Skaber elite bredde?

En ofte fremsat påstand i idrættens verden – og også blandt politikere – er, at hvis man skaber gode vilkår for elitesporten, vil det smitte af på breddeidrætten. Jo flere resultater danske eliteidrætsfolk skaber, jo flere vil dyrke den sportsgren, hvor hæderen vindes. Om den påstand holder vand – specielt for den nordjyske sportsverden – undersøges nærmere i denne artikel.

Lad det være sagt med det samme. Der ser ikke ud til at være en automatisk sammenhæng mellem bedre elite og større bredde. Så når man hører folketingspolitikere og lokalpolitikere, som er parate til at tilføre skattekroner til eliteidrætten med den begrundelse, at det vil inspirere og tilskynde flere til at melde sig ind i en idrætsforening, befinder de sig på gyngende grund.

Eliteidrætten i Danmark og Nordjylland
Der er ikke så mange idrætsgrene set i internationalt perspektiv, hvor Danmark indtager en fremtrædende placering. Men i badminton og håndbold og delvist også i fodbold og svømning klarer danske idrætsudøvere sig fint. Og så er der nogle sportsgrene, hvor en enkelt dansk sportsudøver befinder sig i verdenstoppen. Det gælder f.eks. i tennis og atletik.
Hvis vi vender blikket mod Nordjylland, har elitehåndbold og til en vis grad også fodbold, ishockey og svømning i de senere år klaret sig godt på det nationale plan.

Hvordan kan man undersøge, om elite skaber bredde?
Betyder elitens succes i disse sportsgrene, at flere giver sig i kast med dem? Det kan undersøges på forskellige måder. Den oplagte metode er at sammenholde udviklingen i medlemstallet med omfanget af de resultater, som eliteudøverne opnår indenfor udvalgte sportsgrene. Vil f.eks. en OL-medalje få flere til at melde sig ind i en klub organiseret i de to store idrætsorganisationer, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)?
Det er ikke en uproblematisk metode at anvende, for der vil jo også være andre faktorer, der har betydning for medlemsudviklingen.
Men metoden er en af de bedste til at undersøge sammenhængen mellem elite og bredde og kan trods sine metodiske mangler give et stærkt fingerpeg.

Hvordan har medlemstallene udviklet sig?
Medlemstallet i DIF og DGI på landsplan har i de sidste 6-7 år ikke ændret sig ret meget. Det har siden 2012 ligget på mellem 2.219.000 og 2.257.000 (2018). (Tallene viser antallet af såkaldte unikke medlemmer, dvs. tallene er renset for, at flere klubber er medlem af begge organisationer. Medlemmer, hvis klub er organiseret i mere end én af organisationerne, tæller altså kun én gang).

For Nordjyllands vedkommende har medlemstallene derimod været faldende fra 264.000 i 2012 til 236.000 i 2018.

Men udviklingen har naturligvis været forskellig fra idrætsgren til idrætsgren. Her er udvalgt nogle af dem:

Håndbold
Et af den nordjyske idræts flagskibe er herrehåndbold. Aalborg Håndboldklub blev Danmarksmester i 2013 og 2017 (og igen i 2019, hvor medlemstallene endnu ikke foreligger). Det gav efterfølgende et kortvarigt opsving i medlemstallet på et par hundrede blandt de nordjyske håndboldklubber, men glæden varede kort tid, for i 2018 fortsatte den nedgang i medlemstallet, som stort set har været gældende fra 2012 til i dag.

Tilslutningen til sporten har oven i købet været begunstiget af landsholdets OL-guld i 2016, men det har heller ikke haft en synlig effekt på medlemstallet. Man kan selvfølgelig argumentere for, at hvis landsholdet og Aalborg Håndbold ikke havde klaret sig så godt, havde nedgangen været endnu større, men faldet i medlemstallet har været faldende både i perioder, hvor elitehåndbolden har klaret sig godt og mindre godt.

Tennis
Nordjylland har ikke markeret sig indenfor tennissporten. Men Danmarks nok største idrætsnavn, Caroline Wozniacki, er og har i mange år været eksponeret kraftigt i medierne. Fra 2010 til 2012 og igen i 2018 var hun nummer 1 på verdensranglisten, hun har vundet hele 30 WTA-turneringer, og i januar 2018 vandt hun en Grand Slam turnering, Australien Open.

