Når man beskriver større kulturprojekter og her især udviklingen af dem er man alt for ofte tilbøjelig til kun i mindre grad at komme ind på, hvordan de forskellige faser er forløbet undervejs i processen. I stedet forholder man sig til det, man umiddelbart kan se, nemlig resultatet suppleret med en omtale af ideen til det og formålet med at sætte det i værk. Hvis eksterne fondsmidler har været en del af finansieringen, bliver det sikkert også fremhævet.
Hvis man skal kunne forstå, hvad der skal til for at gennemføre udviklingsprojekter af væsentlig betydning, som man kan sige, at det er tilfældet med SMK Thy og Naturlandsbyen på Doverodde, er det absolut nødvendigt at dykke ned i det, der er gået forud og undervejs. Ved at gøre det, kan man få adgang til den videns- og erfaringsmængde, der kan ses som en slags konglomerat af tankegods, ønsker og drømme, samarbejder og udviklingsprocesser. Det er i dette sammensatte kulturstof, at den egentlige forståelse af kulturprojekter, og specifikt deres udvikling gemmer sig. Her vil der så tegne sig et billede af et komplekst procesforløb, som har strakt sig over en periode på mere end 15 år og fordi meget af den eksisterende kultur i form af forskellige aktiviteter, der foregik adskilt fra hinanden først et stykke inde i perioden på de femten år i mere optimeret og elaboreret form naturligt føjede sig sammen indenfor de to projekter SMK Thy og Naturlandsbyen. Stedet er blevet til en destination, hvor kunst, kulturhistorie og natur nu griber mere synligt ind i hinanden. Et udtryk Reilulf Ramstad fra Reiulf Ramstad Arkitekter omtalte det færdige resultat som (firmaet vandt arkitekkonkurrencen om SMK Thy).
Vi vil forsøge at beskrive dette, som man således kunne kalde den oversete historie bag tilblivelsen af SMK Thy og Naturlandsbyen. Artiklens stof baserer sig på et interview med Karen Louise Erichsen (daværende chef for Kultur og Fritid i Thisted Kommune), der har været dybt involveret i projektet.
De første ideer og tilløb i de tidlige 2010’ere
Ifølge Karen Louise Erichsen opstod der i denne periode en tanke om at få etablerede institutioner til at generere indhold og have en præsens i området, og den tanke kom til at fylde en del i de snakke, der foregik i kulturmiljøet. Især kunstforeningen var meget optaget af muligheden for via Statens Kunstfond at få værker i deponi. Det er måske et af de første kim til at få etableret SMK Thy.
Men det bliver ved snak i flere år. Som Karen Louise Erichsen formulerer det: ”Det bliver sådan lidt uforankret. Man ser nogle potentialer, man drømmer, man har nogle ideer”.
Nogenlunde samtidig laver Thisted Kommune en ny kulturplan med fokus på stedbundne kvaliteter og de få kulturarvsmiljøer, man har indenfor kommunegrænsen, såsom Hanstholm og Lodbjerg Fyr (synet på de stedbundne kvaliteters betydning var i sit ophav resultatet af det første store fondsstøttede projekt i Thisted Kommune: Mulighedernes land støttet af Realdania).
Dette er ikke bare endnu et kim, men repræsenterer tillige et meget afgørende perspektiv på, hvordan skal forstå og gribe udvikling af kulturlivet an på.
Kulturplanen understøtter ligesom det netop nævnte projekt Mulighedernes Land med sine fokuspunkter til, at man i det videre arbejde kommer til at gå ad to ikke gensidigt forbundne spor. Det ene kommer længere henne til at handle om at få en filial af SMK etableret på Doverodde, mens det andet med afsæt i Nationalpark Thy/Besøgscentret i Vorupør og Cold Hawais aktiviteter kommer til at føre til opførelsen af Naturlandsbyen. Som det vil fremgå af den følgende uddybning sker der en del forskellige ting, som enten samler sig om det ene eller andet spor, men stadig uden en samlende ide om et overordnet projekt. Narrativet omkring de to spor viser i tilbageblik, at deres udviklinger på ingen måde har fulgt en lineær kurs, men at alt, hvad der er indgået af aktiviteter, personer, tanker og analyser ikke har kunnet undværes.
