Gennem tiderne er der lavet en del beregninger af økonomien for en 3. Limfjordsforbindelse – enten som en vestlig forbindelse via Egholm eller som en østlig med ekstra rør ved den nuværende tunnel kombineret med en udvidelse af E 45.
Her er mit forsøg på at beskrive udviklingen:
VVM 2006:
I denne VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet), foretaget af Nordjyllands Amt, kostede vest 3.6 mia. kr. og øst 1.8 mia. Dengang lavede man ikke en beregning for effekten over 50 år.
VVM 2011:
Denne VVM blev lavet af Vejdirektoratet. Vest var på fem år steget med 31 %, mens prisen på øst var sat op med hele 231 %. Den kom næsten til at koste det samme som ruten via Egholm!
Min tolkning af dette er, at der sad nogle folk i Vejdirektoratet og andre steder, som var trætte af, at der ikke snart blev taget en beslutning. Så syntes de lige, de ville lave en rapport, som var helt klar i mælet!
Projektet, der blev præsenteret som det østlige alternativ, var ganske voldsomt. Det var hele 12 motorvejsspor under Fjorden. For at udfletningen syd for kunne være der, måtte et kæmpe erhvervsområde ved Mineralvej eksproprieres.
I 2011 kørte der stadig langt under 80.000 biller pr. hverdagsdøgn i Limfjordstunnelen. Kapacitetsgrænsen var ikke nået. Gevinsterne var derfor størst på den model, der gav en genvej vest om byen. De to ting til sammen: opskruet pris og ingen køer, man kunne opnå en fordel ved at fjerne, ledte til, at øst fik et direkte underskud på 3.3 mia.kr., mens Egholmsforbindelsen fik et overskud på 5.3 mia. kr.
På basis af dette valgte byrådet side, og derefter en masse andre, som ikke ville være uenige.
Tallene fra VVM 2011 er blevet stående på nethinden hos Egholm-motorvejens tilhængere og bruges den dag i dag. Billedligt set svarer det til, at deres internetforbindelse gik ned i år 2011, mens de fine tal stadig var på skærmen.
VVM 2021:
I løbet af 2010´erne passerede trafikmængden i Limfjordstunnelen kapaciteten. Der opstod køer i myldretiden. Pludseligt blev det vigtigt og værdifuldt at fjerne disse køer – vigtigere end at give en lille trafikmængde mellem Aalborg S/V og Jammerbugt en genvej.
Vejdirektoratet var desuden begyndt at bruge en beregningsmodel (LTM 3.2) som delte døgnet op i 10 tidsperioder. Derved opfangede man problemet med disse køer.
Med den nye kodel og højere anlægspris faldt forrentningen for Egholm-forbindelsen voldsomt! Fra 5.3 mia. kr. til blot 0.2 mia. kr. (eller 0.5 mia. med en ændret udformning ved Svenstrup). Det skyldes, at Egholmforbindelsen er placeret så langt mod vest, at aflastningen af Limfjordstunnelen er lille. Vejdirektoratet kunne dog ikke få lov til at beregne forrentningen af den østlige model.
Men det må jo være logisk, at man ved tilstrækkelig udvidelse af den østlige linjeføring – f.eks. 50 % – vil opnå tilstrækkelig kapacitet. Lokale eksperter har anslået, at den samfundsmæssige forrentning af en østlig model med blot en enkelt nyt rør og stikveje mod City Syd og fra E 39 til Vadum vil være ca. 2 mia.
VVM 2023:
Der er netop kommet en ny beregning, se www.3-limfjordsforbindelse.dk/37. Det er blevet et krav, at man også medtager taksering af CO2 ved anlæg. Samtidig er anlægsprisen steget. Begge dele trækker ned i overskuddet.
Man kunne derfor forvente, at Egholm-forbindelsen ville give direkte underskud. Men regnskabet ender alligevel med et overskud på 0.6 mia. En vigtig årsag hertil er, at trafikken er steget så meget, at en lempelse af problemet med kø i Limfjordstunnelen får endnu større værdi. Faktisk vindes der over 1 mia. ekstra på denne post.
Men det må jo så gælde begge linjeføringer. Man må derfor forvente et samfundsmæssigt overskud på mindst 3 mia. hvad angår øst-løsningen.
Øst-løsningen er simpelt hen det bedste valg. Men transportministeren tillader ikke, at Vejdirektoratet regner det efter, for nu har ”man” eller ”nogen” jo ”valgt” linjeføringen via Egholm.
En helt anden måde at forstå, hvorfor en vest-løsning ikke er rentabel, er trafiktallene. Allerede 3 år efter åbningen af ruten vest om, forventer Vejdirektoratet, at der igen vil køre flere biler gennem Limfjordstunnelen, end der er plads til. Så starter køen igen!
Med i regnskabet er ikke alle de ekstra omkostninger, der plager især Egholm-ruten: taksering af risikoen for at ødelægge kilden til 1/3 af Aalborgs drikkevand, af sygdom, sundhedsudgifter og tidlig død, hvis yderligere 10.000 boliger udsættes for sundhedsskadelig støj, af risikoen ved at rode i asbestdepoter, af tabet af rekreative områder og af risikoen for at ødelægge levesteder for dyr, der anses for truede, herunder odder.
Så kom odderen også med i dette indlæg…
——-
Topillustration: Anker Lohmann-Hansen: Det smalle alternativ med kun ét ekstra rør.
Meget oplysende og let forståelig. Tak til Netavisnord fordi I bringer historien fordomsfrit
Hvor er det træls når en så vigtig beslutning bliver politiseret. Især, når de vigtige tal bliver ændret, så de passer og støtter den allerede trufne beslutning. I så stor en sag har man en forpligtelse med at belyse fordele og ulemper knivskarpt. Er det så Egholmforbindelsen som vinder, må man acceptere det men det ser jeg nu ikke er tilfældet😳
Fin indføring i forrige og forrige beregninger 🙏🏻smukt og åbenbart vigtigt at kæmpe de nye beregninger på plads hos alle parter , og ikke mindst hos alle de indvolverede og skiftende politikkere 🙏🏻🥰💪
[…] Anders Wested : Gennem tiderne er der lavet en del beregninger af økonomien for en 3. Limfjordsforbindelse – enten som en vestlig forbindelse via Egholm eller som en østlig med ekstra rør ved den nuværende tunnel kombineret med en udvidelse af E 45. Her er mit forsøg på at beskrive udviklingen https://netavisnord.dk/hovedhistorie/limfjordsforbindelsernes-samfundsoekonomi/ […]