Hendes succes afspejler sig imidlertid ikke i medlemstallet for de nordjyske tennisklubber. Her er medlemstallet faldet kontinuerligt fra 2012 til og med 2018 (bortset fra 2017, hvor medlemstallet steg et par hundrede), uanset hvordan det er gået Wozniacki. Dog er der I 2017 og 2018 sket en lille stigning i medlemsantallet på landsplan. Det kan ikke afvises, at den ret kraftige medieomtale af et nyt dansk tennistalent, Clara Tauson, kan have spillet en rolle her.

Fodbold
Det danske kvindelandshold har i de seneste år været langt mere eksponeret end tidligere. Det skyldes sølvmedaljen ved EM i 2017, og kåringen af landsholdets stjerne, Pernille Harder, som en af Europas bedste fodboldspillere. Internationalt set er der sket næsten en eksplosiv interesse for kvindefodbolden, hvilket også fremgik af tilskuertallene for de netop afholdte verdensmesterskaber i Frankrig.

På nordjysk plan har Fortuna Hjørring i mange år haft et af Danmarks bedste hold. Det har manifesteret sig i ikke mindre end 3 danmarksmesterskaber i de seneste 6 år.

På trods af landsholdets succes er antallet af medlemmer på landsplan faldet, mens det har ligget nogenlunde konstant o. 9.300 i de nordjyske klubber. Der er altså ikke nogen vækst i tallet på trods af Fortuna Hjørrings succes.

Når man retter blikket mod herrefodbolden, er der på landsplan sket et fald fra 286.000 til 277.000 medlemmer fra 2014 til og med 2018. Men dansk landsholdsfodbold har heller ikke vist de store internationale resultater, bortset fra en 1/8 finale i VM i 2018.

AaB, det nordjyske fodboldsflagskib, vandt Danmarksmesterskabet i 2014. Det blev efterfulgt an en kortvarigt vækst i antal nordjyske fodboldklubmedlemmer, men ellers er der siden 2014 sket et fald, også selvom landsdelen fik to nye superligamedlemmer, Hobro i 2015 og Vendsyssel i 2018.

Badminton, svømning, ishockey og atletik
Danmark er ubetinget bedst i Europa i badminton. Og efter et fald i medlemstallet fra 2012 til 2015 – trods afholdelsen af VM i København i 2014 med den tilhørende store medieomtale – har det været stigende de sidste 3 år. Den udvikling falder sammen med internationale succeser ved OL, VM og andre store internationale turneringer for spillere som Victor Axelsen, og nordjyderne Jan Ø. Jørgensen, Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl.

Danske svømmere har i de seneste 10 år vundet et hav af medaljer ved internationale stævner, inkl. guld og bronze ved OL i 2016. Men der er ikke rigtigt noget sammenfald mellem elitesvømmernes resultater og medlemstallet, hverken på landsplan eller i Nordjylland: I nogle år falder medlemstallet trods gode resultater hos elitesvømmerne, i andre stiger det.

Ishockey er medlemsmæssigt en lille sport i Danmark, men i Nordjylland en relativ stor sport. Heller ikke her er ikke noget sammenfald mellem medlemstal og de opnåede resultater for Nordjyllands to dominerende ishockeyklubber, Aalborg Pirates og Frederikshavns White Hawks. F.eks. vandt Aalborg Pirates danmarksmesterskabet i 2018, men medlemstallet faldt herefter. Og det endda samtidigt med, at VM blev afholdt i Danmark samme år.

Nordjysk atletik lever en noget ubemærket tilværelse, og dansk atletik på internationalt plan personificeres stort set udelukkende af hækkeløberen Sara Slott Petersen. Hun vandt guld ved EM i 2016 og samme år sølv ved OL i 2016, uden at hendes succes kan spores i nordjysk atletiks medlemstal.

Holder analysen af den manglende afsmitning fra elite til bredde?
Som nævnt i et af de indledende afsnit i denne artikel kan den anvendte metode, hvor man ser på sammenhængen mellem elitens resultater (eller manglende resultater) og udviklingen i klubbernes medlemstal for at undersøge, om elite skaber bredde, godt problematiseres.