SMK sporet fra 2010’erne og frem
De første skridt
Det der får sat skub i ønsket om få en statslig kunstinstitution forankret udløses af forskellige initiativer. Her kan man fremhæve, at Thisteds nuværende borgmester Niels Jørgen Pedersen forsøger at række ud til SMK i København for at få et samarbejde etableret omkring en herregård, han har erhvervet, men dette projekt falder til jorden. Denne tankegang finder måske også inspiration i, at der i de samme år rundt om i verden opleves en tendens til, at store museer lavede udflytninger og skabte mindre afdelinger ud fra deres moderskib.
Parantetisk bør det nævnes, at Niels Jørgen Pedersen senere bliver en særdeles central person i realiseringen af SMK Thy i sin egenskab af formand for styregruppen, da det samlede projekr bliver sat på skinner. Turistbureauet følger senere op med en ny henvendelse til SMK om at bruge området omkring Doverodde Købmandsgaard, ligesom der både lokalt og landspolitisk laves benarbejde for at fremme interesse for ideen.
Ingen af disse initiativer er udtryk for nogen samlet og koordineret strategi, men vidner om en rettethed i tiden, og de er med til at gøde jorden for det, der følger.
Fra 2016 begynder der at ske noget mere retningsgivende, idet Thisted Kommune, Doverodde købmandsgård, Turistbureauet og SMK i København forsøger at undersøge mulighederne for et formaliseret samarbejde nærmere. Kan man nå frem til noget, der kunne minde om en fælles mission på et fagligt, praktisk og økonomisk grundlag? Det var en noget speciel situation man stod i ved at skulle opbygge et samarbejde mellem en kommune og en statslig institution, hvilket ikke var lige til. I den forbindelse blev de første tekniske undersøgelser foretaget af den eksisterende pakhusbygning fra 1854, som var tiltænkt at skulle bruges til etableringen af SMK Thy. Undersøgelsen skulle afklare, hvorvidt bygningen kunne matche de forudsætninger, der ifølge SMK skulle være tilstede for at drive udstillingsaktiviteter på deres niveau. Man kan af disse tiltag godt aflæse den alvor og viljesbestemthed, som hos de involverede parter har drevet projekttankerne fremad på det tidspunkt. Man tog også skridtet til at søge fundraisingsmidler til at komme videre.
Doveroddes stedbundne potentialer – formet af naturens gang, erhvervs- og kulturhistorie
I følge Karen Louise Erichsen er Doverodde som geografisk lokalitet så indlejret i naturen. Alt er i markant forstand præget af isens gøren og laden. Landskabet er så at sige skabt af is og vand. Af dette udsagn fremgår det, at hun nok altid har betragtet dette sted som særegent og skabt til noget større. Som lokal boende virker hun selv så indlejret i stedet og har en rigtig god fornemmelse for dets stedbundne kvaliteter og potentialer. Og hun har historien med sig på sin side. I mange år har stedet fungeret dels som et aktivt korn- og foderstofsmiljø og dels som afskibningssted for andet gods ad søvejen. Tættere på i dag og fra omkring 1990’erne har stedet været omdrejningspunkt for kunst, kultur, fritidsaktiviteter og et righoldigt foreningsliv, ligesom der også har været et spisested brugt til mange forskellige festlige formål. Ad disse mange veje synes der at være skabt en naturlig interesse for, at Doverodde og området med Købmandsgården og siloen var et tilhørssted for kunst og kultur.
