Hvidvask på nordjysk – 1000 indberetninger om året!

Danske Banks skandaløse håndtering af hvidvask for 1500 mia. kr. har naturligt avlet et behov for at undersøge om forsøg på hvidvask også forekommer i mere regionale banker. Netavisnord har interviewet Lasse Nyby, administrerende direktør i Spar Nord, og bl.a. stillet spørgsmålene om forsøg på hvidvask også forekommer i hans bank, og om hvad banken gør for at forsvare sig mod potentielle hvidvaskangreb.

3 dygtige journalister fra Berlingske Tidende har i mere end 100 artikler og i bogen Beskidte Milliarder (Gyldendal 2019) afsløret, hvorledes Danske Bank gennem sin estiske filial har tjent mange penge til sine aktionærer ved at se gennem fingre med en hvidvaskning af et helt astronomisk omfang. Fra 2007 til 2015 havde Danske Banks estiske filial ca. 10.000 mistænkelige kunder, og i runde tal tillod banken dem at sende ca. 1500 milliarder kroner gennem konti oprettet i banken.

For deres indsats modtog journalisterne Cavling-prisen.

Omfanget af hvidvask i Spar Nord
Spørgsmålet er nu, om hvidvask er et fænomen, som begrænser sig til de store, systemiske banker med udenlandske filialer og dermed med en stor portefølje af non-resident-kunder – eller om problemet også kan træffes i mere regionale banker, f.eks. Spar Nord. Netavisnord har sat Lasse Nyby, administrerende direktør i Spar Nord, stævne for en samtale om hvidvask på nordjysk.

– Hvilket omfang har forsøg på hvidvask i din bank?
– Spar Nord er en ren dansk bank. Vi har ingen udenlandske filialer, så derfor har vi ikke været så udfordret som Danske Bank. Vores hvidvaskrisiko er så at sige reduceret. Men det betyder ikke, at vi ikke kender fænomenet. Vi foretager ca. 1000 indberetninger til hvidvasksekretariatet under SØIK (Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) om året. De 1000 indberetninger fra Spar Nord skal ses i forhold til, at der samlet for hele banksektoren indberettes ca. 25.000 kundeforhold om året, som anses for at være mistænkelige.
Så vi har vores andel på ca. 4% – svarende til den andel Spar Nord mere overordnet udgør af den totale banksektor.

– Hvad er det for omstændigheder, som fører til mistænkeliggørelsen af kunderne? Er det forsøg på terrorfinansiering? Er det narkopenge?
– Der er efter min bedste overbevisning ikke tale om systematiske forsøg på hvidvask eller terrorfinansiering. Der er mestendels tale om forøg på simpelt skattesnyd.

Kundekendskab – værn mod hvidvask
– Hvordan opdager I disse svindlere?
– Det gør vi på den måde, at vi skal have et indgående kendskab til vores kunder. Vi skal kende de ultimative slutkunder. Vi kender deres formål med deres virksomhed. Vi overvåger deres transaktioner ud og ind af landet, og at pengeoverførslerne er i overensstemmelse med forretningens omfang og formål. Vi kontrollerer, at virksomhederne i vores kundeportefølje drives på en transparent og gennemskuelig måde. Vi risikovurderer dem løbende.
Dem, vi anser for at være højrisikokunder, besøger vi mindst en gang om året og bliver kloge på, hvad formålet med deres virksomhed og brug af banken er. De kunder, vi rent risikomæssigt betegner som normale kunder, besøger vi hvert 4. år og lavrisikokunderne ser vi sjældnere – højest hvert 5-7. år.

– Denne kundekendskabsprocedure er jo noget, I er blevet pålagt rent lovgivningsmæssigt i kølvandet på de hvidvaskskandaler, der har udviklet sig. Hvad tænker du om den lovgivning og den procedure, der er en funktion heraf? Er den tilstrækkelig til at opsnappe hvidvaskforsøg og dermed virke forebyggende?
– Det er en meget tidskrævende og omfattende proces. Sådan set sukker vi ikke efter flere forpligtigelser på det område.
Men når det er sagt, så er det min vurdering, at lovgivningen er fornuftig og tilstrækkelig til af fange størsteparten af hvidvaskforsøgene. Langt hen er den skærpede lovgivning selvforskyldt, fordi vi banksektoren ikke i tilstrækkeligt omfang har indset, at det ikke kun handler om at tjene penge og tilgodese aktionærernes interesser, men at bankerne også har et samfundsansvar. Vores brancheforeningsformand har sagt det meget præcist: Hvis vi skal genskabe tilliden til bankerne, så er vi nødt til at opføre os ordentligt, dvs. sætte etik over profit.

