Første maj eller først mig

I 1890 indkaldte De Samvirkende Fagforeninger i København til landets 1. maj møde i Fælledparken. Det blev begyndelsen på afholdelsen af en næsten ubrudt række af 1. maj møder i hele landet. I år afholdes der ikke nogen traditionelle 1. maj møder. Kampdagen fejres på andre måder. Men har 1. maj egentligt ikke overlevet sig selv? Det – og meget mere – har vi spurgt Allan Busk, formand for 3F i Aalborg, om.

– Allan Busk, er 1. maj møder ikke en lidt gammeldags måde at udtrykke politiske krav og synspunkter på, når der i det moderne samfund findes en lang række andre kanaler at øve indflydelse igennem end at demonstrere og holde brandtaler?
– Både..og. Jo selvfølgelig er der andre indflydelseskanaler end 1. maj møder. Og de kanaler bruger vi i fagbevægelsen hver eneste dag. Men jeg tror, at man ved at mødes 1. maj, sludre over en fadøl og stå skulder ved skulder, det bliver man stærkere af som faglig aktiv. Vi må holde fast i de seancer, så det hele ikke bliver hjemme bag ved skærmen.

– Er der ikke blevet færre og færre deltagere i møderne de senere år?
– Hvis vi ser på, hvor mange der møder op i Kildeparken i Aalborg, er der nok blevet færre.
Til gengæld vokser tilslutningen til de mange lokale arrangementer, feks. 3F’s på Hadsundvej. Men der er så færre end tidligere, som fortsætter til Kildeparken om eftermiddagen. Men jeg tror, at det ændrer sig igen og at der netop nu er et større behov for at mødes 1. maj, og at vi vil se møderne vokse kraftigt de kommende år.

Stadigt noget at kæmpe for
– Det er selvfølgeligt dumt at spørge en fagforeningsformand, om fagbevægelsen stadigt har noget at kæmpe for. Så jeg spørger i stedet: Hvad er der at kæmpe for i dagens Danmark?
– Der er meget at kæmpe for. Mere end der har været de sidste mange år. Det, som det gælder om lige nu, er at forsvare den danske model og vores velfærdsmodel.
Vi har også i de sidste 10 år set arbejdsgiverne skovle penge ind. Aldrig har virksomhederne tjent så mange penge. Og der har været en kæmpe lønfest på direktionsgangene de sidste 5-10 år. Det er dog en lukket lønfest, for hos de ansatte i produktionen er festen totalt udeblevet.

Social dumping
En anden kamp, som fagbevægelsen kæmper, er kampen mod social dumping, understreger Allan Busk.
– Problemet med social dumping er vanvittigt voksende. Jeg har ikke noget mod udenlandske arbejdere i Danmark, men de skal aflønnes på samme vilkår som de danske. I de brancher, hvor der er meget udenlandsk arbejdskraft, er lønnen så lav, at man reelt tilhører gruppen af Working Poor.

Working Poor
Og kampen imod et voksende antal Working Poor, påpeger Allan Busk, er en kamp, som fagbevægelsen lægger kræfter i.
– Det er et kæmpeproblem, at der indenfor flere brancher er en stor gruppe, som arbejder under 0-timers kontrakter – altså prekær ansatte – og som feks. ikke kender deres arbejdstid næste dag. De er nødt til at have 2-3 jobs for at få det til at hænge sammen. Jeg plejer at sige, at hvis vi ikke får stoppet det her, er der mange, der kommer til at smøre to madpakker hver morgen, inden de skal på arbejde. En udvikling, vi allerede har set i feks. Tyskland, og som kun er voksende og efterhånden et alvorligt problem for landet. Og det er altså kun 250 kilometer væk.

Opbakningen til fagbevægelsen
– Der er – modsat hvad faktisk mange tror – en samlet stigning i antal medlemmer af fagforbundene (se tabel senere i artiklen). Men det er bla. FTFs og ACs medlemstal, der stiger, mens det falder samlet for LO-forbundene. Hvis der stadig er meget at kæmpe for, hvorfor oplever LO-forbundene så et fald?
– Du giver selv en del af svaret: Uddannelsesniveauet stiger i Danmark, og det betyder, at flere og flere kommer til feks. at høre under FTF i stedet for et af LO-forbundene. Vi sender jo også i 3F nogle af vores medlemmer over til de faglærtes forbund i takt med, at deres uddannelsesniveau stiger.
En anden forklaring er, at omkring 80 % af de østeuropæere og andre udlændinge, der er i Danmark, arbejder indenfor LO-området. Og de er langt fra organiserede alle sammen. Men jeg må også i samme åndedrag understrege, at det faktisk går rigtigt godt med at organisere den udenlandske arbejdskraft, og at det faktisk bliver nemmere og nemmere. I 3F i Aalborg har vi feks. fået gode resultater med at få de rumænere og polakker, der arbejder i vores område, til at melde sig ind.

Og Allan Busk er optimistisk, når det det drejer sig om at rekruttere medlemmer til LO-forbundene i fremtiden.
– Foruden at det er blevet nemmere at få udlændingene til at melde sig ind i fagforeningerne, ser jeg også en stigende lyst til hos de unge at blive medlemmer. Feks. er der på de seneste 2-3 hold tømrere og murere, som er færdige med uddannelsen, 90-100 %, som har meldt sig ind.
Så alt i alt tror jeg, at i de kommende år vil de ting afspejle sig i LO-forbundenes medlemstal, på trods af en demografisk udvikling, hvor der flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind.

Medlemstallene i fagforeningerne
Hvis man undersøger udviklingen i medlemstallet nærmere, ser man i tabel 1, at der – altså modsat af hvad mange tror – bliver flere og flere medlemmer af fagforbundene. Men væksten går som nævnt uden om LO-forbundene, som tværtimod i de senere år har oplevet et fald. Og det kan i parentes bemærket også have betydning for, hvor mange der møder op til 1. maj arrangementerne, for det er netop LO-forbundenes medlemmer, der udgør kernetropperne blandt 1. maj deltagerne.

Uddannelsesniveauet
Allan Busk peger i interviewet på det stigende uddannelsesniveau som en faktor, som har betydning for medlemsudviklingen indbyrdes blandt fagforbundene. Den udvikling bekræftes af statistikkerne, også for Nordjyllands vedkommende.
Hvis man ser på tallene for udviklingen 2016-19 i befolkningens uddannelsesniveau – baseret på den voksne befolknings højeste fuldførte uddannelse – har andelen af personer, der feks. kun har grundskole eller en erhvervsfaglig uddannelse været faldende fra 58 % i 2016 til 55 % i 2019 (i Nordjylland fra 64 % til 62 %). Derimod har andelen af den voksne befolkning med mellemlange og lange videregående uddannelse i samme relativt korte periode været stigende fra 25 % til 27 % (i Nordjylland fra 20 % til 22 %).

Stigende ulighed
Allan Busk nævner også i interviewet, at der er en stigende ulighed mellem arbejdsgivere og direktører på den ene side og ansatte på den anden – en ulighed, som fagbevægelsen bekæmper.

Hvis man ser helt overordnet – og altså ikke kun på uligheden på arbejdsmarkedet – på uligheden og dens udvikling i Danmark i de senere år, er ligheden blevet mindre, uanset hvilken opgørelsesmetode, man bruger som målestok.

Mens de fattigste 10 % i befolkningen har lidt et indkomsttab efter skat på 4 % fra 2010 til 2017 har de rigeste 10 % kunnet indkassere en indkomstgevinst på 18 % og den rigeste 1 % en gevinst på 34 % i samme periode.
Og hvis man i stedet for de fattigste 10 % ser på de 40 %, der ligger i den nedre del af indkomstskalaen, viser tallene, at de kun har haft en indkomststigning på 2 %. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Undersøgelsen viser også, at en af forklaringerne på den stigende ulighed kan findes på især de store virksomheder, hvor topchefernes løn i det sidste årti er løbet løbsk i forhold til medarbejdernes. I 2007 tjente en topchef 6 gange så meget som en typisk medarbejder, i 2017 10 gange så meget.

Hvis man ser på den såkaldte Gini-koefficient, som er en målestok for uligheden i et samfund, har den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD påvist, at Danmark fra 2004 til 2016 er gået fra at være det mest lige af organisationens 36 lande til at være dumpet ned på en 7. plads.

Alternativ 1. maj
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) arrangerer et utraditionelt 1. maj møde ”1. MAJ LIVE. Stærkere sammen – hver for sig” kl. 10-11 som en live-begivenhed på Facebook.
På programmet vil være en lang række indslag, bla. 1. maj tale af FHs formand Lizette Risgaard samt forskellige musikindslag (bla. Allan Olsen) og fællessang.

3F Aalborg afholder 1. maj på sin Facebookside fra kl. 9.00 med velkomst af Allan Busk og 1. maj tale af forbundssekretær Henning Overgård.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen