Danske selskaber, der er sambeskattet med en multinational koncern, kan ved hjælp af en aggressiv skatteplanlægning unddrage sig beskatning og søge i skattely. Derved mister stat og kommuner på årsbasis skatteindtægter i størrelsesordenen 6,5 mia. kroner. Oxfam Ibis opfordrer for at imødegå denne skatteunddragelse kommunerne til at underskrive et charter, som skal få dem til at undlade at handle med og investere i firmaer, der sender deres overskud i skattely. I Nordjylland er Ålborg gået forrest i kampen for at blive en skattelyfri kommune. Andre er på vej.
6,5 mia. kroner årligt. Det er, hvad stat og kommuner skønsmæssigt går glip af i skatteindtægter som følge af, at nogle virksomheder ved hjælp af aggressiv skattetænkning og skattely unddrager sig beskatning i Danmark og dermed ikke bidrager til finansieringen af velfærdssamfundet.
Økonomisk globalisering er ikke blevet modsvaret af politisk globalisering
Som en funktion af de frie kapitalbevægelser inden for EU og den generelle økonomiske globalisering samt komplicerede og uigennemskuelige internationale skatteregler er det blevet lettere for multinationale selskaber og velhavende privatpersoner at flytte store pengebeløb over grænserne og tilsvarende svært for staterne på grund af den manglende politiske globalisering at påvise, at en virksomhed har placeret penge i skattely.
I kraft af bl.a. nogle NGO’ers utrættelige arbejde, lækagen af Panamapapirerne i 2016 og mediernes interesse for problematikken er der dog nu lagt et begyndende kritisk pres på de politiske systemer for at udarbejde fælles regler.
Har fået coronastøtte, men ikke betalt skat i årevis
Ikke mindst TV2’s afsløring af, at selskaber, der har modtaget betydelige summer i coronastøtte, samtidig benytter sig af skattely, har vakt politisk opsigt og fået Folketinget til at vedtage, at coronahjælpepakkerne ikke skal gå til selskaber i skattely. F.eks. har TV2 afsløret, at bl.a. Gate Gourmet Danmark, Sportmaster og Babysam ikke har betalt selskabsskat siden 2014, fordi de er sambeskattede med deres ejere uden for landets grænser.
Alligevel har de modtaget henholdsvis 42 mio., 14 mio. og 5 mio. kroner i coronastøtte. Lagkagehuset har ikke betalt selskabsskat side 2017 og ejes ultimativt af selskaber med bopæl på Jersey og i Luxembourg. Lagkagehuset har modtaget 4,6 mio. kroner i coronastøtte.
Holland, Irland og Luxembourg ikke på listen over skattely
Jørgen Hvid, tidligere ingeniør og nu efterlønner, arbejder på frivillig basis med skattelyproblematikken i NGO’en Oxfam Ibis. Han siger om TV2 – afsløringerne:
– Jersey er sammen med bl.a. Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Panama, Caymanøerne, Gibraltar, Irland, Luxembourg og Holland klart interessante, hvis man vil undgå beskatning i Danmark. Problemet er, at de europæiske lande ikke er med på EU-listen over skattely, og op til 90% af de tabte skatteindtægter i Danmark går til skattely i Europa.

– Har TV2’s afsløringer haft nogen effekt på de udhængte selskaber?
– Det ser ud, som om Babysam ikke længere indgår i den meget skatteaggressive selskabsstruktur, som det før var en del af.
EU – juraen forhindrer ikke skattely
Jørgen Hvid har adgang til data fra databaser, som giver indblik i virksomhedernes skatteforhold, ejerstruktur, søsterselskaber, ultimative ejere m.m.
– Jo mere de ovennævnte skattely optræder i selskabernes koncernstruktur, jo mere sandsynligt er det, at vi har med aggressiv skattetænkning og skattely at gøre.
– Hvorfor offentliggør I ikke jeres viden, så forbrugere og det offentlige kan handle derefter og udelukke selskaber i skattely?
– Det er ikke så enkelt. Kommunerne må stille krav til virksomheder om at leve op til sociale klausuler, fair trade” mærke m.v. Det forholder sig anderledes med skattelyproblematikken. Her er EU-reglerne i øjeblikket mere tvetydige og restriktive. Men der er ikke noget jura, der forhindrer f.eks. kommunerne i at stille krav til de virksomheder, hvori de placerer deres frie midler. F.eks. er de største tech-virksomheder meget skatteaggressive, og derfor er det helt legalt at blackliste dem, når kommunerne skal investere deres frie midler. Det stiller sig anderledes, når det handler om indkøb og anlæg. Her er kommunerne afhængige af, at virksomhederne frivilligt lægger deres skattepolitik frem, så man kan se, om de benytter sig af skattely.
Harmonisering af selskabsskatten og offentliggørelse af skattesatser på vej
EU er imidlertid opmærksom på, at de nuværende regler koster medlemslandene mange milliarder euro hvert år. Som omtalt i avisen TAZ og refereret i Information steg f.eks. omsætningen i Amazones europæiske holdingselskab med hovedsæde i Luxembourg i 2020 fra 31 mia. til 42 mia. euro pga. covid-19, men bundlinjen var alligevel rød med et minus på 1 mia. euro, hvilket bevirkede, at EU – landenes skatteministre fik en lang næse i 2020.
Kommissionen er derfor på vej med et forslag, der skal harmonisere selskabsskatten inden for EU og tvinge de multinationale selskaber til at offentliggøre deres effektive skattesats. I forlængelse heraf har Joe Biden på OECD niveau taget initiativ til en global minimumsbeskatning af multinationale selskaber.
De 100 største selskabers skattepolitik
Økonomisk Ugebrev placerer årligt de største danske virksomheder på en skala afhængig af deres skattepolitik. Selskaberne rangeres bl.a. efter om de eksplicit oplyser om aktiviteter i skattelylande, og om de oplyser de effektive skatteprocenter i de lande, hvor de opererer. Mere end halvdelen af de undersøgte 100 største selskaber har nu formuleret en politik for ansvarlig og gennemsigtig skatteadfærd. Ålborg Portland ligger i den øvre ende, mens Spar Nord er placeret i den nedre.
Tilbage står dog, at lige godt 40 pct. af Danmarks største virksomheder slet ikke har formuleret en skattepolitik.
Generalsekretær Kristian Weise fra Oxfam Ibis finder det positivt, at flere selskaber åbner for deres skatteadfærd.
Han siger til Ugebrevet:
– Det er positivt, at danske selskaber ikke kun skriver flotte ord om ansvarlig skat i deres årsrapporter, men også i stigende grad lægger regnskabsoplysninger frem for hvert eneste land, de har aktiviteter i. Denne form for åbenhed land for land er for os i Oxfam IBIS en forudsætning for ansvarlig skat, fordi det giver basis for en meningsfuld dialog og hjælper med at opbygge tillid.
Charter for skattelyfri kommune
Med henblik på at imødegå skatteunddragelse opfordrer Oxfam Ibis kommunerne til at vedtage en leverandør – og investeringspolitik, der anbefaler virksomhederne frivilligt at fremlægge deres skattepolitik. Konkret foreslår Oxfam Ibis, at kommunerne underskriver et charter for skattelyfri kommune, jf. nedenfor, der indebærer, at kommunerne skal bestræbe sig på at tilvælge de virksomheder som leverandører og investeringsobjekter, der udviser en ansvarlig skatteadfærd.

Ålborg Kommune i front
Kortet nedenfor udarbejdet af Oxfam Ibis viser de 16 kommuner, der indtil videre har valgt at gå ind i kampen mod skattely og underskrive charteret for skattelyfri kommune og dermed har sagt ja til at arbejde aktivt for, at deres kommune stopper handel med virksomheder, som spekulerer i at flytte penge i skattely.
I Nordjylland er det, som det ses af kortet, kun Ålborg, der har underskrevet charteret. Det skete ved en beslutning i juni 2019, hvor et enigt byråd på forslag fra Enhedslisten tilsluttede sig charteret.
Hjørring Kommune på vej til at underskrive charteret?
I Hjørring Kommune har Jørgen Bing, byrådsmedlem for SF, stor sympati for charteret. Han siger:
– Vi har for flere år siden afskaffet, at kommunen kunne investere sine frie midler i aktier, så på den konto er der ikke noget problem med at investere i selskaber, der benytter sig af skattely.
Mht. at handle med leverandører, der fører en aggressiv skattepolitik og sender overskuddet i skattely, er vi i SF helt enige i formålet med charteret. Det er uetisk at unddrage sig beskatning og således ikke yde sit bidrag til velfærdssamfundets opretholdelse.
Vi er i øjeblikket i færd med at undersøge juraen. Som retstilstanden er nu og som følge af den økonomiske globalisering, er det ikke forbudt at lade sig sambeskatte med et moderselskab i et skattely, så spørgsmålet er, om man som kommune på forhånd i et udbud kan sortere de selskaber fra, som udøver aggressiv skatteplanlægning. Om ikke andet så kan en underskrift på charteret være et vink med en vognstang til kommunens leverandører om, at de står sig bedst ved frivilligt at lægge deres skattepolitik frem.

SF i Hjørring sætter charteret på dagsordenen på et byrådsmøde inden sommerferien.
Helmuth Zickert, socialdemokratisk byrådsmedlem i Hjørring, udtrykker sig ligeledes positivt om charteret. Han har den opfattelse, at firmaer, der nyder godt af kommunale anlægs- og forbrugsudgifter, også har en forpligtelse til at bidrage til f.eks. finansieringen af velfærdssamfundet. Han siger:
– Jeg opfatter charteret om skattelyfri kommune lidt på linje med andre klausuler, som kommunen indarbejder i sit udbudsmateriale.
Vi stiller jo en bred vifte af krav til vores leverandører, der omhandler løn – og ansættelsesforhold, uddannelsesklausuler, som forpligter leverandøren til at beskæftige et antal elever eller lærlinge i forbindelse med udførelsen af opgaven, klausuler om overholdelse af fx menneskerettigheder og ligestilling, og klausuler, der tager sigte på miljøbeskyttelse og bæredygtighed. Det er områder, hvor man som offentlig ordregiver kan have en interesse i, at de leverandører, man indgår aftaler med, hjælper med at understøtte en given indsats, og hjælper med at tage et etisk eller et socialt ansvar. Charteret om skattely ligger i forlængelse heraf, synes jeg.

Helmuth Zickert er på det rene med, at udbudslovgivningen, som den er skruet sammen nu, sætter nogle retlige begrænsninger for, hvor hårdhændet man kan gå til værks over for leverandører, som er sambeskattet med moderselskaber i skattely.
– Men jeg tror, at blot det, at vi tager problemstillingen om skattely op politisk og underskriver charteret, vil sende et signal, som man som potentiel leverandør kun vanskeligt kan sidde overhørig.
Helmuth Zickert vil tage charteret op på et kommende møde i den socialdemokratiske byrådsgruppe.
Frederikshavn har SF sat charteret på næste byrådsmøde.
———————-
Topfoto: Oxfam Ibis
Det må da snart være på tide, at vi skatteborgere får at vide hvilke erhverv/forretninger der bruger SKATTELY, så vi kan undgå at handle hos dem. Ved at LAGKAGEHUSET og BabySam er på listen.