Ane Halsboe-Jørgensen blev i juni en af de 4 socialdemokrater, der med rødder i Nordjylland blev udnævnt til minister. Hun svarer i dette interview i sin egenskab af Uddannelses – og forskningsminister på spørgsmål om karakterræset i gymnasiet, den akutte mangel på læger i Nordjylland, hvordan vi får flere unge til at vælge lærer- og pædagoguddannelsen, oksekødsrapporten samt omprioriteringsbidraget.
Æblet falder sjældent langt fra stammen. Nordjyden Ane Halsboe-Jørgensen, nyudnævnt Uddannelses – og forskningsminister, er datter af en socialdemokrat, som i en årrække har sat sit præg på kommunalpolitikken i Fjerritslev og Jammerbugt.
Den politiske baggrund kan ses i Ane Halsboes uddannelsesvalg. Hun er samfundssproglig student og har studeret statskundskab på Københavns universitet, hvorfra hun blev kandidat i 2009.
Efter en kortvarig beskæftigelse som konsulent i LO blev hun i 2011 valgt til Folketinget i den nordjyske storkreds. Hun har siden bredt stiftet bekendtskab med det parlamentariske arbejde. Hun har haft sæde i adskillige udvalg, herunder i Uddannelses – og forskningsudvalget fra 2016.
Hun har siddet i den socialdemokratiske gruppeledelse, siden hun blev valgt ind første gang, og set i det lys kan det næppe virke overraskende, at den 36-årige nordjyde nu kan krone sin politiske karriere med en ministerpost.
Netavisnord har til denne portrætartikel fået mulighed for at lave et politisk interview med Ane Halsboe.
Opgør med karakterræset
– Du har både før og efter, du blev minister, haft det synspunkt, at karakterer ikke skal være det eneste adgangsgivende kriterium til de videregående uddannelser. Hvad kan de uddannelsessøgende fremover forvente som supplement til karaktererne?
– Jeg er som socialdemokrat optaget af, at eleverne på ungdomsuddannelserne trives. Det er en vigtig fase i de unges liv, hvor identiteten i bred forstand er ved at blive fastlagt.
Derfor nager det mig at høre, at så mange elever i gymnasierne har det svært på grund af karakterræset. Der er nogle uddannelser, hvor man som følge af dimensioneringen skal have topkarakter for at komme ind. Det kan alt andet lige føre til en stresset tilværelse, hvor de unge har det skidt, og hvor der ikke er plads til andet end lektier og skole. Et sådant ungdomsliv synes jeg ikke, vi kan byde de 16-19 årige. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at løsne det ensidige karakterfokus.
– Skal karaktererne afskaffes?
– Nej! Hvis man udelukkende satser på eksempelvis optagelsessamtaler, vil det indebære en social slagside. Unge fra hjem med høj kulturel kapital vil have langt lettere ved at sælge sig selv i en optagelsessamtale, end unge fra de lavere socialgrupper. Derfor skal karakterer stadig spille en rolle, men jeg forstiller mig, at de kombineres med andre kriterier, f.eks. tests og samtaler. Jeg har ikke lagt mig fast på noget endnu. En endelig reform må afvente mine forhandlinger med de øvrige partier.
Lægestudiets paradoks
– Hvis vi nu for en kort bemærkning fokuserer på en bestemt uddannelse, nemlig lægestudiet, så ser det ud, som om den rummer noget af et paradoks. På den ene side er der – i hvert fald her i Nordjylland – mangel på læger, især privatpraktiserende. Det kan være svært for afgående læger at få solgt deres praksis. På den anden side er adgangskravet til medicineruddannelsen tårnhøjt. Selv elever med 10 i gennemsnit, der formentlig kunne blive udmærkede læger, kan ikke komme igennem nåleøjet, fordi der f.eks. i Ålborg kræves 10,7 for at blive optaget. I København kræves der over 11. Er du enig i, at der er et paradoks?
– Til dels, men der er en forklaring på paradokset. Flaskehalsen i lægeuddannelsen er antallet af praktikpladser. Systemet er ganske enkelt ikke gearet til et større optag, fordi kapaciteten lægger begrænsninger på, hvor mange vi kan uddanne.
Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at der er skruet op for indtaget. Her i Nordjylland er der blevet oprettet 100 ekstra pladser på lægeuddannelsen, og det glæder mig. Og succesen bliver ikke mindre af, at meget tyder på, at de studerende bliver i Nordjylland, når de er færdige. Men jeg kan ikke trylle. Der er en forsinkelse i systemet. Der går en del år, før det øgede optag slår igennem i form af færdiguddannede læger, som kan overtage de ældre lægers praksis.
