For at nå klimamålsætningen har Folketinget besluttet at firedoble produktionen af sol – og vindenergi på land inden udgangen af 2030. Hvis ikke den målsætning skal saboteres, kræver det en holdningsændring hos modstanderne af møller og solcelleanlæg. Tænketanken Kraka Advisory har sat sig for at analysere problemet og agere konfliktløser. Strategien har bl.a. opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd.
Danmark står som andre lande med en alvorlig klimaudfordring. Vi skal have nedbragt CO2 – udslippet med 70% inden 2030 og være klimaneutral i 2050. Som det ses af figur 1 er der specielt for landbruget lang vej hjem. Men også øvrige virksomheder, herunder transporten, har udfordringer.
På rette vej – men en firedobling nødvendig
For at neutralisere udslippet af drivhusgasser og løse klimaforandringerne skal der langt mere vedvarende energi (VE) på banen. Som det fremgår af figur 2 er Danmark på rette vej. Ved årtusindeskiftet udgjorde VE 10% af det samlede bruttoenergiforbrug. I 2022 var procenten 46.
Med ”Aftale om et mere grønt og sikkert Danmark” fra juni 2022 vedtog et flertal i Folketinget – ud over en kraftig stigning i produktionen af havvind – at firedoble produktionen af sol – og vindenergi på land inden udgangen af 2030.
VE – udbygningen går for langsomt
Men udbygningen af specielt landvind går – på trods af de politiske intentioner – for langsomt, jf. figur 3.
Ifølge Energistyrelsen blev der i 2022 kun opsat 102 MW landvind, og forventningen til de kommende år er, at landvindkapaciteten falder, fordi der nedtages flere gamle møller, end der opstilles nye. Skal ambitionen om en firedobling af VE på land nås med den foreslåede udbygning af landvind, kræver det, at der hvert år fra og med 2023 og til og med 2030 opstilles 400 MW landvind.
For udbygningen af solceller går det bedre, men tempoet er stadig under det niveau, hvor målsætningen faktisk nås. I 2022 blev der opstillet 1,4 GW solceller, hvilket er flere solceller end nogensinde før, jf. figur 3. Skal ambitionen nås med den foreslåede udbygning af solceller til en kapacitet på 20 GW i 2030, kræver det, at der hvert år fra og med 2023 og til og med 2030 opstilles 2,1 GW solceller.
VE – modstanderne har vind i sejlene
Mange VE – projekter strander imidlertid på borgerprotester og kommunalpolitikere, der tøver med at udlægge områder til VE på land. Modstanderne af landvind og solceller argumenterer ofte med, at oplevelsen af herlighedsværdierne i det åbne land forstyrres, når der opsættes møller og solcelleanlæg.
Såvel synssansen som lugte – og høresansen irriteres. Det er, som om specielt byboer, der er flyttet på landet, ikke er sig bevidste, at det åbne land er en del af produktionsdanmark, hvor det lugter, landbrugsmaskinerne larmer og Morten Koch-idyllens synsfelt hæmmes af siloer, gylletanke, vindmøller, solcelleanlæg og andet til produktionen nødvendigt bygningsværk. Hvortil kommer frygten for faldende ejendomspriser. Lokalpolitikerne lader sig i ret kraftigt omfang påvirke af disse borgerprotester, og man skal derfor kigge langt efter nye landbaserede vindmøller i f.eks. Nordjylland de seneste år.
Hvis ambitionerne for VE – udbygning skal nås, skal der m.a.o. sikres lokal opbakning og nogle lokalpolitikere, der tør imødegå indvendinger fra borgerne.
Myter om landvind
Tænketanken Kraka Advisory har sat sig for at analysere, hvori modstanden mod landvind består, og hvad der kan gøres for at overvinde den. I rapporten ”10 GIGA PÅ TAVLEN. Vind og sol på land – en reel mulighed for grøn strøm og mere vild natur” vender Kraka nogle af de myter, der dominerer, når samtalen falder på landvind.
Den første myte hævder, at landet vil blive plastret til med møller og solceller, såfremt målet om en 4-dobling af VE realiseres. Sandheden er, at de 4200 møller, der i dag er opstillet over det ganske land, og hvoraf en stor del er gamle og lavproduktive, kan reduceres til blot 1950 moderne, højproduktive møller, der vil beslaglægge 1,3% af Danmarks areal. Altså mere end en halvering!
Den anden myte handler om, at naturen taber i kampen mod VE – anlæg. Men det behøver ikke at være tilfældet, såfremt der insisteres på, at det skal være jorde af ringe naturværdi, der skal huse VE – anlæggene. Og en af måderne, hvorpå landbrugserhvervet kan leve op til kravet om CO2-udledningsreduktioner, er netop at braklægge dele af jorden. Når dertil kommer, at der ikke længere skal sprøjtes og gødes på jorde udlagt til solceller, kan bundlinjen ende med at være en gevinst for både klimaet, naturen og vandmiljøet.
