Landdistrikterne har ikke fyldt alverden i valgkampen i Aalborg Kommune ind til nu. Dette til trods for at omkring 35 % af befolkningen i kommunen bor i landsbyer og det åbne land. Vi har talt med Leo Helmer fra LAK – Landsbyerne i Aalborg Kommune – om landdistrikternes situation og ønsker til et kommende byråd.
Hvor stor er afstanden mellem Aalborg by og landdistrikterne i Aalborg Kommune? Det lader sig ikke måle, men en behjertet sjæl i landsbyen Nøvling havde dog en finurlig kommentar. På gadeskiltet midt i byen står der egentlig Aalborg 10 km. – men en ukendt person havde i forbindelse med forhandlingerne om en ændret skolestruktur i landdistrikterne tilføjet et nul, så der i mange måneder stod Aalborg 100 km. Om det var en egentlig politisk kommentar, en drengestreg eller bare en tilfældig indskydelse, kan vi ikke vide. Men tankevækkende var dog det redigerede gadeskilt.
Situationen i landsbyerne og det åbne land har ikke fyldt meget i valgkampen ind til nu. I hvert fald ikke set fra Aalborg. Hverken de etablerede medier eller de sociale medier har haft de mere tyndt befolkede områder som et dominerende tema. I landdistrikterne har der dog været afholdt velbesøgte valgmøder med stor diskussionslyst.
Der bor dog omkring 80.000 borgere i landdistrikterne i Aalborg Kommune – det svarer til cirka 35 % af stemmerne – og situationen i landdistrikterne er nok en diskussion værd.
LAK
Landdistrikternes interesser varetages af foreningen LAK – Landsbyer i Aalborg Kommune. Her har Leo Helmer været formand i en årrække. Vi har talt med Leo Helmer om, hvordan han opfatter landsbyernes og det åbne lands position i Aalborg Kommune aktuelt.
– Hvordan vurderer du situationen i landdistrikterne nu, set i forhold til det seneste kommunalvalg?
– Puh. Så skal man se 4 år tilbage…set over en årrække, så er det min vurdering, at forholdene i landdistriktet er blevet bedre. Politikerne vil gerne landdistrikterne. I det seneste budget er der blevet sat ekstra midler af til samrådene. Det er en forbedring. Og der er i hvert fald kommet mere kultur ud til landdistrikterne.
Men selvfølgelig er der stadig en masse ting, der kan gøres.
Man vil gerne udvikle inde i byen. Her overlades landdistrikterne til sig selv. Udviklingen er overladt til ildsjælene. Her savner vi flere initiativer fra kommunen. Vi mangler en diskussion – hvad vil vi med landdistrikterne? Det er vigtigt, at landdistrikterne fungerer, at vi sikrer, at der stadig er folk, der vil flytte herud. Og det kræver, at der stadig sker en udvikling. Vi savner en proaktiv indsats fra kommunen. Det dur ikke, at ildsjælene skal gøre det hele. Der bliver ikke ved med at være ildsjæle, hvis det skal være op ad bakke hele tiden.
– Hvordan går det med affolkningen af landdistriktet?
– Situationen omkring tilflytning og fraflytning er sådan cirka status quo. Der er en svag tendens til, at flere børnefamilier flytter til. Men der er stadigvæk mange gamle. Det grå guld er i overvægt.
Men der mangler i den grad boligmuligheder, så ældre i store ejendomme har muligheder for at flytte til mindre boliger i lokalområdet. Det bør være sådan, at de ældre har mulighed for at flytte, når husvedligeholdelserne presser sig på. Så en børnefamilie – med mere energi og mod på renoveringer – kan flytte ind i stedet. Hvis de store landejendomme ikke vedligeholdes, kan de være svære at få solgt, og ældre mennesker går ikke i gang med f.eks. at skifte tag, hvis de allerede går i overvejelser om at flytte. Vi skal have de store landejendomme i cirkulation, inden de forfalder.
Vi bor selv på en alt for stor landejendom, men hvis vi skal flytte, er vi nødsaget til at flytte til Nibe eller Aalborg, hvis vi gerne vil have en bolig på 110-120 m2. Så hvis der ikke snart sker noget, bliver landdistriktet – med alle de ældre, der jo er i landdistriktet i dag – jo hurtigt affolket.
Boligselskaberne vil gerne være med til at bygge almene boliger i oplandsbyerne, men der er ikke sat penge af hos kommunen. Det kan man gøre bedre. Flere private bygherrer har planer om nybyggeri i bl.a. Nørholm og Hals – og kommunen er vel egentlig positiv – bygherrerne skal bare lige vente til sidste halvdel af 2026 med at få deres sag behandlet.
Hvis en stor bygherre i Aalborg…nej, det vil jeg ikke rodes ind i, det skal ikke være en kamp mellem byen og landdistrikterne. Men der sker meget i Aalborg, det gør der ikke på samme måde i landdistrikterne. Det er vigtigt, at man ikke bliver bremset i sine projekter. At få byggetilladelse og landzonetilladelse tager så lang tid i By og Land, at det hele er gået i stå, inden der kommer svar. Rådmand Jes Lunde har foreslået at ansætte en byggesagkyndig til at hjælpe de frivillige med byggeansøgninger, det vil klart være med til at gøre det lettere at være ildsjæl i landdistriktet. Det håber jeg bliver vedtaget
Skolerne i landdistriktet
– I sommeren 2020 var der stor diskussion om skolestrukturen i landdistrikterne – med trusler om nedlæggelse af en række mindre skoler. Det endte med, at skolerne blev bevaret – men der blev indført fælles skoleledelse mellem en del skoler. Hvordan er det gået?
– Det er mit indtryk, at det er gået udmærket. De fleste er glade for det. Alternativet var i hvert fald værre. Vi ved jo, at det er dyrest med skoler med få elever. Men hvis man nedlægger landsbyskolerne, er der ikke meget landdistrikt tilbage. Hvis man vil landdistriktet, skal man bevare skolerne – og prioritere dem. Skolerne er noget af det, der betyder allermest for folk – og for tilflytning frem for fraflytning. Og de nyeste analyser viser klart, at de små skoler ikke er ringere, kvaliteten er høj.
Landsbyskolerne har været til debat mange gange, faktisk ved hver budgetforhandling, men ikke i år. Måske fordi det er valgår.
Men forhandlingerne i 2020 viste klart, hvor meget skolerne betyder – og hvor aktive, beboerne i landdistrikterne er. Der var en meget fin mobilisering.
Kollektiv trafik i landdistrikterne
– I landdistrikterne er der ikke nogen kollektiv trafik af betydning. Så for folk på landet er det nødvendigt med bedre parkeringspladser i Aalborg, så de kan komme ind til byen og handle.
Så klart udtalte rådmand Jan Nymark Thaysen sig om den kollektive trafik i landdistrikterne i Aalborg Kommune. Løsningen var ikke at sende flere busser til landdistrikterne, men derimod at øge parkeringsmulighederne i Aalborgs centrum. Flere busser ville ellers både mindske trængselsproblemer i Aalborg og øge fremkommeligheden i landdistrikterne.
Tendensen for den kollektive trafik i landdistrikterne er ganske klar. Der er ikke blevet tilført nye afgange, tværtimod er antallet af afgange på de fleste ruter gradvist skåret ned.
De tyndt befolkede landsbyer i udkanten af Aalborg Kommune har længe været plaget af ringe dækning af busser.
