I en tid, hvor flere og flere børn mistrives og diagnosticeres er der et stigende behov for pædagoger i daginstitutionerne. Men hvordan går det med normeringerne i de nordjyske kommuner, og hvordan ser fremtiden ud for familiernes mulighed for at få deres børn passet af pædagogisk uddannet personale, når søgningen til pædagoguddannelsen er i frit fald? Og vil regeringens nye forslag til en ændring af pædagoguddannelsen få nogen positiv effekt på søgningen?
Normeringerne i vuggestuer og børnehaver
I 2020 vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet at indføre minimumsnormeringer i landets daginstitutioner gældende fra 1. januar 2024.
Loven indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i vuggestuer og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i børnehaver
Det har betydet, at der er kommet tusinde nye ansatte ind i daginstitutionerne, men…. kun få af dem er pædagoger. Alligevel vurderer BUPL overordnet loven om minimumsnormeringer positivt, fordi der fulgte finansiering med fra Folketinget, som har gjort, at der er sat ”en prop i årelange kommunale besparelser på daginstitutionsområdet”, som BUPL har formuleret det.
Hvordan lever daginstitutionerne i de nordjyske kommuner op til målet om minimumsnormeringer?
Svaret på det spørgsmål kan ses i tabellen herunder:
Det ses af tallene, at de nordjyske kommuner næsten alle opfylder lovens normeringskrav – ligesom det er tilfældet i ”Hele andet”.
Men måske sidder nogle forældre og tænker, at netop i den daginstitution, som deres børn går i, er normeringerne ikke i overensstemmelses med loven.
Det er der en forklaring på: Kommunernes Landsforening (KL) har nemlig ønsket, at normeringerne ikke opgøres pr. institution, men pr. kommune. Og det er et synspunkt, regeringspartierne støtter.
Men hos de andre partier, som stemte for loven om minimumsnormeringer er der vrede over den opgørelsesmetode. De siger, at det er løftebrud, fordi det efter deres opfattelse helt klart var meningen, at minimumsnormeringerne skulle gælde pr. institution og ikke pr. kommune.
Manglen på pædagoger
Loven om minimumsnormeringer indeholder som nævnt ikke noget krav om, hvilken type pædagogisk uddannelse de nyansatte i daginstitutionerne skal have. Og det har vist sig, at kun ret få af de nyansatte er uddannede pædagoger. Iflg. BUPL er der alene i 2023 kommet 1.290 ekstra ansatte i daginstitutionerne, men kun 166 af dem er pædagoger.
Den væsentligste årsag hertil er, at der eksisterer en stor mangel på pædagoger. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at 86 % af kommunerne har svært ved at skaffe pædagoger, og 49 % har vanskeligheder med at fastholde dem, der allerede er ansat.
I Nordjylland er andelen af stillingsopslag, der ikke bliver besat, dog ikke så stort som for landet som helhed. De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at i foråret 2024 var andelen af forgæves stillingsopslag efter pædagoger 7 % – svarende til et antal på 60 personer – mens andelen for resten af landet var 17 %.
Hvordan andelen af pædagoger ansat i daginstitutioner fordeler sig på de nordjyske kommuner fremgår af kortet herunder:
Det fremgår af figuren, at pædagogandelen hos de nordjyske kommuner ligger mellem 53 % (Thisted) og 66 % (Aalborg) (Læsø undtaget). Da andelen på landsplan er 52 %, må pædagogdækningen i de nordjyske kommuner betegnes som relativ høj.
Søgningen til pædagoguddannelsen i frit fald
Men søgningen og optaget til de fire store velfærdsuddannelser – pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere – har i flere år været faldende, som det fremgår af diagrammet herunder:
Samlet set for de fire uddannelser er optagelsestallet fra 2020 til 2024 faldet med 22 % Pædagoguddannelsen har i denne periode det største fald af de fire uddannelser, nemlig 27 % – fra 4.955 studerende til 3.645 og alene med 8 % fra 2023 til 2024 – altså det seneste år.
