for anden infrastruktur. På de – stadigt ufuldstændige – tegninger af området ved Travbanen er der tegnet noget, der ligner 12 højere boligblokke ind.

Det er unægtelig et alvorligt indgreb i den eksisterende Aalborg Vestby. Det kan nok medføre protester fra de berørte borgere – og man kan da håbe, at indsigelserne her høres, som det er sket i Aarhus

Ved præsentationen var det kun Jes Lunde, der udtrykte respekt for en grundholdning ved deltagelsesdemokratiet – med ønsket om en fornuftig proces med inddragelse af borgere og organisationer som Vestbyens Samråd, Haraldslund, skolebestyrelsen ved Vesterkærets Skole m.m.fl.

Finansieringen er mildest talt usikker. I hvert fald har borgmesteren garanteret, at der ikke skal bruges skattekroner på projektet – man kan så indvende, at penge fra grunde kunne bruges andre steder i kommunen med større aktuelle behov.

Stadion som CO2 udleder – eller et bæredygtigt stadion?
Der er ingen tvivl om, at et stadion og de arrangementer, der foregår der, medvirker til en øget CO2-udledning. En meget stor del af det publikum, det nuværende Aalborg Stadion trækker, ankommer i egen bil – med de problemer, det giver med forurening, trængsel og p-problemer samt promillekørsel i Vestbyen. Her kunne et nyt stadion ved Travbanen måske være en løsning – eller i hvert fald en minimering af trafikproblemerne. I hvert fald hvis miljømæssige hensyn tænkes med ind i planerne.

Tanken om et helt nyt stadion, bygget op fra grunden, åbner faktisk for en del muligheder med hensyn til at virkeliggøre nogle af hurraordene fra miljøpolitikken. Og beliggenheden på Annebergvej/Skydebanevej giver – hvis man vil – muligheder for en minimering af trafikproblemerne.

Plusbussen har endestation umiddelbart op ad den grund, stadion forventes bygget på. Og med Plusbussen vil der klart være kapacitet til at transportere det nødvendige antal passagerer til og fra arrangementer, både på stadion og i en multihal på Kastetvej.

Tilskuere fra oplandet vil med fordel kunne tage tog eller bus til Aalborg og køre videre med plusbussen.
Og når Plusbus rute 2 fra Svenstrup/Ellidshøj/Støvring til Bouet er gennemført, vil den give glimrende transport til og fra Aalborg – med omstigningsmulighed flere steder i byen. Endelig vil p-pladser ved plusbusstop rundt omkring i regionen kunne sikre, at man kan transportere sig til stoppesteder med mulighed for en smidig kollektiv trafik. Og gratis kollektiv trafik til og fra de store arenaer i Aalborg tilbydes allerede.

Togstationen Aalborg Vestby ligger ganske tæt på den eventuelle placering af et eventuelt nyt stadion. Herfra er stadion i gåafstand for de fleste. Og ellers kører Plusbussen fra stationen til stadion.

Altså vil man kunne minimere antallet af biler til stadion ganske betragteligt – med mindre forurening, mindre trængsel og færre p-problemer som følge.

Det kræver, at tilskuerne indvilger i at benytte den kollektive transport. Og her skal de nok hjælpes en smule. Derfor er det nødvendigt, at der på stadionområdet ikke anlægges p-pladser i større grad – enkelte handikapbiler skal der være plads til – og at tilkørselsmulighederne ikke bliver for tillokkende.

Det grønne stadion?
Men det er tilsyneladende ikke den løsning, idemagerne bag det nye stadion vil vælge. I stedet laver man en sammenhæng mellem den tredje limfjordsforbindelse og stadion.

Såvel Rasmus Haugaard som Jan Nymark Thaysen og Lasse Frimand Jensen påpegede det positive ved beliggenheden i forhold til den måske kommende tredje Limfjordsforbindelse som en forudsætning for det nye stadion.
Så ryger unægtelig den miljømæssige gevinst, et eventuelt nyt stadion vil kunne give. Og der mangler planer for, hvordan trafikken skal ledes frem og tilbage, uden at genere borgerne i Vestbyen, ligesom parkeringsforholdene for de mange nye beboere og tilskuere er totalt uafklarede.

