Poul Kjøller var åbenlyst glad for sin cykel i sin kendte cykelsang fra 1970’erne. Men glæden over cyklen deles af færre og færre trafikanter. I hvert fald er brugen af dem faldet siden 2014, også i større byer som Aalborg. Hvorfor og hvad skal der til, for at den udvikling kan vendes? Og hvad gør man udenfor Danmarks grænser?
Vi omtaler gerne os selv som en cykelnation. Der er da også noget om snakken, men cykelentusiasmen er dalende. Brugen af cyklen er dalet. Det ses bla. i Vejdirektoratets cykelindeks (figur 1), som er baseret på registreringer fra cirka 60 permanente cykeltællestationer fordelt over hele landet. Cykeltrafikken er siden 2014 faldet med ca. 14 %.
Figur 1: Udvikling i cykeltrafikindekset, 2008-2019
Kilde Vejdirektoratet
Selv i landets større byer som f.eks. Aalborg og Odense er der færre, der cykler.
Hvad angår Aalborg er cyklens andel af de samlede ture i Aalborg Kommune faldet fra knap 20 % til 13 % fra 2015 til 2020.
Om Coronakrisen har nogle fået til at cykle, må vi vente med at se. I hvert fald ser det ud til, at flere har valgt at holde sommerferie på cykel rundt i landet, og flere har også under krisen udskiftet bus og tog til arbejdet med cyklen.
Cirkeldiagrammerne i figur 2 viser et billede af, hvor meget – eller måske snarere hvor lidt – cyklen betyder sammenlignet med andre transportmidler. Det første diagram viser, at cyklerne udgør 15 % af ture, den anden at cyklerne kun tegner sig for 4 % af de kilometer, vi bevæger os med eller uden transportmidler.
Figur 2: Fordeling af ture på hovedtransportmiddel og af kilometer på transportmiddel
Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2016-2019
Note: Cykelture er typisk kortere end ture foretaget i bil eller med kollektiv trafik. Derfor er procentandelen opgjort på ture og kilometer forskellig.
Og hvad er det så, cyklen primært bruges til: 40 % af cykelturene er ture til og fra arbejde og uddannelse. 25 % er ærindeture, 33 % af turene er fritidsture og 2 % er erhvervsture.
Brugen af cyklen er, som det fremgår af figur 3, ikke lige geografisk fordelt.
Figur 3: Antal cyklede km fordelt på forskellige bystørrelser
Kilde Vejdirektoratet
Som det ses i diagrammet cykler hver person pr. dag i gennemsnit 3,4 km i København, i Aalborg 1,4 km og i byer under 2000 indbyggere under 1 km.
Overraskende fald i cyklismen
Umiddelbart skulle man tro, at cyklismen er på vej frem, fordi:
– Blandt politikere og befolkningen i øvrigt er der en stigende bekymring for omfanget af CO2-udslippet fra primært privatbilismen.
– Der er øget fokus på befolkningens sundhedstilstand, og det er sundere at komme frem siddende på en cykelsaddel i stedet for i et bilsæde.
– Kommuner og stat har investeret flere penge i cykelinfrastrukturen, hvilket gør cyklisterne mere trygge i trafikken.
– Der er gang i salget af elcykler, som får flere op på jernhesten.
Hvorfor cykler færre?
Vejdirektoratet har lavet en spørgeskemaundersøgelse over, hvorfor flere og flere stiller cyklen. Man har spurgt personer, som tidligere har cyklet, men nu gør det sjældent eller slet ikke.
Resultatet af undersøgelsen viser, at cyklisterne – selvom flere giver udtryk for, at cykling bla. giver øget livsglæde – primært er stoppet med at cykle, fordi:
– De har for lang afstand til arbejdssted, uddannelse og indkøb.
– Det tager for lang tid at cykle, når man har en travl hverdag
– Det er for besværligt at cykle, bla. når man skal medbringe indkøb
– Hvis man først har anskaffet en bil, er det svært at vende tilbage til cyklen
Centraliseringen
Den centralisering, som har taget fart i Danmark de senere år (tidligere beskrevet i Netavisnord i artiklen ”Yderområderne – det er op ad bakke”) kan også spille en rolle for, at færre i de mindre byer og på landet bruger cyklen som transportmiddel. Siden kommunalreformen fra 2007 er der forsvundet skoler, butikker, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, biblioteker og rådhuse. Der er blevet for langt til de steder for mange mennesker.
Bilerne er blevet billigere – og der er flere af dem
En anden årsag til nedgangen i cyklisttrafikken har været af nedsættelse af afgifterne på biler og en relativ lav benzinpris. Det har gjort det mere attraktivt at have bil på bekostning af cykling og den kollektive trafik, som ovenikøbet er blevet dyrere at bruge.
Fra 2010 til i dag er der 20 procent flere personbiler ude på vejene – og selv Coronakrisen har kun kortvarigt betydet et fald i biltrafikken, som allerede i uge 24 nåede samme niveau som uge 9. Derudover er antallet af familier med mere end én bil steget.
Og antallet af familier med én eller flere biler er samlet set vokset med 201.100 siden 2009, og 61,3 pct. af familierne råder i dag over bil mod 59,6 pct. i 2009.
Hvor stor en andel af familierne, som har bil, er – ikke uventet – geografisk bestemt: Under halvdelen af beboerne i hovedstadsområdet har bil, mens tallet for f.eks. Rebild Kommune er omkring 80 %.
Hvad kan få flere til at hoppe på cyklen?
*Større trafiksikkerhed for cyklister
En af måderne er at gøre det mindre farligt at cykle. Det er nemlig blevet farligere. Det viser tallene:
– Fra 2009 til 2019 er antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister steget med 6 %.
– Omfanget af antal dræbte og tilskadekomne var i 2019 henholdsvis 31 og 888.
– 28 % af alle dræbte og tilskadekomne var cyklister.
Nordjylland adskiller sig fra landstendensen. Der er her sket et fald fra 5 dræbte i 2016 til 2 i 2019, og fra 108 tilskadekomne i 2016 til 87 i 2019. Der er dog tale om så relativt små tal, at man skal være forsigtig med at konkludere for håndfast på dem.
Som påpeget i en undersøgelse fra Aalborg Universitet (BUILD rapport 2020:17) eksisterer der imidlertid for trafikulykker et stort mørketal pga. den måde, man registrerer dem på. Det vurderes i rapporten, at mørketallet opgøres til hele 96% for cyklister.
Men hvad har cyklist-ulykkerne at gøre med, hvordan man kan få flere til at cykle? Det udtrykker Klaus Bondam – direktør i Cyklistforbundet i en kommentar til en frisk rapport fra Vejdirektoratet om nogle anbefalede vejtekniske løsninger for cykeltrafikken således: ”Hvis man som cyklist ikke oplever tryghed i trafikken, er det med til kraftigt at begrænse lysten til at vælge cyklen til hverdagen. Ikke mindst for nye cyklister, børn og seniorer”.
*Flere cykelstier
En anden – oplagt – måde til at få flere til at hoppe på cyklen er at anlægge flere cykelstier. Det vil minimere trafikulykker med cyklister og give de cyklende en større følelse af sikkerhed.
Det er kommunerne, der primært står for at anlægge cykelstierne, men det er spørgsmålet, om netop kommunerne er egnede til at varetage opgaven.
Cykelstierne har traditionelt ikke været prioriteret ret højt hos byrådsmedlemmerne i mange – også nordjyske – kommuner. Bedre asfalt for bilisterne har derimod haft højere prioriteret. Retfærdigvis skal det dog siges, at mange nordjyske kommuner på det seneste har afsat flere penge i budgetterne til cykelstier.
Det er måske meget sigende, at når man søger med ordene ”cykelpolitik” og ”cykelstrategi” på de nordjyske kommuners hjemmeside, dukker der ikke så tit nogen søgeresultater op. Ved ihærdig søgning både på de kommunale hjemmesider og andre steder ser det ud til, at Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Mariager Fjord og Rebild kommuner har formuleret en cykelstrategi eller cykelpolitik.
Og Aalborg Kommune er i gang med at vedtage en ny, ret ambitiøs cykelpolitik.
Noget andet er selvfølgelig, om de flotte formuleringer i cykelstrategien også udmøntes i praksis.
Men under alle omstændigheder er der almindelig enighed om, at flere – og i øvrigt også bedre vedligeholdte cykelstier – vil få flere cyklister ud på vejene. Især cykelstier omkring skolerne, så man også undgår trafikpropper og trafikalt kaos, når forældrene om morgenen sætter deres børn af.
*Andre muligheder, bla. elcykler
Mange aktører – bla. Cyklistforbundet – har adskillige forslag til, hvordan man kan få flere til at cykle. De går feks. på bedre muligheder for at tage cykler med i tog og busser, indførelse af skattefradrag for cyklistpendlere, nedsættelse af bilernes hastigheder i byer og ved trafikale hotspots, flere deciderede cykelveje, og meget mere.
Flere sætter også deres lid til el-cyklerne, som bliver mere og mere populære. En undersøgelse fra Vejdirektoratet fra 2019 viser, at 8% nu har en elcykel, svarende til ca. 376.000 el-cyklister, og 10% har overvejet at anskaffe sig en elcykel (ca. 432.000 potentielt nye cyklister).
Det afgørende er, hvilke andre transportformer, elcyklerne erstatter. Her viser samme undersøgelse fra Vejdirektoratet, at el-cyklerne helt eller delvist i ca. halvdelen af tilfældene har erstattet ejernes brug af bil, men også deres brug af deres almindelige cykel.
Hvordan er cyklismen udenfor Danmarks grænser?
Det kan Hans Holm fra Skørping fortælle noget om. Han har som indehaver af rejsebureauet ”Region Rejser” fra 1986 til 2010 arrangeret cykelrejser til både europæiske og asiatiske destinationer. I den periode har han sendt titusinder af cykelturister afsted. Og så er han også selv inkarneret motionscykelrytter.
– Hans Holm, du kender cyklisternes vilkår både i Danmark, Tyskland og i de sydeuropæiske lande. Hvordan vil du beskrive de vilkår, som danske cyklister har, i forhold til dem i de her lande?
– Hvis vi først ser på Tyskland, er der en himmelvid forskel på, hvordan man f.eks. har indrettet cykelstierne i forhold til herhjemme. Det er nemlig karakteristisk, at de ikke som i Danmark ligger lige op ad vejbanen for bilisterne, men er etableret som selvstændige, deciderede cykelveje inde i landskabet. Det giver cyklisterne en langt større sikkerhed og også en helt anden oplevelse af at cykle.
Politikerne vil indvende, at det er dyrt at ekspropriere jord til sådanne cykelveje, men at ekspropriere kommer man jo som regel heller ikke udenom ved etablering af traditionelle cykelstier.
– Hvordan er cyklisternes vilkår så i den sydlige del af Europa – Italien, Frankrig og Spanien?
– Her bruger man ikke ret ofte cyklen som transportmiddel, primært pga. et mere cykeluvejsomt terræn med bakker og dale. Der er heller ikke mange cykelstier. Til gengæld tager bilisterne meget større hensyn til cyklisterne og er mere opmærksomme på dem. Man ser dem sjældent foretage vanvittige overhalinger udenom og tæt forbi cyklisterne, som nogle danske bilister gør. Og i Frankrig er det påbudt, at bilisterne ved overhaling skal holde en afstand på 1½ meter til cyklisten.
– Hvad mener du primært kan medvirke til at fremme cyklismen i Danmark?
– Flere cykelstier, og gerne placeret som i Tyskland, er alfa og omega. Mange politikere vil sige, at det har vi ikke råd til. Men vi har ikke råd til at lade være – heller ikke af sundhedsmæssige grunde.
Desuden skal man have ændret trafikkulturen, så der ikke fortsat er en kamp mellem bilister og cyklister, og så man respekterer hinandens tilstedeværelse i trafikken. Det kan godt tage lang tid, men jeg synes, der er små tegn på, at den er ved at ændre sig til det bedre.
———————-
Topfoto: ©Wikimedia Commons
Skriv en kommentar til historien