Når man betragter Kornets Hus udefra, oplever man en lethed og noget svævende, samtidig med at bygningen virker integreret i landskabet, næsten som om, den er sammenvokset med og organisk tilhørende de omkransende kornmarker. Hvad kan forklare det? Hvis man skal sige det kort, er Kornets Hus et stykke arkitektur, hvor stedets egenart og atmosfære er blevet omsat til et æstetisk udtryk, som i fortættet arkitektonisk form – både indenfor i bygningen og i bygningens ydre – materialiserer det korn bruges til (bagning af brød). Man kan sige, at Kornets Hus som bygningsværk i sin æstetiske fremtoning forener det naturmæssige med det funktionelle. Firmaet Reiulf Ramstad Arkitekter, som står bag byggeriet, har således tilstræbt, at Kornets Hus under ét fik mindelser om både en bageovn og et almindeligt landbrug.
I denne artikel vil vi med udgangspunkt i en samtale med arkitekt Reiulf Ramstad beskrive de overordnede tanker, værdier og holdninger, som har været styrende for arbejdet med at skabe bygningen Kornets Hus – helt ned til selv de mindste detaljer.
Kornets Hus stod færdigt i 2020. I de første år efter færdiggørelsen var interessen for stedet publikumstilstrømningen stor. Hvordan det står til med driften i dag, vil vi følge op på i næste uges artikel.
Første skridt: etablering af økologisk produktion og bageri
Inger og Jørn Ussing Larsen har været de afgørende dynamoer for både gennembruddet og udviklingen af økologisk kornproduktion herhjemme og senere for tilblivelsen af Kornets Hus. Det startede i de tidlige 1970’ere med den første interesse for biodynamisk dyrkning af korn. Senere i 1980 etablerede de Aurion bageri og mølleri i Guldager, hvor nu Kornets Hus er blevet dets nabo.
Næste skridt: at få skabt Kornets helt eget sted
Fra omkring 2002 opstår ideen om Kornets Hus, og det første skridt blev taget mod at supplere den økologiske produktion af korn med et center for formidling og oplevelse af korns livsvigtige betydning for vores madkultur. I 2009 blev foreningen Kornets Hus dannet og siden i 2018 ændret til en egentlig støtteforening. Denne forening har været og er stadig et vigtigt aktiv for både virkeliggørelsen af ønsket om et Kornets Hus og skal sikre, at formålet med huset kan få en varig fremtid.
Der går altså knap 17 år fra ideen og ønsket opstår til, at dørene til Kornets Hus kunne åbnes. Denne langvarige proces vidner om en ihærdighed og udholdenhed hos Inger og Jørn Ussing Larsen, som man sjældent oplever, og med det færdige og meget smukke resultat, kan man sige, at de høster som fortjent.
Formålet med Kornets Hus og dets multifunktionelle karakter
Det helt overordnede formål med Kornets Hus er at udbrede kendskabet til korns historiske, samfundsmæssige og kulturelle betydning. Kornets Hus er blevet Danmarks første oplevelsescenter for korn og madkultur og skal gennem kurser, foredrag og udstillinger (med støtteforeningen som aktiv medspiller) tilbyde inspiration og uddannelse. Det skal fungere som et rum for dyberegående læreprocesser omkring kornprodukter. Set i et længere perspektiv skal Kornets Hus gennem sine aktiviteter understøtte en madkultur, som vægter det nordiske køkken og en ansvarlig fødevareetik.
Det er ikke tilfældigt, at Kornets Hus har fået sin placering i Guldbæk. Der er selvfølgelig nærheden til Aurions produktionsanlæg, men mere interessant er det, at lokaliteten iflg. Reiulf Ramstad gemmer på en ikke uvæsentlig historisk arv. Der foreligger faktisk arkæologisk evidens for, at der har været nogle af landets ældste bosættelser her og, at der har fundet kornproduktion sted. Denne oplysning er med til at uddybe og løfte betydningen ikke bare af placeringen og det tidligere angivne formål med driften af Kornets Hus, men ligeså er det i harmonisk samklang med Jørn Ussing Larsens tidlige interesse for at genopdyrke brugen af gamle kornarter som spelt, enkorn, emmer og kæmpedurum.
Kornets Hus er en multifunktionel arena, som i den ene ende af bygningen rummer en foredragsafdeling med formidling af kornets historie, og i den anden ende en ”produktionsafdeling” – bygningens hjerte: bageafdelingen – hvor man har mulighed for at lære at bruge kornprodukterne i madlavningen. Imellem de to afdelinger kan man købe Aurions produkter i deres butik eller nyde dem omsat til økologisk madkultur i cafeen.
Cafeen – Foto: Reiulf Ramstad Arkitekter AS
Hovedhuset er omgivet af små parceller med korn samlet under ét som Kornhaven med forskellige kornsorter, blomster og efterafgrøder. Såning sker i foråret og høsten finder sted i august. Denne placering af Kornhaven er ikke tilfældig, men bevidst udmøntet for at give den besøgende en mulighed for at opleve kornets livscyklus tæt på. Ifølge Reiulf Ramstad er der ikke noget smukkere end en kornmark med det vekslende farvespil i løbet af årets gang. Fra vinterens dominerende mørke til sommerens gyldenhed.
