- Politik

Kommunalreformens følger for Mariagerfjord Kommune

Author profile

Tanker om konsekvenserne af kommunalreformen, specielt for den østlige del af Mariagerfjord Kommune, her 13 år senere.
Hadsund Kommune blev i 2007 lagt sammen med Mariager, Hobro og Arden Kommuner. Hvilke fordele og ulemper har denne seneste kommunalreform haft?

Jeg vil straks indskyde, at jeg er bosiddende i Hadsund, har siddet i byrådet i Hadsund Kommune fra 1990 til 2007 og i Mariagerfjord Kommune fra 2007 til og med 2013. Dette for at understrege, at konsekvenserne af sammenlægningen er set i perspektivet fra øst mod vest.

Poul Bergmann. Privatfoto

Reformens formål
Meningen med sammenlægningen til større kommuner var dels af økonomisk og dels af faglig, kvalitetsmæssig karakter. Små forvaltninger har fået flere kvalificerede medarbejdere, der kan sparre med hinanden. Samtidig med at 271 kommuner i 2007 reduceredes til 98, blev 14 amter forvandlet til 5 regioner. Regionerne skulle fremover tage sig af det overordnede sundhedsvæsen: Sygehusene, den behandlende psykiatri og de privatpraktiserende lægers område. Kommunerne fik fra amterne overdraget en del nye opgaver, bl.a. den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til borgerne, specialundervisning til børn, overdragelse af størstedelen af amtsvejnettet samt natur -og miljøopgaver.

På det politiske område reduceredes antallet af kommunalpolitikere på landsbasis fra 4600 til 2500. I Mariagerfjord Kommune sidder der i dag 29 byrådsmedlemmer, hvilket er mere end en halvering af antallet før reformen. I Hadsund Kommune var der 17 byrådsmedlemmer, mens antallet af medlemmer i den nuværende kommune fra Hadsund området i dag er 8, altså en halvering i forhold til tidligere.

Der har naturligvis været ressourcemæssige besparelser i forbindelse med, at f.eks. 4 teknik-og miljøudvalg blev til 1 – dog med langt flere opgaver. Fire byråd, med dertil hørende byrådsmøder, budgetseminarer o.s.v., blev til eet byråd.

Fordele og ulemper på det overordnede plan
Ifølge en artikel fra Altinget fra 1. januar 2017, ”Reformen der forandrede Danmark”, ved Kim Rosenkilde, er der lavet en spørgeundersøgelse blandt landets borgmestre, kommunaldirektører og forskere, hvor de blev spurgt om deres tilfredshed med reformen. De to førstnævnte mente, at reformen i det store og hele har været en succes, mens forskernes mening var mere delte. Af ni ud af landets førende forskere på området svarede fem, at den enten i nogen grad eller i høj grad har været en succes, mens fire svarede, at den i mindre grad eller slet ikke har været en succes

Set fra et administrativt og styringsmæssigt perspektiv er der ifølge forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie-og journalisthøjskole utvivlsomt mange fordele ved at basere den offentlige sektor på større kommuner og regioner.
Men det er også sket for en pris. Og reformens tabere finder man alle mulige andre steder end på landets rådhuse og regionskontorer.
Ikke mindst i de landsbyer og mindre byer på landet, som i rationaliseringens navn har måttet vinke farvel til skoler, plejehjem, biblioteker og daginstitutioner.
Udgangspunktet for den daværende regerings udspil var ‘mennesker først’. Men sådan blev det ikke, det blev systemet først”, siger Roger Buch.
Han peger på, at det for langt de fleste velfærdstilbud har en selvstændig værdi, at de er tæt på.
Når nærheden forsvinder, kan det få nogle meget værdifulde ting til at smuldre, som ikke lige indgår i de teknokratiske regneark”, siger Roger Buch.

Hvad med Mariagerfjord Kommune?
I Mariagerfjord Kommune har man bevaret de fire gamle rådhuse, der nu rummer forvaltningerne. Det betyder, at der er bevaret kommunale arbejdspladser i hovedbyerne Mariager, Hobro, Arden og Hadsund. Dog lægges der nu op til en sammenlægning af forvaltningerne i Hobro, der i dag er placeret 3 forskellige steder i byen. Man vil bygge et nyt rådhus sammen med et nyt kulturhus. Dog skal der forblive forvaltninger i de tre øvrige hovedbyer.

Hobro. Foto Styrelsen for dataforsyning og effektivisering

At den administrative udvikling sker i Hobro, og ikke f.eks. i Hadsund, hænger utvivlsomt sammen med den øvrige udvikling, erhvervs-og bosætningsmæssigt, i den vestlige del af kommunen. At udviklingen sker der, skyldes nærheden til den overordnede infrastruktur, Hobros nærhed til motorvej E45 samt jernbanen. Den samme udvikling ses også i de to øvrige himmerlandske kommuner, Rebild og Vesthimmerland. I Vesthimmerland er det Års, og i Rebild er det Støvring, som har nærheden til den overordnede infrastruktur gennem landsdelen. Derfor er det da også vanskeligt for byrådet, at når det nu er der, erhvervslivet vil slå sig ned og der, at tilflyttere søger til, så at ignorere et stort anlægsbehov. Men allerede her sker der en anlægsmæssig skævvridning.