Naturlandsby sporet – fokus på trædestensfilosofien og stedbundne kvaliteter
Nationalpark Thy, etableret i 2008 som den første af sin art i Danmark, kom i løbet af 2010’erne sammen med kulturarvsmiljøerne Hanstholm og Lodbjerg Fyr til at indgå i et fælles projekt, der byggede på trædestensfilsofien, hvor tanken om at udvikle kulturlivet baserede sig på stedbundne kvaliteter. Disse tankegange havde da allerede vundet indpas, men blev nu operationaliseret i en konkret formålsrettet form.
I 2021 søgte man ad samme vej at optimere brugen af Nationalpark Thy, da man etablerede Nationalparkcentret i den i forvejen meget elskede og besøgte fiskerby Vorupør. Det, at man via dette besøgscenter begyndte at formidle information om nationalparken ud fra et kendt sted, noget forankret, og hvor de besøgende oplevede en form for ejerskab, gjorde at man kunne optimere disse stedbundne kvaliteter og benytte dem som en slags trædesten til at højne brugen og oplevelsen af stedet ved at lave aktiviteter og anlægge ruter videre ud i nationalparkens områder og få folk til at benytte sig af de nye muligheder. Gevinsten blev desuden, at man som bruger af stedet fik øget sin opmærksomhed overfor stedets muligheder.
Både trædestensfilosofien og tanken om at optimere stedbundne kvaliteter får en mere aktiv og dynamiserende rolle videre frem i udviklingen af området, hvor Naturlandsbyen blev opført.
Et andet skridt taget fra en anden lokalitet med meget stedbunden kvalitet var kystbyen Klitmøller, bedre kendt som Cold Hawaii, et paradis for surfersporten. Skabt og drevet af ildsjæle fra Thy. Her spurgte man i kultur- og fritidsforvaltningen ind til, hvad potentialet for vandsport kunne være i forhold til fjordsiden – og her specifikt også fjordområdet omkring Doverodde. Man iværksatte derfor en potentialeanalyse, som i 2016 blev omsat til projektet Cold Hawaii Inland:
”I et historisk perspektiv er det en spændende udvikling, for hvor hav og fjord i århundreder har været thyboernes primære fødekilde, transportvej og arbejdsplads, er vandet de sidste 20 – 30 år i højere og højere grad også blevet thyboernes – og turisternes – legeplads. Med Cold Hawaii Inland vil Thisted Kommune udvikle den legeplads og de naturoplevelser, der knytter sig til vandet i hele kommunen og dermed bidrage til den livskvalitet, man som thybo oplever ved at have natur og rekreative muligheder lige uden for døren. Helt konkret kobler Cold Hawaii Inland Vesterhavets mange aktiviteter via Vandet Sø til de mere rolige vande i Limfjorden ….”. (https://www.thisted.dk/service-and-selvbetjening/kultur-and-fritid/projekter/cold-hawaii-inland)
”Cold Hawaii Inland er et unikt projekt, der i sin vision kan kaldes ”en sprængt idrætshal”. Cold Hawaii Inland løfter taget af den klassiske idrætshal og spreder aktiviteterne ud langs kysten. Halgulvet består af sand og vand, og på den måde opstår en outdoor idrætshal, der som en margueritrute i Thy skaber sammenhæng mellem vandaktiviteter og spots for en meget bred brugergruppe: vandsportsentusiaster, børnefamilier på tur, nysgerrige forbipasserende og turister for at nævne nogle.” (https://www.thisted.dk/service-and-selvbetjening/kultur-and-fritid/projekter/cold-hawaii-inland)
Potentialeanalysen var i meget høj grad rettet mod det Karen Louise Erichsen kalder ”det uorganiserede fritidsliv på indersiden af fjorden”. Man var fokuseret på at få en dybere forståelse på de enkle miljøer, blive klogere på deres behov før, under og efter deres aktiviteter. I mange år har der ikke i Thisted kommune, uddyber Karen Louise Erichsen, været nogen særlig bevågenhed på det uorganiserede fritidsliv, og det har nok været en generel tendens over hele landet, og de fleste fritidsmidler er derfor bevilliget til aktviteter i 20-40 hallerne med de traditionelle sportsgrene. Samtaler med brugerne af området på Doverodde viste, at det var et godt sted for kano- og kajaksejlads. Der er tale om et lavvandet område med en smuk og varieret kyststrækning, hvor man hele tiden har noget for øjet. På det her tidspunkt var der ikke noget formelt kano- og kajakmiljø. Dog brugte kommunens natur- og fritidsvejledere stedet i forhold til områdets skoleklasser.