Organisationens indretning – værn mod hvidvask
– Hvordan ser man i Spar Nords organisation, at der er kommet mere fokus på hvidvasktruslen?
– Vi har, om jeg så må sige, 3 forsvarsværker, også når det handler om hvidvask. Ud over kontrollen i de enkelte filialer har vi en såkaldt AML-afdeling (Anti-Money-Laundering), der har til opgave at overvåge og kontrollere kundekontiene, og som rapporterer kvartalsvis.
I hovedkontoret har vi også en complianceafdeling, som har til opgave at sikre, at vi overholder de foreskrevne regler, såvel de interne som de eksterne.
Og for at det ikke skal være løgn, så har vi også et tredje bolværk, intern revision, som tjekker AML-afdelingerne og complianceafdelingen.
Vi har m.a.o. 3 vagthunde på 3 niveauer, og det kan godt virke overvældende og voldsomt bureaukratisk, men sådan er lovgivningen.

Medarbejdere på kursus i bekæmpelse af hvidvask
– Hvordan får man indlejret disse forpligtigelser til at nærstudere kundeforholdet og dermed forhindre hvidvask i den enkelte medarbejder, som sidder med den daglige, konkrete kundekontakt”?
– Det har krævet noget af en kulturændring hos medarbejderne. Tidligere interesserede vi os ikke så meget for indlånskontiene. Dem kunne vi jo ikke tabe penge på. Fokus var på udlånssiden, hvor risikoen for tab eksisterede. Nu er vi derimod nødt til at være meget observante også på indlånssiden, da det jo er der, hvidvaskrisikoen opstår. Det har krævet en holdningsbearbejdning, og den forsøger vi at implementere ved at undervise de ansatte. 1-2 gange om året sender vi de ansatte på online kurser, hvor vi fortæller om hvidvaskbekæmpelsen.

– Har I en whistleblowerordning?
– Ja, det kræver lovgivningen, men medarbejderne har ikke hidtil benyttet sig af den.

Banksektorens omdømme
– Til sidst, Lasse Nyby: hvordan får banksektoren genoprettet sit blakkede omdømme. Et omdømme, som ikke kun er blevet til som følge af hvidvaskskandalen, men som også trækker tråde tilbage til finanskrisen i nullerne?
– Vores negative omdømme er et stykke hen ad vejen selvforskyldt, fordi vi har fokuseret på indtjening og undervurderet vores samfundsansvar. Set i forhold hertil er opstramningen og lovgivningen i orden.
Vi har også selv i branchen nedsat en task force, der skal forebygge hvidvask. Den skal bl.a. barsle med et forslag til, hvordan samarbejdet mellem pengeinstitutterne kan forbedres. Vi er f.eks. i dag forhindret i at udveksle oplysninger om dårlige kunder, og det betyder, at en hvidvasker, som er stødt på barrierer i en bank, kan gå i en anden, uden at den første bank kan medsende de mistænkelige oplysninger. Det så vi gerne ændret.
Når det er sagt, så er der for mig at se ikke tvivl om, at nogle politiske partier benytter vores belastede omdømme til at udstede dummebøder til os. Det socialdemokratiske forslag om mulighed for tidlig tilbagetrækning for medarbejdere, der har været længe på arbejdsmarkedet, og som har haft nedslidende arbejde, er jo budgetteret til at ville koste i omegnen af 3 mia. kroner. Jeg hører på rygters bureau, at det bliver bankerne, der kommer til at finansiere en del den reform. Det vil jeg formentlig ikke juble over, hvis det bliver en realitet.
——-
Topfoto. Spar Nord