Det betyder bla., at der vil mangle pædagoger i fremtiden. Hvor mange der sandsynligvis bliver tale om, vender vi tilbage til sidst i artiklen.
Hvordan – eller kan? – nedgangen i ansøgertallet til professionsuddannelserne vendes?
For nyligt kom regeringen – endeligt vil mange sige – med et forslag til en reform af professionsuddannelserne, herunder også pædagoguddannelsen. Regeringen kalder udspillet ”Forberedt på fremtiden VI” og betegner selv forslaget som et ”markant kvalitetsløft” af professionsuddannelserne.
Iflg. forslaget skal der afsættes 2,1 mia til at styrke uddannelserne (det fremgår ikke, hvor stort beløb, der er tiltænkt pædagoguddannelsen) – men….. midlerne vil først være fuldt udfaset fra 2032.
Og så skal de også deles i et eller andet – pt ukendt – forhold med nogle erhvervsrettede, videregående uddannelser.
Desuden er der ikke tale om ”nye penge”. Kun 600 mio af de 2,1 mia skal tages fra det såkaldte ”råderum”, mens resten tages fra SU, efteruddannelsesmidler til folkeskolelærere og en ændring af taxameterordningen.
En del af de 2,1 mia skal bruges til at opgradere uddannelsen ved at indføre flere undervisningstimer, forbedre vejledningen af de studerende, indføre mere praksisbaseret undervisning og give større mulighed for efteruddannelse.
Men nogle af tiltagene har jo et længere tidsperspektiv og vil næppe på kort sigt betyde en større søgning og optag af studerende på uddannelserne.
Et andet kritikpunkt af forslaget er, at længden på de fleste af velfærdsuddannelserne skal forkortes med 3 måneder fra 3 ½ år til 3 ¼ år. Det gælder også pædagoguddannelsen. Et tiltag som mange naturligt nok har svært ved at se skulle kunne forbedre kvaliteten af uddannelserne og dermed også gøre den mere attraktiv at søge ind på.
Et tredje kritikpunkt er, at optagelseskriterierne for uddannelserne skal gøres mindre stramme. I dag skal man have 3-årig studentereksamen for at bliver optaget, men hvis – eller rettere når – den reform af ungdomsuddannelserne, som regeringen har foreslået, er vedtaget, kan man nemlig blive optaget på pædagoguddannelsen, hvis man har gennemført blot de to første år på den nye epx-uddannelse, som regeringen i sit nylige forslag om ændringen af ungdomsuddannelserne foreslår indført.
Det er udtryk for en klar nedprioritering af pædagoguddannelsen, fordi optagelseskravet til de øvrige velfærdsuddannelser er en treårig – og altså ikke toårig – epx-eksamen.
Spørgsmålet er også, om man efter kun 2 år på epx har opnået den nødvendige modenhed til at påbegynde en pædagoguddannelse og allerede som 17-årig kan fungere i praktikperioderne ude i institutionerne med undertiden nogle svære samtaler med forældre og børn.
Dertil kommer, at man for at komme ind på epx, blot skal have 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Karakterkravet til optagelse på gymnasiet er i dag en gennemsnitskarakter på 5 fra folkeskolen – et krav som regeringen endda foreslår hævet til 6. Derfor er frygten, at epx-eleverne ikke vil have de nødvendige, faglige forudsætninger for at klare en pædagoguddannelse.
Formanden for BUPL, Elisa Rimpler, formulerer kritikken af regeringsforslaget således: ”Vi løser ikke pædagogmanglen, ved at gøre det lettere at blive pædagog. Tværtimod har vi brug for en uddannelse, som nyder stor prestige og er et attraktivt valg. Og det opnår man ganske enkelt ikke ved at gøre den til en andenrangsprofessionsuddannelse, som ikke har samme adgangskrav som de andre professionsuddannelser, vi normalt sammenligner os med”.
