Man kan mene om Dansk Folkeparti, hvad man vil, men man kan ikke komme udenom, at det er lykkedes partiet at bringe sig i en nøgleposition i dansk politik siden 2001, hvor det lykkedes blå blok at sætte sig på magten. Bortset fra Thorningregeringen 2011-15 har DF været forudsætningen for, at store reformer har kunnet vedtages og vidtrækkende beslutninger træffes, al den stund partiet har været parlamentarisk støtte for først Anders Fogh, siden for Lars Løkke i to omgange.
I anledning af denne 15 år lange centrale placering i dansk politik og det forestående valg har Netavisnord sat Bent Bøgsted, valgt uafbrudt i Nordjylland siden 2001, stævne.
Dagpengeforringelserne
– Bent Bøgsted, du har været arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesordfører i adskillige år og indgået mange forlig som forhandler for DF. Hvis vi ser tilbage og til en start koncentrerer os om vel den mest vidtrækkende reform på arbejdsmarkedsområdet i din tid, så vil jeg gerne spørge, om du stadig er stolt af, at DF var med til under den første Løkkeregering at begrænse dagpengeperioden til 2 år og forlænge optjeningskravet til 1 år?
– Ja, det var en udmærket reform, som havde til formål at sikre et større udbud af arbejdskraft, og det må vel siges at være lykkedes. Reformen har det formål, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at folk efter en kortere periode end tidligere – vi har efter valget i 2015 lavet nogle justeringer, så perioden nu er udvidet til 3 år, hvis man sikrer sig nogle midlertidige jobs – nu har et økonomisk incitament til at søge hurtigere ud på arbejdsmarkedet og få fodfæste.
– Men, Bent Bøgsted, det er vel ikke sådan, systemet fungerer. Hvis du er på dagpenge, kan du jo ikke selv bestemme, om du vil søge et arbejde eller ej. Du har jo en forpligtigelse til at stå til rådighed, og er der et job, der matcher dine kvalifikationer, så er du jo nødt til at tage det, hvis du ikke vil miste din dagpengeret? Det er vel ikke et tag-selv-bord- for de ledige?
– Problemet har været, at A-kasserne og jobcentrene ikke har været dygtige nok til at formidle de jobs, der er. Deres indsats lader meget tilbage at ønske. Dog er der undtagelser. Dansk Metal er meget effektiv, og du kan se det på deres ledighed, som er lav. Jeg har arbejdet for, at der skal tilføres midler til opkvalificering af de arbejdsløse, så de kan matche de behov, arbejdsgiveren har. Regeringen har været mådeholden på det område, og så må kommunerne tage over, og det har ikke været heldigt, fordi nogle kommuner ikke har ressourcerne.
– Så er det vel heller ikke dagpengeperiodens længde, der er problemet, men de manglende midler til opkvalificering.
– Jeg har nu heller ikke hørt socialdemokraterne sige, at de vil forlænge perioden til 4 år, hvis de vinder regeringsmagten. Den ligger efter min mening på et passende leje, men vi skal have tilført jobcentre og a-kasser flere efteruddannelsesmidler.
Fleksibelt skattestop og afskaf kommunernes serviceramme
– Ja, det bliver I jo nødt til, for kommunerne er underlagt såvel et skattestop som en serviceramme, og hvis de overskrider dem, vanker der bøder. Så hvis kommunerne selv skal finansiere de øgede udgifter til at opkvalificere de ledige, er de jo nødt til at skære andre steder. Ellers kommer de i karambolage med servicerammen.
– For nu at tage skattestoppet først, så er jeg og DF tilhængere af det i en modificeret udgave. Jeg er ikke tilhænger af, at kommunerne uden videre kan sætte skatten op. Omvendt så er det også for bøvlet, at en kommune kun kan sætte skatten op, såfremt andre sætter den ned. Det bør være sådan, at en kommune, som er i pengenød, kan indsende en begrundet ansøgning om at hæve kommuneskatten og få den bevilget uafhængigt af, om andre sætter skatten ned. Mht til servicerammen, som forhindrer kommuner, der har råd, i at forbedre velfærden, så går DF til valg på at afskaffe den. Vi har aldrig været tilhængere af den, men det er regeringens økonomiske politik, der her skinner igennem, og vi har ikke villet vælte regeringen på det grundlag. Men der skal ikke herske tvivl om, at DF ønsker servicerammen fjernet. F.eks. er det jo uforståeligt, at Københavns Kommune, der har 850 mio. i overskud, ikke må benytte dem til at forbedre velfærden for borgerne.
– Hvordan stiller DF sig til udligningsreformen?
Vi skal have et nyt system, der tilgodeser de fattige kommuner, men forhandlingerne er døde, fordi de rige kommuner har presset regeringen til at lade sagen ligge. Det er vel især Liberal Alliance og de konservative, hvis vælgere bebor de rige kommuner, der holder igen i regeringen.
Efterlønnen er ikke afskaffet
– Tilbage til den store tilbagetrækningsreform fra 2011. Den forringede jo mulighederne for at gå på efterløn og rammer vel nogle af DF’s kernevælgere?
– Det spørgsmål er jeg glad for. Det irriterer mig, at det ofte af den offentlige debat fremgår, at efterlønnen er afskaffet, og at folk af den grund vælger den fra. Men efterlønnen er ikke afskaffet. Vi har begrænset perioden fra 5 til 3 år, men den eksisterer stadig!
– Som følge af beskæringen i efterlønnen, som socialdemokraterne vel et eller andet sted har accepteret som et vilkår – i hvert kunne de ikke ændre den, da Helle Thorning overtog statsministeriet pga. radikal modstand – har socialdemokraterne nu foreslået, at personer med lang tid på arbejdsmarkedet og med nedslidende arbejde skal kunne trække sig tilbage 3 år, før pensionsalderen indtræffer. Kunne det forslag være groet i DF’s have?
– Ja, delvist. Vi går til valg på at indføre en differentieret pensionsalder. Dvs., mennesker med hårdt fysisk og ofte ufaglært arbejde skal kunne trække sig tilbage med pension før f.eks. akademikere, som godt kan blive noget længere på arbejdsmarkedet. Vi er indstillede på at kigge på det socialdemokratiske forslag efter valget og vil godt allerede nu melde ud, at vi er med på at tilgodese de mennesker, der ikke har så høj en gennemsnitlig levealder.
Skattereformen, fejl på fejl
– Og nu til noget andet, Bent Bøgsted. DF har bakket op bag de omstruktureringer af SKAT, som er endt med en delvis nedsmeltning af inddrivelsessystemet og ejendomsvurderingerne samt en massiv svindel med udbytteskat. Var det set i bakspejlet en fejl at nedlægge de kommunale skatteforvaltninger og centralisere SKAT?
– Jeg og mit parti har det rigtigt dårligt med det, der er sket på skatteområdet. Det var ikke en fejl at nedlægge de kommunale skatteforvaltninger. Men det var en fejl, at vi troede så meget på de digitale løsninger – f.eks. EFI – som ikke holdt, hvad de lovede. Det var også en fejl, som Anders Fogh gjorde, og som vi støttede, at fyre 6000 skattemedarbejdere, fordi dermed forsvandt kontrollen, og svindlerne havde en fri bane at spille på. Det har vi nu sammen med Karsten Lauritzen forsøgt at råde bod på ved at genansætte nogle af de fyrede.
2% omprioriteringsbidraget skal afskaffes
– Uddannelsessektoren har siden den nuværende regering trådte til også fået det årlige, statslige 2% besparelseskrav presset ned over sig. Det såkaldte omprioriteringsbidrag. Ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser vånder sig meget over disse idelige nedskæringer, og de har ført til demonstrationer, og ministeren har måttet læge ører til buh-råb. Lærere og elever mener, det forringer undervisningen og udbyttet heraf. Det bliver et vigtigt tema i valgkampen, tror jeg, fordi det rammer så mange. Fortryder du, at DF har lagt ryg til omprioriteringsbidraget. Eller er omprioriteringsbidraget kommet for at blive, hvis DF og blå blok vinder valget?