Tilsyneladende har idemændene bag stadiontanken ingen miljømæssige ambitioner – men det kan arbejdes ind i planerne endnu…

Andre europæiske stadionbyggerier – til inspiration
Hvis man inddrager erfaring med stadionbyggerier i andre europæiske byer, ikke ulig Aalborg, kan man hente mange spændende tanker og ideer.

I 2013 indviedes et nyt stadion i den belgiske by Gent, en by lidt større end Aalborg med 240.000 indbyggere – og et velfungerende provinsfodboldhold, der på gode år kan spille med i toppen af belgisk fodbold. Her blev trafik- og miljømæssige hensyn bygget ind i stadion fra starten. På stadion er der vandopsamling, hvor vandet bruges til vanding af græsplænen, der er hovedsageligt anvendt genbrugsmaterialer, ligesom der på taget af hver tribune er solceller.
Trafikmæssigt er der sørget for gratis shuttlebusser i rigelige mængder fra og til centrum, ligesom der er sørget for 5-6.000 p-pladser – nej, ikke til biler, men til cykler, mens bilisterne må parkere i ret stor afstand fra stadion.

Endnu længere er man gået i den lille engelske by Nailsworth, hvor en klub fra den fjerdebedste engelske række, Forest Green Rovers Football Club, hører til. Klubben blev i 2018 certificeret som carbonneutral. Også her har man gjort tilkørselsforholdene og parkeringsmulighederne for privatbiler besværlige, man har sørget for gode kollektive trafikforbindelser, plænen er dyrket økologisk, der er solceller og vandopsamling, elplæneklipperen drives af strøm fra solcellerne, spilledragterne – man spiller selvfølgelig i grønne trøjer – er lavet af genbrugsplastik og kaffegrums og på tilskuerpladserne serveres udelukkende veganske produkter.

Et nyt stadion i Aalborg kan fint føje sig ind i rækken af nye miljø- og trafikmæssigt forsvarlige byggeri!

Arkitekturen
Et stadion kan være smukt. Imponerende og visionært udført. Det er der mange eksempler på rundt omkring i verden. Men det kan også være grimme, uinspirerende klodser, der skæmmer landskabet og omgivelserne.

Den aalborgensiske arkitektur har ikke just imponeret de seneste årtier. Tværtimod er der en del eksempler, der i hvert fald ikke gør optimismen med hensyn til udformningen af et muligt nyt stadion større.
Havnefronten og udformningen af boligområdet på den gamle eternitgrund samt Østre Havn får ingen med bare en smule æstetisk sans til at bryde ud i jubel.

Og ved ombygningen af det nuværende Aalborg Stadion 2002 var det bestemt heller ikke æstetikken, der blev tænkt mest på. Hverken udvendigt eller indvendigt er Aalborg Stadion noget kønt syn. En nedrivning af det gamle stadion vil måske nok kunne begrædes rent følelsesmæssigt, der har trods alt været et stadion på den samme grund siden 1920. Men æstetisk vil en nedrivning alt andet lige være en fordel…

Ved et af de seneste prestigebyggerier i Aalborg, Musikkens Hus, var der for en gangs skyld i Aalborg tænkt stort med hensyn til arkitekturen.

Desværre fik kommunen kolde fødder, og byggeriet blev opført i en skrabet udgave, så huset måske nok indvendigt til fulde lever op til forventningerne til et velfungerende musikhus, men den udvendige del ligner det, det er – et ufærdigt projekt, hvor de store ideer blev sparet væk.

Det ville være forfriskende, hvis man i Aalborg for en gangs skyld tør tænke stort – ikke kun for egen vindings skyld…

Fremtiden for stadionplanerne
Stadionplanerne er langt fra færdigbehandlede og finansieringen er usikker. Men planerne er sluppet fri.

Det kan diskuteres, hvorvidt drivkraften bag projektet er idrætsklubbernes behov for bedre forhold eller Erhverv Norddanmarks ønske om nyt byggeri og nye profitmuligheder.

I hvert fald må man håbe, at stadionplanerne går igennem en åben, demokratisk debat med høringsmuligheder for alle berørte parter – og at høringssvarene tages alvorligt.
——-
Hovedfoto: Vestbyen med Aalborg Stadion. Foto Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.