Trumps tariffer

Trumps syn på told bryder med sædvanlig udenrigsøkonomisk teori. Tankegangen om at kunne importsubstituere og trække produktion og arbejdspladser til USA ved at pålægge omverdenen tariffer er et opgør med teorien om de komparative fordele ved samhandel. Trumps politik tvinger også nordjyske virksomheder til at genoverveje deres strategi.

Trump har efter på ny at have sat sig i præsidentembedet rettet en kraftig kritik mod de lande, USA handler med, og som, påstår han, lukrerer på USA. Trump truer derfor med at indføre tariffer.

Underskud på handelsbalancen, overskud på tjenestebalancen
Når Trump således vil gøre det dyrere at eksportere til USA, er det ud fra et synspunkt om, at USA har mistet arbejdspladser til den resterende verden. Han hævder, at USA har et underskud på samhandelen med resten af verden, hvilket ikke er forkert. F.eks. har Danmark et overskud på handelsbalancen (varer) med USA på ca. 200 mia. kroner, jf nedenfor.

Men Trump er tilsyneladende ikke klar over, at betalingsbalancen ud over handelsbalancen også består af en tjenestebalance og en rentebalance, og at USA på tjenestebalancen sælger godt i Danmark og har et overskud. hvortil kommer, at danske virksomheder investerer relativt mere i USA end amerikanske virksomheder investerer i Danmark, jf. figuren nedenfor.

Techgiganternes irske skattely slører samhandelsbilledet
Hvad Trump også overser, er, at når Danmark køber varer eller tjenester af andre landes, herunder USA’s, datterselskaber i udlandet, registreres de som import fra det pågældende land. Fx har en række amerikanske techvirksomheder hovedsæder i Irland, og deres salg til danske forbrugere og virksomheder registreres som import fra Irland og ikke USA. Derved undervurderes den amerikanske eksport til Danmark.

Novos produktion og salg i USA registreres som import
Trump er tilsyneladende heller ikke klar over, at betalingsbalancerelationen mellem Danmark og USA også dækker over det forhold, at en dansk virksomhed f.eks. køber råvarer i USA og lader dem forarbejde hos en amerikansk virksomhed, f.eks. eget datterselskab, hvorefter den danske virksomhed sælger den færdige vare til en amerikansk slutkunde. Det vil blive registreret som amerikansk import, men hele den økonomiske aktivitet og deraf følgende beskæftigelse foregår i USA. Novo kunne være et eksempel herpå.

Rustbæltet – fanget i globaliseringsfælden
Trumps evne til at botanisere selektivt i fakta gør sig således også gældende på det udenrigsøkonomiske område. Han undervurderer USA´s gavn af at indgå i økonomiske relationer til omverdenen, men tilbage står, at adskillige stater i USA – især i Rustbæltet – har mistet arbejdspladser inden for bl.a. bil – og stålindustrien til omverdenen de sidste 40 – 50 år, fordi de er fanget i globaliseringsfælden, som udstøder og overflødiggør en del af arbejdsstyrken ved, at deres arbejde outsources til lavtlønslande som Mexico, Kina og andre asiatiske lande. Det er disse arbejdspladser, han nu ud fra en kritisk vinkel på globaliseringen har sat sig for at bringe tilbage til USA, og han er tilsyneladende ikke opmærksom på, at f.eks. Detroit, Cleveland og Pittsburghs tab af arbejdspladser også hænger sammen med en fattig evne til at omstille sig til videns – informations – og servicesamfundet og som følge deraf manglende investeringer i uddannelse.

Globaliseringsoptimister – og pessimister
Trumps trusler om indførelse af told på udenlandske varer er således grundlæggende et opgør med den globaliseringsoptimisme, der har sat dagsordenen i vestlig, økonomisk tænkning de seneste årtier.