”Når kornet står der så gyldent og fortæller en smuk historie om menneskets liv
dér. Den stemning skal man have med sig ind i huset.” (citat: Reiulf Ramstad)
Denne fornemmelse af kornets farve kan man genfinde i bygningens forskellige interiører (hvor brugen af egetræ dominerer) og aktiviteter, taktilt såvel som materielt. Fornemmelsen af det naturmæssige tæt på forbinder sig så at sige med alt. Ude som inde og er en markering af en næsten ”organisk” sammentænkning af stedets specifikke natur og det valgte arkitektoniske udtryk. Dette indtryk bekræftes også af de to træbeklædte bygninger, der støder op til hovedbygningen. Disse bruges til udeaktiviteter (bagekurser) om sommeren.
Stedets egenart og atmosfære
På firmaets hjemmeside beskriver man, hvilke overordnede tanker, man i generel forstand gør sig, når man skal løse de projekter, som de får overdraget at løse.
”A place is indivisible; it is unique and has a distinct expressiveness of its own. Therefore architecture must always acknowledge the innate character of every location and make its design a marriage of place and concept. (https://www.reiulframstadarkitekter.com/)
Dvs. at den form for arkitektur, som Reiulf Ramstad Arkitekter har konceptualiseret til opgaven med Kornets Hus, har taget udgangspunkt i stedets karakter, dets historie og som det fremtræder nu, og det er blevet løst gennem en omfattende proces med vægt på en grundig research af bl.a, ”regionens maleriske landskab, folketraditioner og den landbrugsmæssig arv”. (Reiulf Ramstad) som nogle grundlæggende værdier og i tilgift at indlemme ”bygningstraditioner, der er i området, plus klima, den dominerende vindretning og solens gang” (Reiulf Ramstad). Et af vigtigste værktøjer i denne proces er ”at lytte og forstå stedet” og her har bl.a. samtaler med Jørn Ussing Larsen været en nyttig kilde til viden om stedet. I denne sammenhæng er det altså sammenhængen mellem place og kontext, der har været styrende for det arkitektoniske koncept firmaet efterfølgende har udarbejdet. Selve placeringen har været meget vigtig, hvor man har brugt en del opmærksomhed på den vestvendte udsigt til hvedemarkerne, men også forholdet mellem de omfattende marker og den enorme himmel for at give mulighed for at opleve dybden i landskabet. Bag alt dette tankegods har der hos Reiulf Ramstad været et ønske om at give stedet karakter (personlighed):
”Det er vigtigt at formå at skabe et sted, som har identitet, har en sådan intimitet med dette store horisontale landskab”.(…) Vi er optaget af, folk skal føle sig nær til det. At folk får en forståelse for det. Vi ønsker, at vores arkitektur kan give mening, at den kan varme og skabe en identitet. At vi skaber noget holdbart forankret til stedet.
Æstetikken i arkitekturen og materialevalget er det bærende for helheden
With the uniqueness of every site and context as our point of departure we employ a distinct and limited architectural palette characterized by a strong focus on natural materials and a sense of location’s individual spatiality.” (https://www.reiulframstadarkitekter.com/)
I alle opgaver baserer arkitektfirmaet som sagt sit koncept på stedets egenart, kulturelt såvel som historisk og forsøger at genspejle disse karakteristika i den valgte æstetik og materialevalget. Æstetikken og materialevalget er båret af et ønske om at skabe et distinkt og enkelt udtryk for at give plads stedets unikke karakter.
I tilfældet med Kornets Hus kan man genfinde det både udadtil i bygningens facade og indadtil i dens interiør. Bygningen skal i sit udtryk sende signaler om et møde mellem et traditionelt landbrug og gamle bageovne, som er udformet som to lysskakte med ovenlysvinduer eller brønde, som er det udtryk Reilulf Ramstad selv bruger. Sammenholdt med facadebeklædningens lette, mørkrødlige skærmtegl forstærkes indtrykket af et bageri, fordi farvespillet associerer med bagt brød og høje varmegrader, som gamle ovne af den type er kendt for.
For at gøre det helt fuldendt er vindue partiernes rammer fremstillet i corten stål, hvis definerende rustrøde nuancer blender fint med facaden. Et andet træk er de lave mure, som man ifølge Reiulf Ramstad kender fra de nordiske byggetraditioner.
Interiøret er domineret af en gennemført eksponering af træ (egetræ) for loft og vægges vedkommende, og den gyldne, letgule farve får os straks til at tænke på korn. Vi er omgivet af et organisk materiale, der får rummene til at fremstå levende. Ovenlysvinduerne i skakterne skaber oplevelsesmæssigt et indtryk af plads og åbenhed.
Panoramavinduerne har den særlige virkning at skabe en næsten sømløs forbindelse mellem indenfor og udenfor understøttet af gulvets særlige sediment lignende fremtræden, som om man går på et marklignende underlag.
Det er helt oplagt at sige, at beskrivelsen her vidner om en æstetik forståelse, hvor de naturmæssige omgivelser, som de er her og nu samt ikke mindst bagud i et længere historisk perspektiv er gestaltet i alle bygningens dele. Dette er sket på en måde, der vægter det naturlige, det enkle og klare. Ikke for meget af det og ikke for lidt. Doseret på en disciplineret måde.
Reilulf Ramstad sagde undervejs i samtalen følgende:
”Hvordan kan vi hjælpe stedet? (…). At det drejer sig om (vores tilføjelse) at give noget tilbage til stedet. Ikke bare ødelægge det. Så det er vor holdning” (Reiulf Ramstad).
Det er et meget relevant udsagn, fordi det kan forklare, at det meget smukke byggeri, som det står der midt blandt de nordjyske kornmarker får løftet stedet til et højere niveau og gjort det til mere end, det var før.
——–
Hovedfoto Reiulf Ramstad Arkitekter AS
