Kommunalvalget: Vælgernes stemmer tæller ikke lige meget. Stor ekstragevinst til Venstre pga. valgmåden

Kommunalvalget er overstået med mere eller mindre overraskende resultater i de nordjyske kommuner. Men resultaterne kunne have været en del anderledes, hvis vælgernes stemmer blev fordelt på partier og lister med en matematisk mere retfærdig fordelingsmetode.
Ved det nyligt afholdte kommunalvalg betød den valgmåde, man anvender til kommunalvalgene, at Venstre fik 26,4 % af stemmerne i Nordjylland, men 33,2 % af mandaterne! Venstre erobrede nemlig 94 mandater på basis af i alt 84.228 stemmer, mens f.eks. Socialdemokratiet med sine samlede 110.417 stemmer fik færre mandater end Venstre, nemlig 92. Den skævhed vender vi tilbage til i slutningen af denne artikel.

Tallene ovenfor forudsætter, at hele Nordjylland udgør én valgkreds. Det er som bekendt ikke tilfældet, men tallene illustrerer ganske godt, hvilke konsekvenser den anvendte valgmåde ved kommunalvalg kan have.

Og hvis man dykker ned i de enkelte nordjyske valgkredse og trækker nogle udvalgte kommuner frem, ser billedet sådan ud:
– i Morsø Kommune fik Venstre 46,0 % af stemmerne, men 52,4 % af mandaterne i byrådet. Altså et absolut flertal i byrådet, men ikke hos vælgerne.
– i Mariagerfjord Kommune fik Venstre 32,4 % af stemmerne, men 37,9 % af mandaterne.
– i Brønderslev Kommune fik Venstre 39,9 % af stemmerne, men 44,4 % af mandaterne
– i Thisted Kommune fik Venstre 22,8 % af stemmerne, men 25,9 % af mandaterne.
I alle eksemplerne fremgår det, at der er en pæn, stor difference mellem stemmeandel og mandatandel – i alle tilfælde i Venstres favør.

Hvad er årsagerne til skævheden?
Skævheden og de mandatmæssige gevinster, Venstre har opnået i de nævnte kommuner kan egentlig undre. For den danske valgmåde til kommunalvalg, regionsvalg, folketingsvalg og Europaparlamentsvalg bygger på den såkaldte forholdstalsvalgmåde. Den indebærer, at den andel af vælgernes stemmer, som et parti får, skal svare – nogenlunde – til den andel af mandaterne, samme parti får. Opnår et parti f.eks. 10 % af stemmerne, skal det også have 10 % af mandaterne i byrådet, regionsrådet osv. Når man bruger ordet ”nogenlunde”, er det fordi det i den virkelige verden ikke er muligt at få 100 % matematisk retfærdighed: 15,5 % af stemmerne kan ikke udløse 15,5 % af mandaterne, fordi personerne, der sidder på mandaterne, i sagens natur ikke kan være halve.

Indenfor forholdstalsvalgmåden er de to mest brugte metoder at fordele mandaterne på: 1) St. Laguës og 2) d’Hondt. Og det er den sidste, der anvendes ved kommunal- og regionsvalg, hvor man dividerer med divisorerne 1,2 3, 4 osv. Mandaterne gives så i rækkefølge ét efter ét til det parti, der har de højst fremkomne kvotienter, efter divisionen er foretaget – indtil antallet af de byrådspladser, der er til rådighed i pågældende kommune, nås.
Når man anvender disse divisorer – i stedet for St. Laguës’ divisorer 1, 3, 5, 7 osv. – favoriserer man matematisk set de store partier/lister – og også de store valgforbund, som man har mulighed for at danne ved kommunal- og regionalrådsvalgene. Indenfor de enkelte valgforbund fordeles mandaterne også efter d’Hondt, så også her favoriseres det store parti.
Ved det netop overståede kommunalvalg blev muligheden for at indgå valgforbund brugt ganske flittigt i Nordjylland: 87 af de i alt 118 opstillede partier/lister – svarende til 74 % – var med i et valgforbund.

Ved folketingsvalg bruges d’Hondt også til fordeling af 135 kredsmandater, men her opvejes en matematisk, uretfærdig mandatfordeling ved hjælp af 40 tillægsmandater, der stort set sikrer, at et partis stemmeandel også er lig partiets andel af mandaterne.

Valgresultatet ved brug af en anden forholdstalsvalgmåde
Hvis man ved fordelingen af mandater i stedet for d’Hondt anvender en anden metode – nemlig St. Laguës –og samtidigt ikke opererer med muligheden for at danne valgforbund, som jo favoriser de store partier – får man en anden fordeling – og oven i købet en mere matematisk retfærdig en af slagsen.
Vi har beregnet mandatfordelingen, hvis man anvendte St. Laguës i stedet for d’Hondt i tabel 1.

Tabel 1: Venstres faktiske stemmeandel og mandatandel ved kommunalvalget sammenlignet med mandatandelen ved anvendelsen af St. Laguës’ metode.

Ved at sammenligne procenttallene i tabellens 3 kolonner, ses det, at anvendelsen af St. Laguës metoden ville betyde større overensstemmelse mellem stemmeandelen og mandatandelen, og dermed en mere matematisk, retfærdig mandatfordeling: F.eks. ville Venstres 46.0 % af stemmerne i Morsø svare til 47,6 % af mandaterne og ikke 52,4 %, som partiet fik ved valget ved anvendelsen af d’Hondt. Også i de tre andre kommuner ville Venstres stemmeandel i højere grad svare til mandatandelen.