”Myte” nr. tre har noget på sig, men kan overvindes ved mere rimelig overskudsdeling
Den tredje ”myte” har noget på sig. Det er rigtigt, at opstilling af VE – anlæg vil kapitalisere sig i negative, økonomiske eksternaliteter for naboerne. Huspriserne falder! Men Krakas analyse viser, at dette problem kan overvindes ved at kompensere husejerne bedre. Og det er der råd til, viser Krakas analyse.
Sagen er, at afregningspriserne for VE – anlæg på land og til havs er nogenlunde ens, men energi fra solceller og landvind produceres betydeligt billigere og har kortere realiseringstid end strøm fra havvind jf. tabel 1 og figur 4.
Hvor det koster ca. 34 øre pr kWh og 9 år at producere energi fra et vindanlæg til havs, er produktionstiden under det halve for landanlæg og omkostningen pr. produceret kWh betydeligt lavere. Eksempelvis viser Krakas beregninger, at produktionen af strøm fra én GW landvindmøller er årligt 495 mio. kr. billigere at producere end tilsvarende strømproduktion fra havvind. På samme vis er produktionen af strøm fra én GW solceller ca. 159 mio. kr. billigere om året at producere end tilsvarende strømproduktion fra havvind. Forskellen hænger sammen med, at landbaseret VE har lavere omkostninger til etablering, drift og vedligehold. Ifølge Kraka kan man derfor gå ud fra, at overskuddet fra landanlæg er betydeligt større end havbaserede anlæg, hvorfor der vil være råd til at kompensere såvel husejerne, der kommer i klemme, som lokalsamfundet og naturen bedre end hidtil antaget. Alt andet lige bevirker dette, at Kraka forudser en hurtigere og mere gnidningsfri opstilling af VE på land – til gavn for den grønne omstilling.
Sørgelige VE – erfaringer fra Frederikshavn
Frode Thule Jensen er landmand i Østervrå i det centrale Vendsyssel og medlem af bestyrelsen for Landdistrikternes Fællesråd i sin egenskab af formand for LAG – Vendsyssel (Lokal Aktionsgruppe). Han har en fortid som byrådsmedlem i Frederikshavn.
– I mine 12 år som byrådsmedlem blev der ikke rejst møller i Frederikshavn, selv om vind og vejr tilsagde, at det ville være oplagt. På trods af, at der var en vindmølleplan, som udlagde jord til potentielle møller, blev alle forslag til etablering af vedvarende energianlæg standset af protesterende møllemodstandere, som flertallet i det daværende byråd ikke tog til genmæle overfor.
Ny strategi nødvendig
Erfaringerne fra dengang har fået Frode Thule Jensen til at genoverveje strategien.
– Hvad skal der efter din opfattelse i dag til for at få rejst møller og etableret solcelleanlæg i Nordøstvendsyssel?
– Hvis regeringens målsætning om en firedobling af landenergien skal blive til noget, kræver det, at byrådet er klar i mælet over for de ansøgninger, der nu skal sagsbehandles. Vi får kun rejst de nødvendige VE – anlæg, såfremt lokalsamfundet inddrages i processen fra starten. Byrådet i Frederikshavn og alle andre kommuner skal facilitere en konstruktiv dialog mellem investorerne og lokalområdet. Jeg har læst Krakas rapport med interesse og hæfter mig ved de overskud, investorerne høster ved landanlæg som følge af, at strømprisen er ens på land og til havs. Anlæggene bør i hele deres levetid bidrage økonomisk til lokalsamfundet, som selv afgør, hvad pengene bruges til.
– Hvad skal byrådet i Frederikshavn gøre?
– Byrådet skal komme med en klar politisk udmelding om, at kun projekter, som har vist reel vilje til at inddrage og kompensere lokalområdet i VE – anlæggets levetid, vil nyde fremme.
– Hvordan skal kompensationen til lokalområdet for de gener, VE – anlæggene forårsager, konkret udmøntes?
– Man kunne tage udgangspunkt Landdistrikternes Fællesråds forslag, som indebærer, at 15% af værdien ved energiproduktionen fra møller og 5% af værdien af energiproduktionen fra solcelleanlæg ender som kompensation til naboer, lokalsamfund og kommunen.
Frode Thule Jensen nævner her et eksempel på en 15%’s kompensation til naboer, lokalsamfund og natur af produktionsværdien ved møller på land:
Eksemplet bygger på den gennemsnitlig elpris i 2023 samt de besparelser, producenterne opnår ved at opstille møller på land frem for til vands.
– Hvis en sådan årlig kompensation til naboer, lokalsamfund og kommunen realiseres, er jeg sikker på, at vindmølle – og solcellemodstandernes gennemslagskraft delvist vil fordampe, og vi vil kunne yde et væsentligt bidrag til den grønne omstilling, slutter Frode Thule Jensen.
——
Hovedfoto Wikimedia Commons
Skriv en kommentar til historien