Coronakrisen har italesat en problemstilling, som har været næsten tabubelagt. Det har hidtil været særdeles svært at få beslutningstagere til at prioritere mellem hensynet til befolkningens sundhed og økonomien. Den politikertype, der hævder, at en given behandling er for dyr i forhold til de menneskeliv, den kan redde, vil formentlig få svært ved at blive genvalgt. Coronakrisens voldsomme konsekvenser for erhvervslivet og arbejdspladserne har imidlertid sat en ny dagsorden, hvor det tilsyneladende er legitimt at drøfte, om forsigtighedsprincippet er gået for vidt, og vi som svenskerne må acceptere dødsfald for at undgå, at samfundsøkonomien sander til. Netavisnord fokuserer i denne artikel på de erhvervsmæssige sider af coronakrisen og dilemmaet i forhold til sundheden.
Coronakrisen har med tydelighed italesat dilemmaet mellem hensynet til befolkningens sundhed og hensynet til samfundsøkonomien. Regeringen og dens støttepartier har ud fra et forsigtighedsprincip prioriteret sundheden og redningen af menneskeliv højest.
Ved at lukke ned for størstedelen af den offentlige sektor – bortset fra sundhedssektoren – liberale erhverv, indkøbscentre, restauranter/cafeer samt kultur- og fritidsaktiviteter af næsten enhver art m.m. har regeringen valgt en strategi, der har prioriteret sundheden over økonomien. Man skal blot kigge til Sverige for at se et alternativ hertil.
Nuancer i prioriteringen – hjælpepakker
Prioriteringen skal dog nuanceres. For det første er størstedelen af produktionsdanmark ikke omfattet af nedlukningspåbuddet. For det andet er der stillet en række hjælpepakker til rådighed for erhvervslivet som kompensation for den uforskyldte omsætningsnedgang:
1. Selvstændige, freelancere og andre virksomheder med maksimalt 10 fuldtidsansatte kan få midlertidig kompensation for tabt omsætning som følge af coronavirus/covid-19.
2. Virksomheder kan ansøge om kompensation for de faste omkostninger.
3. En virksomhed kan få midlertidig lønkompensation, hvis den afskediger medarbejdere som følge af coronavirus/covid-19
4. Hjælp til aflyste eller udskudte større arrangementer. Som arrangør kan man søge om at få kompensation for tab som følge af coronavirus/covid-19.
5. Virksomheder og selvstændige har mulighed for udvidet refusion af sygedagpenge som følge af coronavirus/covid-19.
6. Fristen for afregning af A-skat, AM-bidrag og moms kan forlænges som følge af coronavirus/covid-19.
7. Virksomheder, der er påvirket af coronavirus/covid-19, kan søge om statsgaranterede lån og driftskreditter.
Borgerligt samtykke – og kritik
De borgerlige partier har alle bakket regeringens forslag op, men det har desuagtet ikke skortet på kritik af regeringens strategi fra den side.
Det har været et udbredt ønske fra højrefløjens side, at man bør udnytte hele det råderum, der måtte være for øget økonomisk aktivitet. Især Lars Løkke har argumenteret for, at regeringen burde gå lige til grænsen af råderummet for genåbning.
Smitterisiko og økonomisk aktivitet – et overblik
Økonomerne Torben M. Andersen og Michael Svarer har sammen med to McKinseyøkonomer forsøgt at løfte debatten om dilemmaet mellem sundhed og økonomi i en coronatid. I en artikel i Finans 24.4.2020 (”Ny analyse peger på storcentre og gymnasier som næste skridt i genåbningen”) anvender de til forståelse af problemstillingen nedenstående firefeltstabel, som kombinerer hensynet til at få gang i økonomien med hensynet til sundheden. Artiklen bygger på amerikanske data, da der endnu ikke foreligger forskning på dansk.
