Ordet ”ildsjæl” bliver nok brugt i tide og utide, når man vil karakterisere et menneske, som er aktiv ud over det sædvanlige. Men når det gælder Arne Hansen fra Frederikshavn, rammer ordet plet. Eller man burde måske udvide karakteristikken og kalde ham ved det rette navn: En politisk ildsjæl. Få mennesker har som ham viet en stor del af sit liv til at være politisk engageret og aktiv. Men hvad er det, der driver ham, og hvad er det, han brænder for?
Arne Hansen blev født i 1939 i en lille by Understed mellem Sæby og Frederikshavn, hvor hans forældre drev et landbrug. Det lå i kortene, at han også til sin tid skulle være landmand og drive gården videre.
Men sådan gik det ikke.
Han arbejdede ganske vist i sin pure ungdom i landbruget og kom da også på landbrugsskole, men hans tid som værnepligtig i København var med til at åbne hans øjne for, at verden og samfundet var anderledes end, hvad han med sin vendsysselske baggrund hidtil havde erfaret.
Han forlod derfor landbruget, fik en studentereksamen på Aalborg Studenterkursus og tog derefter cand.mag. eksamen på Aarhus Universitet. Her mødte han politisk bevidste og aktive mennesker, bla. Aage Frandsen, som senere blev et mangeårigt folketingsmedlem for SF. Han blev på universitetet desuden medlem af den såkaldte U(lands)-gruppe og meldte sig også ind i SF.
Da eksamenen var i hus, vendte han i begyndelsen af 1970’erne tilbage til hjemegnen og fik arbejde som gymnasielærer og studievejleder på Frederikshavn Gymnasium. Her var han indtil 1999, hvor han gik på efterløn.
Men det er synd at sige, at tilværelsen som efterlønner og senere pensionist har formet sig som en evig hvile for Arne Hansen. Nu var det nemlig muligt at øge og intensivere det politiske arbejde, som har været en meget stor del af hans voksne liv.
Det er vanskeligt at få et overblik over, hvad Arne Hansen politisk set har og har haft gang i. Så mangfoldige er de politiske aktiviteter, han har været en del af eller været primus motor for.
Ét er – siger folk, der kender ham – at de nyder godt af den guldgruppe af viden om især de to områder, han er mest engageret i: Flygtningepolitikken og fredsarbejdet. Det betyder, at de meget sjældent går forgæves til ham, hvis de har brug for information om de to emner. Og han øser også af sin viden i læserbreve og i netradioen ”Flygtninge og Fred”, hvor han er leveringsdygtig i 1-2 podcasts om ugen.
Noget andet er det organisatoriske arbejde, han er med i. Han er redaktør Frederikshavn Lokalradio. Han sidder i bestyrelsen for ”Aldrig Mere Krig” og er aktivt medlem af ”Fredsministerium.dk”. Han har i mange år været aktivt medlem af Frederikshavn Flygtningevenner og Frederikshavn Multietniske Forening.
– bare for at nævne et lille udsnit af de organisationer, han er eller har været et engageret og aktivt medlem af.
Også i partipolitik har han slået sine folder. Han har været byrådskandidat for SF i Frederikshavn i to omgange og desuden været vikar i Regionsrådet, efter at han i 2009 blev 1. suppleant.
Endeligt skal det til sidst i dette lille uddrag af Arne Hansens politiske liv nævnes, at han har fået Frederikshavns Kommunes Integrationspris og Brandbjergprisen.
Drivkraften
– Hvad har været drivkraften i dit politiske arbejde, Arne Hansen?
– Helt banalt, når vi alle lærer, at vi lever i et demokrati, hvor alle bør have indflydelse gennem at give mulighed for aktivt at deltage, og vi kan se, hvor stort behovet er for at gøre noget for at skabe en bedre verden for menneskeheden inklusive Danmark, så er det jo bare ens simple demokratiske pligt, fordi indflydelse også potentiel giver os medansvar. Og jo mere man har modtaget fra samfundet f.eks. en gratis lang uddannelse som jeg jo større føles ansvaret. Og jo flere af verdens goder vi har gaflet os, jo større er ansvaret for at vi også deler med de mennesker i verden der har meget mindre. Og vi må støtte de fattige lande der bliver hårdest ramt af den globale opvarmning f.eks. ved at skrive under på Oxfam Ibis appel om at Danmark skal betale sin klimagæld.
