- Politik

Hjemløs i Nordjylland

Author profile

Spørgsmålet om de hjemløse stod mildest talt ikke højt på den politiske dagsorden under den netop overståede valgkamp. Men hjemløshed er et problem, der ikke kan ignoreres, hverken på landsplan eller i Nordjylland. Og selvom man ikke ser så mange hjemløse, der lever på gaden i Nordjylland som f.eks. i København, er der alligevel flere hundrede hjemløse i landsdelen. Men hvordan har udviklingen været, og hvorfor bliver man hjemløs?

Mange forbinder hjemløse med mennesker, som lever og sover på gaden og i trappeopgange. De kaldes de synlige hjemløse. Men der er også de usynlige – og de er de fleste: Mennesker, som ikke har eget hjem, og som derfor overnatter på natvarmestuer, herberger, forsorgshjem eller midlertidigt og på skift hos venner og familie.

Hvor mange hjemløse er der?
Det er af forskellige grunde vanskeligt at foretage en nøjagtig opgørelse af, hvor mange hjemløse der findes i Danmark. Men VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd – har siden 2009 foretaget en kortlægning af de hjemløse og deres situation. De seneste offentliggjorte tal er fra 2017 – optalt i uge 6. De viser, at der var registreret 6.635 hjemløse med en stigning på 32 % i forhold til 2009. I de 6.635 er ikke inkluderet 438 hjemløse immigranter uden fast ophold i landet.

De fleste hjemløse bor på herberger og forsorgshjem, nemlig 2.217 i 2017, og næsten lige så mange – 2.177 – midlertidigt hos familie og venner. Det er især unge mellem 18 år og 24 år, som er overrepræsenteret i den sidste gruppe. I det hele taget er gruppen af unge hjemløse vokset stærkest. Fra 2009 er der sket en fordobling.
648 af de registrerede hjemløse bor på gaden, trappeopgange eller lignende, svarende til ca. hver tiende hjemløs. I forhold til 2009 er der tale om en stigning for denne gruppe af hjemløse på 28 %.

Mange mener, at en stærkt medvirkende årsag til at der bliver flere hjemløse, er de såkaldte fattigdomsydelser, som regeringen og et flertal i Folketinget har gennemført. Måske er det derfor, at en hjemløs her på sidste års Folkemøde forsøger at få den afgående statsminister til at købe de hjemløses blad ”Hus Forbi”. Det lykkedes ikke, men Løkke fik så et gratis eksemplar. Foto © Bertil Mortensen

Hvad med Nordjylland?
I hele Region Nordjylland var der 379 hjemløse i 2017 ifølge VIVE-undersøgelsen. Langt størstedelen i Aalborg, hvor der blev registreret 261 hjemløse. Her er der tale om en stigning på 20 % fra 2009, mens stigningen på landsplan i samme periode som nævnt er på 32 %. Men fra 2015 svarer stigningen i Aalborg til den på landsplan, nemlig 8 %.

Hvis man ser på situationen for de hjemløse i den nordjyske ”hovedstad”, bor de fleste af de 261 hjemløse på forsorgshjem/herberger og midlertidigt hos familie og venner – henholdsvis 78 og 82 personer. Men udviklingen for de to hjemløshedssituationer har været forskellige: Mens antallet af hjemløse på forsorgshjem/herberger er faldet med 17 % siden 2009, er hjemløse hos familie/venner steget med 82 % i samme periode.

Blandt de øvrige nordjyske kommuner bor de fleste hjemløse i 2017 i Brønderslev (27 hjemløse), i Frederikshavn (23), i Mariagerfjord Kommune (18) og i Hjørring (17). Ganske få (3 i alt) sov på gaden.
Antallet af gadesovere i Aalborg var ikke overraskende noget større, nemlig 22 ud af det samlede antal hjemløse (8 %). Det antal har været nogenlunde uændret i flere år.

Hjemløse i Nordjylland, Forsorgshjemet Svenstrupgård
Netavisnord.dk har talt med Dennis Lindhardt-Pedersen, lederen af Nordjyllands største forsorgshjem Svenstrupgård. Han vurderer, at tallet for hjemløse i Nordjylland i dag er nogenlunde det samme som i 2017, men påpeger, at tallet er forbundet med en del usikkerhed. Det skyldes bla., at der kan være nogle tilfældige, specielle forhold i Nordjylland i netop uge 6, hvor optællingen jo foregår, der kan rykke billedet. Men på landsplan er der uden tvivl sket en stigning i hjemløsetallet i de senere år, siger han.

