Deltagelsesdemokratiet har det godt – senest bevist gennem den omfattende borgerdeltagelse i diskussionen om den tredje limfjordsforbindelse. I det daglige arbejder ikke mindst de 48 samråd i Aalborg Kommune med stort engagement. Men hvad er et samråd? Hvordan arbejder de? Og hvilke visioner har Midtbyens Samråd i Aalborg Kommune for Aalborgs fremtid? Det fortæller Jørgen B. Andersen og Jørgen Pyndt fra Midtbyens Samråd om i denne artikel.
Inden vi går nærmere ind i en beskrivelse af, hvad Midtbyens Samråd i Aalborg arbejder med og løbende engagerer sig i, så lad os lige få på plads, hvad et samråd egentlig er, formelt set. Den forklaring får vi på Aalborg kommunes hjemmeside, hvor definitionen lyder sådan:
”Ideen med samråd er at løse opgaver i flok, som de enkelte foreninger og andre aktører ikke kan løfte alene. Samrådene fungerer som et talerør for lokalsamfund og skaber udvikling i disse.
Et samråd er et samarbejde mellem foreninger, klubber og offentlige institutioner. Sammensætningen er meget forskellig i de forskellige samråd, men det er et krav, at de netop bygger på tanken om, at alle foreninger, klubber og institutioner i et lokalområde har mulighed for at deltage”.
Der er 48 samråd i den vidtstrakte Aalborg kommune, og det siger sig selv, at der er meget stor forskel på den måde, de fungerer på. Det er helt anderledes at arbejde i et samråd som et lille og homogent landsbysamfund som Kongerslev i det østlige Himmerland og så Aalborg midtby, som er et meget spraglet sammensat område med mange forskellige interesser. Fælles for alle samråd er dog, at de hver især bestræber sig på et gøre betingelserne for hverdagslivet i netop deres område så gunstige som overhovedet muligt. Det gør vi også i Midtbyens Samråd!
Hvem er vi?
Midtbyens Samråd dækker et geografisk område, der går fra havnefronten, Vesterbro, Kong Chr. Allé, Østre Allé og Sønderbro – med to tilføjelser på den anden side af Vesterbro, nemlig området omkring Sygehus Nord og Spritfabrikken, som de kommunale myndigheder gerne ser, at også Midtbyens Samråd engagerer sig i.
Samrådet består af Jane Strube, Malene Verdier, Tanja Miller, Jørgen B. Andersen (formand), Jens Boelsmand, Daniel Nyboe Andersen, Søren Thuesen, Ali Hassan og Jørgen Pyndt (næstformand) med Sophie Nordentoft og H.P. Beck som suppleanter.

Bortset fra en fælles interesse for at arbejde med og engagere sig levende i forholdene i centrum af Aalborg, så er medlemmernes udgangspunkt for det frivillige arbejde vidt forskelligt. Og selvom nogle af medlemmerne har været eller stadig er engageret i kommunalpolitik, så bestræber vi os på ikke at være en kopi af det store byråd. Det udelukker ikke, at debatten ofte er præget af vidt forskellige holdninger, men vi gør en dyd ud af at træffe beslutningerne dér, hvor tilslutningen er størst.
De forskellige udgangspunkter gør, at det kan være svært at opnå enighed i store sager med politisk bevågenhed. Det gælder f.eks. den 3. limfjordsforbindelse vest om Aalborg. Her udtaler samrådet sig ikke samlet, men de enkelte medlemmer har naturligvis lov til at udtrykke egne holdninger.
Hvad arbejder vi med?
Groft sagt kan man sige, at der ikke er grænser for, hvad samrådet arbejder med, men overordnet drejer det sig om følgende områder: Fysisk planlægning, herunder trafik, byens butiks-og erhvervsliv, byfornyelse og udsatte grupper – og så en masse ting, som ikke umiddelbart kan puttes i nogle af disse kasser.
Af aktuelle sager, som følges tæt, kan vi opliste en lang række:
Fra Nytorv til Nordkraft
Besøgende i Aalborg vil ved selvsyn kunne konstatere, at Nytorv, byens centrale plads, er under voldsom forvandling, og på resten af strækningen ned til Kulturcenter Nordkraft vil der i de kommende måneder ske en række fysiske forbedringer. Når arbejdet er færdigt, så vil Nytorv fremstå som et attraktivt byrum uden tung bustrafik og privatbiler, og det vil – sammen med resten af strækningen ned til det gamle kraftværk – udgøre en fornem akse i midtbyen.

Bredgade Torv
En anden af byens centrale pladser i gågademiljøet har været i søgelyset, fordi to gamle bygninger skal nedrives og erstattes af nybyggeri. Samrådet gik sammen med andre interessenter i området, bl.a. menighedsrådet ved Vor Frue Kirke, i indsigelser mod et alt for dominerende byggeri. Det er nu beskåret i omfang. Vi venter spændt på den videre proces og det færdige resultat.
Frederikstorv og Danmarksgade
Samrådet har været meget aktivt i arbejdet med at omdanne det centrale Frederikstorv fra en anonym parkeringsplads til et attraktivt byrum. Vi er slet ikke i mål, men der er små skridt i den rigtige retning. I tilknytning til dette projekt har vi også engageret os i de protester, som beboerne i Danmarksgade er gået sammen om mod den tunge bybustrafik i den smalle gade. Vi peger på, at bybusserne hurtigst muligt skal væk og i stedet køre i Jyllandsgade.

Kennedys Plads
Også her er der voldsomme ændringer i gang som følge af +bus-projektets gennemførelse. Vi følger tæt med.
Cykelstier
Samrådet har konstateret, at i takt med, at det enorme +bus-projekt rulles ud, så er man tilsyneladende slet ikke opmærksom på de svage trafikanter. Særlig cyklisterne ser ud til at gå en usikker fremtid i møde. Der er ikke projekteret cykelstier på hverken Boulevarden eller i Vingaardsgade, ligesom den tidligere så højt prioriterede cykelsti i Danmarksgade er forsvundet. Vi presser på overfor forvaltningen og politikerne for at få cykelstierne højere op på prioritetslisten.
Socialt udsatte
En by som Aalborg vil altid have et vist kontingent af hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte. Dem har samrådet interesseret sig for lige fra starten, og vi er i samarbejde med de relevante kommunale forvaltninger og politiet om løsningsmodeller, ligesom vi har taget initiativ til en forskningsbaseret kortlægning af problemet.
Samrådet har aktivt støttet såkaldte ”helleløsninger” – altså steder og områder i byen, hvor de socialt udsatte grupper kunne være på egne præmisser – men succesen har været ret begrænset. Vi arbejder ufortrødent videre med området, fordi det er magtpåliggende for os at bidrage til løsninger, som er til gavn for både de forretnings- og erhvervsdrivende, de fastboende og de udsatte. Vi skal alle være her i gensidig respekt.
Sygehus Nord og Spritten
To store projekter, som samrådet har engageret sig i. Området omkring Sygehus Nord kan blive et nyt centrum for vestbyen med den karakteristiske og atmosfærefyldte Reberbansgade som gennemgående strøg. Hvis man bevarer de gamle, smukke og karakteristiske gule sygehusbygninger, så kan de blive en fremragende ramme om et miljø med torvehandel, cafeer, små forretninger etc. Hvad der skal ske med den store himmelstræbende sygehusbygning, er uafklaret. Der er spændende forslag til fremtidig anvendelse fra bl.a. arkitektstuderende, mens andre helst ser bygningen jævnet med jorden. Midtbyens Samråd ser den fremtidige anvendelse af det centrale område som så vigtig, at vi har nedsat en gruppe til at følge udviklingen tæt.

Realiseringen af det store projekt med omdannelsen af den gamle spritfabrik til et nutidigt og attraktivt område med boliger, kulturtilbud, kunsthåndværk og det opsigtsvækkende kunstværk Cloud City er allerede i fuld gang. Samrådet har store forventninger til områdets tiltrækningskraft for Aalborg og hele landsdelen. På ét punkt er vi dog rimeligt faste i holdningen: Vi ser meget nødigt og helst ikke, at dele af det grønne område Fjordmarken inddrages til P-formål.
Det politiske
I Midtbyens Samråd er vi glade for den åbenhed og respekt, vi har mødt i det politiske beslutningsmiljø. Samrådet bliver ofte inviteret til orienteringer og høringer, og der er også god og tæt kontakt til embedsværket i specielt by-og landskabsforvaltningen. Vi er naturligvis ikke altid enige i de beslutninger, der træffes, og vi ytrer os ofte kritisk og presser på, hvis ting går i stå eller udvikler sig i en forkert retning. Men grundlæggende er vi glade for den respekt, vi møder.
På det politiske område søger vi også aktivt for at bidrage til debatten. Vi arrangerede en stor høring med alle parties spidskandidater forud for seneste kommunalvalg – og vi gør det igen i november.
Hjemmeside og medier
Som så mange andre foreninger og råd har vi problemer med at trænge igennem til offentligheden. Vi har en hjemmeside, hvor interesserede kan følge med i de sager, vi beskæftiger os med og også læse beslutningsreferater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger – og så kan man naturligvis også deltage i den løbende debat.
Vi gør også meget ud af at gøre os synlige i medierne, ikke mindst Nordjyske, og vi udsender jævnligt pressemeddelelser. Vi synes, vi ofte er synlige i medierne. Men alt kan selvfølgelig blive endnu bedre.
———————-
Topfoto: Rahbek Media. Unsplash
Kære Jørgen B Andersen. – Er du nu helt sikker på at det er bevist, at deltagelsesdemokratiet har det godt, som du skriver i din indledning.
“ Jørgen B. Andersen
Deltagelsesdemokratiet har det godt – senest bevist gennem den omfattende borgerdeltagelse i diskussionen om den tredje limfjordsforbindelse.”.
Deltagelsesdemokrati handler vel om at engagere borgerne ved at give dem indflydelse?
Synes du virkelig, at vi har deltagelsesdemokrati, når beslutningen om den 3.Limfjordsforbindelse er taget, før borgerne er hørt. ?
Med venlig hilsen
Cand mag i samfundsfag og dansk
Jørgen Stoch Jensen