I slutningen af april tog 4 medlemmer af foreningen Danish Nightingale Foundation på en uges rekognosceringstur til Senegal. Gruppens formål er at lave frivilligt sygeplejearbejde til støtte for civilsamfundet i fattige og kriseramte områder. Turen var foreningens første, og gruppens medlemmer fik masser af indtryk og kontakter, som skal bruges i det videre arbejde.
(Du kan høre mere om Danish Nightingale Foundation på et orienteringsmøde mandag d. 24/6. Se faktaboksen sidst i artiklen)
Første indtryk af Afrika
Vi var fulde af gåpåmod og også noget spændte, da dette var første gang nogen af os skulle til Afrika. Efter en lang rejse på over et døgn, ankom vi til Ziguinchor og vi blev hentet af ADASEC og kørt til Bignona, hvor de havde kontor. Her blev vi hjerteligt modtaget af ”Monsieur le Président” af ADASEC Cherif Boubacar Diatto på hans beskedne kontor – og vores første møde med ”pedallokum”. Vi kørte derefter til hospitalet i Bignona. Et meget beskedent hospital med udstyr der ikke var af nyeste dato.
Men vi skulle længere ud på landet og blev kørt ad støvede og dårlige grusveje til byen Sindian, hvor vi blev indlogeret i den lokale jordmoders hus. Og stor var lettelsen da vi så, at der var træk og slip toilet – formentligt det eneste i byen. Vi syntes måske det var lidt primitivt – vi måtte bl.a. ligge 3 personer i dobbeltsengen – men når man så nogle af de andre hjem, hvor de ofte sov på en madras på gulvet og besørgede i et hul i jorden, ja så skulle vi vist ikke klage. Eftermiddagen gik med officielle besøg hos ”underpræfekten” og en lokal militærbase, der alle gerne ville høre om formålet med vores tur.
Det var vores søde værtinde og jordmoder, der lavede mad til os. Maden blev stort set altid serveret i et stort sølvfad med ris, et stort stykke kød eller fisk i midten og store stykker grønsager omkring. Derefter sad man rundt om og spiste af samme fad. Heldigvis med en ske – tidligere brugte de blot fingrene.
Fødselshjælp
Allerede første aften vi var der, overværede vi en fødsel. Der var ikke så meget pjat der; den fødende lå på en briks uden bøjler til benene, og heldigvis forløb fødslen uden problemer. Det er jo en ret simpel fødeklinik, så de kan ikke klare de store komplikationer. Hun fik den dejligste pige, som de syntes skulle hedde Marianne-Lisa – opkaldt efter de to danske fødselshjælpere;-).
En ting vi bemærkede var, at én af hjælperne bar et barn på ryggen, mens hun assisterede ved fødslen. I det hele taget bærer kvinderne hele tiden de små børn på ryggen, således at de kan udføre det daglige arbejde næsten upåvirket af de små børn.
Sundhedsklinikken i Sindian
Formålet med vores tur var jo at finde ud af, hvordan vi som sygeplejersker kan gøre en forskel i en lille by som Sindian. Derfor havde ADASEC planlagt, at vi skulle besøge forskellige sundhedsklinikker i området. I Sindian, hvor vi boede, var der både en sundhedsklinik og en fødeklinik, da der er omkring 5000 indbyggere i byen.
Sundhedsklinikken blev styret af Mamadou Ndour, som vel egentlig var uddannet sygeplejerske, men som fungerede som læge, sygeplejerske, falckredder og vikarierende jordmoder. Både han og jordmoderen virkede meget kompetente. Deres udfordringer så ud til mest at handle om mangel på udstyr og bedre hygiejne/ forhold. Det hele så meget ramponeret og beskidt ud, og det hjalp heller ikke, at der gik dyr rundt og besørgede.
Et af de problemer, de slås med hernede, er diarre, især hos børn. Når vi var ude at besøge de mindre sundhedsklinikker i området, var forholdene endnu værre. De manglede ofte elektricitet og rindende vand, udover selvfølgelig almindeligt udstyr og medicin.
