Aalborgs Vestbys fremtid

Hvordan vil Aalborgs Vestby udvikle sig de kommende år? I hvor høj grad skal der byfortættes? Skal havnefronten plastres til med højt byggeri til kajkanten? Eller skal der etableres en grøn kile ud af byen med adgang til fjorden for alle? Skal gaderne fyldes af biltrafik med afledte parkeringsproblemer eller vil plusbussen skabe mindre trafik? Vil bygherrerne, politikerne eller de lokale borgere og organisationer bestemme udviklingen? Det er nogle af de spørgsmål, der trænger sig på ved udarbejdelsen af en byudviklingsplan for bydelen.

Fordebat
Aalborgs Vestbys fremtid er til debat. Der skal laves en byudviklingsplan for området, og derfor har Aalborg Kommune indledt en fordebat. Debatperioden forløber i perioden fra 16. januar til 13. februar. I perioden er det er muligt at indsende forslag til kommunen.

Som en del af debatten havde Aalborg Kommune indbudt til 1 ½ times borgerhøring på Haraldslund tirsdag den 24. januar.

Kommunen var repræsenteret ved rådmand for By og Land Jan Nymark Thaysen fra Venstre og afdelingsleder ved Byudvikling og byggeri Henrik Thomsen. Og rådmanden lagde for med at udtrykke overraskelse over fremmødet. Kommunen havde regnet med omkring 100 deltagere, der mødte langt over dobbelt så mange op.
Som Henrik Thomsen da også fremførte i sit indlæg om bydelen:
“Vestbyen er noget helt særligt. Mange har boet her i flere generationer, der er en god blanding både med hensyn til befolkning, boligtypologier og rekreative områder, bydelens identitet er væsentlig”.

Bydel i udvikling
På den ene side er Aalborgs Vestby sig selv. Rammerne for bydelen, husene og gaderne er relativt uændrede siden bydelens opståen.

På den anden side er Aalborgs Vestby en bydel i voldsom udvikling. Befolkningssammensætningen er under forandring, en del fysiske ændringer er allerede igangsat, en del er under planlægning, både med hensyn til trafik (nærbanestation, plusbus, en mulig tredje limfjordsforbindelse), boligudvikling og institutioner (nedrivninger, udbygning vest for Vestbyen, nybyggerier blandt andet ved fjorden og den gamle skrammellegeplads på Skydebanevej) og større projekter (Spritten, Maskinfabrikken Nordens arealer ved Mølholm, området omkring Limfjordsværftet).

I kommuneplanen lyder det smukt om Aalborgs vestby:
-”Vestbyen er en bydel, der…har sin helt egen identitet…Det er intentionen, at bydelen fortsat skal udvikles som et velfungerende og bæredygtigt lokalsamfund, hvor der skal bygges videre på bydelens identitet og særpræg…
Det er et overordnet mål, at Aalborgs identitet som byen ved fjorden skal styrkes. For Vestbyen, der allerede har den tætte adgang til Limfjorden, handler det primært om at sikre kig fra den bagvedliggende by, og om at udbygge og forbedre tilgængeligheden til og langs fjorden. Det er intentionen at understrege de forskellige kvaliteter ved Vestbyens fjordstrækning, så den indgår som en del af et offentligt tilgængeligt, attraktivt, samlet og oplevelsesrigt fjordområde – fra Vestbyens Fjordpark med marina, campingplads, friluftsbad m.m. til det fritidsprægede område ved Vestre Bådehavn og Skudehavnen og videre til midtbyens bymæssige havnefrontsområde.”

Det har tidligere vist sig, at selv de bedste kommune- og lokalplaner ikke er garanti for noget som helst i Aalborg Kommune.

Nu har politikerne muligheden for at føre de smukke tanker ud i livet. Man må håbe, at kommunalpolitikerne har de smukke ord fra kommuneplanen i baghovedet, når den endelig plan skal udformes.

Hvad er Aalborgs Vestby?
Aalborgs vestby en forholdsvis homogen bydel, en vaskeægte arbejderbydel. Den gamle vestby, nærmest centrum, blev etableret i forbindelse med industrialiseringen og etableringen af en række større virksomheder i 1890´erne og er domineret af 3-4 etagers boligbyggeri med 1-2 værelser med privat udlejning. Længere mod vest ligger Søheltekvarteret, opført omring Kastetvej. Udbygningen startede i 1930´erne og tog for alvor fart i 1950´erne, stadig med etagebyggeri på maksimalt 4 etager, med 1-3 værelses lejligheder, nu domineret af almene boliger. Ind imellem er der villaområder, specielt på Annebergvej og gaderne omkring Ny Kastetvej, men også på den gennemgående Kastetvej, hvor en del villaer bryder den ellers ret ensartede mængde af etageejendomme.

