I mange år har ingen boligområder i Nordjylland fået etiketten ”ghetto” klæbet på sig i boligministeriets årlige liste over boligområder med problemer. ”Løvvangen” i Aalborg har dog tidligere været på listen over såkaldte ”udsatte områder”, men slap fri ved den seneste liste fra december 2020. Men nu har boligminister Kaare Dybvad foreslået at lave en ny kategori af problematiske boligområder – såkaldte ”forebyggelsesområder” – og her figurerer Løvvangen og også Grønlænderkvarteret i Aalborg med sine tilsammen 4.229 beboere.
Fra “ghetto” til parallelsamfund
Efter den daværende VK-regering i 2010 opfandt den såkaldte ”ghettoliste”, er risikoen for, at et boligområde kommer på den lidet misundelsesværdige liste øget i to omgange: I 2013 under den daværende S-R-SF-regering og igen i 2018 med den såkaldte ”Ghettopakke” under VLAK-regeringen med opbakning fra Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti. I begge tilfælde blev kravene for at undslippe listen strammet.
”Pakken” fra 2018 indebærer, at kriteriet for at et boligområde bliver indlemmet i kategorien ”ghetto” på listen, afhænger af andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, beboernes beskæftigelses-, uddannelses- og indkomstforhold samt antallet af dømte kriminelle i området.
Hvis et ”ghettoområde” har stået på ghettolisten 5 år i træk, kommer det på den såkaldte ”hårde ghettoliste”. Det betyder, at andelen af almene boliger i de ”hårde” områder skal reduceres til 40 %. Det kan bla. ske ved nedrivning af boliger og salg af dem til private investorer.
Det ny forslag
I marts kom boligminister Kaare Dybvad (S) med et nyt udspil på området, som han kalder: ”Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”, der skal forhandles blandt Folketingets partier. Målet er, at ”beboere med ikke-vestlig baggrund om 10 år højst udgør 30 % af alle boligområder i Danmark”.
For at nå det mål vil regeringen indføre en ny kategori af boligområder – såkaldte ”forebyggelsesområder”. I de områder overstiger andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 30 %, og desuden ”adskiller de sig negativt fra det omgivende samfund” i forhold til beskæftigelsesfrekvens, indkomst og antal dømte kriminelle.
Foruden opfindelsen af denne nye kategori af boligområder indeholder udspillet også et forslag om at ændre terminologien for boligområder med problemer og at ændre de nuværende regler for kommunernes anvisningsret til den almene boligsektor. Kommunerne skal i fremtiden også have adgang til i et vist omfang at anvise borgere til private udlejningsboliger, men disse borgere omfatter ikke dem med sociale og andre problemer – den såkaldte boligsociale anvisning. Den skal den almene boligsektor som hidtil tage sig af.
Ændret terminologi og en ny kategori: ”Forebyggelsesområder”
Ministeren foreslår, at man ændrer der hidtidige betegnelser for boligområderne på denne måde:
Ministeriet har anskueliggjort sammenhængen mellem de forskellige kategorier sådan her:
Som det fremgår af figuren, får 58 nye områder med 110.000 beboere ifølge forslaget nu stemplet ”forebyggelsesområde” på deres boligområde. Det er på denne liste, at beboerne fra Løvvangen, men også fra Grønlandskvarteret, er kommet til at optræde.
Hvorfor de to ålborgensiske boligområder er kommet med på listen fremgår af tabellen nedenunder:
Løvvangen og Grønlandskvarteret dumper ifølge tallene begge på andelen af indvandrere/efterkommere og andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. Desuden er den gennemsnitlige indkomst i Grønlandskvarteret for lav, og i Løvvangen er der for mange dømte – alt sammen medvirkende til, at de to boligområder kommer på den nye liste over ”forebyggelsesområder”, hvis boligministerens forslag vedtages.
Midlerne til målet
I boligministerens forslag opridses de midler, som regeringen forestiller sig kan medvirke til at nå målet om flere blandede boligområder:
I de nye ”forebyggelsesområder” skal der indføres en obligatorisk brug af den såkaldte ”fleksible udlejning”, som giver fortrinsret til boligsøgende, der opfylder de socioøkonomiske kriterier om beskæftigelse og uddannelse. Den fleksible udlejning findes dog allerede på frivillig basis i en række boligforeninger – bla. Løvvangen.
Desuden må kommunerne ikke anvise boligsøgende, der ikke er EU-borgere, eller som modtager en række overførselsindkomster eller har en dom, til områderne.
Og endeligt risikerer områderne på sigt at blive nødt til at nedrive eller sælge nogle af boligerne til private efter samme regler, der f.eks. gælder for de ”hårde ghettoområder”.
– Vi er nødt til at følge lovgivningen
”Løvvangen” er en afdeling under Sundby-Hvorup Boligselskab. Her siger bestyrelsesformanden- Hans Bøyen Christensen – til Netavisnord, at han ikke synes, at boligområder generelt skal måles på de kriterier, som ligger i forslaget. Men ”vi er nødt til at følge lovgivningen”.
Mht. etnicitetskravet påpeger han, at ingen af de nuværende beboere bliver tvunget til at flytte, og alle, der søger en bolig i boligselskabet, ”vil altid blive tilbudt en lejlighed, måske i anden afdeling”.
