Forbrændingsanlæg i Vendsyssel på dødslisten?

Den fremtidige affaldshåndtering vil generere en overskydende kapacitet i forbrændingsanlæggene. Kommunerne har frem til årsskiftet til selv finde ud af, hvem der skal på dødslisten. I Vendsyssel er forbrændingsanlæggene i både Hjørring og Frederikshavn i spil, og politikerne væbner sig til kampen for overlevelse. Set i et historisk perspektiv var det måske overflødigt at bygge et nyt anlæg i Vendsyssel.

Regeringen har med sit udspil til fremtidig affaldshåndtering lagt op til en reduktion i forbrændingskapaciteten på 30 % inden 2030 og i forbindelse hermed sat et mål for genanvendelsen af husholdningsaffaldet på 50 %.

En forudsætning for at nå disse mål er en øget affaldssortering, som i regeringens udspil indebærer ikke mindre end 10 fraktioner. Hvor der i dag er ret høj grad af fleksibilitet og frihed i kommunernes valg af affaldshåndtering – og sortering, lægger regeringen nu op til ensartede affaldssystemer over hele landet.

Alt sammen som led i bestræbelserne på at nå målet om 70%’s reduktion i CO2-udledningen inden 2030.

Regeringen har givet kommunerne og KL et halvt år til selv at finde frem til de forbrændingsanlæg, der skal lukkes ned. Dermed er der startet en kamp om, hvem der skal stå på dødslisten.

AVV i søgelyset
Jørgen Bing (SF), formand for AVV (et affaldsinteressentselskab ejet af Hjørring og Brønderslev kommuner), siger om udsigterne for AVV:
– Jeg er bange for, vi står højt på dødslisten, da vores anlæg er afskrevet allerede inden for perioden 2027-36. Og det faktum, frygter jeg, vil veje tungere end vores lave udledningstal og mange miljøtiltag.

AVV brænder hvert år 90.000 tons affald og laver el og varme til en stor del af forbrugerne i Nordvestvendsyssel. Alene i Hjørring – Hirtshalsområdet tilfredsstiller AVV 67% af varmebehovet. Herom siger Jørgen Bing:
– Problemet med dødslisten og KL’s prioritering er, at landsforeningen fokuserer på afskrivningsperioden og ikke på den energi, der produceres i forbindelse med forbrændingen – og under hvilke vilkår. Varmen kan selvfølgelig frembringes på anden vis via varmepumper, solceller, biogas, overskudsvarme fra virksomhederne m.m., men det kræver voldsomme investeringer på et punkt, hvor vi har et velfungerende, varmeproducerende forbrændingsanlæg, som er tæt på at være afskrevet og dermed kan tilbyde varmeforbrugerne nogle lave priser.

Kampen for forbrændingsanlægget harmonerer med SF’s miljøpolitik
– Hvordan harmonerer din kamp for at fastholde AVV forbrændingsanlægget med din øvrige rød/grønne holdning? SF slår vel om nogen på genbrug og nedbringelse af CO2- udslippet?
– Det er rigtigt, men her indtager jeg en mere pragmatisk holdning. Man bør se på, hvilke scenarier, der realistisk er at vælge imellem: Enten kan man nogle år endnu fortsætte med at energiudnytte de restfraktioner, der ikke KAN genanvendes (indtil vi får udviklet teknologiske genanvendelsesløsninger) – eller man kan eksportere alle disse restprodukter til en uvis skæbne uden for landets grænser, hvor de så enten bliver brændt af under problematiske forhold eller bliver lagt på deponi, som udleder store mængder af CO2 og metan. For miljøet skyld er det første at foretrække.
Jeg tvivler også på, at man, som regeringen foreslår, kan nå op på at sortere affaldet i 10 fraktioner. Det bliver meget svært at genanvende f.eks. kartoner og plast, ligesom der ikke er afsætning på de tekstiler, vi allerede i dag udbyder til genbrug. 5-6 fraktioner giver mening, resten må formentlig eksporteres, hvis det ikke kan forbrændes her i landet.

Import af affald for at udnytte kapaciteten
– For at udfylde kapaciteten importerer vi i dag 10% af det affald, vi forbrænder. Er det miljørigtigt at transportere affald rundt i Europa?
– For så vidt, at mange europæiske lande mht. affaldshåndtering lader meget tilbage at ønske, giver det efter min opfattelse god mening at lade danske forbrændingsanlæg klare opgaven. Vi er langt bedre end de fleste europæiske lande til en renere og mere bæredygtig håndtering af affaldet. Mange sydeuropæiske lande deponerer 80-90 pct. af deres affald. Det er en katastrofe! En stor nation som UK er 20-30 år efter Danmark, og hvis alternativet er at lægge affaldet på deponi med alt, hvad det indebærer af metanudslip, så er det altså bedre at lade os håndtere restfraktionerne på forbrændingsanlæg i Danmark.

Samarbejde mellem Hjørring og Frederikshavn
Jørgen Bing mener, at en måde at løse den overskydende forbrændingskapacitet i Vendsyssel på er, at kommunerne arbejder sammen om at løse problemerne. Hertil siger Erik Kyed Trolle (S), formand for Forsyningen i Frederikshavn:
– Hos os er vi næsten i bund med afskrivningerne. Vi har netop lavet en investering på 20 mio., som er afskrevet over 5 år. Så det er bestemt ikke urealistisk, at vi arbejder sammen med AVV om at finde en fælles løsning, som begrænser kapaciteten heroppe. Måske kan det være at bygge et helt nyt fælles anlæg for kommunerne i Vendsyssel.

Jeg er helt med på, at vi skal sortere og genanvende noget mere, selv om jeg finder det skudt over målet at operere med 10 fraktioner til en merpris på 55 kroner for forbrugerne. Der bliver snarere tale om en merudgift på 500 kroner. Og det tvivler jeg på, forbrugerne køber. Vi når ingen vegne, hvis ikke borgerne føler det meningsfuldt at kildesortere.

Overskydende kapacitet blev forudset allerede i 90’erne
Bjarne Severinsen, frederikshavner med interesse for miljøet og modstander af det eksisterende forbrændingsanlæg, Frederikshavn Kommune byggede i starten af 90’erne, siger.
– Vi var en gruppe borgere, som etablerede Folkebevægelsen mod et nyt forbrændingsanlæg tilbage i slutfirserne og starthalvfemserne, hvor det var på den politiske dagsorden at erstatte det gamle udtjente forbrændingsanlæg i byen med et nyt. Det var på det tidspunkt, at Brundtlandrapporten gik sin sejrsgang og opfordrede til at tage vare på klimaet. Det forsøgte vi på lokalt plan at leve op til ved at opfordre politikerne til at satse på sortering og genanvendelse frem for at brænde affaldet af.
Det synspunkt vandt ikke meget gehør den gang, men jeg tænker, tiden har arbejdet for det. I dag står vi en situation, hvor der er for meget forbrændingskapacitet, og hvor dagsordenen er den, vi slog på for 25-30 år siden.

————
Topfoto: AVV forbrændingsanlæg i Hjørring. Foto AVV