- Uddannelse

Tusinder af unge er – stadigvæk – uden praktikplads

Author profile

Selvom politikerne i flere år har forsøgt at få arbejdsgiverne til at oprette flere praktikpladser end tidligere, sker det stort set ikke. Det betyder, at næsten – inden Coronakrisen – 7.000 unge på erhvervsskolerne står uden praktikplads og blot har skolepraktik at se frem til. Og det bliver ikke bedre i fremtiden.

Forestil dig, at du er forælder til en ung m/k, som du gerne vil give et godt råd om, hvilken ungdomsuddannelse dit barn skal vælge efter grundskolen. Du er blevet tudet ørerne fulde af, at landet om få år vil mangle 70.000 faglærte. Det kan derfor ligge lige til højrebenet at anbefale dit barn en faglært uddannelse på en af landets erhvervsskoler.
Men hov! Der er et problem: Arbejdsgiverne opretter ikke tilstrækkeligt mange praktikpladser, og efterlader derfor tusindvis af erhvervsskoleelever i den situation, at der ikke er nogen virksomhedspraktik til dem. Det er jo paradoksalt, for der går næsten ikke en dag, uden at virksomhederne og arbejdsgiverorganisationerne råber op om manglen på faglært arbejdskraft både nu og i fremtiden.

I marts måned offentliggjorte Børne- og undervisningsministeriet nogle bekymrende tal: Antallet af indgåede uddannelsesaftaler om praktikpladser i de sidste 12 måneder (jan. 2019 – jan. 2020) er faldet med omkring 1.000. I januar 2019 var antallet af aftaler 44.818, men det tal er faldet til 43.878 i januar 2020. Og i januar 2020 var der hele 6.732 elever, der ikke havde fået en praktikplads. Det er kun et par hundrede færre end i året før.

Færre uddannelsesaftaler om praktikpladser er ikke lige den udvikling, Christiansborg-politikere og arbejdsmarkedsorganisationerne havde forventet. For i de senere har de haft travlt med at tale erhvervsuddannelserne op – og de gymnasiale ned – men de har ret beset faktisk også taget nogle initiativer, som skulle øge antallet af praktikpladser.

Foto Morguefile

Trepartsaftalen
I august 2016 indgik den daværende V-regering og arbejdsmarkedets parter en såkaldt trepartsaftale. En del af aftalen drejer sig om praktikpladser.

Målet i aftalen var, at arbejdsgiverne løbende skulle oprette flere praktikpladser, nærmere bestemt 8-10.000 flere fra 2016 og til 2025 – med et delmål om 2.100 flere pladser i 2018. Midlerne i aftalen er en blanding af pisk og gulerod. Virksomheder, som opretter få eller ingen praktikpladser i forhold til virksomhedens størrelse og antal ansatte, straffes med 27.000 kr. årligt i bøde, som går til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Mens de virksomheder, som opretter mange praktikpladser, får nedsat deres bidrag til AUB.

De foreløbigt opgjorte tal for 2019 er ikke opmuntrende for de erhvervsskoleelever, som higer efter at få en virksomhedspraktikplads. Trepartsaftalens målsætning er jo 8-10.000 flere praktikpladser i 2025 i forhold til 2016, men frem til og med 2019 viser tallene et antal indgåede praktikpladser på kun 900-1.000 i perioden.

En anden del af trepartsaftalen går på at besværliggøre erhvervsskoleelevernes muligheder for at vælge de uddannelser, hvor chancen for at få job bagefter er lille. De får nemlig ikke lov til at begynde på uddannelsens Grundforløb 2, med mindre de allerede har skaffet sig en praktikplads.

Omvendt tilgodeses de uddannelser og brancher – de såkaldte fordelsuddannelser – hvor der efter arbejdsgivernes mening er mangel på arbejdspladser. Her får arbejdsgiverne en ekstra bonus for at lave uddannelsesaftaler. Arbejdsgiverne i de brancher har kollektivt tilkendegivet, at de er forpligtet til at oprette praktikpladser til de elever, der har gennemført 1. del af grundforløbet på fordelsuddannelsen. Men – der er ikke et krav hverken til arbejdsgiverne kollektivt eller enkeltvis om oprettelse af et bestemt antal praktikpladser på fordelsuddannelserne.

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen var ved præsentationen af trepartsaftalen 2016 optimist: ”I dag sender vi et stærkt signal til de unge og deres familier om, at hvis de tager en faglig uddannelse, så vil der også være en praktikplads”.

Der var i det hele taget generelt glade miner og store smil hos deltagerne i aftalen, mens andre var knap så begejstrede. De påpegede, at den ikke battede ret meget, fordi den ikke indeholdt en decideret garanti for virksomhedspraktik. Det modsatte arbejdsgiverparten – og dermed også den borgerlige regering – sig.

Det ser ud til, at kritikerne indtil nu har fået ret: Mange tusinde erhvervsskoleelever må fortsat ”nøjes” med skolepraktik, som i sig selv kan være udmærket, men som nødvendigvis ikke kan afspejle den virkelighed, eleverne møder på byggepladserne mm.

Foto Creative Commons. Charles Deluvio

Hvorfor mangel på praktikpladser?
Når politikere og arbejdsmarkedets parter taler om fremtidens arbejdsmarked, dukker tallet 70.000 altid op: I 2025 kommer der til at mangle 70.000 faglærte. En alvorlig trussel ikke bare for erhvervslivet, men for hele Danmarks økonomi.

Tallet på 70.000 er baseret på en prognose udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og selvom flere sætter spørgsmålstegn ved tallet – bla. anføres det, at det undervurderer den fremtidige teknologiske udvikling med indførelsen af robotter o.l. – er det bemærkelsesværdigt, at arbejdsgiverne ikke tager problemet mere alvorligt og selv tager et ansvar for, at der ikke i nær fremtid er en stor mangel på faglært arbejdskraft.

Hvad er forklaringen: Håber den enkelte arbejdsgiver, at nabofirmaet og konkurrenten påtager sig opgaven med at uddanne eleven/lærlingen for – når elevens uddannelse er slut – at snuppe den nu udlærte lærling fra konkurrenten? Er bøden på 27.000 kr. så lille, at nogle arbejdsgivere bare vælger at betale den fremfor at lave en uddannelsesaftale med en erhvervsskoleelev?

Dansk Arbejdsgiverforening: Intet svar
Vi har spurgt Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvorfor deres medlemmer ikke opretter flere praktikpladser, når det også er arbejdsgivernes vurdering, at der vil mangle tusinder af pladser fremtiden.

Vi har også spurgt DA, om det beskedne resultat af tiltagene i Trepartsaftalen fra 2016 ikke kalder på at indføre et decideret krav til arbejdsgiverne om at oprette flere praktikpladser – og ikke blot en hensigtserklæring.

Desuden har vi spurgt DA, hvad man siger til den kritik, der går på, at for mange virksomheder spekulerer i praktikpladser ved at undlade at tage lærlinge ind for i stedet efter endt læretid at ”snuppe” dem, som ”nabovirksomheden” har uddannet.

Men i en mail til Netavisnord meddeler DA, at man ”desværre ikke har mulighed for at medvirke i artiklen” og derfor ikke vil besvare netavisens spørgsmål.

Praktikpladssituationen i Aalborg
Per Kristensen, chefen for praktikcenteret på Aalborg Tech College – en af de største erhvervsskoler i landet – fortæller, at der pt. (d. 15/4) går ca. 300 erhvervsskoleelever på skolen uden praktikplads, hvis man trækker de små hundrede lærlinge fra, som pga. coronakrisen nu er sendt hjem. De er fordelt på skolens 19 forskellige uddannelsesretninger.
– Har I også elever i skolepraktik indenfor byggefagene, som jo ofte melder ud, at man kommer til at mangle håndværkere i fremtiden?
– Ja, vi har både elever indenfor tømrere, murere og malere, siger Per Kristensen.
Han gør opmærksom på, at tallet for elever uden praktikplads svinger over tid.
– Der sker hele tiden en udskiftning af elever, som går fra skolepraktik til virksomhedspraktik og omvendt. Nogle er måske inde og vende i skolepraktikordningen, hvis deres uddannelsesaftale udløber og går her nogle uger, inden de får en ny mester.
– På landsplan er der indgået ca. 1000 færre uddannelsesaftaler i løbet af det sidste års tid. Det er vel et problem?
– Ja, det er det, men her på Aalborg Tech College har vi nogenlunde status quo i indgåelsen af uddannelsespladser i samme periode. Men siden 2014 har vi haft en stor stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Dels har vi foretaget en salgsstrategisk indsats, som har gjort, at vi har fået en fat i en masse virksomheder, dels er det ikke nogen hemmelighed, at vi er rigtigt godt hjulpet af den omfattende byggeaktivitet, der har været i Aalborg og omegn.

Foto (c)Bertil Mortensen

Corona-krisen og praktikpladser
Corona-virussen gør selvsagt ikke situationen bedre. I en aktuel analyse fra Dansk Byggeri frygter man, at antallet af uddannelsesaftaler i 2020 vil falde med op til 7.700 i tilfælde af en langvarig krise. ”Der er en reel risiko for, at bunden går ud af praktikpladsmarkedet”, lyder det fra Dansk Byggeri.

For at alt for mange lærlinge og elever ikke bliver fyret som følge af krisen, har regeringen og arbejdsmarkedets parter for kort tid siden indgået en aftale, der skal sikre, at arbejdsgiverne under visse betingelser kan få kompensation for 90 % af lønnen, hvis de beholder lærlingene.
Hvilken betydning det får for praktikpladssituationen er svært at spå om på nuværende tidspunkt.
———————-
Topfoto: Freeimages

0 0 votes
Article Rating

Om skribenten Bertil Mortensen

Læs alle artikler af Bertil Mortensen
Subscribe
Notify of
guest
1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Diana Paarmann
Diana Paarmann
24/04/2020 9:59

Kunne man lave en lov, der siger, at man for at drive en håndværkerforretning skal tage et antal lærlinge i forhold til forretningens størrelse for at blive godkendt som mester?