Afghanistans historie er en besættelseshistorie. Men såvel briterne, russerne som amerikanerne har måttet sande, at det er forbundet med uoverstigelige vanskeligheder at fastholde en militær tilstedeværelse i det såvel etnisk som terrænmæssigt komplicerede, centralasiatiske land. Med Bidens annoncering af, at nu også USA efter 20 år opgiver kampen, kan det være på sin plads at gøre regnebrættet op. En herboende, afghansk flygtning og en nordjysk Afghanistanveteran gør status og ser frem.
Afghanistan – en af de mange stan-republikker i Centralasien og et geopolitisk ”vejkryds” – har haft en turbulent historie præget af flere besættelser. Landet har været underlagt perserne, Alexander den Store, Djengis Kahn og briterne til 1919. Frem til 1970’erne gennemlevede afghanerne en relativt stabil periode uden voldsom udenlandsk indblanding, men med hyppige lederskift.
Fra sovjetrussisk invasion og nederlag til amerikansk
I slutningen af 70’erne foretog kommunisterne et kup, som straks blev udfordret af vestligt støttede mujahediner, og som efterfølgende førte til den sovjetiske invasion i 1979. Da russerne forlod landet i 1988, var det ekstremt splittet mellem kæmpende etniske fraktioner. De mange krigsherrer kunne ikke samarbejde om at fordele magten, og i det tomrum overtog det islamistiske Taliban store dele af landet og lagde jord til Al Qaida og Bin Laden. Efter angrebet på World Trade Center og Pentagon invaderede Nato med USA i spidsen og med et folkeretligt mandat fra FN Afghanistan i 2001. Efter 20 år trækker USA sig nu ud.
Rig på råstoffer
Det kan undre, hvorfor dette fattige og bjergrige land historisk har påkaldt sig stormagternes interesse, men ud over den geopolitiske placering er landet også rigt på råstoffer. Geologer har bl.a. fundet jern, kobber, kobolt, guld og litium i store mængder. Råstofferne anslås at have en samlet værdi af 1 billion $. ifølge Pentagon kan Afghanistan få samme betydning for litium-industrien, som Saudi-Arabien har for olieindustrien. Dog er potentialet i disse mineralforekomster ikke blevet udnyttet pga. invasioner og borgerkrig, og i stedet dyrkes og eksporteres bl.a. opium.
Krigens omkostninger
Krigen siden 2001 har været omkostningsfuld for besættelsesmagten. 2200 faldne amerikanske soldater. 43 danske samt et ikke nærmere specificeret antal dræbte fra de øvrige Natolande. En økonomisk udgift på 2 billioner $. For afghanerne har prisen været endnu højere. Ca. 70.000 civile og 240.000 soldater har mistet livet.
En afghansk flygtning i Frederikshavn
Sayed Olawi er afghansk flygtning bosat i Frederikshavn siden 1999. Han har en fortid som oberst i den afghanske hær, men blev fængslet og tortureret, da Taliban kom til magten. Det lykkedes ham og familien at flygte, og i dag er han taxavognmand i Nordøstvendsyssel. Han bidrager til sit hjemlands velfærd ved med jævne mellemrum at sende containere fyldt med genbrugsudstyr mm til Herat i det nordvestlige Afghanistan, hvorfra han kommer.
Herrer i eget hus, men tidspunktet er ikke velvalgt
Om den amerikanske tilbagetrækning til september siger han.
– Afghanerne vil gerne af med amerikanerne og blive herrer i eget hus, men tidspunktet er ikke velvalgt. Der sidder en meget svag regering, og militæret har næppe tilstrækkelig styrke til at modstå Taliban. Selv om der tilsyneladende er indgået en slags aftale mellem amerikanerne og Taliban om forsoning, skal man ikke lade sig narre. Taliban har kun udadtil ændret sig, men kvinder bliver stadig pisket og stenet, og Taliban forsøger stadig at ødelægge den infrastruktur, der er blevet bygget op over de seneste år. Og forbindelsen til Al Qaida er intakt, og jeg frygter, at også Islamisk Stat vil finde et helle i et Afghanistan med Taliban ved roret.
Fremskridt og korruption
– Hvilke fremskridt er der blevet opnået i Afghanistan under vestens mangeårige tilstedeværelse?
