Tidlig tilbagetrækning

Det socialdemokratiske forslag til tidlig tilbagetrækning for de nedslidte med mange år på arbejdsmarkedet skriver sig ind i en pensionshistorie, hvor velfærdsforliget fra 2006 og den de facto afskaffede efterløn er de seneste nøglebegivenheder. Udspillet har fået en kølig modtagelse fra V og K, mens De Radikale betinger deres støtte med, at udbuddet af arbejdskraft tilgodeses på anden måde. Tilbage står, at regeringen formentlig vil være afhængig af DF’s stemmer. I det nordjyske bagland er de ufaglærte, som forslaget egentlig skulle tilgodese, ikke udelt begejstrede.

Et pensionssystem kan i princippet opbygges ud fra tre modeller. En universel, hvor staten spiller hovedrollen og tildeler alle en ydelse. Den kaldes også den skandinaviske model. En selektiv, hvor kun personer og familier med tilknytning til arbejdsmarkedet modtager pension. Den kaldes også den centraleuropæiske model. Endelig den såkaldte residuale model, hvor statens rolle er minimal, og hvor folk selv må spare op til pensionen. Kun de dårligst stillede modtager ydelser. Den kaldes også den angelsaksiske model, fordi den forbindes med England og USA.

Pensionsmodellerne kan ideologisk hæftes på henholdsvis socialisme, konservatisme og liberalisme

I praksis kombineres modellerne
De tre modeller er idealtyper og kombineres som regel i praksis. I Danmark repræsenterer folkepensionen det universelle princip og finansieres over skatterne. Det selektive princip ses i de pensionsordninger, der etableres som led i et ansættelsesforhold og i henhold til en kollektiv overenskomst. Tjenestemandspension, ATP, firmapensionsordninger er eksempler på sådanne ordninger. Arbejdsmarkedspensionsordningerne finansieres dels ved arbejdsgiverbidrag, dels ved egne bidrag.
Det residuale princip udgøres af private pensionsopsparinger, som den enkelte selv vælger at spare op til som supplement til folke – og arbejdsmarkedspensionen.

Tidlig tilbagetrækning. Et plaster på såret
I 2006 indgik socialdemokraterne sammen med de borgerlige et forlig om senere pensionering i takt med den stigende levealder. I år stiger folkepensionsalderen til 66 og i 2040 vil den være 70 år.

I forbindelse med FV19 gjorde socialdemokraterne tidlig tilbagetrækning til et centralt tema og ønskede at indføre en ny skattefinansieret, selektiv pension til erstatning for den de facto næsten afskaffede efterløn. Det er vanskeligt derudover at se forslaget som andet end et plaster på det sår, som socialdemokraterne var med til at skabe, da det indgik velfærdsforliget med de borgerlige.

Tidlig tilbagetrækning. En rettighed baseret på objektive kriterier
Partiet har nu lagt en model frem, som udelukkende er baseret på objektive kriterier. Dermed skal man ikke visiteres til ordningen, således som man skal til den seniorpension, som de borgerlige fik gennemført før valget. Retten til tidlig pension baserer sig på antal år på arbejdsmarkedet frem til, at man fylder 61 år. Har man som 61-årig været på arbejdsmarkedet i 44 år, får man ret til at gå fra tre år før folkepensionsalderen, mens 42 og 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå fra et eller to år før folkepensionsalderen.

Der er tale om en ret, der giver 13.550 kroner om måneden i tidlig pension før skat. Det beløb nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner. Man kan supplere det månedlige beløb med udbetalinger fra egen pensionsopsparing, uden at ydelsen sættes ned. Derudover får man mulighed for at arbejde og tjene op til 24.000 kroner om året (før skat) uden modregning.

Finansieringen
På grund af corona-krisen lægger regeringen op til, at udgifterne til tidlig pension de første år finansieres ved at trække på det økonomiske råderum. Fra 2023 foreslår regeringen, at udgifterne finansieres bl.a. gennem tilbagerulning af skattelettelser fra Forårspakke 2.0 for de allerhøjeste indkomster, samt et samfundsbidrag fra den finansielle sektor. (kilde: Finansministeriets hjemmeside).

I skrivende stund (29.8.) foregår der bilaterale sonderinger mellem regeringen og partierne. Målet er at få de partier, der ikke ønsker at indføre en mulighed for tidlig tilbagetrækning, sorteret fra. Tilbage til realitetsforhandlinger vil så stå støttepartierne – formentlig minus de radikale. På den måde bliver Dansk Folkeparti centrale i forhandlingerne.

Dansk Folkeparti: Tungen på vægtskålen?
Bent Bøgsted, valgt i Nordjylland og DF-forhandler, siger om det socialdemokratiske forslag:
– I DF er vi enige i, at der må gøres noget for de lønmodtagere, der er nedslidte og må arbejde på piller. Vi synes, ydelsen på 13.500 er lav, men den skal ses i lyset af, at der så ikke foretages modregning, såfremt man får udbetalt andre pensioner, hvilket var tilfældet med efterlønnen. Det, der formentlig vil ske, er, at en stor del af dem, der ville være gået på efterløn, i stedet vælger den socialdemokratiske tidlige tilbagetrækning, hvis den indføres.

– Hvordan ser du forslaget i relation til velfærdsforligets stigende pensionsalder?
– De to ting hænger ikke sammen. Når pensionsalderen hæves, så hæves den tidlige tilbagetrækningsalder også. Hvis pensionsalderen er 70, så skal man være mellem 67-69 for at kunne trække sig tilbage. Det giver jo ikke mening.

Velfærdsforliget må ændres
– Hvad vil I så gøre, hvis I fortsat skal stå ved det velfærdsforlig, DF indgik i 2006?
– Vi må sammen med venstrefløjen i forhandlingerne forsøge at overbevise regeringen om, at selv om folk bliver ældre, så er det ikke sikkert, de fortsat kan arbejde, når de bliver 70. Lægevidenskaben er dygtig til at holde os i live, men det betyder ikke, at man så automatisk kan arbejde. Vi synes, at stigningen i pensionsalderen skal ophøre ved 70, selv om også den pensionsalder er i overkanten.

Seniorpensionen hjælper ikke alle
– Kan den seniorpension, I fik vedtaget i sidste folketingsperiode, ikke opfange de mennesker, der er nedslidte?
– Jo, et langt stykke hen ad vejen. Og den er da også blevet brugt en del allerede. Den giver folk med 6 år til pensionsalderen og med en max arbejdsevne på 15 timer om ugen mulighed for at trække sig tilbage. Problemet her er, at seniorpension ikke hjælper dem, der kan arbejde mere end 15 timer om ugen. Det er her, at regeringens udspil kan komme til sin ret, da der er mange, der har problemer med at arbejde til pensionsalderen.

Seniorpensionen er en visitationsordning med modregning, mens den socialdemokratiske model er en rettighed ud fra objektive kriterier, og der sker ikke modregning, og man må arbejde og tjene op til 24.000 om året uden nedsættelse i pensionen

Finansieringen af tidlig tilbagetrækning
– Hvad tænker du om finansieringen af tidlig tilbagetrækning?
– Umiddelbart ser den fornuftig ud. Bankerne skylder fra finanskrisen, men problemet er jo, at de vælter udgifterne over på kunderne, og så er vi lige vidt. I forhandlingerne må vi undersøge, hvordan vi kan modvirke overvæltningen, herunder finde andre måder at finansiere ordningen på. F.eks. kunne man sætte loftet over de lønninger, virksomhederne må trække fra i regnskabet, til 5 mio. i stedet for de 10, socialdemokraterne har foreslået.

Kan Mette F true DF med valg?
– Hvor stærkt står DF i forhandlingerne? Kan Mette F. presse jer ved at true med at udskrive valg?
– Nej, sådan spiller klaveret ikke. Hvis hun gør det, må vi jo tage vores gode tøj og gå. Hvis ikke hun kan se, at alle partier, der medvirker, skal kunne se sig selv i et evt. forlig, så får hun ikke DF’s stemmer.

– Men I står jo ikke for godt i meningsmålingerne.
– Det tænker vi ikke på i forhandlingerne. Hun kan ikke true os med valg. Vælger hun den strategi, så må vi jo tage den derfra.

3F: Udspillet hjælper ikke mange medlemmer, hvis pensionsalderen fortsætter med at stige
Finn Jenne, formand for 3F i Frederikshavn mener, at regeringen fortjener ros for at have taget fat i et reelt samfundsproblem omkring nedslidning, men som forslaget ligger her og nu kræver det flere ændringer.
Han uddyber:
– Udspillet hjælper ikke mange medlemmer i 3F, samt andre lønmodtagere. Og særligt ikke, hvis pensionsalderen fortsætter med at stige.44 år på arbejdsmarkedet er meget. Især når det skal opgøres i en alder af 61 år. Så ancienniteten skal i den grad ændres, hvis ordningen skal gavne nogen som helst på længere sigt. Vi HAR skam en del medlemmer, som har været i gang med fysisk hårdt arbejde fra de var 17. Men for det første bliver der færre og færre af dem, og for det andet er de fleste slidt ned allerede omkring 60-års alderen.

Formuebegrænsningen på 2 mio. rammer også 3 F-medlemmer
Finn Jenne fortsætter:
– En anden ting er kravet om, at man ikke må have en pensionsformue på over 2 millioner kroner. De fleste af vores medlemmer har ud over folkepensionen kun arbejdsmarkedspensionen, og det er jo en del af lønnen, som er afsat til opsparing. Hvorfor skal lønmodtagere straffes i forhold til dem, som har fået alt løbende udbetalt som løn? De, som kan gå inden for de næste 5-6 år, kommer ikke i nærheden af 2 millioner kroner, fordi arbejdsmarkedspensionen i de første mange år var lav (0.9% fra start).
– Men for de kommende generationer er det anderledes. Dygtige forhandlere har nemlig igennem overenskomsterne sørget for, at medarbejdere på organiserede arbejdspladser hver måned sætter 12% af lønnen til side til arbejdsmarkedspension. I løbet af 40 år bliver det til godt 1.4 millioner kroner, hvis man har en timeløn på 150 kr. Inklusive renter løber det nemt op i over 2 millioner kroner. F.eks. håndværkere ligger betydeligt over 150 kroner og kan derfor kysse idéen om tidlig pension farvel – selvom de er blandt de mest nedslidte.

Men vigtigst af alt er det for 3F, at hvis den stigende pensionsalder ikke bliver stoppet, kan medlemmerne se frem til en tidlig tilbagetrækning som 75-årige.

– Det er jo helt skævt, slutter Finn Jenne.
——–
Topfoto Finansministeriet