Trafikmæssigt er bydelen præget af snorlige gader – med væsentlige hovedtrafikveje øst-vest som Kastetvej, Annebergvej og Peder Skrams Gade og nord-syd som Vestre Fjordvej og Dannebrogsgade.
Ved havnen har der været masser af tung industri, som har dannet grundlaget for beboelsesområderne – værfter, slagteri, spritfabrik, tobaksfabrik. I de smalle gader har der desuden været mængder af mindre håndværksvirksomheder.

Og umiddelbart vest og nord for beboelsesområderne har der været masser af grønne områder – lystbådehavn, Fjordparken ved Peder Skrams Gade, friluftsbad og stisystemer langs fjorden, Egholm, kolonihaver langs Annebergvej.

Alt i alt har Vestbyen været en bydel med fin sammenhængskraft – relativt gode, relativt billige, solide boliger (og en del knap så solide), arbejdspladser i umiddelbar nærhed af hjemmet, 3 velfungerende skoler, gode busforbindelser til centrum, lokale indkøbsmuligheder og gode fritidsmuligheder – også i form af svømmehal, biblioteker, Aalborg Stadion, travbane, minigolfbane.

En del af charmen ved Vestbyen er dens diversitet, dens mangfoldighed. En anden del har været sammenhængen mellem bolig og job.
Den sidste del er i den grad forsvundet. De allerfleste arbejdspladser i bydelen er forsvundet – fabrikkerne er nedlagt eller udflyttet. Og selvom der stadig bor familier, der har boet i bydelen i generationer, er der også sket en gradvis ændring i beboersammensætningen. Mange unge studerende er flyttet til, ligesom der er flyttet en del indvandrere ind i de relativt billige og relativt rummelige boliger.

Oplægget til fordebat
Kommunens oplæg til fordebatten hedder “Vi bygger Vestbyen sammen”. En lille folder, der i hvert fald sprogligt lægger op til samarbejde mellem kommunen, beboerne og Vestbyens organisationer.
Kommunen har opstillet 3 temaer for debatten:
– Byudvikling
– Gaderne i Vestbyen
– Arealer langs Limfjorden.

Og så har man opstillet 6 projekter – 6 områder som de væsentligste diskussionspunkter:
– Limfjordsværftet
– Fjordparken
– Mølholmparken
– Annebergvej
– Skydebanevej
– Haraldslund.

Debatmødet
Debatmødet viste klart, at Vestbyen er noget særligt. Der var rigtig stor talelyst og fremlæggelse af mange ideer og visioner. At Vestbyen har sin egen identitet kom meget tydeligt frem – og det er også tydeligt, at beboerne vil kæmpe for den.
Mødet viste tydeligt, at der ikke er totalt sammenfaldende ønsker mellem beboerne i Vestbyen og politikerne. Kommunens prioritering synes klar – der skal bygges boliger og parkeringsproblemerne skal afhjælpes.

Limfjordsværftet er allerede købt af Enggaard, som utvivlsomt vil være inspireret af det allerede eksisterende, meget høje og tætte byggeri ved havnefronten længere mod øst. Der er udarbejdet en lokalplan for hjørnet af Ny Kastetvej og Kastetvej, hvor en nedrevet misligholdt villa kan afløses af tæt byggeri i op til 5 etager, der arbejdes konkret med planer om boligbyggeri ved Travbanen og eventuelt flere steder på den nordlige side af Annebergvej og Skydebanevej.

Som modvægt mod det stod de mange indlæg fra salen.
Karin Mette – beboer fra Annebergvej – talte kraftigt imod en for kraftig udbygning af boligmassen og for en regulering af trafikken.
“På Annebergvej og Peder Skrams Gade er der kraftigt øget trafik – alt for mange kører alt for hurtigt – og de kommer ikke fra Vestbyen. Vi er ved at drukne i trafik”. Hun sendte en klar opfordring til politikerne om at lytte til ønskerne – “der er andre ønsker end flere biler og flere boliger”.

Derudover blev der fremlagt mange spændende visioner – såsom opførelse af et kulturhus med brugerinddragelse, mangfoldighed, folkekøkken og muligheder for kommunens vækstlag ved den nu delvist nedlagte pumpestation ved Jernbanebroen. Jørgen Andersen – formand for brugerrådet på Haraldslund – foreslog øget brug af Haraldslund som bydelshus og kulturhus, herunder øget brug af forpladsen, ligesom der var mangfoldige diskussionsindlæg om afhjælpning af trafikale problemer og parkeringsproblemer.

