Drikkevandet er blevet et tema i valgkampen. I Aalborg er der så meget nitrat i grundvandet, som kan føre til tarmkræft, at det skal renses, men regningen for den enorme opgave anses for så uoverkommelig for vandforsyningen og dermed forbrugerne, at vandforsyningsselskabet i Aalborg har stævnet Miljøministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart for 1,1 milliarder kroner.
I denne artikel undersøges det, hvordan grund – og drikkevandssituationen ser ud i det nordlige Vendsyssel.
Jacob Bisgaard er direktør for Hjørring Vandselskab, som omfatter 4 vandværker, der forsyner ca. 40.000 forbrugere. Om overholdelse af grænseværdierne siger han:
– Alle grænseværdier overholdes i vores drikkevand, der pumpes ud til forbrugerne, men vi finder pesticidrester og andre miljøfremmede stoffer i meget små koncentrationer i ca. 75 % af vores boringer. Derfor er vi nødt til at tage avancerede rensningsforanstaltninger i brug for at overholde grænseværdierne i et af vores vandværker i Bagterp. Her er simpel vandbehandling – beluftning og filtrering via sandfiltre – ikke tilstrækkelig. Ved andre kildepladser er det nok blot at blande rent vand i det indvundne vand. Mht. PFAS og nitrat er der ingen problemer med at overholde grænseværdierne. Selv når nitratgrænseværdien nedsættes fra 50 mg pr. liter til 6 mg pr liter, vil Hjørring Vandselskab kunne overholde den nye grænseværdi.
Opkøb og dyrkningsaftaler koster forbrugerne 100 kroner om året
Hjørring Vandselskabs langsigtede strategi for at opnå rent drikkevand er at forebygge frem for at rense. Det indebærer, at selskabet enten opkøber landbrugsjord i de grundvandsdannende områder, hvor det kan lade sig gøre, eller indgår dyrkningsaftaler med lodsejerne.
– Hvor stor en del af arealerne ovenpå grundvandet er pt. enten opkøbt eller indgået aftaler om, og hvad koster det forbrugerne?
– Vi skal have begrænset dyrkningen på ca. 650 ha. og har indtil nu opkøbt ca.300 ha og indgået aftaler for ca.50 ha. Det koster vores forbrugere ekstra 100 kroner om året.
Skrappere rensningsforanstaltninger nødvendige på sigt
– Hvad tænker du om grund – og drikkevandssituationen i Hjørring Vandselskabs område på sigt?
– Det tager ca. 40 år for regnvandet at sive ned til grundvandsmagasinerne, så den forurening, vi kæmper med i dag, har mange år på bagen. Jeg kan godt frygte, at der er noget mere ubehageligt på vej ned, så det drikkevand, vi skal have pumpet op fremadrettet, har så store udfordringer, at det bliver nødvendigt at tage mere skrappe rensningsforanstaltninger i brug. Det er derfor, det er så vigtigt at få beskyttet arealerne i de grundvandsdannende områder gennem udtag af landbrugsjord til andre formål som f.eks. skov, natur m.m.
Ny runde trepartsforhandlinger nødvendig
– Så må det undre dig, at vandforsyningsselskaberne og DANVA ikke sidder med ved bordet, når Den Grønne Trepart forhandles.
– Det gør det også. Lokalt har vi været inviteret med, men reelt er grundvandet kun med i begrænset omfang i forhandlingerne, som primært handler om klima, CO2 og havmiljøet, men for lidt om grundvandet. Det er skuffende, og så vidt jeg kan se, bliver det nødvendigt med en ny runde trepartsforhandlinger, hvor grundvandet inddrages og beskyttes gennem national regulering.
Vandforsyningen i Frederikshavn
Lars B. Østergaard er chef for vandforsyningen i Frederikshavn Forsyning, som råder over fire vandværker med tilhørende 11 kildepladser – to vandværker i den nordlige del af kommunen og to i den sydlige.
Skagen Vandværk lukket
Tidligere blev der også indvundet vand i Skagen, men vandværket er nu lukket, fordi grænseværdierne ikke kunne overholdes, og vandkvaliteten derfor var for ringe, blandt andet som følge af de særlige geologiske forhold omkring Skagen. Det ville blive for dyrt at rense vandet, og derfor modtager skagboerne i dag vand fra Tolne Vandværk.
Inden for grænseværdierne som følge af dyrkningsaftaler
De øvrige kildepladser i kommunen overholder i dag de gældende grænseværdier for blandt andet pesticider, nitrat og PFAS. En af årsagerne er, at der er indgået dyrkningsaftaler med landmændene i indvindingsoplandene omkring boringerne.
Dyrkningsaftaler er – som situationen i Danmark er i dag – frivillige aftaler mellem lodsejerne og vandforsyningen, hvor landmanden mod betaling ændrer driften i indvindingsoplandet omkring boringen. Det indebærer blandt andet, at der ikke må anvendes pesticider, og at kvælstofanvendelsen (nitrat) reduceres for at beskytte grundvandet mod fremtidig forurening.
