Kommunebudgetter 2024 – en gyser

De årlige budgetforhandlinger er i gang i kommunerne. Og der er udsigt til voldsomme nedskæringer overalt. De afgørende forhandlinger er netop gået i gang. Forhandlingerne bliver intense med risiko for mange serviceforringelser.

Skattestigning? Afskaffelse af henlæggelser til tredje limfjordsforbindelse og flytning af Aalborg Teater? Lukning af 8 landsbyskoler? Alvorlige serviceforringelse i folkeskolen og ældreforsorgen? Fyringer? Nedlægning af tilbud til særligt belastede? Nedlæggelse af busruter? Flere statslige midler til grøn omstilling og opretholdelse af velfærd i kommunalt regi?

Det er nogle af de mulige scenarier, der kan opstilles frem til at kommunernes budgetforhandlinger afsluttes midt i oktober.

De pressede kommuner
Det er ikke noget nyt, at kommunernes økonomi er presset. Det er heller ikke noget nyt, at de årlige budgetforhandlinger ser vanskelige ud. Men det er noget nyt, at statsministeren og finansministeren har udtalt, at vi har masser af penge og at der muligvis er udsigt til skattelettelser, samtidig med at kommunerne fattes penge – og ser ud til at måtte skære kraftigt ned på både anlæg og drift af de borgernære velfærdsområder.

Den gode nyhed er, at der forhandles på kryds i tværs i kommunerne, nye konstellationer afprøves, der holdes borgermøder og der arbejdes med mange forskellige løsningsforslag.
Den knap så gode nyhed er, at der er meget snævre grænser for, hvilke muligheder kommunerne har. Og at der er risiko for meget væsentlige serviceforringelser i kommunalt regi de næste år.

Hjørrings borgmester, Søren Smalbro fra Venstre, og Frederikshavns borgmester, Birgit Hansen fra Socialdemokratiet, har begge – i en sjælden set alliance – opfordret regeringen til at afsætte flere penge til kommunerne. ”For der mangler penge i kommunekasserne her og nu for at kunne give borgerne velfærd, kommunal service og hjælp”, udtalte Søren Smalbro til TV2 nord 23/8 2023.

I Rebild er der lukket op for muligheden for en skattestigning – efter at den kommunale skatteprocent 2021 blev sænket fra 25.5 % til 25.33. Borgmester Jesper Greth (Venstre) kalder budgetforhandlingerne for en barsk omgang: ”Borgerne kommer til at mærke det. Det vil gå ud over den borgernære velfærd.”

Socialdemokratiets medlem af økonomiudvalget, Peter Hansen, ser en skattestigning som et nødvendigt svar på problemet:
”Det er meget vigtigt, at vi får en skattestigning. Vi har allerede skåret ind til benet, og nu skal vi spare endnu mere. Det er frustrerende i en tid, hvor finansministeren fra Christiansborg fortæller, hvor rige vi er i Danmark”, siger Peter Hansen til TV2 Nord 21/8 2023.

Og i modsætning til tidligere år ser det ud til, at både borgmesterpartiet Venstre og Konservative må acceptere en skattestigning.

Rammerne for budgetforhandlingerne i Aalborg Kommune
Aalborg Kommunes økonomi er i allerhøjeste grad presset. Det skyldes ikke mindst de seneste mange års meget stramme aftaler, indgået mellem staten og Kommunernes Landsforening. De demografiske forhold skaber store udfordringer for kommunerne. Og så er der selvfølgelig de hensættelser til henholdsvis medfinansiering af den tredje limfjordsforbindelse på 600 mio. kroner og udviklingen af Spritgrunden – herunder flytning af Aalborg Teater fra de nuværende lokaler i Jernbanegade – som kommunen har besluttet sig for.

I Aalborg Kommune anslås det, at der skal findes minimum 286 mio. kroner til konsolidering af likviditeten frem mod 2026 gennem reduktioner på anlæg og drift. Hvert af kommunens 7 udvalgsområder, de tidligere magistrater – Økonomi og erhverv, Job og velfærd, Senior og omsorg, Børn og unge, Klima og miljø, By og land samt Sundhed og kultur – skal således skære 2.5 % af servicerammen, fordelt med 1 % i såvel 2024 og 2025 samt 0.5 % i 2026.

En spinkel mulighed er selvfølgelig øgede indtægter. Aalborg Kommune vokser, og det vil alt andet lige give flere skatteindtægter, men ikke noget, der kan flytte mange kommaer i regnskabet. Skatteprocenten i Aalborg har ligget uændret på 25,4 siden 2008, en skattestigning er en mulighed, der formentligt er med i forhandlingerne.