Dennis Lindhardt-Pedersen, leder af Svenstrupgård. Privatfoto

Han peger på et andet karakteristisk træk ved hjemløsheden:
– Gruppen af hjemløse er svingende. Der sker en stor udskiftning. De fleste af dem, der er hjemløse nu, er det ikke om 3-5 år. Så vi skal nok få folk udsluset. Det varer bare for lang tid, og vi hjælper for få ad gangen. Men vi gør det.

– Hvad er det for faktorer, der har betydning for, at folk bliver hjemløse?
– På Svenstrupgård er 9 ud af 10 beboere psykisk syge, misbrugere eller begge dele. Der ligger hovedproblemet. Det ligger ikke primært i manglen på billige boliger eller i de såkaldte fattigdomsydelser. Når størstedelen af de hjemløse er psykisk syge eller misbrugere, hjælper billigere boliger og højere kontanthjælp ikke meget. Det, de hjemløse er fattige på, er først og fremmest hjælpesystemernes evne til at samarbejde med dem – også efter tredje tilbagefald.

– Indvandrere og efterkommere er på landsplan overrepræsenteret i gruppen af hjemløse. Er det også tilfældet på Svenstrupgård?
– Nej, vi har normalt kun et par stykker og ofte slet ingen. Men derimod er der relativt mange grønlændere blandt vores beboere. Mellem 25 % og 40 %.

– Hvad er forklaringen på det?
– Der kan være mange: Aalborg har traditionelt haft en hel del samhandel med Grønland. Måske er det bare fordi der er direkte fly til Aalborg Lufthavn, og flybilletterne er billige. Men det, mange grønlændere overser, når de kommer hertil, er, de møder både en kulturel og sproglig barriere. Så hvis man har haft personlige problemer inden ankomsten, bliver de sandsynligvis endnu større, når man er landet i Aalborg.

– Hvad er det for tiltag og initiativer, der især har en positiv effekt på de hjemløses situation?
– Det er vigtigt for mig at understrege, at vi taler om komplekse problemstillinger, og der findes ikke nogen hovsaløsning. Billigere lejligheder og flere penge er en del af det, men hovedopgaven ligger i at arbejde med psykiske sygdomme og misbrug. Og vi kan se, at beboerne sjældent vender tilbage til os, når de først er ude. Der er få gengangere. Så vi kan jo et og andet.

Men det er faktisk ikke os, der kan lave en virkelig forskel for den hjemløse. Det er de kommuner, der har borgere boende hos os. Der er vi blevet langt bedre til at insistere på, at kommunerne laver en plan for den hjemløse, iværksætter bostøtte og finder en passende lejlighed, efter at den hjemløse er flyttet fra os.
Vi prøver på Svenstrupgård i første omgang at aktivere folk på det, man kan kalde et minimumsniveau: Vænne sig til at stå op om morgenen, at tømme skraldespanden, at tage den lægeordinerede medicin ol. Det, at den hjemløse kommer i bevægelse, giver en bedre mulighed for, at vi efterfølgende kan tage fat på de større problemer.

Et beskæftigelsestilbud for Svenstrupgårds beboere: Rammeværkstedet. Foto (c)Bertil Mortensen

Noget af det forholdsvist nye, vi har gjort, er at acceptere ”aktivt misbrugende”. For få år siden smed man en beboer ud, hvis vi tog ham i at drikke alkohol eller tage stoffer på hjemmet. Det synes jeg, var forkasteligt, for det er jo netop et misbrugsproblem, mange kommer med. Nu går vi i stedet i åben dialog med den hjemløse om hans problemer, og det håber jeg er med til at stabilisere dem, der har det allerværst og allerdårligst.