Ved at sammenligne de to sidste kolonner i tabellen ses det også, at Venstre – hvis St. Laguës metoden anvendes på kommunalvalgets stemmetal – ville miste 1 mandat i Morsø, Brønderslev, Thisted og 2 mandater i Mariagerfjord. I Morsø kommune ville det betyde, at Venstre tabte sit absolutte flertal i byrådet.

I Morsø ville det tabte Venstremandat i øvrigt tilfalde Enhedslisten, i Brønderslev Borgerlisten, i Thisted Radikale og i Mariagerfjord Mariagerfjordlisten og Radikale. I alle tilfælde små partier/lister, som altså ville nyde godt af en brug af St. Laguës i stedet for at være ramt af den d’Hondtske metode.

Venstre har i øvrigt konsekvent fået en fordel af valgmåden i alle de nordjyske kommuner, bortset fra en enkelt, udover de fire kommuner i tabellen. Partiet har fået en større andel af mandaterne end af andelen af stemmer.

Venstres tab af mandaterne i de fire kommuner ville dog næppe ændre på, hvordan borgmesterposterne blev besat ved konstitueringsaftalerne i byrådene efter valget. Men når man ved, hvor meget det betyder for et parti at være repræsenteret i et byråd og aktivt profilere sig fra den platform, kan man sagtens forstå, hvis Enhedslisten, Radikale, Borgerlisten og Mariagerfjordlisten ærgrer sig over, at den mere matematisk retfærdige St. Laguës ikke anvendes ved kommunalvalg. Og der er nok også ærgrelse hos nogle af de øvrige partier i Morsø kommune, hvis manøvremuligheder i de næste fire år er hæmmet af, at Venstre ved valget fik absolut flertal i byrådet.

Frederikshavn
Det er som nævnt Venstre, der i Nordjylland har fået størst gevinst ud af den d’Hondt’ske metode. Men også i Frederikshavn ville kommunens suverænt største parti, Socialdemokratiet, miste et af sine medlemmer i partiets – nærmest svimlende – store byrådsgruppe på 18 medlemmer, hvis St. Laguës blev anvendt. Det mistede mandat ville gå til Enhedslisten.

Valgmåden bliver ikke lavet om
Hvorfor bliver valgmåden ikke lavet om fra den åbenlyst matematisk uretfærdige d’Hondt – hvor hver stemme ikke tæller lige meget – og til St. Laguës?
Forklaringen ligger lige til højrebenet: Ingen af de tre store, ”kommunepartier” – Socialdemokratiet, Venstre og Konservative – har et incitament til det. Tværtimod nyder de – netop fordi de er de største i de fleste kommuner – oftest en stor mandatmæssig fordel i at beholde d’Hondt.

Så sent som for 3 dage siden stillede SF i Folketinget et forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en bredt sammensat valgkommission med bl.a. valgforskere fra universiteterne og repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Indenrigsministeriet og en repræsentant fra hvert af Folketingets partier. Valgkommissionens opgave skulle være at fremlægge et forslag til en mere retfærdig fordelingsmetode end den d’Hondt’ske til brug ved næste kommunal- og regionsvalg i 2025.
Socialdemokratiet, Venstre og Konservative var ikke uventet imod at ændre fordelingsmetoden, ja de var også modstander af blot at nedsætte en valgkommission med henblik på at undersøge problematikken. Og man fornærmer næppe mange ved at sige, at de tre partiers ordførere under folketingsdebatten – og det gælder også indenrigsminister Kaare Dybvad – demonstrerede en nærmest uhørt uvilje og ulyst til at diskutere den d’Hondt’ske metodes skævheder.
Det fremgik i øvrigt også af folketingsdebatten, at de tre partiers ordførere – angiveligt – havde meget lidt kendskab til den diskussion, der ellers har foregået i medierne inden kommunalvalget om netop svaghederne ved den d’Hondt’ske fordelingsmetode.

Men man kunne også forestille sig, at man beholdt d’Hondt, men afskaffede muligheden for at danne valgforbund. Det kunne også medvirke til at give en mere matematisk, retfærdig fordeling af mandaterne. Men også her vil de tre store partier være svære at trække til truget, da den interne fordeling af mandaterne i valgforbundene også giver det store parti en tillægsgevinst.
Samtidig må man også sige, at en afskaffelse af valgforbundene kan gå ud over de små partier, som kan have en interesse i at gå sammen i et sådant forbund for at undgå stemmespild.

Indtager ”Blå Blok” førstepladsen i det kommunale Nordjylland?
Den opfattelse kan man let få ved at se på besættelsen af borgmesterposterne efter valget i regionens 11 kommuner: I 9 af dem sidder der en Venstreborgmester fra næste år, i de resterende 2 en socialdemokratisk.
Og også, hvis man ser på den samlede mandatfordeling for Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ved kommunalvalget ”fører” ”Blå Blok”. Den sidder på 54,4 % af mandaterne (lig med 154 mandater) med en vælgerbasis på 150.406 stemmer.
Ser man derimod på ”Rød Blok” (hvis man ellers kan kalde den det, når Radikale udgør en del af den), fik de fire partier tilsammen kun 41,7 % af mandaterne (lig med 118 mandater), selvom 153.724 vælgere stemte på et af de to partier.
Altså stemte 3.318 flere nordjyder på partier i ”Rød Blok” end på partier i den blå, men ”Rød Blok” fik altså 36 mandater mindre i alt i de nordjyske kommuner!

Det skyldes dels brugen af d’Hondts metode og dels muligheden for at danne valgforbund. Men også, at især Venstres har været dygtige til at vælge at indgå i valgforbund, som har kunnet forventes at tilgodese partiet mandatmæssigt. I alle nordjyske kommuner bortset fra én, har Venstre som nævnt fået en mandatmæssig andel, der i større end partiets stemmemæssige andel tilsiger.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen