For 3 (tre) år siden besluttede et flertal i Folketinget bestående af den daværende socialdemokratiske mindretalsregering sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, at der skulle laves en national handlingsplan mod racisme. Først nu har regeringen fået en plan færdiggjort. Men mens denne har været på vej i årevis, har politikerne udvist mere handlingskraft, når det har drejet sig om at vedtage handlingsplaner mod henholdsvis antisemitisme og racisme mod grønlændere i Danmark.
Hvad indeholder den nationale handlingsplan?
Den består af 36 initiativer med det formål at bekæmpe racisme.
Her følger et udsnit af dem:
En tredjedel af initiativerne vedrører racisme mod grønlændere og er identiske med de initiativer, som en særskilt handlingsplan – offentliggjort i januar – mod racisme mod grønlændere i Danmark indeholder (se senere i denne artikel).
At initiativerne vedrørende Grønlænderne står allerførst i handlingsplanen er nok ikke tilfældigt set i lyset af den aktuelle debat om forholdet mellem Danmark og Grønland og Trumps interesse for Grønland.
Fem af initiativerne drejer sig om via forskellige undersøgelser at få kortlagt omfanget af etnisk diskrimination, og fem af dem har som mål at bibringe børn og unge kendskab til ”demokratiske værdier såsom tolerance, gensidig respekt og åbenhed over for forskellighed”.
To initiativer skal medvirke til at bekæmpe racisme og diskrimination i nattelivet og tre på arbejdsmarkedet.
På boligmarkedet skal der ske en undersøgelse af diskrimination på det private lejemarked, hvor det vurderes, at der kan være særlig risiko for diskrimination, når ansøgere med ikke-danskklingende navne søger bolig her.
I forhold til hadforbrydelser og racistisk motiveret ekstremisme skal der bla ske en styrkelse af politiets kapacitet til at håndtere problemerne. Og så skal omfanget og arten af hadtale ol. på de sociale medier undersøges.
Overordnet er planen præget af ønsket om undersøgelser af og øget viden om racismen i Danmark, men indeholder ikke så mange konkrete initiativer.
Handlingsplanen mod racisme. Hvad er der sket i tre år siden 2022?
At der skulle udarbejdes en handlingsplan mod racisme blev i januar 2022 besluttet af det daværende ”røde” flertal i Folketinget plus Kristendemokraterne. Bortset fra Radikale og Kristendemokraterne var der ingen andre borgerlige partier, som ønskede at få udarbejdet en sådan plan.
Men arbejdet med planen gik – for at sige det mildt – meget langsomt frem, selvom to relevante socialdemokratiske ministre adskillige gange i årenes løb er blevet rykket for planen.
Her er hovedpunkterne i det langsommelige, politiske forløb inden planen i fredags blev offentliggjort:
I marts 2023 stillede Christina Olumeko (Alt) et §20 spørgsmål i Folketinget til justitsminister Peter Hummelgaard (S) om, hvornår ministeren ville indkalde til forhandlinger om den besluttede handlingsplan mod racisme. Han oplyste, at han forventede at kunne lancere planen i løbet af 2023 og forsikrede, at regeringen (SVM-regeringen) ”arbejder videre med planen”.
Det arbejde gik ikke særligt hurtigt, for i november samme år måtte Christina Olumeko (ALT) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) stille endnu et §20 spørgsmål – denne gang til Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), som i mellem tiden havde fået overdraget ansvaret for at udarbejde en handlingsplan – om hvorfor handlingsplanen mod racisme endnu ikke var udarbejdet?
Dybvads svar var, at der havde været en langvarig regeringsdannelse (der dog kun havde varet 1 ½ måned. Red.) og at handlingsplanen var flyttet fra et ministerium til et andet. Det havde givet forsinkelser. ”Men vi er i fuld gang”, og man regner nu med at offentliggøre handlingsplanen i første halvdel af 2024.
Tre måneder senere i marts 2024 forsøgte Alternativet og to grønlandske politikere så at få gang i processen ved at indkalde til et åbent samråd med et spørgsmål til Kaare Dybvad Bek om, hvorfor der stadig ikke var udarbejdet en handlingsplan. Dybvad henviste igen til at planen var overdraget til Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvilket havde givet forsinkelser. Men ”arbejdet ligger ikke stille. Vi befinder os i sidste fase af det. Vi forventer at offentliggøre planen i første halvdel af 2024”, forsikrede han.
Men det varede altså tre år, inden handlingsplanen mod racisme blev lanceret.
Handlingsplanen mod antisemitisme
Anderledes hurtigt er det gået med udarbejde en handlingsplan mod antisemitisme. Et samlet Folketing præsenterede i juni 2024 tolv nye initiativer, som skal styrke indsatsen mod antisemitisme – 9 måneder efter Hamas’ terrorangreb i Israel d. 7. oktober 2023, og efter en periode med voksende antisemitisme i Danmark foranlediget af Israels bombardementer i Gaza-striben med store civile, palæstinensiske tab som følge.
Handlingsplanen indeholder ganske vidtgående indsatser mod antisemitisme. Den giver bla. mulighed for, at politiet i op til 6 måneder kan aktivere en landsdækkende skærpelse af straf, hvis ”en begivenhed medfører en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbillede for så vidt angår hadforbrydelser”. Politiet får også mulighed for at aktivere skærpede straffe i afgrænsede zoner forud for feks. et ”bestemt optog, større religiøst møde eller et andet arrangement”.
Endvidere indeholder handlingsplanen en kortlægning af antisemitismens omfang på de sociale medier. Desuden skal unge lære mere om antisemitisme, bla. ved at der udvikles mere undervisningsmateriale om emnet.
Mere konkret skel der oprettes en økonomisk pulje, som kan bruges til feks. studieture til de tidligere koncentrationslejre, og at – hvilket jo i sig selv er diskriminerende – ”puljemidlerne primært målrettes gymnasieklasser på institutioner med mange elever med lav husstandsindkomst…”.
I det hele taget skal ”elever på gymnasiale uddannelser, der er bosiddende i socialt udsatte områder sikres bedre muligheder for at supplere deres undervisning i Holocaust med studieture”.
Et andet element i handlingsplanen er, at den lægger op til, at der sættes lighedstegn mellem kritik af staten Israel – Israels eksistensberettigelse – og antisemitisme.
Vurdering af handlingsplanen mod antisemitisme
Diskriminationsforsker Mira C. Skadegård fra AAU har i en artikel i Altinget kommenteret handlingsplanen.
Hun understreger, at det er vigtigt at sætte ind mod antisemitismen, men når der manglede en handlingsplan mod racisme generelt og planen mod antisemitisme derved kom stå alene, sender man fra politisk hold et ”signal om, at én minoritetsgruppe fortjener mere beskyttelse end andre”. Hun mener, at ligesom antisemitisme er en form for racisme, er islamfobi det også. Og danske muslimer og ikke-hvide danskere med indvandrerbaggrund udsættes ligeledes for negative udtalelser og mistænkeliggørelse, også fra danske politikere, påpegede hun.
En anden forsker – historiker og dr.phil Lars K. Christensen – stillede i dagbladet Information sig også kritisk overfor visse punkter i handlingsplanen mod antisemitisme. Han fokuserer på det demokratisk betænkelige i, at kritik af staten Israel kan være strafbart: ”…en helt legitim, kritisk debat af en stat og dens politik gøres til noget suspekt og potentielt kriminelt”.
I forhold til den nyligt offentliggjorte nationale handlingsplan mod racisme er planen mod antisemitisme kendetegnet af flere konkrete og vidtrækkende initiativer.
Grønland nu i fokus
Ligesom det er tilfældet med handlingsplanen mod antisemitisme, skulle grønlænderne i Danmark heller ikke vente så længe med at blive omfattet af en handlingsplan mod racisme mod netop dem. I slutningen af januar offentliggjorde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek nemlig i en pressemeddelelse planen.
Ifølge denne plan afsættes der ekstra 35 mio over 4 år til finansiering af 12 initiativer. Bla. skal grønlænderne have ret til grønlandsk pas, der skal indføres obligatorisk undervisning om Grønland, der skal ske en styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark, og der skal laves en undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark.
Handlingsplanens 12 initiativer er nu skrevet ind i den nationale handlingsplan mod racisme.
Hvem er udsat for racisme og religiøst motiverede hadforbrydelser?
At det ikke kun er jøder, som udsættes for hadforbrydelser i Danmark bliver bla. dokumenteret i Rigspolitiets årlige rapporter om omfanget og arten af hadforbrydelser i Danmark.
I rapporten opererer man med tre forskellige typer af hadforbrydelser: Racistisk motiverede, religiøst motiverede og LGBT+ motiverede.
Desværre arbejder Rigspolitiet – ligesom Kaare Dybvad Bek har gjort – heller ikke så hurtigt, for den senest offentliggjorte rapport omhandler 2022 og har selvsagt ikke omfanget af hadforbrydelser efter Hamas’ terrorangreb d. 7. oktober 2023 med. Men den viser følgende billede af registrerede hadforbrydelser fra 2017-22 (tabel 1):
Det fremgår af tabellen, at de racistisk motiverede hadforbrydelser udgør mere en halvdelen af det samlede antal af disse forbrydelser.
Af de religiøst motiverede hadforbrydelser tegner de islamofobiske sig for en større antal end de antisemitiske, men det er – som Rigspolitiet skriver i sin rapport – også forventeligt, da muslimerne er den største religiøse minoritetsgruppe i Danmark og derfor ”modtager flere anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger”.
Med i billedet hører også, at efter Israels bombardementer i Gaza er antallet af antisemitiske hadforbrydelser sandsynligvis vokset. Det Jødiske Samfund har rapporteret, at antallet af antisemitiske ”hændelser” er steget betragteligt siden krigen i Gaza.
Op af syltekrukken
Nu er den nationale handlingsplan mod racisme kommet op af syltekrukken. Det bliver interessant at se, om Kaare Dybvad Beks forventninger til planen bliver indfriet. ”Jeg er sikker på, at planen vil have en positiv indvirkning i kampen mod racisme og udgøre et solidt fundament for indsatsen de næste år”, siger han.
Se også artiklen ”Hadforbrydelser” i Netavisnord fra 18/2-22: https://netavisnord.dk/politik/hadforbrydelser/
——
Hovedfoto ChatGPT