En anden udfordring de har hernede er infrastrukturen. Hvis vi syntes at vejen fra Bignona til Sindian var dårlig, så var det intet sammenlignet med vejene (hvis man kan kalde dem det) mellem de mindre landsbyer. Når vi blev fragtet rundt i den lokale ambulance – som bestemt også havde set bedre dage – så var det ofte med livet i hænderne. Fremkommeligheden bliver yderligere forværret i regntiden, hvor man nogle gange slet ikke kan komme frem.
Selv om fokusset for vores tur var sundhedsklinikker, besøgte vi også skolerne i Sindian. Her er rigtig mange børn og derfor også mange skoler. Og skal man undervise dem i hygiejne, er det jo også hos børnene, man skal begynde. Vi mødte rigtig mange dejlige og glade børn, selv om de fysiske rammer lader meget tilbage at ønske. På én af skolerne var der slet ikke toilet.
Vi mødte i det hele taget mange glade og imødekommende mennesker. Alle ville gerne hilse på os, og det tog gerne lang tid, når man gik en tur ned i byen. Vi kunne slet ikke få nok af at tage billeder af dem i deres ualmindeligt smukke og farvestrålende tøj – vi blegnede totalt ved siden af.
Vi oplevede hvor stærkt sammenholdet er i et samfund som deres. Her er der ingen ensomme. De bor i små enklaver med deres store familie, såsom brødre og søstre, lige ved siden af. Da én af os fik stjålet sin mobiltelefon, var hele landsbyen i oprør – alle vidste det og ledte efter tyven. De ”gamle koner” nedkaldte forbandelse over den forsmædelige, og vupti 24 timer efter blev mobilen tilbageleveret. Vi var også til Rap-koncert med de unge fra byen og der blev arrangeret fodboldkamp til vores ære. Vi følte os meget velkomne, og selv om vi kun havde været der i 5 dage, føltes det som om vi havde været væk i 3 måneder.
Fremtidigt arbejde
Spørgsmålet er så, om der er brug for hjælp? Vi ser et tydeligt behov, både på klinikkerne og i lokalbefolkningen, fx i skolerne, for at løfte hygiejnestandarden og dermed minimere risikoen for smittespredning. Det er ligeledes også nødvendigt med mere information om rengøring og håndhygiejne på klinikkerne. Vedligeholdelse og rengøring af udstyr og inventar kan blive meget bedre.
Så vi vil kæmpe videre for at få lavet et længerevarende projekt i området, og gøre tanke til handling – for vi er sikre på, at vi kan gøre en forskel.
Danish Nightingale Foundation
Danish Nightingale Foundation er en lille, nystartet, ambitiøs forening, der har som formål at udføre frivilligt arbejde til fordel for civilsamfundet i fattige og kriseramte områder.
Som sygeplejersker ønsker de at højne graden af sundhed ved blandt andet at vidensdele om hygiejne og smittespredning.
Sidst i april tog gruppen på en første rekognosceringstur til Senegal. Gruppen bestod af Lisa Fuglsig Paarmann, Anne Marie (Mie) Thorsen, Gitte Lykkegaard Halse og Marianne Grant. De tre førstnævnte sygeplejersker på afdeling R på Aalborg Sygehus, Marianne Grant er ansat på Randers Handelsgymnasium og fungerer som tolk i fransk.
Danish Nightingale Foundation fik gennem organisationen NGO Karambenor Danmark kontakt til den lokale forening NGO ADASEC i Senegal.
Netavisnord har tidligere bragt et interview med Lisa Paarmann om gruppens start og formål – ”Aalborg-sygeplejersker støtter sygepleje i Senegal”, 17/3 2019.
Danish Nightingale Foundation holder ORIENTERINGSMØDE for interesserede MANDAG d 24/6 klokken 19-21, De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, Aalborg.
Gruppens aktiviteter kan følges på deres facebook-side og deres hjemmeside – www.danishnightingalefoundation.com.
Man kan blive støttemedlem af foreningen – 100 kroner for et år, tilmelding på hjemmesiden
Skriv en kommentar til historien