Søgemønstret til ungdomsuddannelserne. Hvor går de unge hen?

For kort tid siden blev ansøgertallene for skoleåret for 2020-21 til ungdomsuddannelserne – de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne – offentliggjort. Der samler sig en særlig interesse om ansøgertallet til erhvervsskolerne, fordi politikere, arbejdsmarkedsorganisationerne og virksomhederne i flere år har haft ambitioner om at øge antallet af elever her. Hvordan går det så? Og hvorfor? Det vil blive behandlet i denne artikel, og derudover også i en kommende artikel, hvor fokus bliver på praktikpladssituationen for erhvervsskoleeleverne.

Ifølge en prognose udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der allerede i 2025 mangle 70.000 faglærte. Det skulle jo alt andet lige stille erhvervsskolerne i en gunstig position. Hvilket ungt menneske, som har afsluttet grundskolen, hvilken forælder, som gerne vil vejlede sit barn i valget af ungdomsuddannelse, vil ikke have øjne for de tilsyneladende gyldne fremtidsmuligheder, som erhvervsuddannelserne kan tilbyde.

Et uforandret billede
Men hvad viser tallene for, hvilke ungdomsuddannelser eleverne i grundskolen har søgt efter 9. og 10. klasse for skoleåret 2020-21 så?
De mest søgte ungdomsuddannelser er de gymnasiale – som består af almen studentereksamen (stx), HF, merkantil studentereksamen (hhx) og teknisk studentereksamen (htx) – og erhvervsuddannelserne (Eud). Dertil kommer nogle små, mindre søgte ungdomsuddannelser.

Som det ses, er billedet fra 2019-20 og 2020-21 meget stabilt. De gymnasiale uddannelser trækker uforandret næsten 3/4 af ansøgerne, med det almene gymnasium som topscorer med ca. 42 %. Erhvervsuddannelserne står uforandret omkring de 20 %.

At ansøgertallet for erhvervsuddannelserne ikke er vokset, er en skuffelse for de politiske partier og arbejdsmarkedsorganisationerne. Man har nemlig herfra i mange år forsøgt at tale erhvervsuddannelserne op – og i øvrigt for nogle af de samme aktørers vedkommende, at tale de gymnasiale uddannelser ned – og også forsøgt via lovgivning at få flere skoleelever til at vælge erhvervsuddannelserne.

Politiske tiltag
Bla. vedtog et bredt folketingsflertal (alle partier undtaget Enhedslisten) i 2014 en erhvervsskolereform med ikrafttræden 2015.
Målet er, at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse i 2020, stigende mod 30 % i 2025 –

Det skal opnås ved flere forskellige tiltag:
Bla. er adgangskravene til erhvervsuddannelserne blevet skærpet ved at eleverne skal have mindst 02 i dansk og matematik fra grundskolens afgangsprøver. Umiddelbart lyder det jo ikke til at være verdens bedste ide, hvis man vil have flere elever, men begrundelsen og håbet fra politikerne har været, at det faglige niveau og erhvervsuddannelsernes prestige løftes og dermed tiltrækker flere ressourcestærke elever.

Der er dog mulighed for at slippe igennem nåleøjet og blive optaget, hvis man klarer en optagelsesprøve- og samtale, hvis man allerede har en praktikaftale eller har en eksamen fra en anden ungdomsuddannelse.

Der indføres også en ændret struktur for at gøre erhvervsuddannelserne mere overskuelige: De 12 eksisterende fagområder samles til 4.

Og antal undervisningstimer hæves fra 21 til minimum 26.

Men 2014-reformen står ikke alene. F.eks. afskaffede den daværende regering i 2018 det forhadte og omstridte omprioriteringsbidrag på 2 % – alene for erhvervsskolerne, men ikke for de landets andre uddannelser. Det skulle spare erhvervsskolerne for 1,3 mia de efterfølgende 3 år.

Senere i 2018 blev der også indgået en bred politisk aftale om at tilføre erhvervsskolerne 2,3 mia. Desuden skal de håndværksmæssige fag fylde mere i folkeskolen, undervisningen i 10. klasserne rettes mod erhvervsskolerne, undervisningsmiljøet på erhvervsskolerne gøres mere attraktivt plus flere andre tiltag.

Men lige meget har det tilsyneladende hjulpet, selvom man selvfølgelig ikke kan vide, hvad der ville have været sket med søgningen til erhvervsuddannelserne, hvis man ikke havde vedtaget de forskellige foranstaltninger.
Da erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 blev vedtaget, var andelen af ansøgere 19 % – altså nogenlunde den samme som 5 år efter reformens ikrafttræden. Og når kun 20 % i år har valgt erhvervsskolerne, er man jo langt fra reformens mål om 25 %. Det mere langsigtede mål om en ansøgerandel på 30 % allerede i 2025 forekommer at være illusion.

