Set fra et droneperspektiv kan man i overblik se den smukke lokalitet Doverodde beliggende lige ned til Limfjorden og med overkommelig afstand til den lige så indtagende Nationalpark Thy. Det er i Doverodde, at man finder filialen af det danske nationalgalleri SMK fra Sølvgade i København. Efter mere end 10 års ihærdigt arbejde og samarbejde mellem mange gode kræfter blev det færdige resultat fejret og åbnet august 2025.
Det meste og berettigede skriveri herom har kredset om transformationen af det oprindelige pakhus til udstillingsbygning. Her skal nu vises udstillinger sammensat af værker udlånt fra hovedafdelingens store samlinger bestående af godt og vel 200.000 værker omfattende 700 års kunsthistorie.
I denne artikel er der valgt en anden og lige så interessant tilgang ved at se mere på de overordnede arkitektoniske tanker, der har været styrende for transformationen af ikke bare pakhuset, men hele nærområdet omkring pakhuset med købmandsgården og naturområdet. Dette må især tilskrives det velkendte firma Reiulf Ramstad Arkitekter, der i 2021 vandt den udbudsrunde udskrevet af Thisted Kommune og A.P. Møller fonden i fællesskab.
Kilden til oplysningerne her i artiklen er arkitekt Per Fischer, der som en del af Århus afdelingen af firmaet har været hovedkraften i det meget omfattende arbejde med at skabe den meget flotte kombination af museumsbygning, købmandsgård, pavillon og naturlandsby.
På firmaets hjemmeside kan man læse sig til, hvad der generelt lægges vægt på, når de skal løse et byggeprojekt. Både den konkrete lokalitet og den omgivende kontekst har betydning for, hvordan arbejdet skal gribes an:
”A place is indivisible; it is unique and has a distinct expressiveness of its own. Therefore architecture must always acknowledge the innate character of every location and make its design a marriage of place and concept. (……). With the uniqueness of every site and context as our point of departure we employ a distinct and limited architectural palette characterized by a strong focus on natural materials and a sense of location’s individual spatiality.” (https://www.reiulframstadarkitekter.com/)
Det drejer sig altså om at bygge videre på det, der er i forvejen og løfte den udtryksfuldhed og de potentialer lokaliteten og det omgivende miljø rummer. Specifikt i forhold til Doverodde gik opgaven nærmere ud på at forbedre rammerne for de lokale aktiviteter af kulturel og naturformidlingsmæssig art, som allerede fandtes, skabt gennem et stærkt rodfæstet foreningsliv og engagement. Bl.a. i form af Neessund Vikingeskibs Laug med en gruppe pensionerede, tidligere skibsbyggere fra træskibsværfterne på Agger, der bruger en del af deres fritid på at bygge skibe (vikingeskibstraditionen og sjægter), ligesom der var etableret et naturformidlingscenter på området.
I forhold til SMK har der siden 2018 løbende været afholdt kunstudstillinger, som man ud fra et efterrationaliserende blik kan se som en måde, man har gødet jorden og forstærket interessen for dette partnerskab af kulturelle og naturformidlingsmæssige aktiviteter samlet på en og samme lokalitet. Og til på sigt at skabe noget større i respekt for stedets kulturhistoriske værdi. Det er nu blevet realiseret.
Pagten og den harmoniske afstemthed mellem arkitektur og natur kan også ses illustreret med Kornets Hus i Hjørring ligeledes tegnet af Reiulf Ramstad Arkitekter i 2019/2020. På hjemmesiden bliver det fremhævet, at ved at udgå fra stedets unikke karakter skal bygningen, dvs. arkitekturen highlighte stedet og på samme tid lade stedet hvile i bygningen. Måske kan man sige, at et stramt og minimalistisk arkitektonisk udtryk sørger for, at lokaliteten og den omgivende natur får eksponeret sit egenartede udtryk fuldt ud.
Kigger man længere tilbage i historien har Doverodde haft stor betydning som samlingssted. Siden 1820’erne hvor Vesterhavet brød igennem Agger Tange har der været skabt en sejlrute gennem Limfjorden og ud til Nordsøen. Dengang førte det til, at Doverodde blev en vigtig handelsplads, fordi der her kunne modtages og udskibes varer og gods af forskellig art. Det fik især betydning for eksport af korn til England, som på det tidspunkt var Europas største korn marked. Denne form for samlingssted og ikke mindst med den aktivitet, som købmandsgården har lagt op til, kan man sige senere er blevet videreført i en anden form, som er mere i sync med vores tid, fordi stedet i dag opfattes som et regionalt og lokalt knudepunkt for kulturelle begivenheder. Hvor det tidligere var et tyngdepunkt for produktion, er det i dag blevet et kulturelt tyngdepunkt.
Arkitektfirmaets koncept
Konkurrencen udbudt af Thisted Kommune og A.P. Møllers Fond til almene Formaal i 2021 lagde op til at udarbejde forslag til en ny museumsbygning med udgangspunkt i det eksisterende pakhus og som sideopgave at lave et forslag til en helhedsplan for området, der kunne favne de etablerede funktioner omfattende naturformidlingen, bådebyggeriet og Cold Hawaii Inlands mere rolige aktiviteter langs Limfjorden.