Men for nogle år siden lavede Idrættens Analyseinstitut en undersøgelse – ”Smitter eliten af på bredden?” -hvor man – foruden at se på elitens mulige effekt på medlemsantallet i klubberne (ligesom i denne artikel) -supplerede med en anden metode for at få spørgsmålet besvaret. Man spurgte nemlig et repræsentativt udsnit af den idrætsaktive del af den danske befolkning, om inspiration fra sportsstjernerne i medierne havde medvirket til, at de dyrkede deres sport. Kun 13 % svarede bekræftende på spørgsmålet.

I øvrigt er den overordnede konklusion i analyseinstituttets undersøgelse, ”at eliten i stor udstrækning er frakoblet bredden i den forstand, at førstnævnte ikke øver nogen systematisk indflydelse på breddedeltagelsesniveauet generelt”. Konklusionen bygger både på dansk og udenlandsk forskning.

Hvis ikke elite skaber bredde, hvad gør så?
Der er altså ingen eller kun i nogle få tilfælde en svag sammenhæng mellem elite- og breddeidrætten. Eliten skaber ikke bredde!
Men hvad kan så medvirke til at skabe en større bredde?

Det kan jo være, at bredden så at sige skaber sig selv. Dvs. at der er nogle samfundsmæssige forhold og tendenser, som uanset eksistensen af en elite eller ej fremmer folks lyst til at dyrke idræt, men ikke nødvendigvis som holdsport i foreningsregi. Man taler om den øgede individualisering i det såkaldte senmoderne samfund:
Flere og flere ønsker ikke at være bundet af en fast træningstid tirsdag og torsdag kl. 19-21 i håndboldhallen, men har brug for større fleksibilitet i udøvelsen af deres idræt. Det giver sig bla. udslag i, at flere løbetræner eller kører mountainbike enten alene eller sammen med en gruppe af venner eller bekendte, uden at de har behov for at være medlem af en klub.
I det hele taget har den såkaldte outdoor-sport vundet terræn de seneste år. En nyligt publiceret undersøgelse viser, at naturen i dag er mere brugt som idrætsarena end fodboldbaner og idrætshaller.

Fitnesssporten oplever også en fremgang, og en del af forklaringen – sammen med det øgede fokus på sundhed – er sandsynligvis, at man også her kan tilrettelægge sin træning individuelt.

Undersøgelser viser også, at breddeidrætten kan fremmes på andre måder. F.eks. at kommunerne sørger for, at der er tilstrækkeligt med idrætsanlæg i nærheden af, hvor folk bor. Men også, at de i samarbejde med statsskovene og idrætsorganisationerne skaber faciliteter for outdoor-sporten i form af vandrestier, fitnessredskaber, mountainbike-spor og lignende.

Mere bredde – et eksempel
Tennisklubberne har som nævnt haft det svært trods Wozniackis internationale succes. Men medlemsnedgangen er ikke en naturlov. F.eks. er det lykkedes en nordjysk tennisklub – Skørping Tennisklub – med et systematisk og ihærdigt arbejde i løbet af et par år at øge medlemstallet fra 50 til 160.

Hvad er forklaringen på den succes?
Det har en af klubbens unge trænere og drivende kræfter i hele processen – Jonathan Madsen Bentholm – et bud på.
– Man kan ikke pege på en enkelt faktor, men nøgleordet har været at give et tilbud til alle aldre, hvor det ikke bare drejer sig om at finde en makker, spille lidt på en af banerne, for derefter at gå hjem igen. Vi har f.eks. organiseret en fælles introduktion for voksne nybegyndere, og ”Grill og tennis”, hvor 16-20 årige hygger sig sammen efter at have udfoldet deres evner på banerne. Endeligt tilrettelægger vi træningen for børn og unge som en kombination af lege, konkurrencer og spil, tilpasset de enkelte aldersklasser og niveau. Og vi afholder en tennisskole for børnene og de unge i sommerferien.

Voksenintroduktionen for nybegyndere har været en så stor succes, at gruppen af de nu efterhånden ”lettere øvede” har valgt at fortsætte med at mødes og spille sammen. ”Grill og tennis” samler omkring 35 deltagere, og klubbens unge trænere kan glæde sig over, at det vrimler med børn og unge både til træningen og den årlige tennisskole.

Lavt kontingent, tilbud om gratis ketcher til nye medlemmer og mange trænere har også haft betydning for den markante medlemsfremgang.

Det er altså her ikke Wozniackis succes på de internationale tennisarenaer, som har fået mange flere til at flokkes på tennisbanerne i Skørping.

———————
Topfoto ©Bertil Mortensen