Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har som konsekvens af et EU-direktiv, der indebærer øremærket barselsorlov til mænd, sammen udtænkt et forslag til, hvordan barselsreglerne kan tilpasses det danske arbejdsmarked.
Af Thorningregeringens politiske grundlag fra 2011 fremgik det, at der skulle indføres 3 måneders øremærket barsel til mænd. Det var især SF, der insisterede på forslagets gennemførelse. Sidenhen var modstanden især i fagbevægelsen så omfattende, at Helle Thorning fik kolde fødder og fik de øvrige regeringspartier til at trække forslaget med følgende bemærkning:
– Hvis vi skal øremærke barsel til mænd, så skal vi reelt sige til kvinderne, at de kan få mindre tid sammen med deres børn. Det vil betyde, at vi skulle ud i familierne og sige til dem, at vi skal nok bestemme, hvordan de skal holde deres barsel.
EU-direktiv genopliver den øremærkede orlov til mænd
Diskussionen døde imidlertid ikke ude i Europa, og EU-parlamentet og EU-ministerrådet vedtog i 2019, at mindst otte uger af forældrenes orlov skal øremærkes til fædre – gældende for alle EU’s medlemslande. Holder fædrene ikke de to måneder, kan moderen ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne. Reglerne i minimumsdirektivet skal implementeres senest i 2022.
DA og FH tager teten
Regeringen har været henholdende i sin reaktion på EU-direktivet, men er nu blevet overhalet indenom af DA og FH, der har barslet med et forslag, som med den neokorporative stat og beslutningsproces som referenceramme må have gode odds for at blive realiseret. Regeringen, dens støttepartier og sågar Venstre har da også bakket forslaget fra de to tunge interesseorganisationer op.
DA’s og FH’s nye model er skitseret nedenfor. De gule og blå perioder kan overføres mellem forældrene. Det nyskabende er den grønne bjælke til højre, som til faderen øremærker 9 uger, der vel at mærke ikke kan overføres til moderen, men bortfalder, såfremt de ikke afholdes.

De nugældende regler er skitseret nedenfor. Heraf fremgår det, at kun 2 uger er øremærket mændene.

Langt fra i mål med ligestillingen
Når det overhovedet er relevant politisk at drøfte barsel, så hænger det sammen med, at ligestillingsperspektivet i dets forskellige aspekter fylder mere og mere i den samfundsmæssige debat. Netavisnord har i en tidligere artikel – https://netavisnord.dk/andet/me-too-den-tredje-boelge/ – analyseret kvindebevægelsen og ligestillingens historiske udvikling, og selv om der er sket væsentlige fremskridt, så må det konstateres, at betragter man nøgternt tallene for barsel til mænd og kvinder, så er det evident, at ligestillingen på barselsområdet lader meget tilbage at ønske og tilsyneladende ikke kommer af sig selv, jf. søjlediagrammet nedenfor.
Samboende forældre, der fik barn i 2019, holdt for kvindernes vedkommende i gennemsnit 280 dages barselsorlov, mens mændene i gennemsnit holdt 34 dages orlov. Disse tal betyder, at fædrene i gennemsnit holdt 11 pct. af den samlede barselsorlov.
Set over de fem årgange af fødsler 2015-2019 har mændene taget ca. en dags barselsorlov mere hvert år. Der er mao. store udfordringer, såfremt man ønsker, at fædrene relativt skal tilbringe mere tid med deres nyfødte. Og mødrene tilsvarende skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.
40% af de nordjyske mænd tager ikke barselsorlov
Ser vi på, i hvor stor udstrækning begge forældre overhovedet holdt barsel i 2019 og fordeler dem geografisk, så fremgår det af figuren nedenfor, at ca. 60 % af de samboende nordjyske forældre begge i en eller anden udstrækning tog fri for at være sammen med deres nyfødte. Omvendt var den ene forælder i 40 % af tilfældene alene om barslen. En af forklaringerne på den regionale variation kan være, at andelen af forældre, hvor begge er berettigede til barselsdagpenge, varierer.
FOA: Forslaget signalerer, at begge forældre er vigtige.
Louise Krüger Nielsen er forkvinde for FOA’s afdeling i Frederikshavn. Hun siger om udspillet til nye barselregler:
– Det er korrekt, at med det udspil, der ligger fra FH/DA, så vil de 11 uger bortfalde, såfremt man som fader ikke benytter sig af denne barsel. I den nuværende aftale er det kun 2 uger der bortfalder. Men hvis jeg skal se det med mine FOA briller, så handler det ikke kun om at skabe ligestilling blandt mænd og kvinder. Det handler allermest om at sikre barnets tarv. Herunder at der er plads til at sikre amning i det første halve år. Det er der stadig med dette udspil fra FH/DA. Ved at give begge forældre præcist samme rettigheder sendes der også et signal om, at begge forældre er vigtige.
Vi kan med dette udspil håbe på, at flere mænd vil benytte sig af den øremærkede barsel, så vi også styrker kvinderne på arbejdsmarkedet, som i mange år har betalt dyre pensionspenge for at være på barsel.
Om især de blå partiers modstand mod forslaget, siger Louise Krüger Nielsen:
– Flere har udtalt, at friheden bliver taget fra forældrene, når man vælger at øremærke dele af orloven. Men sandheden er, at hvis ikke der øremærkes orlov til faderen, så ved vi, at det i gennemsnit vil betyde, at 90 % af kvinderne tager hele barslen, dog ikke de lovpligtige 2 uger som i dag er øremærket til faderen. Det er en svær diskussion, men det vigtigste er barnets tav og derefter at fremme ligestilling.

Store kulturforskelle mellem de forskellige klasser
Søren Visti Jensen, A-kassemedarbejder i 3f Frederikshavn, er selv sympatisk indstillet over for barselsforslaget fra DA og FH, men kan have sin tvivl mht. medlemmerne:
– Man skal ikke være blind for, at der til tider kan være voldsomme kulturforskelle mellem den gennemsnitlige 3 f’er og så folk fra middelklassen. Jeg tror, at mange 3 f’ere, som er mere traditionelt indstillede, når det handler om fordelingen af barselsorloven, vil forfægte det synspunkt, at staten ikke skal blande sig i, hvordan de har tænkt sig at fordele deres barsel. Dertil kommer, at normerne på en typisk 3f-arbejdsplads indebærer, at hensynet til produktionen, og hvad arbejdskammeraterne tænker, ofte vil veje tungere end hensynet til ligestillingen.

Økonomiske konsekvenser, hvis fædrene ikke holder orlov.
Søren Visti Jensen er også mangeårigt byrådsmedlem for SF og genopstiller til valget til november. På spørgsmålet om hvilken betydning det kan have for den kommunale økonomi, hvis fædrene ikke tager den øremærkede barselsorlov, svarer han:
– Det vil klart have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Hvor store er svært at sige, men hvis fædrene ikke tager deres barsel, og den ikke kan overføres til mødrene, så vil presset på den kommunale pasningsordning stige. Og det må staten så i et eller andet omfang kompensere kommunerne for.
———————-
Topfoto: Wikimedia Commons. Diaz Morris