Men vi må alle uanset forudsætninger f.eks. om valgret eller ej, deltage, for alle har jo stadig de grundlovssikrede rettigheder ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden. Deltage ikke mindst i egen interesse og på trods, som f.eks. i den demonstration med ”ja til en human flygtningepolitik og udlændingepolitik og nej til islamfobi og racisme”, der er annonceret foran Christiansborg d.4 oktober på Folketingets åbningsdag. Eller lokalt mod lukningen af Frederikshavn Kunstmuseum, som på bundlinjen er en konsekvens af at Folketinget pludselig vil opruste med 18 milliarder og derfor må lægge loft over de kommunale budgetter.
Vi beholder kun et demokrati, hvis vi bruger det. Det indirekte demokrati med folketinget er jo ikke længere repræsentativt nok. Vi må tage demokratiet tilbage, kun derved kan vi redde det.
Fredsarbejdet
– Der er jo to områder, som du specielt interesserer dig for: Fredsarbejdet og flygtningepolitikken. Hvis vi tager fredsarbejdet først: Hvordan ser du på den seneste tids udvikling i international politik – bla. krigen mellem Rusland og Ukraine, og forsvarsforbeholdets afskaffelse -, men også den danske regerings og det Folketingets seneste konkrete tiltag og beslutninger på det forsvars- eller militærpolitiske område?
– Jeg oplever den seneste globale udvikling som en stor nedtur og tilbageslag for arbejdet for en fredelig fremtid med afrustning og brug af de sparede ressourcer til fordel for udbygning af grønne klima- og miljøløsninger og afbødning af den nuværende strukturelle vold mod fattige mennesker i både syd og nord. Disse er jo blevet sorteper både med hensyn til finanskrisen i 2008, coronabekæmpelsen og konsekvenserne af krigen i Ukraine.
Den af Rusland startede forkastelige krig mod Ukraine, som under ingen omstændigheder kan forsvares, er efter 8 års borgerkrig og amerikansk og russisk indblanding og så nu USA’s militaristiske sejrsstrategi med udsigten til en årelang udmattende stedfortræderkrig i Ukraine, så det seneste dødsstød til verdensmålsoptimismen og prioritering af kampen for at stoppe opvarmningen og redde klimaet , stoppe udtømningen af naturressourcer og ødelæggelse af biodiversiteten, der i sidste ende drejer sig om at reformere eller udfase det kapitalistiske vækstsystem, der bygger på stadig forøget privatforbrug.
Så længe befolkningerne i både Rusland og NATO-landene lader sig forblænde af (gensidige) fjendebilleder, der fortæller, at det nu af hensyn til vores sikkerhed drejer sig om at vinde militært på slagmarken, ja fjendebilleder skabt og støttet af de våbenfirmaer og hele det militær-industrielle-medie-akademiske-kompleks, der som de eneste kan tjene penge på eller få prestige fra den vanvittigt store våbenproduktion, ja lige så længe vil krigen og forarmningen af os fortsætte.
Eller måske allerværst stopper den konventionelle krig før vi ved af det, ved at den tabende atommagt i desperation eller ved en højspændingsskabt miskalkulation eller gement uheld bruger taktiske atomvåben mod fjendens militære installationer, men som også vil slå tusindvis af civile ihjel. Det kan få modparten til at svare igen med atomvåben og så viser de fleste scenarier, at atomkrigen vil blive optrappet til fuld skala. Og det vil sige at ikke blot vil milliarder af mennesker dø, men den atomvinter som asken i atmosfæren bevirker over hele kloden vil oveni få milliardvis mennesker til at sulte ihjel.
– Når du ser denne udvikling – både på det internationale og det danske niveau -, hvad er så din reaktion? Bliver du desillusioneret, mere kamplysten eller noget andet?
– Både og. Desillusioneret af den danske befolknings voldsomme sort-hvide militaristiske opbakning til at støtte Ukraine med nu også mere offensive våben og træning uden samtidigt at kræve vilje til fredsforhandlinger. Og især opbakningen til den voldsomme oprustning på 18 milliarder uden tanke på, at dette sammen med de øvrige NATO-landes oprustning kan blive opfattet som en trussel, og især når NATO-landene jo i forvejen er overlegne med brug af mellem 12 til 18 gange flere penge til militæret, end det fattigere Rusland gør, og derved kan være med til at optrappe fjendtlighederne.