Fald i optaget til lærer – og pædagoguddannelsen
– Hvis vi nu bevæger os væk fra en uddannelse med en ekstrem høj optagelseskvotient til uddannelser med mere jævne kvotienter, og hvor alle ansøgere bliver optaget, så falder øjnene umiddelbart på lærer – og pædagoguddannelsen, hvor tilstrømningen synes aftagende. Hvilke overvejelser gør du dig, når du erfarer, at færre vil være pædagog samtidig med, at regeringen og støttepartierne bebuder indførelse af minimumsnormeringer, og hvor din partiformand har udråbt sig selv som børnenes statsminister?
– Det er et problem, men jeg tror også, jeg har løsningen. Hvis vi skal vende udviklingen og få flere unge til f.eks. at søge ind på pædagoguddannelsen, så tyder mine samtaler med de studerende på, at vi skal løfte den faglige barre. De studerende er meget bevidste om, at hvis vi skal højne respekten for faget, så kræver det et kvalitetsløft. De studerende er faktisk meget ambitiøse og stiller krav til sig selv og uddannelsen. De ønsker flere timer i fagene. Mere undervisning. Bedre og mere respons på opgaver og lignende.
Og så er de meget bevidste om, at hvis ikke arbejdslivet som pædagog er fagligt udfordrende, men udelukkende handler om brandslukning som følge af de ringe normeringer, så bliver det svært at gøre uddannelsen attraktiv.
Oksekødsrapporten og den sponsorerede forskning
– Og nu til noget helt andet. Du er ikke blot minister for de videregående uddannelser. Du er også minister for forskningen. Du var knap nok trådt til, før Information i sagen om den såkaldte oksekødsrapport afslørede, at der var fusket med forskningen og uvildigheden, og at Landbrug og Fødevarer havde haft endog stor indflydelse på formidlingen. Interessenten havde sågar skrevet afsnit af rapporten og rettet i andre. Oksekødsrapporten rejser det mere principielle spørgsmål om sponsoreret forskning. Hvordan sikrer man integriteten og armslængdeprincippet, når private interessenter helt eller delvist finansierer universiteternes forskning? Onde tunger vil hævde, at den, der betaler, bestemmer musikken.
– Jeg tager sagen om oksekødsrapporten meget alvorligt. Det er helt afgørende, at vi kan stole på den viden, der produceres på vores videregående uddannelser. Tænk blot på, hvor mange politiske beslutninger på Christiansborg, der bygger på forskningsresultater. Hvis vi ikke længere kan stole på de resultater, så har det uoverskuelige konsekvenser ikke blot for de videregående uddannelser, men også for den politiske beslutningsproces.
Der ligger i teorien en indbygget fare i den sponsorerede forskning. Risikoen for, at den, der bidrager til finansieringen, også får forskningsresultater, som passer ind i vedkommendes strategi, er til stede. Derfor er oksekødsrapporten også en kærkommen anledning til at få trukket linjerne op og få fastslået, at forskningen graver sin egen grav, hvis man ikke kan regne med dens resultater.
Jeg er tilfreds med den måde, hvorpå Århus Universitet har håndteret kritikken, men den giver mig samtidig grund til at tage en drøftelse med universiteterne om de indbyggede farer ved den sponsorerede forskning. Forskningen kan ikke leve af basismidlerne alene og er derfor afhængig af eksterne kilder, men forskningsfriheden og uvildigheden kan ikke sættes til diskussion.
Afskaffelse af omprioriteringsbidraget
Oksekødsrapporten er også et spørgsmål om økonomi. Århus Universitet har formentlig været nødt til at få Landbrug og Fødevarer direkte eller indirekte til at medvirke til finansieringen. Det rejser et mere overordnet spørgsmål om ungdomsuddannelsernes og de videregående uddannelsers økonomi. Den tidligere regering har via omprioriteringsbidraget presset gymnasiernes og de videregående uddannelsers økonomi, og det er derfor nærliggende at spørge, om 2% besparelsernes dage er talte.
– Uddannelse til vores børn og unge er en vigtig del af vores velfærd, og regeringen sætter velfærd først. Derfor vil vi stoppe omprioriteringsbidraget. For gode uddannelser er en investering i fremtiden. Jeg har været rundt på mange uddannelsesinstitutioner, og jeg kan se og høre, at de økonomiske rammer betyder noget for kontakten til underviserne, antallet af undervisningstimer og mere feedback. Hidtil har der været budgetteret med besparelser for yderligere cirka 0,3 milliarder kroner i 2020 og cirka 0,6 milliarder kroner årligt fra 2021 som følge af omprioriteringsbidraget. Regeringen foreslår nu at afskaffe det årlige omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet fra 2020 og frem.
Afskaffelsen af omprioriteringsbidraget fra 2020 vil få betydning for de cirka 260.000 studerende på de videregående uddannelser. Forslaget om at annullere omprioriteringsbidraget er fuldt finansieret. Regeringen foreslår således, at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften, annullere den planlagte lempelse af skattefritagelse for fri arbejdstelefon og bevare det nuværende loft for aktiesparekontoen, som den tidligere regering ønskede at hæve.
———————
Topfoto: Jens Honoré
Skriv en kommentar til historien