Mht. risikoen for, at et boligområde kan blive stigmatiseret, når det bliver sat på en af listerne, siger han, at det gør man alt for at undgå, og peger i den forbindelse på boligselskabets samarbejde med kommunen om nogle boligsociale helhedsplaner, som han vurderer nu er begyndt at virke.
Kritik af etnicitetskriteriet
Anvendelsen af de midler, som foreslås i boligministerens udspil, rejser nogle principielle, etiske spørgsmål.
Især kravet om, at der maksimalt må være 30 % ikke-vestlige indvandrere/efterkommere i et boligområde. For hvordan kan etnicitet være afgørende for, om feks. den irakiske læge kan få en bolig i et ”forebyggelsesområde”? Selvom lægen har et godt og velbetalt arbejde, selvom han/hun deltager aktivt i samfundslivet og selvom hele familien er velintegreret i det danske samfund. Netop en sådan familie kunne jo være med til at gøre boligområdet mere blandet.
Kravet om at have bestemt etnicitet for at kunne få en bolig synes også at være i klar strid med menneskerettighederne, som de fleste politikere ellers siger, de er tilhængere af – i hvert fald formelt, men for nogle af dem ikke reelt. Og netop kravet om etnicitet som adgang til at få en bolig i et område har da også for nyligt fået FN’s Menneskerettighedsråd til at kritisere Danmark og kalder kravet ”diskriminerende”.
Også Amnesty Danmark er kommet med en lignende kritik.
Og sidste år udtalte FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder ifølge den store engelske avis ”The Guardian”, at ”Ghettopakken” fra 2018 ” hugely troubling and risks heightening racial discrimination against people of migrant origin – further ‘ghettoising’ them. Coercive assimilation measures run risk of fuelling racial prejudice, xenophobia & intolerance”.
Men regeringen afviser kritikken.
Mere kritik
Hvorfor skal den boligsøgende arbejdsløse, som måske har været på arbejdsmarkedet hele sit liv, være udelukket fra at få en almen bolig, hvor hun/han gerne vil bo og er i stand til at betale? – har mange spurgt.
Uanset hvordan man vender og drejer det, sker der en stigmatisering, når man udvælger nogle områder og plastrer ord som parallelsamfund, udsatte områder og forebyggelsesområder på dem. Det opfattes som ydmygende af mange beboere, og desuden: hvor mange ressourcestærke mennesker – og de skal jo også ifølge Dybvads udspil være etniske danskere – vil mon være tiltrukket af at få en bolig der?
Den ændrede terminologi
Mht. den ændrede terminologi er mange tilfredse med, at ghettobegrebet nu formelt foreslås fjernet fra loven til fordel for ”parallelsamfund”. Det har nemlig også vakt international opsigt, at myndigheder og politikere i Danmark – som det eneste vestlige demokrati – har anvendt et navn, som forbindes med de jødiske ghettoer og med den rædselsvækkende behandling, som ghettobeboerne gennem tiderne har fået. Det er absurd at bruge ”ghetto” på boligområder i en velfærdsstat som Danmark, har det lydt.
Om brugen af ghettonavnet i praksis også vil forsvinde er nok spørgsmålet. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at nogle stadigvæk vil se en politisk interesse i fortsat at anvende navnet.
Men andre er langt fra tilfredse med den ændrede terminologi. Det gælder bla. professor Hans Skifter Andersen, Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, som i Politiken siger, at ”ordet parallelsamfund ikke er bedre end ordet ghetto”, fordi det er ”ligeså misvisende, stigmatiserende og skadelig” (som ghetto).
Kommunernes anvisning til den private boligsektor
Den del af forslaget, hvor private udlejere i visse tilfælde skal forpligte sig til at tage imod boligsøgende anvist af kommunerne, møder ikke overraskende stærk modstand fra de borgerlige partiers side.
Venstres boligordfører Heidi Bank går så vidt som at sige, at det er ”at liste kommunisme ind ad bagdøren”.
Bliver der boliger nok?
Det store spørgsmål er, om kommunerne vil have boliger nok at anvise deres borgere til, når deres anvisningsret begrænses i 58 nye boligområder. Hvor skal mennesker med den ”forkerte” etnicitet, lav indkomst, lav uddannelse, arbejdsløse og (det stigende antal) hjemløse finde boliger i et marked, som i hvert fald i de større byer ikke ligefrem bugner af ledige boliger til en rimelig leje.
Her giver Dybvads forslag kun ringe håb, dels fordi de borgerlige partier vil være imod at give kommunernes en ret til anvisning til den private boligsektor, dels fordi den anvisningsret netop undtager kommunernes boligsociale anvisning.
En anden løsning kunne være at sætte gang i mere byggeri af almene boliger. Men det er et tiltag, som først vil kunne virke på lang sigt. Desuden betyder ghettopakken, at man i de hårde ghettoområder paradoksalt nok er tvunget til at gå den modsatte ve, nemlig at nedrive ellers udmærkede boliger. Et estimat er, at over 11.000 ikke-etniske som etniske danskere tvangsforflyttes fra disse områder.
Endeligt er det tvivlsomt, om de borgerlige partier – som ikke ligefrem er kendt for at være begejstrerede tilhængere af det almene boligbyggeri – vil være med til at skabe bedre rammer for et øget antal nye almene boliger.
——
Se også tidligere artikel i Netavisnord om ”ghettoer” ”Bulldozeren er et fattigt svar” fra d. 13/1-20
———————
Topfoto fra Løvvangen ©Bertil Mortensen
tankevækkede artikel