I Hobro har man investeret mio. af kr. i nyt fodboldstadion, byfornyelse på havn og i centrum, og på seneste byrådsmøder har man besluttet at reservere jord til en ny forbindelsesvej fra Skivevej til Randersvej. En udgift på anslået 25 mio. kr., når vejen skal anlægges. Der er også udarbejdet en Vækstplan for Hobro på 30 sider. Man kunne måske efterlyse vækstplaner for de øvrige hovedbyer, men man skønner vel, at behovet ikke er der for øjeblikket!!

Dog foreligger der nu et forslag til en planstrategi og hovedstruktur for Mariagerfjord Kommuneplan 2021, Mariagerfjord 2020, hvorfra jeg vil citere:
Side 7: ”Vi udlægger pendlervenlige boligområder ved den overordnede infrastruktur”. Der tænkes sikkert her på Onsild, Hobro, Valsgård og Arden, som ligger tæt på motorvej og jernbane.
Side 7: ”Vi arbejder for en østlig udviklingskorridor fra Aalborg til Randers via Hadsund.”
Side 17: ”Vi vil arbejde for øget fremkommelighed på rute 507 – fra Aalborg (over Hadsund) til Randers.

Der er ingen tvivl om, hvilket også fremgår af de fremdragne citater, at når vi taler om udvikling af erhvervsliv og bosætning, så er infrastrukturen altafgørende. Set her fra den østlige del af kommunen skal vi glæde os over, at det går så godt vestpå. Men man må ikke glemme resten af kommunen.

Vi er nogle stykker fra byrådet i Hadsund Kommune, som er enige om, at havde vi ikke før reformen sørget for at få bygget en ny skole i Hadsund, omdannet den gamle skole til boliger, bibliotek, kulturhus og biografer samt fået udbygget og renoveret de tre plejehjem, så var det ikke sket efterfølgende. Det er den pris vi bl.a. har betalt ved sammenlægningen.

Hadsund set fra nordsiden af Mariager Fjord. Foto Wikimedia Commons. Hubertus45

Demografi, bosætning og infrastruktur
I østområdet er demografien skæv: For får unge i forhold til den ældre befolkning. Der er en for lille tilflytning af unge familier, hvilket f.eks. ses ved de mange boliger, som er til salg. Nybyggeriet består især af lejligheder til ældre, som gerne vil afhænde deres hus. At Hadsund området ikke er interessant nok for unge tilflyttere hænger utvivlsomt sammen med det forhold, at unge mennesker i dag oftere skifter arbejdsplads end de ældre generationer. Derfor bosætter man sig der, hvorfra det er nemt at pendle til større byer med mange arbejdspladser.

Og landevej 507 er forholdsvis lang, idet der er 35 km til Randers og 42 km til Aalborg. Afstanden kan man ikke ændre, men vejkvaliteten kan udbedres. Man kunne starte med, i samarbejde med Vejdirektoratet samt Rebild og Aalborg kommuner nordpå og Randers kommune sydpå, at få etableret nogle strækninger med dobbeltspor til overhaling. Ideelt ville det være med en motortrafikvej, og er det for ambitiøst, hvis vi tænker 5 – 10 år frem?

Befolkningsprognosen for Mariagerfjord Kommune lægger ikke op til et befolkningsboom. I dag er vi 42.055 indbyggere, men en prognose lavet i 2019, og som kigger ti år frem, siger, at vi i 2029 vil være 42.500 indbyggere. Det er ikke mange flere end i dag, og man kan så spå om, hvor tilflytterne vil søge hen. Dødeligheden i de næste 9 år vil være mest markant østpå, hvor der er et overtal af ældre.
Derfor vil befolkningstallet falde i Hadsund området, hvis vi ikke får forbedret tilgængeligheden, infrastrukturen.

Dette kunne og bør også suppleres med en øget branding af den østlige del af kommunen. Her er det godt og trygt at være barn. Her har vi en god skole, gode fritidsfaciliteter, en af landets førende roklubber, velbeliggende byggegrunde, hvoraf mange har en enestående fjordudsigt. Byen ligger i en smuk natur med let adgang til Ø. Hurup med en af Kattegats bedste badestrande.

Hadsund. Foto (c)Poul Bergmann

Men fra byrådets side kræver det en øget bevågenhed omkring infrastrukturen, som er krumtappen i en bosætnings -og erhvervsmæssig udvikling.

Prisen for kommunalreformen
For mig at se har vi med kommunalreformen i 2007 betalt en høj pris, demokratisk m.h.t. nærhed til det kommunale og politiske system. Som tidligere byrådspolitiker følte jeg overgangen fra Hadsund Kommune til Mariagerfjord Kommune som voldsom. Der blev efter 2007 længere til borgerne, og borgerne må også have følt en manglende nærhed til politikerne.

Men man er tilsyneladende stadig overbevist om, at stort er godt. Se på opbygningen af hospitalsvæsenet med supersygehusene, og tænk på ønsket fra et vist politisk hold forud for folketingsvalget i 2019 om at nedlægge regionerne. Hvis det sker, vil jeg tro, at vi får en ny kommunalreform. Måske vil en sådan udmønte sig i, at de tre himmerlandske kommuner bliver lagt sammen til én: Himmerland Kommune.

—–
Hovedfoto: Styrelsen for dataforsyning og effektivisering
—–
Netavisnord har i to tidligere artikler – d. 10/2-20 og d. 21/2-10 – behandlet kommunalreformens konsekvenser for andre dele af Nordjylland.

0 0 votes
Article Rating

Om skribenten Poul Bergmann

Læs alle artikler af Poul Bergmann
Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments