Det nye supersygehus i Ålborg er nu taget i brug, og der er med rette store forventninger til dets nytteværdi for nordjyderne. Men et af de gode spørgsmål er, om supersygehuset kan bidrage til at nedbringe de ret omfattende ventetider, der er til de privatpraktiserende speciallæger, eller om det fortsat vil være sådan, at de private speciallæger tager sig af de ukomplicerede forløb, mens sygehuset kun tager sig af de mere komplicerede opgaver.
Det er ikke et ukendt problem for nordjyder, at ventetiden til speciallæger kan være lang. Nedenfor er de seneste tilgængelige ventetider opgjort. Det skal dog retfærdigvis siges, at akuttiderne er væsentligt lavere, og at der er variation fra egn til egn i Nordjylland.
Et evighedsproblem, der medfører ulighed i sundhed
Ventetidsproblemet er tilsyneladende et evighedsproblem, og de enkelte regioner er nærmest magtesløse, da det ikke er op til dem at lave aftaler med speciallægerne. Det foregår på landsplan mellem speciallægerne på den ene side og regionerne og staten på den anden, og i den forhandling står speciallægerne stærkt, fordi de er en mangelvare. Staten sætter et loft over, hvor mange midler regionerne må benytte til ydernumre til speciallægerne, og da der er tale om et liberalt erhverv, er det op til speciallægerne at afgøre, om opslåede stillinger skal søges. Det betyder i praksis, at der indtræder en skævhed, hvor Østdanmark tilgodeses, endskønt analyserne viser, at der pga. demografien og sygdomsbilledet er mere behov for speciallæger i Vestdanmark. Hertil kommer, at speciallæger ved siden af deres forpligtelse til at behandle sygesikringspatienter også driver en nebengeschæft, hvor de behandler private patienter finansieret af forsikringsselskaberne eller af patienterne selv. Der er ofte tale om en betaling, som gør det umuligt for mindre ressourcestærke patienter at søge en sådan løsning. Og dermed rammer vi ind i det overordnede problem: Ulighed i sundhed.
Frygt for amerikanske tilstande
Selv om Danmark er kendt for den universelle velfærdsmodel, hvor der via en progressiv beskatning er lige adgang til offentlige ydelser, herunder sundhedsydelser, så afslører manglen på speciallæger i Nordjylland, at det i praksis ikke er helt sådan, det hænger sammen. Bekymringen kan være, at vi i stigende udstrækning vil se amerikanske tilstande, hvor sundhedsvæsenet er privatiseret, og den enkelte borger selv eller arbejdsgiveren må forsikre sig.
Det skæve Danmark
Peter Therkildsen, medlem af Regionsrådet i Nordjylland for Venstre, sidder i det udvalg, som på landsplan forhandler overenskomster med speciallægerne. Han er meget bevidst om ventelisternes længde og forstår godt synspunktet om, at der tilsyneladende er tale om et evighedsproblem.
– Især på det psykiatriske område er jeg ikke stolt af situationen. Det er virkelig en udfordring, at specielt børn og unge må vente så længe på at komme i behandling. Men problemet er, at en speciallægepraksis er et liberalt erhverv, hvor den erhvervsdrivende selv bestemmer, hvor hun slår sig ned, så selv om vi får flere midler til at frigive flere ydernumre til f.eks. øjenlæger, øre -næse-halslæger, reumatologer, dermatologer og psykiatere, så er der ingen garanti for, at nogen søger stillingerne.
– Er det sådan, at speciallægerne ikke søger vest for Storebælt?
– Ikke helt. Århus og Odense er godt kørende, fordi de gennem mange år har haft en lægeuddannelse. Og jeg håber på, at der om føje år også vil være flere ansøgere til speciallægestillinger i Nordjylland, fordi der nu er knyttet en lægeuddannelse til Aalborg Universitet. Vi ser bl.a. på almenpraksisområdet, at gabet mellem udbud og efterspørgsel er ved at være lukket. Det samme sker forhåbentligt på sigt også for speciallægerne.
Statslige udgiftsrammer og manglende styring af lægeuddannelsen
– Hvilken rolle har de statslige udgiftsrammer for regionerne spillet for ventelisterne?
– De begrænser klart mulighederne for at komme de lange ventelister til livs. Udgiftsloftet på almen praksis er fjernet, og det har haft en gunstig virkning for Nordjylland. Hvis ellers der bliver uddannet tilstrækkeligt med speciallæger, vil en afskaffelse af udgiftsloftet på dette område også have en positiv effekt.
– Kan man styre, hvor speciallægerne slår sig ned gennem optaget til lægeuddannelsen på de forskellige universiteter?
– Det tror jeg. Ved at nedskære antallet af uddannelsespladser i København og Århus og flytte dem til Nordjylland kan man nå et stykke vej. Og det ligger også fint i forlængelse af sundhedsreformen, hvor analysen netop er, at der er for få speciallæger i forhold til indbyggertallet og sygdomsbilledet i visse egne af landet, herunder Nordjylland. Og i samme retning peger demografien, der viser relativt flere ældre i f.eks. Nordjylland – og dermed også et stigende behov for sundhedsydelser.
En nebengeschæft med private patienter fremmer ikke ligheden i sundhed
– Hvad siger du til, at en del speciallæger ud over sygesikringspatienter også har private patienter, som får ydelsen betalt af forsikringsselskaberne eller selv må punge ud, og som må betyde, at ventelisten for sygesikringspatienterne stiger?
– Den mulighed er ikke groet i min have. Den fremmer bestemt ikke ligheden i sundhed, men vi kan ikke direkte tvinge speciallægerne til at afstå fra denne praksis, da der som nævnt er tale om et liberalt erhverv. Men vi kan via overenskomsten styre, at speciallægerne skal op på et vist omsætningstal, når det handler om at behandle patienter på det offentliges regning.
Problematisk at entrere med privatpraktiserende speciallæger i det offentlige
Lene Linnemann er mangeårigt medlem af Regionsrådet i Nordjylland for SF. Hun sidder i Regionsrådets Forretningsudvalg og er formand for Udvalg for implementering af 10-årsplanen for Psykiatriområdet og er desuden medlem af det nye sundhedsråd for Vendsyssel. Hun siger om speciallægesituationen:
– SF deler ikke begejstringen for privatpraktiserende speciallæger i det danske sundhedsvæsen – alene af den grund, at når vi ansætter en privatpraktiserende speciallæge, så er det som oftest én, der kommer fra et af vores egne sygehuse, og så mangler vi vedkommende der. Det største problem er, at vi overhovedet entrerer med privatpraktiserende speciallæger i det offentlige. Behandlingen er det offentliges ansvar, og derfor bør den behandling, vi tilbyder, ydes af offentligt ansatte læger. Hvis nogen så ønsker at benytte sig af private speciallæger, så skal det stå dem frit for – det skal bare være af private, som ikke også har et ydernummer, men udelukkende behandler selvbetalende og forsikringskunder.
——–
Hovedfoto. Det nye supersygehus. Foto. Region Nord