– Der er indført en slags demokrati på både lokalt -, regionalt – og landsniveau. Menneskerettighederne bliver i en vis udstrækning overholdt, og der er et hav af TV- kanaler og presse – og ytringsfrihed. Piger kommer i skole på lige fod med drenge og har senere mulighed for uddannelse og arbejde. Sundhedsvæsenet er blevet opkvalificeret. Det er alt sammen fint. Men hovedproblemet består stadig, og det er bestikkelse og korruption, som er udtalt. Pengene bliver ikke kanaliseret derhen, hvor de skal gøre gavn, men ender i lokale magthaveres lommer. Og der er stor arbejdsløshed, og det udnytter Taliban ved at hyre unge soldater til en bedre betaling, end den regimet kan tilbyde.
Frygten for Taliban
– Hvad sker der til september, når amerikanerne er væk?
– Taliban tager over, hvis ikke regeringen og militæret bliver styrket. Jeg frygter, at Taliban blot sidder og venter på, at det bliver september, hvorefter de kan gøre, hvad de vil, slutter Sayed Olawi.
Opgør med et feudalt samfund
Rasmus Rosenvænge Jensen, 38 og fra Pandrup, har været udsendt som ambulancebehandler til Afghanistan. Han mener, at Danmark og Nato har været med til at gøre en forskel, men frygter som Sayed Olawi, hvad der nu skal ske:
– Afghanistan var, før vi kom, et feudalt samfund, hvor f.eks. børnenes hverdag bestod i at arbejde i opiumsmarkerne. Det fik vi til dels rettet op på der, hvor vi var. Børnene – også pigerne – kom i skole og fik mulighed for at være børn frem for udelukkende billig arbejdskraft. Jeg er bekymret for, at de fremskridt, vi opnåede, vil forsvinde, når Nato pakker sammen. Det kræver et par generationer at ændre kulturen, og derfor er jeg bange for, at Taliban tvinger afghanerne tilbage til den kultur, de levede under før 2001. Man kan sammenligne med indvandrere, der kommer til Danmark. Man kan ikke forvente, at de overtager den danske levevis og kultur med det samme. Det vil tage et par generationer, før de er helt tilpassede.
Krigen er tabt
– Er det en tabt krig for vesten?
– Ja. Krigen er tabt til Taliban – i hvert fald i den sydlige del af landet, hvor Taliban står stærkt. I den nordlige mere velhavende og mere udviklede del af landet og omkring de større byer er det ikke sikkert, at Talibans islamisme slår så hårdt igennem.
– Har Taliban ændret sig i de 20 år?
– Nej. Taliban er en politisk religiøs organisation, som ud over afghanere gør brug af lejesoldater fra blandt andet Pakistan samt ”foreign figthers” fra andre sympatiserende lande. De har små celler ude omkring, og de er meget potente og farlige. De ønsker stadig at bringe landet tilbage til en meget ortodoks udgave af islam. Og det kommer især til at gå ud over kvinderne og pigerne.
En tvedelt hær
– Er det afghanske militær, som vi har trænet, ikke i stand til at modstå det militære pres fra Taliban?
– Det afghanske militær er tvedelt. Dele af hæren er meget professionelle, veluddannede, kompetente og disciplinerede. Andre dele er elendige og ude af stand til at forsvare sig mod Taliban. De bedste enheder befinder sig omkring Kabul.
Vietnamkrigen om igen
– Burde vi være blevet i Afghanistan?
– Både og. Enten skulle vi aldrig have invaderet landet, eller også skal vi blive der i yderligere 20 år for at nå målet om at indføre demokrati og vestlige værdier samt bekæmpe et af terrorens arnesteder. Men der er ikke opbakning i Natolandene til at bruge flere ressourcer på den endeløse krig. Og den har heller ikke befolkningernes opbakning. Jeg synes, man kan sammenligne med Vietnamkrigen, slutter Rasmus Rosenvænge Jensen.
———————-
Topfoto: Wikimedia Commons
Det ville give lidt perspektiv på historien, at se på hvilke interesser nabolandende søger at fremme. Taliban har meget tætte forbindelser til Pakistan, Iran har altid været noget afghanere har set på med bekymring, og Rusland søger også indflydelse på rods af at de blev smidt på R og albuer.