Det eneste sted, hvor 25 %-målet i 2020 er nået, er Nordjylland. (25,3 % i år mod 25,7 % sidste år).

Det er især Morsø og Jammerbugt Kommune, som trækker tallet for Region Nord op med en andel på henholdsvis 32,3 % og 32,2 %, mens der blandt Aalborgs unge kun er 19,3 %, der har valgt at blive faglærte.

At Aalborg som regionens største og landets fjerde største by har en relativ lav andel af ansøgere til erhvervsuddannelserne er ikke overraskende. I København vælger kun 11,4 % en erhvervsuddannelse, i Aarhus 12 % og i Odense 17 %. Erhvervsuddannelserne i de større byer tiltrækker altså ikke de unge i samme grad som i områderne udenfor disse byer. Det kan skyldes, at der er flere andre – geografisk nærtstående – ungdomsuddannelser at vælge mellem i de større byer. Men også at de unges forældre i byerne generelt har en højere uddannelse, selv har gået i gymnasiet og bla. derfor ser den ungdomsuddannelse som det bedste og mest naturlige valg for deres børn.

De almene gymnasier og HF i Nordjylland
Hvis man ser på de aktuelle ansøgertal til skoleåret 2020-21 for de 14 almene gymnasier (stx og HF) i alene Region Nordjylland er billedet næsten uforandret i forhold til sidste år. Det samlede ansøgerantal er steget med 2 % point. Tallet dækker over, at nogle gymnasier har oplevet en stigning – Morsø og Støvring Gymnasium med henholdsvis 15 og 14 %-points – andre et fald som f.eks. Mariager Fjord og Thisted Gymnasium på henholdsvis 10 og 8%-points.

Så gymnasierne både på landsplan og i Nordjylland holder skansen, selvom det vækker bekymring hos nogle. Bla. fremsatte Dansk Metal – støttet af andre fagforbund – i efteråret 2019 et forslag om at sætte et loft over, hvor mange elever der må vælge gymnasiet. Forslaget indebærer, at 3000 unge flyttes fra gymnasieuddannelserne til erhvervsuddannelserne.

Forslaget fik dog mildt sagt en lunken modtagelse. Bla. gjorde flere opmærksom på, at forslaget ville gøre det sværere at rekruttere unge til uddannelserne for f.eks. skolelærere og sygeplejersker, hvor studentereksamen er et adgangskrav. Andre, at der ikke er nogen garanti for, at de unge, som ville blive afvist hos gymnasierne, ville vælge erhvervsskolerne

Men hvorfor vælger flere unge ikke erhvervsuddannelserne?
Selvom der i forbindelse med erhvervsskolereformens vedtagelse i 2014 var tro på blandt beslutningstagerne, at den ville virke, var der også kritiske røster, som pegede på, at dele af reformen kunne modvirke bestræbelserne på at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.

Kritikerne hæftede sig bla. ved indførelsen af adgangskravene på mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Dermed ville man udelukke de fagligt svage, hvis eneste alternativ ville være slet ikke at få nogen uddannelse at få, lød det.

– Umiddelbart tror jeg ikke, at karakterkravene har haft negative konsekvenser for elevoptaget, vurderer Helle Rubien, informationschef på Tech College i Aalborg. – Der er nogle unge, som er virkeligt gode med hænderne, men som ikke er megagode til dansk eller matematik. Og dem, som er det, er måske også dem, som har lettere ved at skaffe sig en læreplads. Og når de har det, bliver de optaget på erhvervsskolen under alle omstændigheder, selvom de ikke opfylder karakterkravene.

Men der er også andre bud på, hvorfor flere ikke vælger erhvervsskolerne. Fra arbejdsgiverside har man især rettet skytset mod folkeskolens studievejledere, som man mener ikke har tilstrækkeligt fokus på erhvervsuddannelserne i deres rådgivning af eleverne.

Den opfattelse deler Helle Rubien ikke.
– Jeg tror absolut, at studievejlederne også fortæller eleverne om erhvervsuddannelserne. Og det handler ikke om dårlig vejledning eller noget i den retning. Det er bare mere kompliceret at vejlede om de 108 forskellige erhvervsuddannelser, der i alt findes, sammenlignet med feks. de betydeligt færre studieretninger, som findes på de gymnasiale uddannelser. Det er langt sværere at fortælle noget generelt om erhvervsuddannelserne.

Men der er en faktor, der oftest mangler, når nogle politikere og arbejdsgiverne skal forklare, hvorfor ikke flere unge vælger at blive faglærte – nemlig at arbejdsgiverne i nogle brancher ikke opretter tilstrækkeligt med praktikpladser. Det vender vi tilbage til i en senere artikel.

———————

Topfoto: Tech College, Aalborg. Foto ©Bertil Mortensen