- Sundhed og livsstil

Familien i en coronatid

Author profile

Nedlukningen af samfundet som følge af coronavirussen kan for især udsatte familier potentielt være noget af en prøvelse. De daglige rutiner skrider, og et øget konfliktniveau kan være en ubehagelig følgesvend for den uvelkomne covid 19 gæst. Statistikkerne viser en tendens til flere husspektakler, og de kommunale familiebehandlingsteams er kommet på noget af en opgave – bl.a. fordi de ikke kan besøge familierne i hjemmet. Men coronatiden kan også have positive konsekvenser.

Af politiets statistik fremgår det, at antallet af anmeldelser på omtrent alle kriminalitetstyper er faldende i marts/april 2020 sammenlignet med de samme måneder i 2019. Kun en kategori skiller sig ud: husspektakler. Her er der fra april 2019 til april 2020 sket en stigning på ca. 25% i antallet af anmeldelser. (Kilde: Polsas, Politiets Sagsstyringssystem, her citeret fra Kr. Dagblad, 13.5.20.)

Familietyper og konfliktniveau
Umiddelbart giver det god mening, at konfliktniveauet vil stige, når såvel forældre som børn er nødt til at opholde sig mere i hjemmene, fordi daginstitutionerne, skolerne og arbejdspladserne er lukkede.
Og det vil være nærliggende at pege på, at især udsatte familier med ringe social, økonomisk og kulturel kapital vil være i farezonen for, at de sociale relationer udvikler sig negativt.
Især svingdørsfamilier, hvor familiefællesskabsfølelsen er svag og individualismen høj, kan blive hårdt ramt af en tilstand, hvor alle er nødt til opholde sig 24/7 på matriklen. Denne familietype kan endda potentielt være endnu hårdere ramt af den samfundsmæssige nedlukning end den familietype, der går under betegnelsen ”socialt akvarium”, hvor deltagerne i familielivet er vant til at være til stede under samme tag, men ganske vist på en passiv måde, der bevirker, at familiemedlemmerne flyder rundt hver for sig, uden at familien opfattes som et meningsgivende fællesskab.

Alt andet lige skulle man tro, at de ressourcestærke familier, som betragter sig selv som et team med høj social, økonomisk og kulturel kapital, og hvor der træffes beslutninger gennem forhandlinger, så alle familiemedlemmer på den ene side føler, at de er en del af et fællesskab, men at der på den anden side også er plads til den enkeltes præferencer, vil have lettest ved at komme igennem coronatidens begrænsninger.

Coronatidens positive effekter for udsatte familier

Mohammad Daneshjou, Leder af Familiehuset og Skansen i Frederikshavn. Privatfoto

Mohammad Daneshjou, leder af familiebehandlingsindsatsen i Frederikshavn Kommune, som er sat i verden for at støtte familier med store udfordringer, er enig i, at de stærke, teamorienterede familier klarer sig uden hjælp gennem krisen, men han mener samtidig, at coronakrisen også har haft positive effekter på nogle af de overvejende udsatte familier, der frekventerer Familiehuset og Skansen i Frederikshavn.
– De familier, vi samarbejder med, har klaret sig bedre end frygtet. Forældrene har nu i to måneder været sammen med deres børn i døgndrift, og det har ganske enkelt formindsket den stressfaktor, der normalt præger familierne. Under sædvanlige omstændigheder vil de være underlagt en stribe forventninger fra børnenes dagsinstitutioner, skoler og fritidstilbud, som de til tider kan have svært ved at leve op til, fordi de ikke besidder den tilstrækkelige sociale og kulturelle kapital.
– Såvel børnenes adfærd som deres (manglende) kundskaber kan bringe dem på kant med pædagoger og lærere i en udstrækning, der presser familien. Hertil kommer, at forældrene også selv i deres liv f.eks. i forhold til eventuelle exfamilier og i deres bestræbelser på at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet kan føle et forventningspres, der til tider kan være svært at honorere. I en sådan situation kan coronatiden føles som en pause fra hverdagen og en slags ferie, hvor trykket udefra mindskes, og der er mere tid til børnene.
– I den type familie, hvor presset fra Jobcenteret er midlertidigt fraværende, og hvor man ikke behøver at tænke på madpakker og skoletasker, kan der i coronatiden pludselig være overskud til for hele familien at tage på tur i skoven eller til stranden.