Og så at man oplever at nogle af de mennesker, som man ellers har oplevet havde indlevelsesevne mht., hvor frygteligt det kan opleves at være flygtning i Danmark i øjeblikket med umenneskelig behandling på udrejsecentre som Kærshovedgaard, at de nu nærmest opfatter folk som stiller spørgsmål ved den herskende opfattelse af, at Ruslands under alle omstændigheder afskyelige frontale angrebskrig mod Ukraine var helt uprovokeret.
Men samtidigt befordres ”kamplysten” til at gøre noget af den ufattelige uansvarlighed, som både Rusland og USA(NATO) som begge er atommagter udviser på hele menneskehedens vegne ved at begge parter vil vinde velvidende, at risikoen for at tilintetgøre os alle igennem en atomkrig vil vokse for hver dag, krigen får lov at fortsætte med stadig flere ofre, mere had og desperation, og som måske allerværst gør aktørerne på begge sider ude af stand til med bibelsk sprogbrug at indse, at ”du ser splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje ser du ikke”.
Her overfor står i øjeblikket en fåtallig om end voksende fredsbevægelse ret magtesløs, usynliggjort i medierne og i den politiske debat på trods af årelange ihærdige anstrengelser fra især netværket ”Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark”. Men vi i fredsbevægelsen må alligevel fortsætte alt andet ville være ansvarsfralæggelse, især når man siges at leve i et demokrati. Så derfor forbereder netværket, med udgangspunkt i den livsfarlige situation med reelt krig mellem 2 atommagter som verden befinder sig i nu, en kampagne med overskriften ’Nej til atomkrig – forbyd atomvåben!
Flygtningene
– Du har også været særdeles aktiv i flygtningespørgsmålet. Både i skrift og tale, men også i et konkret arbejde for at forbedre forholdene for flygtninge, der er kommet til Danmark.
Jeg kan forestille mig, at du er stærk modstander af regeringens og folketingsflertallets flygtningepolitik. Hvad er iflg. dig de værste tiltag, skiftende danske regeringer og folketingsflertal har vedtaget på dette område?
– Tja, Hitler-nazisterne havde jo også planer om at sende uønskede til et afrikansk land, dengang Madagaskar. Dette for at tydeliggøre det skråplan i retning fra nationalkonservatisme mod xenofobi, racisme og fascisme, som skiftende regeringer har bevæget sig nedad siden den daværende socialdemokratiske integrationsminister Birthe Weiss i 1997 måtte træde tilbage.
Ja det gælder også Thornings SR-regering, som i 2015 fik gennemført loven med en ny paragraf 7.3 om midlertidigt ophold for krigsflygtninge, som imidlertid gjorde det muligt at deportere flygtninge med § 7.3 ”selvom de generelle forhold er ”alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige” – en fravigelse af flygtningekonventionens krav om at der forinden ophævelse af asylstatus først skal være indtrådt ”fundamentale, stabile og varige” ændringer i hjemlandet. Altså som nu bruges som en gummiparagraf som den ”socialdemokratiske” statsminister Mette Frederiksen og hendes udlændingeministre i dag administrerer så uhørt hårdhændet og inhumant og bl.a. splitter familier, at det har skabt en folkebevægelse for en human flygtningepolitik.
Således viser en opinionsundersøgelse lavet af Voxmeter, at kun 19% af den samlede danske befolkning er enig i regeringens udvisning af syriske flygtninge i den nuværende situation. I dag vil Radikale tilbage til at Danmark altid skal bruge flygtningekonventionens krav til sikkerhedssituationen i det oprindelige hjemland for at kunne deportere. Men skaden er sket, når hele Folketinget minus Enhedslisten, SF, Frie Grønne og Alternativet nu, med åbne øjne på lovens inhumane konsekvenser, bare stemmer nej.
Den borgerlige Løkke-regerings integrationsminister Inger Støjberg, kender frederikshavnerne som hende der i 2016 serverede en falsk historie overfor sine tillidsfulde Venstrevælgere i Frederikshavn om en børnehave i Aalborg, som forbød svinekød i børnenes medbragte madpakker.