Ændring af universitetsuddannelserne
Regeringen vil efter en aftale indgået i sommeren 2023 med SF, Danmarksdemokraterne, LA og Konservative ændre universitetsuddannelserne ved at forkorte nogle af kandidatuddannelserne og afskaffe andre – eller mao. formindske antallet af studiepladser.
En af begrundelserne for ændringerne er, at regeringen har en forventning eller måske snarere et håb om at skubbe flere studerende over i velfærdsuddannelserne, når mulighederne for en universitetsuddannelse hos de unge begrænses.
Det er i øvrigt en logik og tankegang hos regeringen, som også afspejles i planerne om at ændre ungdomsuddannelserne, bla. ved hæve karakterkravet til gymnasiet fra 5 til 6 for at få flere til at tage feks. en erhvervsuddannelse.
Men der er ingen garanti for, at de afviste universitetsstuderende vil søge en af velfærdsuddannelserne som alternativ, hvilket uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) da også har erkendt.
Mere i lønningsposen til pædagogerne
Et andet forsøg på at gøre det mere attraktivt at blive pædagog har været at hæve pædagoglønningerne ekstraordinært – udover de opnåede lønstigninger ved forårets overenskomstforhandlinger. Det blev vedtaget ved trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i december 2023.
Her var pædagogerne en af de faggrupper, som fik et ekstra lønløft på 1.800 kroner brutto om måneden med fuld virkning fra 2026. Det betyder ifølge BUPL en samlet gennemsnitlig lønstigning på 5000 kr. fra de nuværende 39.200 kr. til 44.300 inkl. pension.
Spørgsmålet er, hvor meget en lønstigning på 1.800 kr. om måneden før skat vil betyde for lysten til at blive pædagog.
Men at lønnen spiller en rolle bekræftes af en undersøgelsen som EVA – Danmarks Evalueringsinstitut – lavede i 2023. Her spurgte EVA 3000 unge, som i 2021 og 2022 havde overvejet at søge ind på en af de fire store velfærdsuddannelser, men som endte med at vælge den fra, hvad årsagen til deres ”nej” til uddannelsen var. Her svarede 52 % af dem, at der havde overvejet at blive netop pædagog, at de alligevel ikke havde søgt, fordi pædagoglønnen er for lav.
Fremtiden? Ligningens ubekendte
Indførelsen af minimumsnormeringerne og lønløftet til pædagogerne er et skridt på vejen. Men tilbage står, at man i hver fald på kortere sigt alligevel vil have store problemer med rekrutteringen til pædagoguddannelsen, og dermed også vanskeligheder ved at sikre en tilstrækkelig andel af pædagoger i daginstitutionerne.
På længere sigt er der også en ubekendt i ligningen, nemlig den faldende fødselshyppighed, som – hvis den fortsætter med at være lav eller måske endda falde yderligere – vil mindske behovet for pædagoger pga. et lavere antal af børn i daginstitutionsalderen end hidtil forventet.
Finansministeriet har for nyligt lavet en fremskrivning – der viser, at en forventet pædagogmangel i 2035 vil blive forvandlet til et overskud af pædagoger pga. faldet i fertilitetsraten. Ifølge disse beregninger vil der imidlertid ikke blive færre børn blandt de 0-6 årige, men en lavere stigning i antallet. Det vil betyde, at stigningen i efterspørgslen efter pædagoger også vil bliver formindsket.
Men ministeriet angiver selv, at beregningerne er ”forbundet med stor usikkerhed”.
Så der vil efter al sandsynlighed også i fremtiden være behov for mange flere pædagoger.
——
Hovedfoto: BUPL-formand Elisa Rimpler forud for trepartsforhandlingernes sættemøde i Finansministeriet, 27. oktober 2023. Fotograf: Jeppe Carlsen.
