Mette F. og Palæstinakonflikten – en kommentar

Mette Frederiksen, valgt i Nordjylland, var forleden til en mindehøjtidelighed for dræbte israelere og blev i den sammenhæng spurgt af en kvik journalist, om hun også ville være at finde til en mindehøjtidelighed for dræbte palæstinensere. Hun afviste det kritiske spørgsmål med, at det var historieløst.

Jeg blev i først omgang lettere målløs over det arrogante svar, men ved nærmere eftertanke passede det ind i en udvikling, som den tidligere ret så venstreorienterede, nordjyske socialdemokrat har gennemgået.

Opbakning til Israel
I marts 2021 rejste hun med den højreorienterede, østrigske kansler Kurz, der et halvt år senere blev fældet for korruption, til Israel for at kaste glans over Netanyahu midt i den israelske valgkamp. I starten af indeværende år billigede hun våbenindkøb fra den israelske våbenproducent, Elbit, der er blacklistet af en række pensionsselskaber og lande, fordi firmaets våben bidrager til den israelske undertrykkelse af palæstinenserne. Og senest har hun altså afvist at deltage i en mindehøjtidelighed for dræbte palæstinensere.

Den ensidige opbakning til Netanyahus politik over for palæstinenserne afslører, at den socialdemokratiske statsminister har mistet overblikket. Hun – og ikke journalisten – er historieløs.

Israels oprettelse på bekostning af palæstinenserne
For at forstå terrorens væsen i Palæstina må Mette F. gribe tilbage til 1948, hvor stormagterne gav jøderne halvdelen af Palæstina som kompensation for de pogromer, de havde været udsat for – kulminerende med holocaust. Endskønt palæstinenserne ikke havde lod eller del i de tyske nationalsocialisters afsindige raceteori, antisemitisme og etniske udrensning, betalte de alligevel prisen herfor. I stedet for at tildele jøderne en delstat i Tyskland – f.eks. Bayern – gav stormagterne dem en del af Palæstina. Hvis Mette F. vil påberåbe sig at være historiebevidst, må hun i det mindste starte her. Hvis hun vil demonstrere et større historisk overblik, kan hun gå tilbage til Theodor Herzl’s Der Judenstaat samt Balfourdeklarationen, som påbegyndte den jødiske indvandring til Palæstina og løftet om opbakning til zionismen.

Israelsk statsterror som middel til at nå målet om et Storisrael
Israels oprettelse på palæstinensernes bekostning har helt forudsigeligt ført til had, krige, 750.000 palæstinensiske flygtninge, attentater, bombninger. Med få undtagelser – bl.a. den senere kuldsejlede Osloproces – har de seneste 75 år kun gjort tilværelsen mere uudholdelig og udsigtsløs for palæstinenserne. Den israelske statsterror har faciliteret besættelse og bosættelse på Vestbredden. Dagligt chikaneres palæstinenserne, som må rømme deres jord og huse for at give plads til israelske bulldozere og nye bosættelser. Palæstinensernes afgrøder destrueres af fanatiske, bevæbnede bosættere, uden at retsvæsenet griber ind. Muren og de utallige checkpoints lægger et utal af chikanerier og snubletråde ud for palæstinenserne og besværliggør dagligdagen ud over det begribelige. De frarøves adgang til de sparsomme vandressourcer. Den israelske statsterror medfører jævnligt dræbte palæstinensere. Alt sammen med det formål at få palæstinenserne til at rømme Vestbredden og give plads til flere bosættere, så et Storisrael kan realiseres!

I Gaza, som er at sammenligne med et fængsel, hvor israelerne bestemmer al ud – og indførsel af varer og mennesker, er fattigdommen, arbejdsløsheden og modløsheden tårnhøj. Et ungt menneske har intet at se frem til – undtagen FN’s nødhjælp!

Grobunden for terror
Hvis Mette F. med sin historiebevidsthed skulle være i tvivl om, hvordan militante bevægelser opstår, så skal hun blot lytte til ovennævnte fortælling. Når en ung, historiebevidst palæstinenser på Vestbredden og i Gaza lever under de forhold, der er beskrevet ovenfor, og har en fremtidsudsigt enten i en flygtningelejr i nabolandene eller et liv på den israelske statsterrors betingelser, så er grobunden for terror skabt. Og at tro, at den israelske, brutale, gammeltestamentlige øje – for – øje, tand – for – tand hævnpolitik over for palæstinenserne fører til fred og fordragelighed, er de seneste 75 år et eklatant modbevis på.

Ukraine og Israel
Det er endvidere påfaldende, at Mette F. og hendes regering går forrest i fordømmelsen og sanktioneringen af Rusland som følge af Ukraineinvasionen, men at den samme Mette F. er tavs, når det handler om at fordømme og boykotte Israel som følge af besættelsen af Vestbredden og de facto inddæmningen af Gaza.

Jeg skal afslutningsvis for at undgå misforståelser udtrykke fuld støtte til Mette F.’s forfærdelse og foragt over for terror. Men det må være muligt at forklare uden at forsvare!
—–
Midterste hovedfoto. Mette Frederiksen. Foto Folketinget