- Natur og miljø

Den nordjyske natur har det ikke godt

Author profile

Danmark er en af bundskraberne blandt de europæiske lande i disciplinen god natur og har dermed de dårligste levesteder for dyre- og plantearter. Men man skulle umiddelbart tro, at det relativt tyndt befolkede Nordjylland trods alt var et af de steder i landet, hvor naturen og biodiversiteten har de bedste forudsætninger for at trives. Det er bare ikke tilfældet, viser en aktuel undersøgelse om den naturmæssige værdi af arealerne i hver af landets 98 kommune. Hvor står din kommune?
Forskere fra Aarhus Universitet (DCE) har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet et såkaldt naturkapitalindeks i projektet ’Biodiversitet Nu’.
Indekset viser, dels hvordan fordelingen i hver af landets kommuners arealer er på skov, søer, moser, hede, landbrug og byer, dels hvilken naturmæssig værdi disse forskellige arealer har. Naturkapitalindekset viser også, hvor den enkelte kommune målt på naturkvaliteten af deres arealer er placeret på en rangliste i forhold til de øvrige kommuner.

Men hvad forstår man ved naturkvalitet? Hvordan måler man værdien af natur? I naturkapitalindekset afhænger en kommunes placering på indekset af, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder, der findes for truede planter og dyr. Jo færre levesteder for planter og dyr i kommunen, jo lavere placering har kommunen på ranglisten. Eller mao. jo mindre biodiversitet, arealerne i kommunen indeholder, jo lavere placering.

De 11 nordjyske kommuners placering på ranglisten fremgår af tabel 1. Jo flere points for den naturmæssige værdi af kommunens arealer opnår, jo højere placeres kommunen på ranglisten.


Som det ses i tabellen, spænder de nordjyske kommuner vidt på ranglisten – eller hitlisten, om man vil – fra Læsøs 2. plads til Morsøs 95. plads, når det gælder naturens tilstand for de enkelte kommunes samlede arealanvendelse (de to spalter til venstre). Det er ikke imponerende, når man tager i betragtning, at byerne arealmæssigt ikke fylder så meget i Nordjylland. Men rangeringen ser generelt lidt bedre ud, når man måler på, hvordan naturens kvalitative tilstand er i kommunernes deciderede naturområder, som det fremgår af de to spalter til højre i tabellen (mere om dette senere).

Mange vil nok umiddelbart studse over den placering, som nogle af kommunerne indtager på indekset. Hvorfor er f.eks. Rebild Kommune med landets næststørste sammenhængende skovområde blot nummer 47 på indekset?

Hovedforklaringen på Rebilds – og de andre nordjyske kommuners placering – skal findes i selve anvendelsen af de arealer, som ligger indenfor kommunegrænserne. Arealanvendelse fremgår af tabel 2.


Ved at sammenholde kommunernes placering på naturkapitalindekset med arealanvendesen ses det, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor kommunen placeres på indekset, og hvor stor en andel landbrugsarealerne fylder i kommunen.

F.eks. kan Læsøs flotte placering på naturkapitalindekset forklares med, at kun 20 % af kommunens arealer er dækket af marker. Og forklaringen på Rebild Kommunes forholdsvise lave placering – selvom en stor del af Rold Skov ligger i kommunen – er primært, at hele 62 % af kommunens arealer er landbrugsjord.

Hovedforklaringen på Danmarks bundplacering i listen over de europæiske lande med god natur er da også, at næsten 2/3 af Danmarks areal er landbrug. Det betyder, at Danmark er et af de lande i EU, hvor landbruget udgør den største andel. Og dertil kommer, at hele 93 % af landbrugsjorden er under plov. Det gør, at 57 % af hele Danmark bliver pløjet, gødet og størstedelen også sprøjtet, hvor gennemsnittet for EU er 26 %. Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU.

Det er primært landbruget, der presser biodiversiteten i Danmark. Foto Wikimedia Commons

Er marker da ikke natur?
Det mente den tidligere miljø- og fødevare og landbrugsminister Esben Lunde Larsen (V). Han svarede feks. i TV-udsendelsen ”Debatten” på et spørgsmål om, hvorvidt en kornmark er natur: ”Ja, det er den i min verden”.
Det var der temmelig mange, der ikke var enige med ham i. Nogle kaldte udsagnet absurd, fordi en kornmarks biodiversitet nærmest er lig nul og derfor bedst kan sammenlignes med en ørken.