Coronatiden skaber også udfordringer
Mohammad Daneshjou understreger dog også, at coronakrisen stiller store krav til familierne, og at det ikke overraskende også i nogle tilfælde kan munde ud i et højere konfliktniveau.
Strukturen på hverdagen og de faste daglige rutiner er forsvundet. Familiebehandlerne fra kommunen må ikke komme i hjemmet, hvilket ellers under normale omstændigheder kan have en gavnlig effekt på, at familierne får strammet op på adfærden. Vækketidspunkter, tandbørstningen, hygiejnen, madpakker, rent tøj, rengøring etc. kan skride, når hverdagen ændrer sig så radikalt som under coronakrisen.
Børnenes relationer til andre børn er glippet, og faren for at tilbringe hverdagen i hver sit rum foran skærme er overhængende, hvortil kommer, at den almindelige bekymring for sygdommen naturligvis også belaster denne familietype.

Genskabe strukturen i hverdagen
– Her er det vores opgave at træde til og hjælpe til med at genskabe en struktur i hverdagen og sørge for nogle ventiler, der forhindrer familien i at koge over.
– Vi er løbende i kontakt med forældrene og hjælper dem til at få ryddet op i, hvad der måtte ligge af hængepartier. Vi forsøger at skabe et overskud, så familierne bliver selvhjulpne på sigt. I coronatiden kontakter vi dem via telefonen, går ture, hvor det er nødvendigt for at tage presset af. Vi køber spil og legetøj i genbrugsbutikker, pakker dem i kasser og tilbyder dem som fælles underholdning for familierne. Vi opfordrer dem til samlet at tage på tur, tage billeder af, hvad de oplever og sende dem til os. For nogle familier er nødpasning en god hjælp, fordi her er der få børn og god tid til at sikre børnenes trivsel, siger Mohammad Daneshjou.

Kvindekrisecentre mærker ikke stigning i volden.
Et af de steder, hvor man måtte forvente, at de øgede husspektakler skulle vise sig i statistikken, er krisecentrene. For at komme en forventet øget efterspørgsel i forkøbet oprettede regeringen med støtte fra SF, EL, De radikale og Alternativet i marts 55 nødpladser på kvindekrisecentrene over hele landet.

På Frederikshavn Krisecenter for voldsramte kvinder har lederen Inge Bergstedt dog ikke mærket en øget efterspørgsel. Hun har ledige pladser. Og på landsplan er der en manglende udnyttelse af kapaciteten på 80-100 pladser.

Inge Bergstedt, leder af Frederikshavn Krisecenter. Privatfoto

Så set i det lys har øgningen i antallet af husspektakler ikke givet anledning til mere vold i hjemmene.

———————-
Topfoto: Håb og drømme i en coronatid. Børnehjælpsdagen

1
Skriv en kommentar til historien

avatar
Solvei og Karl Wiederhold fra Tyskland
Læser
Solvei og Karl Wiederhold fra Tyskland

Det er virkelig spændende at læse om forskellige familietyper i Danmark. I modsatning til den tyske mening at udsatte familier med ringe social, økonomisk og kulturel kapital er især negativt ramt af coronakrisen (bl. a. fordi der er mindre kontrol fra skolerne og familiebehandlerne), giver det mening at familier har samtidig mindre pres fordi mange forventninger fra hverdagen er faldt væk. Det er også interessant at man kan ikke generalisere, fordi der er mange forskelle mellem kommunerne.