Næstehjælperne

Den danske, universelle velfærdsstat går på to ben. Det ene ben tilbyder alle borgere en del gratis serviceydelser, og det andet kompenserer dem i en vis udstrækning økonomisk, hvis de udsættes for en social begivenhed som arbejdsløshed, sygdom m.v. Dette andet ben – indkomstoverførslerne – er imidlertid i stigende grad blevet strammet til, og flere og flere familiers rådighedsbeløb rækker ikke til 3 daglige måltider. I Nordjylland lever 5550 børn i fattigdom. Den nye regering planlægger ud fra en tankegang om, at det vil øge udbuddet af arbejdskraft, at fortsætte med økonomisk at tilgodese folk i beskæftigelse og gøre det vanskeligere at være arbejdsløs. Det har Næstehjælperne – en organisation med udspring i civilsamfundet – tænkt sig at modvirke.

Et samfund som det danske kan for overskuelighedens skyld – og lidt trekantet – opdeles i en stat, et marked og et civilsamfund (se figuren ovenfor). De to førstnævnte danner til sammen systemverdenen, som er karakteriseret ved mere upersonlige relationer og præget af fornuft og effektivitet. Her er det arbejdet, økonomien, politikken m.m., der er i højsædet.

Heroverfor står civilsamfundet, der tilhører livsverdenen, og som er forankret i følelsesmæssige og personlige relationer – typisk i en familie, en forening, et lokalsamfund, kirken, en græsrodsbevægelse og lignende, hvor profit og bureaukratiske regler ikke tæller.

Ideologisk knytter markedsdelen sig til liberalismen, statsdelen til socialismen/socialdemokratismen, mens civilsamfundet spænder videre og har rødder både i socialkonservatismen og holdninger præget af filantropi, frivillighed og gensidighed.

Til de tre ideologier kan der knyttes tre forskellige opfattelser af velfærden og dens finansiering. Den universelle velfærdsmodel har rod i Skandinavien og socialismen/socialdemokratismen og vil via en omfordeling over skatterne gøre velfærden tilgængelig for alle.

Den selektive velfærdsmodel udspringer af den kontinentaleuropæiske, kristelige konservatisme og gør på selektiv vis velfærden afhængig af tilknytningen til arbejdsmarkedet og obligatoriske forsikringsordninger. Mennesker uden tilknytning til arbejdsmarkedet må søge hjælp hos familien, filantropiske foreninger, kirken og andre netværk.

Den residuale velfærdsmodel, der har rødder i bl.a. USA og UK, overlader det til individet selv at forsikre sig i tilfælde af f.eks. sygdom eller arbejdsløshed, og staten afholder kun velfærdsudgifter til de allerfattigste.

Satser for overførselsindkomster 2023
I tabel 1 ses, hvordan den skattefinansierede, universelle velfærdsmodel kommer til udtryk i udvalgte satser for overførselsindkomster i Danmark i 2023. For at nå frem til rådighedsbeløbet skal fratrækkes skat og nettoboligudgifter.

Nordjyske børn under fattigdomsgrænsen
Af tabel 2 fremgår det, hvor mange børn i de nordjyske kommuner, der lever under fattigdomsgrænsen. Som det fremgår, er antallet stigende i Frederikshavn og Rebild. Frederikshavn har den højeste andel af fattige børn i Nordjylland.

Næstehjælperne – civilsamfundet træder til, når staten svigter
Næstehjælperne – oprindeligt et Københavnerinitiativ – udspringer af en social indignation over, hvad kontanthjælpsloftet og andre indkomstoverførsler har betydet for økonomisk pressede medborgeres besvær med at modstå børnefattigdom og få enderne til at mødes. Via en Face bookgruppe, der lynhurtigt gik viralt, samlede borgere fra civilsamfundet, der havde overskud i deres køleskab, maden på et sted, hvor mennesker, der var i underskud, kunne afhente den.

I starten foregik udleveringen for Frederikshavns vedkommende i Jannie Sloth Johansons hjem, men omfanget voksede så hurtigt, at det blev nødvendigt at tage lejede lokaler i brug. I dag holder de frederikshavnske Næstehjælpere til i et lokale på Langerak på havnen, hvor mad og mange former for genbrug i dag gratis kan afhentes.

Afhængig af frivillige
– Jannie Sloth Johanson, hvordan er Næstehjælperne organiseret?
– Vi er ca. 65 frivillige med mig som tovholder. Jeg laver en vagtplan efter, hvor meget folk kan arbejde. De indkomne varer skal registreres, vurderes og fordeles i kasser. Vi skal leve op til Fødevarestyrelsens krav. Nogle af de frivillige, som ofte er brugere, er selv udfordrede og kan kun arbejde nogle timer om ugen. Det betyder, at vi konstant har brug for nye frivillige.

– Hvad gør I for at trække nye frivillige til?
– Vi benytter en lavpraktisk markedsføringsmetode: mund til øremetoden. Derudover stiller vi en bod op på markeder og messer og satser ad den vej på også at få nye frivillige.

Netto, Coop samt andre butikker leverer varer til 350 – 450 brugere om ugen
– Hvem er leverandører?
– Vi arbejder sammen med foreningen Stop Spild Lokalt, og sammen med dem afhenter vi dagligt varer fra 14 supermarkeder i Sæby og Frederikshavn. Det er især Coop – og Nettobutikker, vi har afhentningsaftaler med.

– Hvor mange brugere har I på ugebasis, og hvordan vil du karakterisere dem?
– Der kommer mellem 350 og 450 frederikshavnere om ugen. 90% af dem er mennesker på integrationsydelse, unge på kontanthjælp, familier ramt af kontanthjælpsloftet, førtidspensionister, folkepensionister, hjemløse og misbrugere. De lider alle ud over den sparsomme ydelse af den voldsomme inflation, der har ramt landet, og ville ikke få 3 måltider om dagen, såfremt de ikke kunne hente gratis mad hos Næstehjælperne. I forbindelse med krigen i Ukraine har vi også fået en del flygtninge derfra som brugere.
De resterende ca. 10% er mennesker fra middelklassen, som gerne vil forhindre madspild.

Perspektivet er større, men huslejen er et konstant og kontant problem
– Hvordan får du driften til at hænge sammen?
– Det er også svært. Huslejen næste måned er et konstant problem. Vi bor til leje hos Trigon, som selv betaler 2/3 af vores husleje. Som opstart bevilgede 3F os 50.000. Derudover søger vi fonde og sælger pap, papir, metal. Og man kan donere hjælp til os via mobilpay 531458.

– Ser du andre perspektiver i Næstehjælperne ud over at bistå mennesker i nød med mad, tøj og andre genbrugsartikler?
– Ja, jeg synes projektet er større. Vi har med mennesker at gøre, som med de lave ydelser og den høje inflation er bragt i en situation, hvor de står med hatten i hånden og let mister deres selvværd. Jeg håber, vi med vores andre aktiviteter som madklubber og kreative grupper konstruktivt kan flytte brugerne ud af deres øjeblikkelige situation og bidrage til at genrejse deres selvværd. En del bliver også frivillige.

Forringelse af overførselsindkomsternes dækningsgrad
I SVM-regeringens grundlag er der elementer, der peger på en bevægelse i retning af den selektive velfærdsmodel, hvor civilsamfundsgrupper som Næstehjælperne må træde hjælpende til. Her skal omtales to.

For det første fremgår det i bemærkningerne til lovforslaget om afskaffelse af Store Bededag, at regeringen vil benytte lejligheden til at forringe dagpengenes og øvrige indkomstoverførslers dækningsgrad. Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, siger til Politiken.
– Hvis man læser bemærkningerne til lovforslaget om afskaffelse af Store Bededag, ser man, at regeringen vil benytte lejligheden til en yderligere udhuling af både dagpengenes og de sociale ydelsers dækningsgrad i forhold til lønningerne med 700 millioner. En udhuling som til alle tider har været urimelig, men som i disse år med inflation virker endnu mere kynisk.
Forringelsen sker ved, at man vil suspendere den normale mekanisme for satsreguleringen af dagpenge og sociale ydelser, hvor princippet er, at ydelserne reguleres med samme procent, som lønningerne for de beskæftigede er steget. Eller med andre ord: Stiger lønnen, så stiger dagpengene og andre ydelser også. Derved fastholdes den såkaldte dækningsgrad. Det vil sige, hvor meget ydelserne udgør af en løn.

Konkret foreslås i lovforslaget, at de beskæftigede skal kompenseres for den ekstra arbejdsdag med en lønstigning på 0,45 procent. Men i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at regeringen vil suspendere den normale, tilsvarende regulering af overførselsindkomsterne ved at ændre loven om satsregulering. Forslaget peger entydigt i retning af den selektive velfærdsmodel, hvor det er personer i beskæftigelse, der tilgodeses.

Verner Sand Kirk siger:
– Hermed vil f.eks. dagpengesatsen komme til at stige med cirka 1000 kroner mindre om året, end den skulle i forhold til den faktiske lønudvikling. Og forskellen mellem løn og dagpenge bliver dermed større. Dette prokuratorkneb sparer statskassen for 700 millioner kroner.

Forøgelse af beskæftigelsesfradraget tilgodeser folk i arbejde
For det andet lægges der op til en forøgelse af beskæftigelsesfradraget, så de beskæftigede skal betale op til 4.000 kroner mindre i skat om året. Så hvis man bliver arbejdsløs, mister man dette fradrag, hvorved dækningsgraden for dagpengene sænkes yderligere. Endnu et træk, der tilgodeser den selektive velfærdsmodel.
Formålet med begge indgreb er, at regeringen vil øge det såkaldte arbejdsudbud, fordi den mener, at de ledige bliver mere interesserede i at komme i arbejde, jo lavere ydelserne er i forhold til en løn. Til dette siger Verner Sand Kirk til avisen:
– Reelt er det eneste, som disse kneb fører med sig, at de ledige sakker økonomisk endnu mere bagud. Det eneste lyspunkt er, at den besluttede forhøjelse af dagpengene i de første tre måneder for nogen, nu bliver gennemført. Men desværre modsvares dette fuldt ud af en kraftig forringelse af ydelserne til de nyuddannede (dimittenderne). Så her gælder det, at man fodrer hunden med sin egen hale.

Børnetilskud fra retsprincip til skønsprincip
Endelig vil de midler, der ellers skulle være brugt på det midlertidige børnetilskud i 2023, blive afsat som en pulje på ca. 300 mio. kr. til økonomisk udsatte børnefamilier, som nu skal ansøge om ekstra midler. Et retsprincip afløses her af et skønsprincip.

Der kan næppe herske tvivl om, at hvis regeringen kommer igennem med de her omtalte forslag, vil behovet for flere initiativer fra civilsamfundets side være til stede. Ikke mindst i en situation, hvor økonomien også er på vej ind i en recession, der vil medføre fyringer, kan Næstehjælperne i Frederikshavn se frem til flere brugere.
—
Topdiagram: Samfundsfag.dk