Globaliseringsoptimisterne hæfter sig ved, at dereguleringen og liberaliseringen af handel med varer og tjenester samt kapitalens frie bevægelighed har skabt større velstand på kloden, fordi virksomhederne søger derhen, hvor de har de bedste betingelser og får det optimale udbytte. Den teknologiske udvikling inden for transport og informationsudveksling har skabt en dynamik og mobilitet inden for erhvervslivet, som også er kommet u-landene til gavn. Bag den optimisme ligger Ricardos teori om de komparative fordele ved handel, som indebærer, at såfremt landene producerer de varer og tjenester, som de er relativt bedst til, vil alle få gavn af at handle med hinanden. Når amerikanske og europæiske virksomheder således placerer sig i Mexico, Kina og det øvrige Asien, hænger det sammen med, at disse lande har en fordel på den lave løn.

Som en sidegevinst til globaliseringen hæfter optimisterne sig ved, at landene bliver mere og mere afhængige af hinanden (interdependens), hvilket alt andet lige skulle føre til en mere fredelig verden.
Globaliseringspessimisterne er kritiske over for udviklingen. Landene vil blive kastet ud i en konkurrence om arbejdspladser, som efter kapitalens behov vil blive flyttet rundt på kloden afhængigt af profittens størrelse. Som følge af fraværet af overenskomster vil fagforeningerne miste indflydelse, og individualisering, prekarisering, løndumping og fyringer vil være et vilkår for lønmodtagerne. Det er således ikke alle, der får glæde af globaliseringen. Kun virksomhedsejere og finansmænd vil høste frugterne, mens arbejderklassen vil stå tilbage som taberne.

Canvas HiFi – Up start virksomhed på vej ind på det amerikanske marked
Laust Nielsen er direktør og medejer af Canvas Hifi, der har hovedsæde i Frederikshavn.
Canvas Hifi producerer lydsystemer til hjemmet af den højeste kvalitet med den nyeste teknologi – indarbejdet i et stilfuldt og bæredygtigt design, som det fremgår af firmaets hjemmeside. Som bevis på, at firmaet er innovativt og kvalitetsbevidst, er det blevet tildelt en række priser inden for branchen.

Canvas Hifi startede op i 2019 og har allerede etableret sig som en markant spiller på det europæiske marked med agenter, distributører og forhandlere i en række EU-lande. Væksten i omsætningen har været en funktion af, at 150 butikker i verden i dag forhandler firmaets produkter.

Canvas Hifi havde netop indledt en markedsudvidelse i USA, da Trumps tariffer blev en del af trusselsbilledet, hvilke betyder, at USA pt. kun udgør en mindre del af omsætningen. Derfor er skaden indtil videre til at overse, men Trumps handelspolitik har tvunget Laust Nielsen til at tænke i alternativer:

145 % told mellem Kina og USA. 10 % mellem Danmark og USA
– Vi har hidtil fået produceret produkterne delvist i Danmark, Vietnam og Kina, men da størstedelen er lavet i Kina, rammes det af den høje told. Produkter med etiketten ”Made in China” har nu udsigt til at blive pålagt en told på 145 % ved import til USA. Og selv om vores produkter sælges på kvalitet og ikke er så prisfølsomme, så bliver Trumptarifferne alligevel for voldsomme til, at vi kan opretholde vores konkurrenceevne. Derfor er vi nødt til at trække produktionen hjem velvidende, at lønomkostningerne dermed stiger. Men foreløbigt er produkter ”Made i Denmark” kun pålagt 10 % Trumptold.

Håber på en forhandlingsløsning
– Trumps handelsfilosofi er at pålægge importen så høje tariffer, at virksomhederne beslutter at producere i Amerika. Indgår det i dine overvejelser?
– Ja, og det har nogle af vores distributører i USA også foreslået. Så den mulighed er til stede, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det amerikanske marked indebærer et kæmpe potentiale, men indtil videre har vi valgt at satse på EU, hvor der også er gode vækstmuligheder. Især Tyskland er et spændende og interessant marked. Og så vil vi lige se tiden an. Måske kommer der en forhandlingsløsning mellem Kina, USA og EU, som vi kan leve med.
——
Hovedfoto Trumps tariffer. Wikimedia Commons