Strøgklip – lukket og genåbnet
Strøgklip er en salon centralt placeret midt på hovedgaden i Frederikshavn. Indehaveren, Gitte Kristensen, åbnede i 1998 og har nu 3 frisører og en elev i sit brød. Forretningen har været lukket ned siden 18. marts, men hører nu til de liberale erhverv, der har fået tilladelse til at genåbne.
Om nedlukningen siger Gitte Kristensen:
– Det er, som det må være. Jeg har tillid til, at sundhedsmyndighederne optræder til vores alles bedste, og så må jeg indrette mig efter det. Det er jo umuligt for os frisører at holde 2 meters afstand til kunderne, og derfor kan jeg også frygte, at vi måske bliver nogle af de sidste, der får lov til at genoptage vores erhverv.
Analyseret ud fra firefeltstabellen ovenfor ville frisørsalonen formentlig blive placeret i det orange felt – relativ lav samfundsøkonomisk betydning, relativ høj smitterisiko. Det forklarer nedlukningen, men næppe genåbningen.
Hjælpepakkerne – løser ikke alle problemer
Gitte Kristensen har hjemsendt sine medarbejdere med garantiløn.
Hun får kompenseret 90% af det, de får udbetalt – svarende til 23000 kroner – for tabt omsætning. Hun stiller ikke krav om, at medarbejderne skal afholde 5 dages ferie eller afspadsering. Det har de naturligvis opfattet som en flot gestus fra salonens side.
Strøgklip er en enkeltmandsejet virksomhed, som også har benyttet sig af regeringens og Folketingets andre hjælpepakker.
Om tilgængeligheden på Erhvervsstyrelsens hjemmeside siger Gitte Kristensen:
– Erhvervsstyrelsen skal roses for, at det er let at finde rundt i de forskellige hjælpepakker. IT-systemet fungerer, og det kræver ikke en højere revisoreksamen at få afsendt de relevante ansøgninger. Men hjælpepakkerne løser ikke alle forretningens problemer.
Strøgklip har ansøgt om at få dækket sine faste omkostninger til husleje, varme, vand mm. Derudover er der som nævnt søgt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til medarbejderne – 23.000 om måneden pr. ansat. Men Gitte Kristensen har stadig variable omkostninger til feriepenge og søgne-helligdagsbetaling, som ikke er omfattet af hjælpepakkerne.
– Selv om støtten fra staten bestemt falder på et tørt sted, og uden hvilken salonen, mine medarbejdere og jeg ville være ilde stedt, så mangler jeg stadig 10-12.000 om måneden for at få indtægter og udgifter til at matche hinanden, siger Strøgklips indehaver.
På spørgsmålet om, hvorvidt banken så er trådt til med udvidet likviditet, svarer Gitte Kristensen, at det ikke har været nødvendigt endnu, da Strøgklip er en velpolstret virksomhed. Men banken har henvendt sig og tilbudt hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.
Efter interviewet er Strøgklip genåbnet – og med en travlhed, som har bevirket, at salonen søger ekstra personale.
-Hverdagen er blevet mere kompliceret, fordi der nu skal sprittes af efter hver kunde, men det tager vi med, fortæller Gitte Kristensen. Det vigtige er, at vi nu er i gang igen!
Tøjbranchen og coronakrisen
Per Buch Sørensen har 3 tøjbutikker i Frederikshavn og 1 i henholdsvis Hjørring og Randers.
Tøjbranchen er særdeles sårbar over for en nedlukning som den, coronakrisen har medført. Foråret med konfirmationer og bryllupper er højsæson, og derfor rammer en lukning nu ekstra hårdt. De bluser, kjoler, jakker etc., der i øjeblikket hænger til salg i butikkerne, er uinteressante om en måned, hvor en ny kollektion har overtaget. Derfor giver det virkeligt sved på panden, når den daglige omsætning i størrelsesordenen 80.000 kroner pludselig forsvinder.
Tøjproducenterne bag ved detailhandelsbutikkerne kæmper også en hård kamp. De har svært ved at få afsat maj-juniproduktionen, fordi den tidligere kollektion stadig fylder på stativerne.