Aalborgs gadeteam
En anden, som har et indgående kendskab til de hjemløses situation i Nordjylland, er John Ørtoft, én ud af fem socialarbejdere i Aalborg Kommunes Bo- og gadeteam, som tager sig af socialt udsatte, der har brug for akut hjælp til at løse deres problemer. Gadeteamet har lokaler i ABC-cafeen på Boulevarden og kan ellers findes på gader, pladser, bænke, væresteder, og hvor socialt udsatte ellers holder til.

John Ørtoft, Bo- og gadeteamet, foran teamets lokaler i ABC-caféen på Boulevarden i Aalborg. Foto (c)Bertil Mortensen

John Ørtoft vurderer, at antallet af socialt udsatte og hjemløse er steget de sidste 10-12 år i Aalborg. Ikke så meget som i Aarhus, men mere end i Odense, hvor tallet ligefrem har været faldende.
– Men i Aalborg kan vi også se, at gruppen af hjemløse har ændret sig i de senere år. Der er kommet flere unge, og af dem flere fra middelklassen. Desuden er vi ved at få en egentlig underklasse af socialt udsatte og hjemløse, som lever af at samle flasker og af at tigge. Og så er møder vi flere løsladte fra fængslerne, hvor man ikke sørger for, at de løsladte har en bolig at komme ud til og derfor bliver hjemløse, siger John Ørtoft.

Der er flere årsager til hjemløsheden i Aalborg ifølge John Ørtoft, men han peger især på boligpolitikken som en meget vigtig faktor, foruden kontanthjælpsloftet og den lave integrationsydelser, kombineret med stofmisbruget hos mange af de hjemløse.
– Der er paradoksalt nok omkring 1500 ledige boliger i byen, men problemet er, at de er for dyre for vores borgere. Boligforeningerne har været i fuld gang med at renovere og modernisere boliger. Det har også været nødvendigt, og det er da også blevet til nogle dejlige boliger, men konsekvensen er, at mange ikke har været i stand til at betale de højere huslejer, som moderniseringerne har medført. Og opførelsen af flere boliger, der er resultatet af et ønske om en byfortætning i Aalborg i de senere år – f.eks. på det gamle godsbaneareal – har ikke hjulpet på de hjemløses situation. De er nemlig alt for dyre for dem.
Der er ganske vist 300 billige boliger på vej på Annebergvej og Sohngårdsholmsvej, men de opfylder ikke behovet for boliger, der er til at betale for vore borgere.

– Hvordan kan det være, at der er behov for et team som gadeteamet i Aalborg? Er det mere traditionelle kommunale system ikke fintmasket nok?
– Jo, systemet er fintmasket i Aalborg. Men når man f.eks. er alkoholiseret eller psykisk syg, så opsøger man i mange tilfælde ikke selv det eksisterende, kommunale system. Det er her, vi som opsøgende gadeteam kommer ind, yder praktisk hjælp og bygger bro til ikke bare det kommunale system, men også til sygehuse, private hjælpeorganisationer, natvarmestuer, boligselskaber og mange andre.
Vi arbejder efter princippet om ”skadereduktion”. Det betyder, at vi accepterer stofmisbrug og alkoholisme, men forsøger på forskellig måde at mindske de skader, som de socialt udsatte påfører sig selv, deres familier og samfundet. Og vi prøver at vise en vej ud af f.eks. misbruget for de borgere, der er motiveret for det.

Et syn som dette fra New York – en hjemløs, der overnatter på gaden – er heldigvis et sjældent i Nordjylland. Der er en lille håndfuld i Nordjylland. Foto ©Bertil Mortensen

Hård kritik af politikerne
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen, retter en hård kritik mod den nu afgåede regering for ikke at tage et ansvar for at formindske hjemløsheden på landsplan. Han peger især på boligpolitikken som skurken.
– Markedet stiller ikke af sig selv et passende antal billige boliger til rådighed og med ”Ghettoplanen” afskæres kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og mange flere fra store dele af boligmarkedet med de laveste huslejer…Den sociale boligpolitik har fejlet”.

Han retter også en kritik mod loven om forbud mod tiggeri, som et flertal i Folketinget vedtog i 2017. Her blev straffen for såkaldt ”utryghedsskabende tiggeri” i gågader, ved supermarkeder, stationer og offentlige transportmidler, fordoblet til 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde – uden som hidtil en forudgående advarsel fra politiet.

Skriv en kommentar til historien

avatar