– Vi har afskaffet det på erhvervsuddannelserne, fordi vi i DF mener, at vi skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Vi har en målsætning om, at vi skal op på 25 % af en årgang. Det har vi nået i Nordjylland, men lang fra i Københavnsområdet. Når det er sagt, skal 2% besparelseskravet fjernes fra alle uddannelser. 2% kravet er ikke noget, DF har foreslået, men har været et ønske fra Venstre, og så har vi i forhandlingerne måtte æde det forslag for at få anden DF-politik igennem. Men vi er indstillede på at stemme for, at det afskaffes efter et valg.
Paradigmeskiftet i udlændingepolitikken
– Udlændingepolitikken er jo DF’s adelsmærke, og meget af partiets fremgang kan vel tilskrives, at partiet har været skarp på dette felt. Man hører sjældent dig udtrykke dig fremmedfjendsk i den offentlige debat. Hænger det sammen med, at du har en blødere tilgang til flygtninge?
– Nej, det skyldes, at jeg ikke er ordfører på området. Jeg er tilhænger af den kontante udlændingepolitik, og vi skal ikke give ophold til udlændinge, der kun kommer og nasser på det danske samfund, og som ikke vil lade sig integrere og leve efter de danske normer.
– Men, Bent Bøgsted, man får ikke ophold, hvis man kommer for at nyde godt af det danske velfærdssamfund. Man skal være forfulgt for at få ophold.
– Ja, sådan er det i teorien, men i praksis ser vi, at nogle udlændinge misbruger systemet. Jeg vil tro, at 15-20 % af udlændingene misbruger deres ophold her i landet og ødelægger det for de øvrige 80-85%, som gerne vil rette sig efter de danske regler og normer. Man skal ikke kunne gøre krav på bederum, særlig mad eller gå særligt klædt, og der skal ikke tages særlige hensyn til ens religion. Religion skal man holde sig for selv. Den skal man ikke skilte med i det offentlige rum.
Ikke noget ansvar for borgerkrigene i Mellemøsten
– Man kunne mene, at tilstrømningen af flygtninge fra især Mellemøsten er selvforskyldt, og at Dansk Folkeparti bærer sin store andel af ansvaret herfor, fordi partiet har stemt for dansk deltagelse i invasionskrigene i Irak, Afghanistan, luftbombardementerne i Libyen og krigen mod IS i Syrien. Især krigen i Irak er på det seneste igen blevet et stridspunkt, fordi en rapport har sået tvivl, om Danmark gik ind i krigen på det rette grundlag, fordi Anders Fogh forholdt Folketinget oplysninger, og fordi krigen efter de fleste eksperters opfattelse var ulovlig. Har du fortrudt, at du i sin tid stemte for krigen mod Irak, og køber du det synspunkt, at DF dermed er medansvarlig for de borgerkrige, der har udviklet sig i de lande, vi har erklæret krig imod, og at DF dermed har været med til at sende mange mennesker på flugt, herunder til Danmark?
– I dag vil jeg ikke støtte, at Danmark skal involvere sig i en ny krig i Mellemøsten. Problemet er, at vi har støttet de forkerte. Vi var faktisk bedre tjent med, at der sad nogle diktatorer i de lande, der kunne holde orden i eget hus. Når vi har fjernet en diktator – f.eks. Ghaddafi i Libyen eller Saddam Hussein i Irak – så er de blot blevet erstattet af nogle nye.
– Men føler du dig dermed medskyldig for det kaos, der hersker i de lande, og kan du forstå det synspunkt, at DF, som har været de skarpeste kritikere af udlændingepolitikken, på paradoksal vis selv har skabt flygtningestrømmene ved at stemme for krigene og derfor også har et særligt ansvar for at tage sig af de flygtninge, der kommer til Danmark? I modsætning til f.eks. Sverige og Tyskland, som ikke deltog i Irakkrigen?
Nej. Dem, der har skylden for kaos i Mellemøsten, i de muslimske lande, er og bliver islamisterne. De gør alt, hvad de kan, for at ødelægge et demokrati, og de skal bekæmpes. Hvis islamisterne overtager magten, bliver demokratiet undertrykt.
– Flygtninge skal hjælpes i nærområderne, så de hurtigt kan vende tilbage til deres eget land. Det er også derfor, at paradigmeskiftet er aftalt i Danmark. Det betyder, at flygtninge, der kommer til Danmark, kun skal være her midlertidigt og hjemsendes hurtigst muligt.
Ikke noget Dexit
– Har Brexit fået dig til at skifte standpunkt mht. et Dexit, altså dansk udtræden af EU?
– Nej, vi ønsker, Danmark bliver i toldunionen, men træder ud af det indre marked og dermed afskaffer arbejdskraftens frie bevægelighed. Vi skal selv kunne bestemme, hvem vi vil have ind i landet, og under hvilke vilkår de skal arbejde og modtage dagpenge. Det er helt uhørt, at man kan modtage dagpenge efter 1 måned på det danske arbejdsmarked. Det skal EU ikke bestemme. I øvrigt kunne EU godt have været UK mere behjælpelig med at finde en løsning.
– Partiets ordfører, Kenneth Berth, siger, at det bliver lettere for Danmark at træde ud, fordi vi ikke har det nordirske problem.
– Til gengæld har vi det nordiske problem, nemlig at der er fri adgang mellem de nordiske lande. Det kan godt sammenlignes med det nordirske problem.
Afviser ikke regeringsdeltagelse denne gang
– Til sidst, Bent Bøgsted, ser vi DF i regering efter et valg, hvis blå blok genvinder flertallet?
– Vi skal have mindst 17-18 % for at gå i regering. Det ligger vi ikke på i meningsmålingerne, selv om jeg tror, de undervurderer DF’s styrke. Vi lider lidt under Nye Borgerliges fremkomst. Men jeg vil ikke afvise en DF-deltagelse i en regering. Det afhænger helt af regeringsgrundlaget. Vi går ikke i regering for enhver pris. SF’s regeringsdeltagelse og efterfølgende nedsmeltning fra 2011-2015 skræmmer!
Bent Gunnar Bøgsted, født 4. januar 1956 i Brønderslev,
Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Nordjylland fra 20. november 2001
Parlamentarisk karriere: Beskæftigelsesordfører. Formand for Beskæftigelsesudvalget fra 2015. Tingsekretær fra 2007
Uddannelse og erhverv: Aalborg Tekniske Skole Specialarbejder på Repsol, Brønderslev, fra 1993 til 2001. Skibsværftsarbejder, Ørskov Stålskibsværft, fra 1990 til 1993. Landmand, fra 1986 til 1989., Maskinarbejder på Uggerby Maskinfabrik, Brønderslev, fra 1972 til 1976
(Foto: Steen Brogaard)
Tak er kun et fattigt ord….`og det gælder såmænd også Bent Bøgsted. Løbende er Dansk Folkepartis formand kommet med en klar udmelding. DF ønsker at danne regering med Venstre efter valget – hvis de får 20 % af stemmerne, selvom de på det sidste har slækket lidt på det krav. Det er godt, at vi nu ved, hvor vi har DF. I lange perioder har DF prøvet at give den som arbejderparti og de svages beskytter og samtidigt som dem, der ville holde Danmark sammen. Det billede må vist siges at falde fra hinanden med den udmelding. Venstres økonomiske politik… Læs mere »
Dejligt med en grundig orientering om DFs politik. Den korte Avis giver jo desværre ikke spalteplads til længere redegørelser.
Nu ser jeg bare frem til tilsvarende sobre gennemgange af Ny borgerliges og Dansk samlings politikker.