Pres fra genbrug og e-handel
Ud over det kraftige stød fra coronakrisen er tøjbranchen mere overordnet presset af de genbrugs – og recyclingstendenser, der nyder fremme i flere og flere kredse. Forbruget af nyt tøj er ikke så stort som tidligere, kan Peer Buch Sørensen berette efter mere end 30 år som selvstændig erhvervsdrivende. Hertil kommer udfordringen fra den stigende e-handel.
Frivillig lukning
Selv om forretningen i forhold til ovenstående firefeltstabel vil befinde sig i enten det grønne eller i det blå felt – lav smitterisiko og middel samfundsøkonomisk betydning – besluttede Peer Buch Sørensen sig imidlertid for at lukke ned umiddelbart efter Mette Frederiksens udmelding den 11. marts og sendte størstedelen af sit personale hjem, dog uden at fyre dem.
– Jeg har haft mit personale i mange år, og jeg vil gør alt for at beskytte dem og sikre dem mulighed for at vende tilbage, når samfundet åbner igen. Og jeg tror på, at vi kommer igen efter en svær periode, selv om jeg må tilstå, at jeg frygter, at forbrugerne vil være mere tilbageholdende.
Hjælpepakkerne sikrer overlevelse
– Jeg og mit personale benytter os af de hjælpepakker, regeringen og Folketinget har strikket sammen, fortsætter Peer Buch Sørensen. Mine 16 ansatte er hjemsendt med lønkompensation, og jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med de ordninger, staten tilbyder de erhvervsdrivende. Uden dem ville det ikke være muligt at føre forretningen videre. Og jeg er glad for, at kompensationsmuligheden nu er forlænget med yderligere en måned.
Ud over lønkompensation benytter Peer Buch Sørensen sig også af muligheden for at få de faste omkostninger dækket, mens muligheden for at få udskudt momsindbetalingen ikke rigtig giver mening, når der ingen omsætning er.
Og systemet fungerer, siger Peer Buch Sørensen. Tilgængeligheden på Erhvervsstyrelsens hjemmeside er høj, og de første rater i forbindelse med hjælpepakkerne er tikket ind.
Marie Bjerre: Venstre for og imod regeringens politik
Marie Bjerre, nyvalgt folketingsmedlem for Venstre, har en dobbeltholdning til de initiativer, der er kommet fra regeringen i forbindelse med nedlukningen af dele af samfundet. På den ene side har hun og partiet bakket regeringen op i alle de forslag, den har fremlagt. På den anden side har hun væsentlige kritikpunkter over for den førte politik og processen bag den.
Opbakning til trepartsforhandlingerne og lempelse af anlægsrammen
– Jeg bakker regeringen op i forbindelse med de trepartsforhandlinger, der førte til aftalerne om lønkompensation, refusion af faste omkostninger og sygedagpenge, udskydelse af moms, arbejdsmarkedsbidrag og skat.
Der er desuden rigtig meget fornuft i at ophæve kommunernes anlægsramme, således som Venstre har foreslået fra starten. Det kan formentlig holde hånden under en del lokale virksomheder, såfremt kommunerne sætter gang i nybyggeri og vedligeholdelser.
Forbehold over for afskaffelse af kommunernes serviceramme
– Hvad med loftet over kommunernes serviceudgifter. En afskaffelse af servicerammerne vil vel også sætte gang i økonomien, såfremt kommunerne har råd?
– Det er rigtigt”, svarer Marie Bjerre. Og hvis vi får et forslag derom, vil vi kigge på det. Man skal blot være klar over, at søsætter man yderligere offentlige serviceudgifter, så kan de være svære at rulle tilbage, når krisen er forbi. Og under normale forhold er Venstre ikke tilhænger af en voksende offentlig sektor. Der er det lettere med anlæg, som er en engangsudgift.
Marie Bjerre nævner endvidere, at hun og partiet støtter forslaget om, at bankerne skal kunne yde mere likviditet til virksomhederne. Hun roser forslaget om at afskaffe den kontracykliske kapitalbuffer, hvilket indebærer, at bankerne simpelthen kan låne mere ud.