Alt i alt et spændende og engageret møde – hvor 1½ time viste sig at være alt for lidt…

Vestbyens Samråd
Der er 48 samråd i Aalborg Kommune. I følge Aalborg Kommunes hjemmeside “arbejder (samrådene) for at styrke det lokale samarbejde mellem private og offentlige organisationer og institutioner“, og de skal “løse opgaver i flok…være talerør for lokalsamfund og skabe udvikling i disse.”
Altså klart nok en institution, som kommunen bør lytte til.
Vestbyens Samråd har en meget klar vision for Vestbyen – som fremgår af samrådets hjemmeside:

– De grønne arealer fra jernbanen i øst til rensningsanlægget i vest skal forblive grønne, som fællesarealer til gavn for alle indbyggere i Aalborg.
– Beboerne i Aalborg har – på lige fod med beboerne i Lindholm – krav på at de grønne områder “får fat i de blå bølger.
– Derfor arbejder vi for projektet Vestbyens Folkepark – beliggende på Limfjordsværftets grund – for at undgå byggeri/fortætning.
– Vestbyens Folkepark skal tænkes som en fremstrakt hånd – der fra de grønne områder ved Fjordmarken og Søheltens Have rækker ud efter Limfjorden.
– Dette initiativ vil kunne fastholde Vestbyen som et socialt bæredygtigt område, der skaber værdi for hele byens befolkning.
– Vi vil ikke have boliger på Limfjordsværftet, men i stedet et samlingspunkt for det maritime og kulturlivet i Vestbyen.
– Herudover arbejder vi for, at konsekvenserne for Vestbyen af en evt. 3. Limfjordsforbindelse over Egholm skal med i VVM vurderingen.
– Det er ligeledes vigtigt, at trafikken ikke kommer til at stige mere på Peder Skrams Gade og Annebergvej, samt at vi får en fartgrænse på 30 km.
– Hertil kommer, at det er vores klare opfattelse, at Vestbyens bebyggelse skal bevares med sin egenart (max 4 etager), og at der ikke skal ske yderligere byfortætning.

På mødet udtrykte Vestbyens Samråds formand Lene Rubæk ikke direkte optimisme mht. samarbejdet med kommunen:
-“Vi har sagt nej til de samme forslag om p-hus på Fjordmarken og byggeri på Limfjordsværftet i hvert fald 3 gange – politikerne lytter ikke på indsigelser!”

Nybyggeri
Man kommer nok ikke uden om en del nybyggeri. Som Rådmand Thaysen anførte: “Vi bliver 2.000 flere borgere i Aalborg pr. år. Vi vil gerne have plads til dem. Dem, der synes, Aalborg er et dejligt sted at bo, skal også have mulighed for det.”

Byggeriet er ved at æde sig ind på de grønne områder. En del er allerede etableret, andet er under opførelse.
Længst mod vest er der opført et par boligblokke, som udmærker sig ved at være tæt-lav byggeri nogenlunde i overensstemmelse med omgivelserne. På den nu nedlagte skrammellegeplads er et større byggeri sat i gang. Langs Kastetvej er et par villaer enten allerede revet ned (hjørnet Kastetvej-Ny Kastetvej) eller under nedrivningstrussel (hjørnet Kastetvej-Absalonsgade). Begge steder er der planlagt massivt boligbyggeri.

Man kan sige meget om planerne – men i hvert fald er der udsigt til byfortætning med alt hvad det medfører. Blandt andet mere trafik og krav om p-pladser på de i forvejen stærkt belastede veje. Men selvfølgelig også et bedre grundlag for den planlagte plusbuslinje langs Kastetvej og øget mulighed for dagligvarebutikker.

Igen kan man ty til kommuneplanen for at bevare troen på, at Vestbyens særpræg ikke sættes på spil:
“Vestbyen kan i vid udstrækning opfattes som et udbygget område. Bydelen rummer en stor andel af bevaringsværdige bebyggelser og sammenhænge, og en sikring af disse er et vigtigt indsatsområde i den kommende planlægning. Der findes også enkelte byggemuligheder, og ved udnyttelse af disse skal det sikres, at nybyggeri eller erstatningsbyggeriet medvirker til at styrke det aktuelle områdes struktur, og at byggeriet ved udformning og tilpasning medvirker til at forbedre bybilledet arkitektonisk.”

En del af nybyggeriet i bydelen virker ikke alt for lovende. På området omkring den gamle spritfabrik er der opført 3 nye boligblokke – højere end noget andet etagebyggeri i bydelen, uden noget fælles præg – og uden nogen som helst arkitektonisk hensyntagen til den eksisterende boligmasse i Vestbyen.

Fortsat debat
Foreløbig er der altså debatperiode og mulighed for input til kommunen frem til den 13. februar.
Man kan blandt andet følge den videre debat på kommunens side, www.aalborg.dk/vestbyen – og selvfølgelig på Vestbyens Samråds hjemmeside – www.vestbyen.nu – og facebookside.
—–
Topfoto. Kort over Vestbyen