Doverodde som geografisk lokalitet er et gammelt fiskerleje med årelang tradition for bådebyggeri og har fungeret som samlingssted for alskens bådefolk og forskellige former for sejlads, men det er samtidig et område, som emmer af et stærkt lokalt engagement i det, der var mulighed for at udvikle på Doverodde. Her tænkes specifikt på de mange særdeles aktive foreninger på Doverodde. Sammen med Thisted Kommune og SMK er de med til med hjælp fra DGI at få gennemført potentialeanalysen af Doverodde
Det meget stærke brugerperspektiv i potentialeanalysen får eksponeret nogle afgørende stedbundne kvaliteter at gå videre med og optimere. Det gør man ved at anskue det ud fra brugerne og stedets egenart, som man er i absolut synk med. De mange foreninger i området, herunder Købmandsgårdens Venner, Neessund Vikingeskibslaug og Sydthy Bådelaug, kommer til at spille en meget stor rolle i det efterfølgende forløb. Og viljen blandt de etablerede foreninger til at se mulighederne og tænke og ville nyt har været fuldstændig afgørende for den endelige udformning og forankring af projektet lokalt. Projektet bliver til i byens hjerte, og derfor har det været altafgørende, at der har været så stor opbakning og vilje til at medskabe lokalt.
De to projekter tænkes sammen – mange strømme mødes i en og samme bestræbelse
Året 2018 synes at være det tidspunkt, hvor de forskellige tiltag begynder at samle sig til en helhed. Først og nok så afgørende er det, at SMK og Thisted Kommune får en aftale på plads, og det baner vejen for en fireårig finanslovsbevilling, der sikrer en basisdrift af SMK i Thy. Dvs. at SMK kan afholde udstillinger i de tre efterføgende år bakket op af debatter, omvisninger, værkstedsaktiviteter og undervisningsforløb. Alt afviklet med udgangspunkt i den gamle pakhusbygning. Næste vigtige step består i, at A.P. Møller Fonden fatter eksplicit interesse for, at SMK etablerer en filial på Doverodde. Der blev givet en generøs bevilling på 37,5 mio. kr. En bevilling, der senere blev hævet til op til 47,5 mio. kr. da krigen i Ukraine brød ud, hvilket gav stor usikkerhed i forhold til økonomien
Som vi i en tidligere artikel har beskrevet opfyldte det gamle pakhus ikke kravene til at kunne fungere som udstillingssted. Man måtte nedrive og genopføre den med brug af de gamle materialer som sten, tegl og træ.
I denne fase bliver man blandt beslutningstagerne opmærksom på helheden på tværs af de to spor (SMK Thy og Naturlandsbyen). Altså hvordan man i den endelige udformning af hele området kan få fritidsaktiviteterne og det som Cold Hawai Inland medfører omkring fjorden til at gå i synergi med det man agter at skabe omkring SMK Thy, Doverodde Købmandsgård og siloen.
Med andre ord ser man en fornuft i at få et samlet koncept ud fra de to separate projekter. Dette skrives ind i det materiale, der bliver grundlaget for den følgende arkitektkonkurrence.
Det vinderforslag, som det dansk-norske arkitektfirma Reiulf Ramstad udarbejder, får med sin opfattelse af stedet Doverodde som et bysamfund samlet det hele. Bestående af det, de vælger at kalde Naturlandsbyen, der omfatter: frilufts- og fjordaktiviteter ( bla. byggeri af både og vikingeskibe) med tilføjelse af en velkomstbygning som bindeled til købmandsgården (tænkt som en understøttende funktion for SMK Thy), selve udstillingsbygningen og endelig siloen. I sin færdige realisering kan man sige, at de spredte bygninger taler sammen og får hos brugeren af stedet skabt en oplevelse af helhed.