Hun fulgte op i 2019, efter inspiration fra Dansk Folkeparti og med efterfølgende tilslutning fra Mette Frederiksens ”Socialdemokratiet”, med det såkaldte paradigmeskift, som opstiller den ene stopklods efter den anden som tilsammen næsten spærrer for at flygtninges kampe for at blive integreret i det danske samfund kan lykkes. Thi uddannelse tæller ikke længere med til at opnå permanent statsborgerskab som trin på vej til at kunne søge dansk statsborgerskab. Dette frustrerer og demotiver og får mange ellers uddannelsesinteresserede flygtninge til så i stedet at vælge, at tage et arbejde for på den måde hurtigst muligt at få mulighed for at søge dansk statsborgerskab og derved slippe ud af den permanente frygt for i mellemtiden at få frataget opholdstilladelsen i Danmark.
Og i dag fortsætter et folketingsflertal med børnenes statsminister i spidsen denne flygtningefjendske politik uden hensyn til at halvvoksne velintegrerede børn vil få et knæk ved at skulle flytte til et nyt land, som de ikke kender, og hvor disse i sindet danske børn måske ikke kan tale sproget og får svært ved at begå sig i. Og selvfølgelig allerværst når familien frygter for deres skæbne, hvis de ved at deres sikkerhed kan være i fare. Altså som vi ser i øjeblikket med de udviste syriske flygtninge.
Det kan være en god ide at støtte flygtninge i at vende tilbage til deres gamle fædreland, men alfa og omega er, at det skal ske frivilligt som flygtningenes eget valg. Det vil give den bedste integration, uanset hvad de vælger.
Det er nødvendigt her at tilføje, at i mange år før paradigmeskiftet, ja helt fra da Venstrestatsministeren Anders Fogh kom til magten på ryggen af dansk Folkeparti, så har et folketingsflertal med vilje efterhånden har gjort det nærmest umuligt for de fleste flygtninge at opnå det statsborgerskab, som giver ret til at deltage i folketingsvalg og med den konsekvens, at hver tiende menneske bosat i Danmark er frataget mulighed for at deltage i det snarlige folketingsvalg og derfor ikke bagefter kan gøres demokratisk ansvarlig.
At være politisk aktiv
– Du har jo i mange år været særdeles politisk aktiv på græsrodsniveau. Er der noget i den måde, samfundet – og herunder det politiske system – har udviklet sig i de senere år, som har ændret den måde, man som politisk aktiv som dig har måttet arbejde for at forsøge at få politisk indflydelse?
– For 35 år siden kunne man ringe til et af partiets folketingsmedlemmer, men med bedre kommunikationsmidler er afstanden nok blevet længere for de fleste, især hvis man ikke er medlem af noget parti, men også fordi den økonomiske og politiske magt er blevet mere globaliseret. Danmark er jo nærmest blevet en af USA’s vasalstater. Så nu laver jeg i Grundtvigs og Hal Koch’s ånd og lidt i blinde så folkeoplysende og måske udfordrende radiopodcasts og spreder dem via sociale medier og ”Arnes mail” i håb om at nogen hører dem jf netradioen “Flygtninge og Fred” https://flygtningeogfred.dk/ med 1-2 podcasts om ugen. Og dertil ca. ugentlig en nyhedsmail, ”Arnes mail” til politikere, medier og interesserede.
——-
Topfoto. Arne Hansen. Privatfoto
Jeg har nydt godt af Arnes nyhedsbreve i rigtigt mange år og er næsegrus af beundring over hans flid og ihærdighed!
Jeg kan kun anbefale at abonnere på dem hvis man gerne vil være velorienteret når det drejer sig om flygtninge og fred.
Tak for et fint interview!
VIGTIG SAMTALE MED ARNE HANSEN FRA FREDERIKSHAVN: KAN KUN OPFORDRE TIL AT MAN LÆSERR DEN: DEN ER ABSOLUT TIDEN VÆRD:
Det var dejligt at læse en politisk kommentar, hvor du har hjertet på det rigtige sted. Jeg savner i den grad indlevelse og human tilgang fra de politiske partier her i landet. Vi er på vej i en meget dårlig retning, hvor man er sig selv nok! De tiltag man har gjort sig skyldig i de senere år, kommer jeg til at tænke på racisme, fasisme og slige tiltag, der intet gør for medmenneskelighed og venlighed over for andre folkeslag. Det har absolut intet med danskhed at gøre. Jeg ønsker mig et land jeg kan være stolt af, et land… Læs mere »