Kritik af regeringens hjælpepakker
Kritikken af regeringen går på flere aspekter.
Marie Bjerre og Venstre ville været gået endnu længere i bestræbelserne på at holde hånden under erhvervslivet.
– Vi havde gerne set endnu større og længerevarende hjælpepakker. Der er også adskillige mangler i hjælpepakkerne. Landdistrikterne og gartnerierne bliver ikke tilgodeset i tilstrækkeligt omfang, og det er udtryk for manglende fleksibilitet, når nystartede vækstvirksomheder og iværksættere stilles ringere, fordi de ikke eksisterede for et år siden og derfor ikke kan præsentere et regnskab.
Dertil kommer, at bestemmelserne er så rigide, at de, der sendes hjem med lønkompensation, ikke må arbejde overhovedet. Der har vi foreslået, at der skal udvises en større grad af fleksibilitet, så hvis det er opportunt for en virksomhed, så kan man godt arbejde lidt eller noget hjemmefra mod naturligvis at få mindre i lønkompensation.
Mellem markedsmekanisme og statsinterventionisme
– Hvordan harmonerer det med Venstres ellers liberale holdning og negative syn på statens intervention i samfundsøkonomien, at markedet sættes ud af kraft, og der nu næsten ingen grænser er for, hvor store beløb Venstre vil spendere af skatteydernes penge for at sikre virksomhedernes overlevelse?
– Sådan kan man ikke stille det op. Det er staten, der har besluttet at lukke ned for store dele af samfundet. Så må det også være rimeligt, at virksomhederne kompenseres herfor. De er jo – modsat under finanskrisen – uforskyldt endt i en voldsom omsætningskrise, og derfor er det i alles interesse, såvel virksomheder som lønmodtagere, at vi som politikere søger at holde hånden under økonomien, så længe krisen pågår.
Lars Løkke og Trump
– Hvordan har du det med Lars Løkkes sololøb, hvor han ret bramfrit kritiserer regeringen og partierne for at have lukket for meget ned. Han har jo erklæret sig enig med Trump i, at kuren mod coronakrisen er barskere end sygdommen. Mao: at der er en manglende proportionalitet mellem smittespredningen og de lidelser, dele af erhvervslivet gennemløber?
– Jeg synes, han har en pointe. Da Mette Frederiksen lukkede ned, ville hun hellere gå et skridt for langt end et skridt for kort. Nu, hvor hun skal til at åbne samfundet, går hun hellere et skridt for kort end et for langt. Det skader dansk økonomi at ligge så underdrejet, og jeg så gerne, at der blevet lukket mest muligt op – under hensyntagen til sundheden naturligvis,
Manglende inddragelse i beslutningsprocessen
Et andet kritikpunkt mod regeringen går på den manglende inddragelse af Folketinget i beslutningsprocessen. Marie Bjerre er irriteret over, at regeringen hidtil har holdt kortene meget tæt ind til kroppen, så det f.eks. har været svært for andre at få indsigt i, hvad der sundhedsfagligt ville være forsvarligt at lukke op under hensyn til smittetrykket. Og hun synes, det er ærgerligt, at 9. klasserne ikke får lov at komme til eksamen. Derved fratages de muligheden for at brillere ved det grønne bord.
Coronakrisen og den grønne omstilling
På spørgsmålet om, hvad coronakrisen betyder for Venstres syn på klimamålsætningen om de 70 % reduktion i CO2-udledningen, svarer Marie Bjerre.
– Venstre står 100 % bag den aftalte målsætning, og jeg ser faktisk en mulighed for, at det grønne og hensynet til at få gang i samfundsøkonomien kan gå op i en højere enhed. Massive investeringer i grønne løsninger er et af de værktøjer, vi bør tage i brug for at skabe vækst og beskæftigelse igen.
———————-
Topfoto: Statens Seruminstitut