Dette arkitektoniske greb med Naturlandsbyen og konceptet med Doverodde tænkt som et bysamfund blev grundlaget for, at Nordea-fonden donerede godt 55 millioner til etablering af Naturlandsbyen og til at dække driftsudgifter for de første fem år.
Foto: Naturlandsbyen
Afrunding – hvorfor lykkedes man med dette komplekse projekt?
Det er meget oplagt at stille ovennævnte spørgsmål. Følgende udsagn fra Karen Louise Erichsen kunne være en del af svaret: ”Der har været en drevethed og tålmodighed.. Man har brændt for sagen, man har haft en mission for at få projektet til at manifestere sig”. Blandt andet har Thisted Kommunes skiftende kommunalbestyrelser været indstillet på at videreføre projektet på tværs af perioder og sikret, at der har stået de nødvendige midler på en investeringskonto til projektet. Igennem hele perioden har der således ikke været én eneste politiker i kommunalbestyrelsen, der har stemt imod projektet, når det har været til politisk behandling, hvilket vidner om en stor og vedvarende politisk opbakning.
Der har desuden hele vejen rundt været en vilje til at samarbejde omkring de to spor og vise hinanden den fornødne tillid og åbenhed i forhold til at få udviklingen til at fortsætte fremad – det gælder for brugernes, foreningernes og beslutningstagernes vedkommende.
Man fik undervejs skabt en velfungerende organisation til at få de to projekter i mål. At man nu står med noget mere end dem, fordi de arkitektonisk er blevet til det, man kan kalde Doverodde Bysamfund er i høj grad resultatet af, at der har været et stærkt værdifællesskab mellem Thisted Kommune og Reiulf Ramstad Arkitekter baseret på en kongenial forståelse af stedets betydning. Kommunens mangeårige arbejde med stedbundne kvaliteter og det, at arkitektfirmaet lader deres arkitektkoncepter udspringe af deres evne til at lytte til stedet og forstå det er to tilgange, som har befrugtet hinanden så smukt i Doverodde.
Karen Louise Erichsen nævnte i vores interview med hende, at Reiulf Ramstad og arkitekt Per Fischer (fra Reiulf Ramstad Arkitekters kontor i Århus): ”havde drevet hele vores forståelse af Doverodde. (…) og at de løftede styregruppens rammesætning og den forståelse, vi havde af projektets potentiale.” og at de kunne gøre det, fordi de allerede meget tidligt havde set muligheden for at transformere Doverodde til en destination, hvor kunst, kultur og natur kunne forenes.
Omvendt kan man sige, at Thisted Kommune med sin tilgang og løbende initiativer i form af deres potentiale analyser af området havde tilvejebragt de mest optimale betingelser for, at arkitektfirmaet kunne se og gøre, som de gjorde.
Endelig må man fremhæve både SMK’s utrættelige engagement i og interesse for det sted, som deres filial skulle virke ud fra, og A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden, der såvel finansielt som fagligt bidrog i et betydeligt omfang.
Hvert år vælger TIME 100 ekstraordinære destinationer verden over på tværs af hoteller, restauranter og attraktioner til listen World’s Greatest Places. Man lægger ved udvælgelsen vægt på det nye og usædvanlige. TIME fremhæver følgende om SMK Thy:
”Den fjerntliggende region Thy, i det nordvestlige Jylland, afslører Danmarks vilde side: en barsk, forblæst kyst med bølgende klitter og tætte, sammenfiltrede skove. Men dette oversete område er kommet i nyt rampelys med åbningen af SMK Thy i august.” (citeret fra SMK Thy’s hjemmeside.)
———
Hovedfoto: SMK Thy på Doverodde – Pressefoto: Martin Hoffmann