– Hvor store er udgifterne til dyrkningsaftalerne med landmændene?
– Vi oplyser ikke værdier, da det er individuelle forhandlinger, der pågår med de enkelte lodsejere.
I dag har Frederikshavn Vand beskyttet cirka 421 hektar gennem frivillige dyrkningsaftaler og mangler fortsat omkring 3.500 hektar for at have beskyttet samtlige indvindingsoplande til de 11 kildepladser.
Grundvandet har god kvalitet
– Hvordan er grundvandskvaliteten i Frederikshavn? Er man nødt til at rense vandet, før det når ud til forbrugerne?
– På nuværende tidspunkt benytter vandforsyningen i Frederikshavn alene simpel vandbehandling bestående af beluftning og filtrering gennem sandfiltre. Grundvandet har generelt en god kvalitet, og der er derfor ikke behov for avanceret eller udvidet vandbehandling, før vandet sendes ud til forbrugerne. I enkelte tilfælde kan der dog forekomme en blanding af vand fra forskellige boringer for at sikre en stabil vandkvalitet og forsyning.
Vandforsyningen som en part i Treparten ønskelig
Lars B. Østergaard er ligesom kollegaen i Hjørring opmærksom på den diskussion, der i øjeblikket foregår i trepartsforhandlingerne om den fremtidige drikkevandskvalitet.
Selvom vandforsyningerne og deres brancheorganisation – DANVA – ikke formelt indgår i Grøn Trepart, deltager de aktivt i arbejdet – både lokalt og i samarbejde med de nordjyske forsyninger. Indsatsen retter sig især mod klimatilpasning, beskyttelse af grundvandet og sikring af en stabil vandforsyning.
– Hvis vi både kan bidrage til målopfyldelsen i Grøn Trepart og samtidig styrke beskyttelsen af grundvandet, opnår vi den største samfundsmæssige gevinst. Løsningerne findes i samarbejdet mellem flere aktører.
Han tilføjer, at treparten også har stor bevågenhed i DANVA, som arbejder målrettet for, at vandforsyningerne fremover bliver en del af Grøn Trepart.
Han siger:
– Man kan ikke udelukke, at vi fremover vil løbe ind i stigende problemer med vandkvaliteten som følge af blandt andet pesticidrester og kvælstof, som er på vej ned til grundvandet. Der kommer løbende nye kemiske stoffer til vores måleprogram, som fastsættes af kommunens myndighed, og vi har set, at nye målemetoder gør det muligt at spore flere kemiske stoffer. Der er derfor behov for at beskytte drikkevandet og minimere rensningsomkostningerne. Det kan derfor undre mig, at vandforsyningsselskaberne ikke sidder med ved forhandlingsbordet som en fast part i trepartsforhandlingerne, når beskyttelsen af grundvandet i øvrigt har så høj prioritet i forhandlingerne. Vi kan udtage flere grundvandsdannende oplande og dermed ”slå flere fluer med ét smæk”, fordi målene i Grøn Trepart på mange arealer vil være sammenfaldende med beskyttelsen af grundvandet. Vi kunne eksempelvis etablere grundvandsparker. Vi har en faglig indsigt, og vi er naturligvis også interesserede i, hvem der skal betale for jordudtagningen og grundvandsbeskyttelsen. Er det staten, landbruget eller forbrugerne, der skal finansiere udgifterne? Lige nu er det forbrugerne, der betaler for grundvandsbeskyttelsen, når der indgås dyrkningsaftaler med lodsejere.
Formentlig politisk flertal for et sprøjteforbud efter valget
Politisk har drikkevandssituationen kastet så megen opmærksomhed af sig, at et sprøjteforbud nu bakkes op af – ikke blot venstrefløjen, som i årevis har gjort opmærksom på problemerne – men også Socialdemokratiet, De konservative og Moderaterne.
Morten Arvidsson, FT kandidat for Moderaterne i Nordjylland, siger:
– Vi bør indføre sprøjte- og gødningsforbud på de drikkevandsfølsomme arealer.
Og vi bør udlægge de cirka 250.000 hektar, som eksperter længe har peget på, til egentlige grundvandsparker.
Dermed må det anses for givet, at den mangeårige kamp for rent drikkevand nu bliver en realitet. DF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Borgernes Parti hænger som de eneste dog fortsat i bremsen og anbefaler frivillige aftaler med landmændene.
Venstre har meldt tvetydigt ud. Troels Lund vil tilsyneladende kun beskytte områder omkring drikkevandsboringerne, jf. figuren nedenfor med den sorte cirkel omkring den røde plet, svarende ifølge DN til 9500 ha eller 0,25 % af Danmarks areal.
Det sprøjteforbud, partierne fra Enhedslisten til De Konservative støtter, er området inden for den grå cirkel – sårbart drikkevandsområde, hvor grundvandet dannes – svarende til ca. 160.000 ha eller ifølge DN 3-4 % af Danmarks areal.
——–
Hovedfoto: Kilde. Hjørring Vandselskab.
