Egholmforbindelsen eller ekstra tunnelrør

Egholmforbindelsen aflaster 16%. Et ekstra tunnelrør øger kapaciteten med 50%.
Egholms Venner har siden 2002 modarbejdet en Limfjordsløsning over Egholm. Interesseorganisationen har gennem opråb til politikerne og myndighederne forsøgt at gøre opmærksom på, at en motorvej vil ødelægge øens unikke dyre – og planteliv samt spolere det åndehul, som øen er midt i en storby. Organisationen har også peget på alternative forslag til, hvordan en tilsanding af trafikken over Limfjorden kan forebygges. Men den politiske lydhørhed er til at overskue.
NB: Interviewet med Henrik Mørch er foretaget inden regeringens og DFs trafikplan, offentliggjort 13/3-19

Henrik Mørch er født og opvokset på Limfjordsøen Egholm. Han har ganske vist også boet andre steder i sit 64-år lange liv, men i 2000 overtog han sit barndomshjem, og siden da har han været en af de ca. 50 fastboende på Egholm, der dagligt pendler til fastlandet for at gå på arbejde.
Henrik Mørch er formand for Egholms Venner, hvis formål er at bevare Egholm, som den kendes i dag, nemlig som en ø, og dermed modarbejde de planer, som et flertal af partierne, lokalt og regionalt har udarbejdet med henblik på at etablere en 3. vestlig Limfjordsmotorvej over Egholm.

– Henrik Mørch, hvorfor er det rimeligt, at Egholm ikke bidrager til den regionale udvikling og dermed til at løse de infrastrukturelle problemer, som plager trafikken i og omkring Limfjorden?
– Egholm har en helt unik beliggenhed tæt på Aalborg. Det er vigtigt at bevare dette stykke natur, som er uberørt af byudviklingen.
I vores forjagede tid er der brug for bynær natur, hvor der er mulighed for rekreative aktiviteter. Egholm er et sådant sted med meget få biler, fred og ro på trods af beliggenheden ved en storby.
I min optik er det helt tosset at omdanne noget så unikt som en småø midt i Danmarks 4. største by til en bropille.
Egholm besøges hvert år af ca. 60.000 turister, så øen bidrager derfor i høj grad til borgernes trivsel og velvære. Og til den turisme, som Nordjylland nyder så godt af.

Beskyttelse af naturværdier
– Hvad er det for særlige naturværdier, som Egholms Venner er sat i verden for at beskytte?
– En væsentlig del at Egholm er udpeget som et internationalt betydningsfuldt område under den globale konvention om vådområder. De samme dele af øen er tillige udpeget som EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Danmark er forpligtet på at sikre, at der ikke sker indgreb i de beskyttede områder, hverken direkte eller indirekte, eller at områdernes integritet bliver krænket.
På øen holder f.eks. den Lysbugede knortegås til. Den findes der kun ca. 8000 af på verdensplan, og om foråret, lige før de flyver til Svalbard for at yngle, er der ved flere lejligheder optalt over 4.000 eksemplarer på Egholm. De nyeste ornitologiske undersøgelser har godtgjort, at Egholm er et meget betydende område for arten, og for et par år siden erklærede Dansk Ornitologisk Forening hele Egholm samt Nørredybet og dele af Sønderdybet for IBA (Importent Bird Area)

På tilsvarende vis er de strandtudser, som vi har i rigt mål på Egholm, beskyttet. De er kendetegnet ved, at de tier ved støj, og derfor vil et bilinferno over øen medføre en vedvarende lavfrekvent støj, som igen bevirker, at hannerne ikke kan kalde på hunnerne, og bestanden vil gradvist uddø.
Den fredede, langstilkede filtrose vokser på øen som det eneste kendte sted i Danmark, men den er nok ikke voldsomt truet, da de fleste eksemplarer vokser et stykke fra den påtænkte linjeføring. Men andre sjældne planter som f.eks. engklaseskærm og tangurt vokser i linjeføringen, og de kan nok blive noget presset.

Fredning
– Har I og Danmarks Naturfredningsforening forsøgt at rejse en fredningssag for øen?
-Ja, Danmarks Naturfredningsforening har ikke mindst på vores opfordring forsøgt at få hele Egholm fredet.
Det var tilbage i 2006. Fredningen blev dog afvist af Fredningsnævnet, men i afgørelsen blev det faktisk nævnt, at Egholm med sin natur og sin tætte beliggenhed til Aalborg kunne begrunde en fredning. Fredningsnævnet fandt alligevel, at de dyr og planter, som skulle medvirke til at begrunde en fredning, var tilstrækkeligt beskyttet af de gældende regler og konventioner. En anden grund til, at fredningen blev afvist, var nu, at Aalborg Kommune, ikke kom på banen som en aktiv medspiller.

Men nærmere det modsatte. Vi håber, at DN vil tage sagen op igen på et tidspunkt.
I øjeblikket arbejder vi sammen med andre foreninger på at få hele Egholm samt Limfjorden omkring øen udlagt som NATURA 2000 område.

Infrastrukturen ved Limfjorden: Plan A og plan B.
– Bevarelsen af Egholm handler vel ikke kun om hensynet til naturen. Der er jo også det trafikale aspekt. Hensynet til infrastrukturen. Hvordan undgår man efter Egholms Venners opfattelse, at trafikken sander til ved Limfjorden?
-Vores, eller i hvert fald mit, ønskescenarie, vores Plan A, er, at det politiske system indser, at væksten i privatbilismen er uforenelig med hensynet til klima, natur og miljø. Man kan ikke seriøst være grøn og bæredygtig og så samtidig lade privatbilismen vokse uhindret. Der må politisk satses på, at den kollektive trafik overtager noget af den transport, der i dag foregår på asfalt. Hvis man f.eks. på Christiansborg vedtog som målsætning, at den langsturs godstransport, der i dag foregår på hjul fra Vendsyssel og ned gennem Jylland (og for den sags skyld ned gennem Europa), skulle over på skinner, ville trængselsproblemerne omkring Limfjorden forsvinde. Man kunne f.eks. starte med at flytte 25% af godset over på tog, dels ved incitamenter, dels ved lovgivning, der begrænser lastbiltrafikken. Det ville kræve et nyt jernbanespor i Vendsyssel, men det ville formentlig være billigere – og i hvert fald mere natur-miljø- og klimavenligt end lastbiltransporten, som er en meget forurenende og belastende transportform – end de godt 7 mia. kroner, som en motorvejsforbindelse over Egholm anslås at koste.

– Hvad er så jeres Plan B, hvis ønskescenariet ikke kan vinde politisk flertal?
– Det realistiske alternativ til Egholmmotorvejen er nok at satse på et parallelt tunnelrør ved den eksisterende forbindelse. Den løsning vil være halvt så dyr som vestløsningen, og den giver også langt bedre mening, når man betænker, at udviklingen i Ålborg foregår i øst med det nye sygehus, universitetet, planlagte boliger og arbejdspladser. Vejdirektoratets seneste beregninger viser, at en Egholmløsning kun vil aflaste trafikken i Limfjordstunnellen med ca 16 %, mens et ekstra tunnelrør vil øge kapaciteten i fjordkrydset med 50 %.

De politiske muligheder er ikke for lyse
– Hvordan ser du de politiske muligheder for at forhindre en motorvej over Egholm?
-Det må fremtiden vise. Lokalt var oprindeligt såvel Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, som den socialdemokratiske trafikordfører, Rasmus Prehn, modstandere af Egholmløsningen, men de er vendt på en tallerken og arbejder nu sammen med de borgerlige for at fremme vestløsningen. Bjarne Laustsen, også socialdemokrat valgt i Nordjylland, udtalte engang, noget i retning af, at han havde det ret svært med at se Aalborg blive lukket inde mellem to motorveje, men i dag arbejder han alligevel helhjertet for netop det scenarie. Orla Hav har hele tiden været tilhænger af en motorvej over Egholm. Så, som partier har vi faktisk kun Alternativet, SF og Enhedslisten at fæste vores lid til, siger Henrik Mørch.

Han tilføjer dog, at der er rigtig mange i de borgerlige partier, der som enkeltpersoner klart giver udtryk for, at de er imod en forbindelse over Egholm. Og han er ikke i tvivl om, at der kommer flere og flere, som ser det ulogiske i at lave en forbindelse et helt andet sted, end der hvor behovet er.
Stort set alle opinionsundersøgelser, som er lavet i tidens løb, viser også, at et stort flertal af Nordjyderne hellere ser et ekstra tunnelrør end en Egholmforbindelse.
NB: Interviewet med Henrik Mørch er foretaget inden regeringens og DFs trafikplan, offentliggjort 13/3-19