Beboere langs de større indfaldsveje til Aalborg – i syd Hobrovej og Hadsundvej – har hidtil kunnet føle sig rimeligt trygge på grund af regionalruter som 52 og 54 – fra henholdsvis Hadsund og Aars/Aalestrup. Det har sikret noget nær timedrift på hverdage til/fra Aalborg for landsbyer og det åbne land langs hovedvejene. Men for blot et par måneder siden blev antallet af daglige afgange på linje 54 skåret ned til det halve. Der er altså nu kun busforbindelse cirka hver anden time mellem byer som Gunderup, Vårst og Aalborg. I stedet har man satset på en ekspresbus, 54 X, som kører samme rute, men som ikke stopper i landsbyerne på ruten.
Beslutningen er givetvis taget i Nordjyllands Trafikselskab, men rammer en række mindre byer i Aalborg Kommune – ligesåvel som de mindre tæt befolkede områder i Rebild og Vesthimmerland. For Aalborg Kommune må det være muligt at lægge pres på trafikselskabet og/eller sørge for bybusruter i udkantsområderne i kommunen.
Det er dog – jævnfør den tidligere citerede udtalelse fra Jan Nymark Thaysen – tilsyneladende ikke Venstre og ledelsen af By og Land, der vil stå aktivt bag en sådan politik.
Og man kan frygte, at samme tendens kan ramme andre ruter til/fra Aalborg.
Planer om en ny plusbusrute i nord/syd-retning vil løse en del problemer, men realiseringen er usikker og ligger i bedste fald langt ude i fremtiden. Og i hvert fald vil ruten ikke løse problemer for Hadsundvej-området og en række mindre landsbyer udenfor linjeføringen.
Det evige svar på ønsket om flere busafgange er: der er ikke råd – og det er miljømæssigt ikke forsvarligt at køre rundt med næsten tomme busser i landdistrikterne.
Leo Helmer ser mobiliteten i landdistrikterne som et centralt punkt for bevarelse af livet på landet – men han ser ikke de traditionelle busruter som løsningen på længere sigt.
– Mobilitet er et centralt punkt for landdistrikterne. Vi mangler i den grad cykelstier i landdistriktet. Der er mange, der er begyndt at bruge elcykler og løbehjul. Det er på landevejene, bilerne kører stærkt, og cyklisterne bliver presset af de store landbrugsmaskiner. Cykelstier var oppe ved budgetforhandlingerne, men der blev kun afsat 15 mio. til hele den 4-årige budgetperiode. Det er voldsomt irriterende.
Det er heller ikke mange busser, vi ser. Vi har oplevet mange nedskæringer med forkortelser af ruter og nedlæggelser af afgange. Bliver man ved med at forringe vilkårene, er der ikke nogen, der vil flytte herud. Der skal være liv, ellers forgår landdistrikterne.
Men det virker jo heller ikke med de store busser, der kører næsten tomme. På længere sigt tror jeg mere på de flexordninger, kommunen har sat i gang. Men det fungerer ikke, som det er nu. Det er så kompliceret, at man ikke kan bruge det. Og der er alt for mange, der ikke kender til systemet.
Princippet med, at man kan bestille ture, når man har brug for det, er glimrende, men det skal gøres enklere og klarere, og det skal markedsføres bedre.
LAK har klaget til NT over oplysningsniveauet, hvorefter NT gik i gang med at uddanne landsbyambassadører, en fra hver landsby, som skal kunne forklare systemet. Men det virker som en lidt mærkelig måde at tænke formidling på. Bedre markedsføring, større klarhed, bedre navne fremfor flexbus, turbus, plustur, plusbus.
– Så for at opsummere: De væsentligste spørgsmål for landdistrikterne?
– Set helt oppe fra et helikopterperspektiv, så er det væsentligste for os:
– Mulighed for udvikling, vi skal have flere til at flytte til landdistrikterne, her skal kommunen være med til at skabe fremdrift.
– Skolerne skal bevares og sikres
– Mobiliteten skal styrkes
– Vi skal fortsat have kulturarrangementer i landsbyerne.
—–
Hovedfoto: Cykelsti. Foto ©Henning Quist Hansen