Budgetprocessen blev for alvor skudt i gang på byrådsmødet den 6/3, hvor proceduren blev vedtaget, ligesom rammerne med de procentvise nedskæringer blev vedtaget. Hen over sommeren har hvert af de 7 udvalg afleveret budgetforslag med forslag til nedskæringerne på de 2.5 %. Tirsdag og onsdag – 29. og 30. august – har byrådet afholdt et budgetseminar, som danner udgangspunkt for 1. behandlingen i byrådet den 20/9.

Den 27-28/9 er der så forligsforhandlinger mellem byrådets partier, 3/10 er der frist for ændringsforslag inden 2. behandling og endelig vedtagelse af budgetforslaget i byrådet onsdag d 11/10.
Der er flere muligheder for at deltage i borgermøder. 6/9 er der møde om budgettet på ældreområdet med rådmand Kristoffer Hjort Storm (Danmarksdemokraterne) og repræsentanter for alle byrådets partier i Byrådssalen, Torvet 5 i Nørresundby

Den 20. september – altså samme dag som førstebehandlingen i byrådet – er der desuden et borgermøde om budgetforhandlingerne i Solsidehallen. Her er Clement Kjersgaard mødeleder, en beslutning der har vakt en del diskussion, især på grund af den aflønning, Kjersgaard formodes at skulle have – en udgift, der måske kunne have været sparet, og som harmonerer dårligt med de nedskæringer, der er den triste baggrund for borgermødet. Udover de økonomiske argumenter har der også været argumenteret med, at der findes glimrende – og billigere – nordjyske mødeledere som f.eks. Jørgen Pyndt, Søren Wormslev og Birgitte Sonne, som alle har stor lokalpolitisk viden.

At dømme efter den deltagelse, der har været i processen ind til nu, vil Solsidehallen blive fyldt til randen – den demokratiske deltagelse i Aalborg Kommune er imponerende.

Skoleområdet
Det område, der har givet mest mediediskussion ind til nu, er uden tvivl skoleområdet. Ganske tidligt blev der offentliggjort vidtrækkende forslag om nedlæggelse af 8 navngivne landsbyskoler – Gudumholm, Ellidshøj, Bislev, Hou, Nørholm, Sebber, Tylstrup og Ulsted.

En lukning af de 8 skoler vil af indlysende grunde give problemer for både ansatte, elever og forældre. Den nære kontakt skole-hjem ville vanskeliggøres og eleverne – de fleste 0.-5. klasse – ville få langt til skole. Men også for de ramte landsbyer og dermed landdistrikterne generelt vil det betyde alvorlige problemer. I forvejen er landdistrikterne presset af både manglende butikker og forringelser af den kollektive trafik (som er blevet sat i relief af de seneste køreplansændringer fra august). En lukning af 8 skoler vil klart betyde øget risiko for fraflytning fra landdistrikterne og i hvert fald ikke øge muligheden for unge tilflyttere med børn i skolealderen.

Forslaget blev derfor mødt med meget kraftige reaktioner fra skoleledelser, bestyrelser, elever, forældre, lærere og LAK – sammenslutningen af landsbyer i Aalborg Kommune.
Protesterne ser p.t. ud til at have givet resultat. Lukningerne siges at være taget af bordet.
Foto Ellidshøj
I alt skal Børn og Unge-området spare omkring 120 mio. kroner frem til 2027. De 8 lukninger ville skabe en besparelse på 33 mio. kroner.

Ikke alle er dog glade for, at de 8 skoler søges bevarede. Formanden for Aalborg Lærerforening, Karsten Lynge Simonsen, peger i Nordjyskes artikel 24/8 2023, ”Otte skolelukninger droppet: Men det giver langt fra kun glæde”, på, at de 33 mio. kroner ny skal findes andre steder – med mange problemer til følge:
”Man har reddet de otte skoler, men nu rammer det alle børn på kvaliteten af uddannelsen. De 33 mio. kr., man ikke sparer ved skolelukninger, kommer nu oven i de mange andre spareforslag på skoleområdet, der samlet betyder, at omkring 100 lærerstillinger ryger.”

Karsten Lynge Simonsen kaster ligefrem skylden for den fremtidige serviceforringelse på de 8 landsbyskoler:
”Opretholdelsen af de her skoler gør, at alle de andre skoler får tyndslidte budgetter.”

Det er måske lidt skævt at give de 8 truede skoler skylden for de samlede nedskæringer, men der udtrykkes klart bekymring for kvaliteten af undervisningen og arbejdsglæden på kommunens skoler i fremtiden som følge af nedskæringerne – ikke mindst i forhold til specialundervisningen.

Både Karsten Lynge Simonsen og Marleve Qvist fra foreningen BHOV – Forældre til Børn med Særlige Behov – peger på risikoen for, at ikke mindst specialundervisningen og undervisning af børn med særlige behov bliver forringet. De to peger dog på andre løsninger, nemlig pengene, der er sat til side til opførelsen af den tredje limfjordsforbindelse, som de begge mener, nu bør bringes i spil.

