Den russiske invasion af Ukraine har genoplivet bestræbelserne for at nå Natos mål om, at 2% af BNP skal tilfalde militæret. 2%-kravet bevirker, at såfremt BNP stiger, vil der hvert år i kroner automatisk blive tilført flere og flere midler til militæret. Men hvordan er styrkeforholdet egentlig mellem Nato og Rusland, og hvordan er det kommet dertil, at både blå og røde partier bakker op bag oprustningen?
Krigen i Ukraine har sat gang i bestræbelser på at styrke Natos forsvar. I Tyskland har Scholz foreslået ekstra100 milliarder euro til forsvaret for på den vis at leve op til Natos mål om, at landene skal bruge 2% af deres BNP på militæret. Målt på Forbundsdagens reaktion får han ikke svært ved at finde flertal herfor.
Tyskland ændrer således efter alt at dømme radikalt den bløde, halvpacifistiske doktrin fra Merkel-æraen om »Wandel durch Handel« .
Også herhjemme har et flertal af partier ikke været sene til at vedtage yderligere bevillinger til forsvaret og insisteret på, at Danmark skal leve op til 2%’s kravet, hvilket vil kræve i alt 52,5 milliarder kroner i 2030, og 53,4 milliarder kroner i 2035. Det svarer til en estimeret merudgift på 17,9 milliarder kroner i 2030, og 18,8 milliarder kroner i 2035 har Finansministeriet beregnet (kilde.Altinget, 28.2.22).
Hvilke lande lever op til 2%’s kravet?
Af tabel 1 nedenfor fremgår det, at kun få Natolande lever op til 2%’s kravet: De baltiske lande, Norge, Frankrig, Grækenland. Danmark nærmer sig målet, idet procenten er steget fra 1,15 i 2014, hvor kravet blev vedtaget, til 1,43 i 2020.
Styrkeforholdet mellem Nato og Rusland målt i kroner
Hovedproblemstillingen i den aktuelle oprustningsdebat bør imidlertid ikke være, om landene lever op til 2%’s kravet, men hvordan styrkeforholdet er mellem Rusland og Nato. Af tabel 2 fremgår det, at USA i 2019 brugte 732 mia. $ på forsvaret svarende til mere end en tredjedel af verdens samlede forsvarsudgifter. Rusland brugte 65 mia. $ svarende til 3,4 % af verdens udgifter. De tre store europæiske Natolande, Frankrig, UK og Tyskland, brugte til sammen mere end dobbelt så meget på militæret end Rusland.
Tabel 2. Udvalgte landes militærudgifter og andel af verdens samlede militærudgifter. 2019.
Nato overlegen til lands og i luften
Hvis man går tættere på forsvarets konkrete bestanddele og sammenligner Nato og Rusland, finder man, at Nato har mere end 4 gange så mange soldater som Rusland, 5 gange så mange jagerfly, mere end 3 gange så mange transportfly, næsen halvanden gang så mange bombefly og mere end 5 gange så mange helikoptere.
Vi har spurgt de to nordjyske folketingsmedlemmer – Anne Honoré Østergaard (V) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF) – om deres holdning til øgede forsvarsudgifter.
Anne Honoré: Ikke et spørgsmål om forsvar eller velfærd.
Anne Honoré, MF for Venstre valgt i Nordjyllands Storkreds, siger:
– Danmark og EU er kastet ud i en ny usikker sikkerhedssituation af Putin, hvor vi har brug for et stærkere og tættere samarbejde med vores europæiske allierede, så vi sammen kan stå imod de trusler der måtte komme.
Jeg anerkender ikke præmissen om, at det er et valg mellem øgede udgifter til forsvaret eller velfærd. I Venstre vil vi både løfte forsvarsbudgettet markant, og samtidig vil vi naturligvis også leve op til Venstres velfærdsløfte. Det er simpelthen et spørgsmål om politisk vilje.
Lisbeth Bech-Nielsen: En ny sikkerhedspolitisk situation
Lisbeth Bech-Nielsen, MF for SF valgt i Nordjyllands Storkreds, siger:
– Vi står i en helt ny sikkerhedspolitisk situation. Der er krig i Europa. Putin har invaderet et europæisk, demokratisk land.
Den seneste uge har vi sendt bistand, mobilhospital og ambulancer til Ukraine – og krudt og kugler. Vi har ikke kunne afværge Putin med udviklingsbistand, samhandel eller dialog.
Vores forsvarspolitik skal både bestå af cybersikkerhed, diplomati, internationale konventioner, international retsorden, udviklingsbistand, klimahandling – og krudt og kugler. Derfor går vi i SF ind i forhandlinger om at bruge flere penge på vores forsvar. Men vi insisterer på at sikkerhedspolitik ikke KUN er militær oprustning, det er meget mere end det.
Energipolitik og grøn omstilling er sikkerhedspolitik.
– Jeg har tidligere været imod at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men det er en ny situation, som man siger. Vi bliver nødt til at kunne forsvare sig selv. America First er kommet for at blive, uanset om det er Biden eller Trump der (igen) sidder i Det Hvide Hus. Og vi skal ikke være afhængig af USA- vi skal kunne forsvare os selv i Europa.
Derfor mener jeg vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet og melde os fuldtonet ind i det europæiske samarbejde.
SF stod fadder til det nationale kompromis for 30 år siden. Nu er det tid til et nyt nationalt kompromis for at sikre os selv og Europa.
Man kan se på listen, at NATO er militært overlegen i forhold til Rusland. Og vi kan nok gå ud fra, at Biden nok ville honorere sine forpligtelser vedrørende USA. Men hvad nu hvis Biden blev efterfulgt igen af Trump eller sådan en fyr ved næste valg? Det er derfor værd at overveje, om vi skal strukturere vores forsvarsstyrke på en sådan måde, at vi kan bevare vores sikkerhed også uden USA. Men det ville helt sikkert kræve højere militærudgifter. Det er en skam, at Putins angrebskrig har genstartet spiralen af militær oprustning
Mærkeligt som en krig kan forandre politikkers ordvalg.Før Ruslands invasion blev Ukraine af vestlige politikkere beskrevet som et af de mest korrupte lande i Europa,nu bruger de samme politikkere ros som “demokratisk og frihedselskende” .