Naturkvaliteten i de deciderede naturarealer
Men selv i de egentlige naturområder er der plads til forbedringer i de nordjyske kommuner. Det fremgår af tallene i de to spalter til højre i tabel 1 – hvor man måler kvaliteten af naturtilstanden i de deciderede naturområder i de enkelte kommuner.

Selvom en kommunes arealer feks. er dækker af meget skov, kan den være placeret langt nede på ranglisten. Det kan skyldes, at en stor del af skovene i kommunen er produktionsskov, hvor træerne relativt ofte fældes og dermed gøre det vanskeligere for nogle planter og dyr at eksistere.

Hedeparti ved Hulsig. Foto ©Bertil Mortensen

Hvordan kan naturtilstanden forbedres?
Regeringen har sammen med støttepartierne vedtaget en række tiltag, som skal øge diversiteten på danske naturarealer.

I september 2020 blev parterne enige om at oprette de to første af 15 såkaldte naturnationalparker på nogle statslige arealer ved Fussingø nær Randers og ved Gribskov i Nordsjælland (initiativet er nærmere blevet behandlet i artiklen ”Nationalparkerne- er de en skændsel?” i Netavisnord 10/9-20). Det samlede areal for de to kommende naturnationalparker er på 1.900 ha.

En anden aftale med det mål at øge biodiversiteten fra de samme partier, som stod bag naturnationalparkerne, blev indgået allerede i juni 2020, da de besluttede at stoppe den kommercielle træfældning i 10.200 ha statsskov. Skovarealerne var ganske vist allerede udpeget som urørt skov, men den tidligere, borgerlige regering havde besluttet, at de først skulle være fri for træfældning i 2066(!).

Og i december 2020 aftalte regeringen og støttepartier en biodiversitetspakke, hvis vigtigste element er en målsætning om at øge arealet af urørt skov op til 75.000 ha.

For et par uger siden blev der så sat navn på områder med de næste 9.000 ha statsskov, som skal omdannes fra kommerciel drift til urørt skov.
De udpegede arealer er fordelt på 24 statsskove, og et af områderne er Rold Skov.

Man har altså fra landspolitisk side – et flertal i Folketinget bestående af regering og støttepartier – barslet med initiativer, som vil øge biodiversiteten i den danske natur. Men det er næppe nok til at udskifte Danmarks bundplacering på indekset over god natur blandt de europæiske lande med en placering længere oppe i rækken.

Skestorken. Findes bla. i Nordjylland. Foto Wikimedia Commons

Hvad med kommunerne?
Men hvad kan kommunerne gøre? De har en del af ansvaret for at vedligeholde og fremme biodiversiteten i deres områder.

Danmarks Naturfredningsforening har nogle forslag til, hvordan kommunerne kan højne kvaliteten af deres natur og komme højere op på naturkapitalindekset. Det kan bla. ske ved at tage landbrugsjord ud af omdrift for at skabe ny natur. Men også via den fysiske planlægning at sammenkæde små isolerede naturområder til større sammenhængende områder.

Tiltag af den slags er ikke gratis, da landmændene naturligvis vil forlange kompensation – af økonomisk art og/eller i form af erstatningsjord -, så der skal være vilje blandt landmændene og politisk vilje i byrådene til at afse de nødvendige midler til at forbedre naturen i kommunerne.

Den fredede hedepletvinge: Findes primært i Nordjylland

Endeligt skal her nævnes, at Miljøministeriet opfordrer kommunerne til at deltage i en nyudskrevet konkurrence – ”Danmarks vildeste kommune”. Her belønnes de kommuner, som kan ”finde de vildeste ideer til fordel for den vilde natur”. Inspirationen kommer fra DR-udsendelserne ”Gi’ os naturen tilbage ”, hvor ”Bonderøven” var i spidsen for at give Hjørring mere vild natur.
De fleste kommuner har tilmeldt sig konkurrencen.

Men hvor prisværdigt sådanne initiativer måtte være, så batter det nok ikke så meget, så længe en stor del af Danmark består af produktionsjord, som er så intensivt dyrket.
———————-
Topfoto: Wikimedia Commons

1
Skriv en kommentar til historien

avatar
Erik Sejer
Læser
Erik Sejer

Jeg gider ikke dit dørsalg. Meld mig fra fri mig fra at fortælle om din trosretning.