– At sænke ydelserne får ikke flere i arbejde, men skaber kun fattigdom

Fagbevægelsen kæmper i øjeblikket på 3 fronter. Den borgerlige presse og især TV2 jagter de ledige og anklager dem for ikke at stå til rådighed. Højrefløjen på Christiansborg jagter de ledige ved at sænke ydelserne ud fra en filosofi om, at fattigdom skaber beskæftigelse. Endelig forsøger de gule foreninger at gafle medlemmer fra fagbevægelsen. Finn Jenne, 3F-formand i Frederikshavn, går her til modangreb.

Med mellemrum beklager arbejdsgiverne sig over, at de ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Især landmændene langer ud efter fagbevægelsen og kritiserer de ledige for ikke reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

TV2 producerer fake news
Det harmer Finn Jenne, 3F –formand i Frederikshavn siden 2015. Han siger:
– Det irriterer mig grænseløst, hver gang medierne – og især TV2 – kører en hetz op mod de ledige. Når jeg får kendskab til en sådan historie, kontakter jeg den pågældende arbejdsgiver og hører, hvad problemet er, og hvorfor vedkommende ikke har henvendt sig til 3F. Det viser sig som regel, at vi kan levere den arbejdskraft, der bliver efterspurgt.
Senest har TV2 haft en landmand i studiet, som påstod, han ikke kunne finde den fornødne arbejdskraft. Vi har adskillige ledige i 3-F, som ville være et godt match, så jeg tog kontakt til landmanden. Det viste sig så, at han ikke havde brug for ledige, kvalificerede hænder, men for en lærling. Da jeg så tilbød at formidle sådan en til ham, sagde han, at det ikke var lige nu, han havde behovet.

Finn Jenne rettede efterfølgende henvendelse til TV2 og bad dem dementere historien om den manglende arbejdskraft og de dovne ledige, men TV2 nægtede.

Arbejdsformidling via a-kasserne
For Finn Jenne peger TV2’s falske historie på to tendenser i tiden.

For det første gør den borgerlige presse og den politiske højrefløj, hvad den kan for at miskreditere de ledige. Den evindelige forringelse af kontanthjælpen og den stadigt lavere kompensationsgrad for de forsikrede ledige vidner om en målrettet bestræbelse fra højrefløjens side – godt hjulpet på vej af den borgerlige presse – på at gøre vilkårene for de arbejdsløse ringere og ringere. Man tror fuldt og fast på, at fattigdom fører til merbeskæftigelse.

For det andet vidner historien fra TV2 om, at adskillige arbejdsgivere ikke benytter den jobformidling, der ligger i Jobcentrene og a-kasserne.

Om den sidste tendens siger fagforeningsformanden fra Frederikshavn:
– Langt størsteparten – 75 % – af de ledige jobs formidles via de lediges egne netværk. Resten formidles af andre aktører, f.eks. jobcentrene og 3F. Det er derfor et problem, når arbejdsgivere i landbruget og andre erhverv beklager sig over manglen på kvalificeret arbejdskraft. De benytter simpelthen for en stor dels vedkommende f.eks. ikke os. Vi bruger mange ressourcer på at gøre opmærksom på, at de arbejdsgivere, som mangler ufaglært arbejdskraft, skal henvende sig til os, fordi vi kender medlemmerne, og at vores spidskompetence er, at vi er gode til at finde det rette match mellem en arbejdsgiver og en ledig.

Fattigdom skaber ikke beskæftigelse
Mht. den første tendens – at overførselsindkomsternes størrelse hæmmer arbejdsudbuddet – siger Finn Jenne:
– Det er en meget falsk modstilling. Jeg kender ingen ledige, der ikke gerne vil i arbejde – hvis der er noget at få. Problemet er ikke arbejdsudbuddet, men efterspørgslen efter arbejdskraft.
Vi har i 3F Frederikshavn landets højeste ledighedsprocent. Vi har 3-400 registrerede ledige, svarende til ca. 10%. Det er mere end det dobbelte af landsgennemsnittet.
Det skyldes bl.a., at vi i Nordøstvendsyssel har meget sæsonarbejde, f.eks. i fiskeindustrien, hvor vi organiserer de ansatte. Og vi har mange kvinder over de 50, som har svært ved at finde et helårsarbejde. Det er en kæmpe udfordring.
Og den løser man altså ikke ved at begrænse dagpengeperioden til 2-3 år og fordoble optjeningsperioden til 1 år, således som de borgerlige partier gjorde i 2010 i kølvandet på finanskrisen. Det var ikke mine medlemmer, der skabte finanskrisen, men mange af dem kom til at betale prisen for den i form af ledighed. Først ved at satserne er blevet forringet, og at kompensationsgraden for de forsikrede ved ledighed derved nærmer sig de 50 %. Dernæst ved, at de ledige langt hurtigere ryger ud af dagpengesystemet og på kontanthjælp. Her skal familierne, der er ramt af ledighed, kæmpe imod 225 timers reglen, kontanthjælpsloftet og gensidig forsørgerpligt. Det er bare ikke et velfærdssamfund værdigt, og det splitter mange familier. Og det får ingen i arbejde.

Tyndt videnskabeligt belæg
Finn Jennes syn på sammenhængen mellem overførselsindkomsternes størrelse og ledigheden – eller rettere mangel på sammenhæng – er omdiskuteret blandt økonomer. Det videnskabelige belæg for, at det skaber beskæftigelse at gøre mennesker fattigere, bygger på et gammelt amerikansk studie, der indikerede en vis sammenhæng. Hertil siger Finne Jenne:
– Den danske model fungerer sådan, at hvis man modtager en ledighedsydelse, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man inden for en bestemt radius siger nej til et job, der matcher ens kvalifikationer, bliver man sanktioneret. Dagpenge – og kontanthjælpssystemet er ikke et tag-selv-bord.
Derfor er det en falsk problemstilling, når de borgerlige siger, at det skal kunne betale sig at arbejde og derefter skærer i ydelserne. Er der et tilbudt arbejde, har man som forsikret ledig eller kontanthjælpsmodtager pligt til at tage det.

En af dem, der ved mest om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, er Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser. Han har gentagne gange advaret om, at forringelserne af dagpengene ikke ville kunne mærkes på beskæftigelsen, men blot ville føre til, at flere røg ud af systemet og på kontanthjælp. Og alt tyder på, at han fik ret, siger Finn Jenne.
– Et øget udbud af arbejdskraft øger ikke i sig selv beskæftigelsen. Og det hjælper ikke at gøre folk fattigere. Beskæftigelsen øges kun, såfremt efterspørgslen stiger.

Fagbevægelsen og de gule a-kasser
De mange forringelser af de lediges vilkår kan også ramme opbakningen til fagbevægelsen og a-kasserne. Hvis kompensationen ved ledighed ikke føles tilstrækkelig, og det tager længere tid at genoptjene dagpengeretten, kunne man godt frygte, at nogle af økonomiske grunde vil vælge fagbevægelsen fra og melde sig ind i de billigere, gule a-kasser.

Finn Jenne anerkender problemstillingen og siger:
– De mest ustabile medlemmer er dem mellem 40 og 50, mens både de yngre og ældre lønmodtagere holder fast. Mange af dem, der forlader fagbevægelsen og a-kasserne, vender tilbage, når de opdager, hvor lidt de gule foreninger har at byde på, så fraflytningen og tilflytningen går nogenlunde lige op.