Kulturområdet
Huset i Hasserisgade havde inviteret til ”Kulturpolitisk debat: Visioner og politiske prioriteringer for Aalborg som kulturby”, en god times debat om kulturpolitik og budget. Helt aktuelt fandt mødet sted dagen før byrådets 2-dages budgetseminar. 5 byrådsmedlemmer havde afset tid til at deltage, heraf 4 rådmænd: Borgmester Lasse Frimand Jensen (Socialdemokratiet), rådmand for Børn og Unge Morten Thiessen (Konservative), rådmand for Klima og Energi Per Clausen (Enhedslisten), rådmand for Sundhed og Kultur Jes Lunde (Radikale Venstre) og gruppeformand Daniel Borup (Venstre). Selvom der kun var afsat en time, kom panelet – og publikum – flot igennem både visioner og prioriteringsdiskussioner, godt styret af mødelederen, Nordjyskes kulturjournalist Birgitte Sonne. Husets sal var fyldt til sidste plads med spørgelystne tilhørere, de allerfleste med direkte relationer til byens levende kulturliv.

Kulturbudgettet for Aalborg Kommune er ikke det største, men forudsætningen for budgetdiskussionen er ikke, hvorvidt der skal afsættes flere eller færre penge til kulturområdet – men udelukkende hvordan de aktuelle varslede nedskæringer skal fordeles. I alt er der udsigt til at der skal gennemføres besparelser på 9 mio. kroner.

Og en procentvis nedskæring vil i meget høj grad risikere at ramme særdeles hårdt på de mindre kulturinstitutioner, hvis budget i forvejen er minimalt.

Generelt blev der udtrykt stor tillid til, at kulturen ikke vil blive for hårdt ramt af nedskæringer, ikke mindst set i lyset af, at Spritten som område ikke vil blive udviklet før 2026 – og de penge, 5 mio. årligt, der ellers var tiltænkt Spritten og flytningen af Aalborg Teater, vil kunne udskydes.

Alle paneldeltagere priste kulturens rolle – Lasse Frimand: ”Aalborg er regional hovedstad takket være kulturen og dens ildsjæle og mangfoldighed”, Daniel Borup: ”Kulturen er noget af det vigtigste ved at være storby”, Jes Lunde: ”Vigtigt med et bredt og alsidigt kulturliv omfattende alle genrer og alle aldersgrupper”, Morten Thiessen: ”Kultur skal ikke spændes for et projekt – hverken sundhedsmæssigt eller turismemæssigt. Kultur er noget i sig selv.”. Per Clausen: ”Vi skal skabe betingelser for kreativitet – vækstmuligheder. Vi skal ikke investere for meget i mursten, men tænke mere på indholdet. Vi må ikke skære markant ned på drift.”
Morten Thiessen anførte, at anlægget af området på Spritten-grunden er for stor en opgave for en kommune, at det burde i hvert fald delvist være en statslig opgave.

Fra salen blev der gang på gang lagt vægt på, at man ikke må røre ved vækstlaget, at nedskæringer og uigennemtænkte ændringer her vil kunne have katastrofale konsekvenser og at små nedskæringer på små budgetter vil virke stærkere end nedskæringer på større institutioner.

Alt i alt gav debatten stor tro på den levende kulturs udfoldelsesmuligheder – og stor bekymring for, hvordan nedskæringer kan komme i vejen for væsentlige initiativer.

Fra salen kritiseredes også kommunens støtte til store kulturnavne som Christopher, der netop har været hyret til en gratis koncert i forbindelse med Tall Ships´ Races i Aalborg. Panelet lovede, at man ikke i fremtiden vil bruge helt så mange penge på store navne, på bekostning af støtte til vækstlaget.

Mødet på Huset var – som Husets leder, Michael Falk Marino udtrykte det – ”noget så sjældent som en kulturpolitisk debat om visioner og prioriteringer”. Arrangementet var udover at være et indspark til budgetforhandlingerne også en del af ”Mutation week” – et arrangement, hvor 16 unge kunstnere fra vækstlaget i Aalborg diskuterede visioner og kulturpolitik. Netavisnord vil i en senere artikel komme med indspark fra ”Mutation week”.

Hvad nu?
Skattestigning? Afskaffelse af henlæggelser til tredje limfjordsforbindelse og flytning af Aalborg Teater? Lukning af 8 landsbyskoler? Alvorlige serviceforringelser i folkeskolen og ældreforsorgen? Fyringer? Nedlæggelse af tilbud til særligt belastede? Nedlæggelse af busruter? Flere statslige midler til grøn omstilling og opretholdelse af velfærd i kommunalt regi?

Der er mange mulige scenarier. Og mange muligheder for at søge indflydelse på processen.
I oktober er processen afsluttet og vi er klogere på konsekvenserne.