Vinderforslaget fra Reiulf Ramstad Arkitekter var ifølge Per Fischer det eneste, der var udformet som et samlet og samlende koncept, der inkluderede museumsbygning, købmandsgården og de ovennævnte funktioner/aktiviteter. Den sidste del blev sammenholdt af en forestilling om at skabe Naturlandsbyen, som, når den blev skabt, kunne føje sig sammen med den gamle landsby, som ligger nedenfor området langs kysten. Naturlandsbyen blev det begreb, firmaet Ramstad formulerede til konceptuelt at angive, at området var en naturlig del af det samlede område.
Begrebet Naturlandsby virker meget potent, fordi det i meget høj grad peger på at anvende naturlige materialer, som jo er et kardinalpunkt i firmaets arkitekturkoncept. Alle bygninger i ”byen” er opført af egetømmer hentet enten i Rold Skov eller består af rester fra gulvfirmaet Dinesens træproduktion. I den sammenhæng gør specielt bygningen til bådebyggerne indtryk. Udformningen er sket med inspiration fra flere steder. Per Fischer nævner, at træk fra forskellige bygningssammenhænge, som f.eks. vikingehuse, hangaren, laden og skibe her er forsøgt merget til en ny helhed, og tilføjer, at det er sket som en slags hilsen til alle gamle skibe, der har sejlet på dette sted gennem århundreder.
Til den anden side lader Naturlandsbyen via en nyskabt velkomstbygning til brug for information, butik og billetsalg sig føje sammen med udstillingsbygningen. Reiulf Ramstad Arkitekter lægger vægt på, at brugere af deres arkitektur føler sig godt tilpas, og de beskriver det at tegne bygninger kan sammenlignes med det at tegne lys. Billedet nedenfor bekræfter dette. På trods af den tunge pyramidekonstruktion i træ bidrager lyset og vinduespartierne til en oplevelse af lethed og svæv.
Bygningen rummer ved siden af en kulturhistorisk reference til den romantiske have fra 1800 tallet med dens brug af pavilloner, som dengang var placeret inde på have området som et sted, man kunne trække sig tilbage. Dette arkaiske indslag er blevet til under indtryk af stedets mindelser om romantikkens naturopfattelse.
Tankerne om at skabe Naturlandsbyen banede i sig selv vejen for at ansøge Nordea-fonden om en donation, da denne fond til forskel fra A.P. Møllers Fond til almene Formaal, i højere grad er rettet mod naturorienterede projekter. Arkitektfirmaets gennemarbejdede forslag og meget professionelle indsats bidrog til en bevilling på 55,5 millioner, som kunne dække realiseringen af projektet samt afholde driftsudgifter og aktiviteter i en femårig periode. A.P. Møllers Fond til almene Formaal donerede på sin side godt 50 millioner til at transformationen af pakhuset og købmandsgården.
Pakhuset – museumsbygningen
Arbejdet med at omdanne det eksisterende pakhus til museumsbygning stødte meget tidligt på uløselige problemer, fordi bygningen ikke var tilstrækkeligt funderet. Geo- og byggetekniske undersøgelser viste, at bygningen sank, og at der var for langt ned til bæredygtig grund til, at man kunne gå videre ad den vej. Man valgte derfor at foretage en nænsom nedtagning af bygningen og genopføre den fra bunden med samme geometriske shape, men ud fra konceptet i vinderforslaget. Det blev til en genfortælling af det oprindelige pakhus, hvor man genbrugte de gamle tagteglsten og mursten, men gik samtidig efter at få rejst et moderne kunstmuseum i høj kvalitet, der i sit udtryk kunne pege tilbage på det, der kulturhistorisk havde været.
Kunstneren Jeppe Hein var den sidste kunstner, der udstillede i det gamle pakhus, og han lod de besøgende male på stenene med en blå maling. Spor herfra lader sig se flere steder på det nybyggede pakhus som en slags hilsen fra kunstneren til eftertiden.
Købmandsgården
Planen var at man kunne nøjes med en mindre omfattende istandsættelse af det ydre af bygningen, men som arbejdet skred frem blev det mere og mere indlysende, at man måtte bygge et helt nyt hus indeni bygningen. Nu er den i en transformeret udgave ført tilbage til hvad, den tidligere har været, og måske er den ifølge Per Fischer blevet stylet for meget. I dag rummer købmandsgården cafe/restauranten Centralen og to sale til brug for foredrag.
Som helhed er transformationen af Doverodde sket med tanke på det, der var, og man har hele tiden været optaget af skabe noget, der var bæredygtigt og genbruge så meget af det oprindelige som muligt. I forbindelse med indvielsen af SMK Thy udtalte Reiulf Ramstad, at det havde været en fantastisk opgave at arbejde med SMK Thy. Og sagde med henvisning til arkitekten Vitruvius, der levede for 2000 år siden, at ”Der er et begreb, som hedder ”smukt, holdbart og nyttigt” ”. Sådan fik han sammenfattet sin oplevelse af det færdige resultat. På SMK Thy’s hjemmeside ligger en video, der i korte træk beskriver arbejdet med at skabe den nye museumsbygning (https://www.smkthy.dk/article/om-smk-thy/ ).
Tilbage står at gøre den mere end 40 meter høje silo klar til udstillinger fra slutningen af marts i år. Denne silo skal formentlig på sigt også gennem en transformation, der skønnes at ville koste et sted mellem 30 og 40 millioner. SMK Thy åbner om godt en måned næste sæson med udstillingen Levende Landskaber, der giver os et indblik i, ”hvordan sameksistensen mellem menneske og natur kommer til udtryk gennem kunsthistorien”
——–
Hovedfoto SMK THY – tegnet af Reiulf Ramstad Arkitekter AS – foto: Rasmus Hjortshøj
