Aktivistisk forskning og pseudovidenskab?

De borgerlige partier er ikke tilfredse med det arbejde, der foregår inden for visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer. Forskningsresultaterne inden for f.eks. køn, race og migration er for venstreorienterede og flugter ikke med partiernes holdning. Derfor har de med Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) som bannerførere rejst en forespørgselsdebat, der mundede ud i, at de borgerlige partier sammen med Socialdemokratiet vedtog en slet skjult kritik af navngivne forskere og institutter. Hvordan er den debat blev modtaget på Ålborg Universitet?

Dahl og Messerschmidt anklagede i debatten navngivne forskere og forskningsfelter for at bedrive aktivistisk forskning og pseudovidenskab. Med forslagsstillernes ord:
-…at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.

og senere hedder det fra Henrik Dahl:
– Internt på universiteterne undergraver aktivismen af flere årsager. Den fører, som ministeren også var inde på, internt til en intolerance på de aktivistiske institutter, personer, der udfordrer ortodoksien og den politiske linje, bliver uvelkomne og inviteres aldrig til at komme med kritik. Men aktivisme fører også til en underminering af de akademiske dyder. Det er jo en uskik at forudsætte det, man vil bevise, men det er, hvad aktivistiske forskere helt konsekvent gør, og derfor kommer den dag aldrig, hvor de reviderer deres egne teorier som følge af kritik. Teorierne er fuldkomne, og intet kan bevæge forskerne væk fra ikke at ændre dem, men teorier, der hverken kan eller bør revideres, er jo ikke videnskab, det er en slags religion, og derfor hører de ikke hjemme på et sted som et universitet.

Vedtagelsen: akademisk opstramning nødvendig, men fortsat forskningsfrihed
Forespørgslen førte til, at er flertal bestående af de borgerlige partier og Socialdemokratiet vedtog følgende beslutningsforslag:

”Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik….. Grundprincippet i det frie universitet er en akademisk selvregulering. Den består i, at forskersamfundet gennem fri og kritisk debat når til konsensus om såvel de idéer, forskersamfundet anser for at være levedygtige, som om de idéer, der i lyset af den kritiske debat ikke lader sig opretholde. Folketinget har den samme ret som alle andre forsamlinger af borgere, eller borgere enkeltvis, til at udtrykke holdninger til forskningsresultater. Men det bestemmer ikke, hvad der kan forskes i, eller hvordan”.

Netavisnord har forhørt sig om, hvordan Dahl og Messerschmidts kritik er blevet modtaget på henholdsvis humaniora og samfundsvidenskaberne på Ålborg Universitet.

Dekanen på humaniora: ikke kendskab til aktivisme på universitetet
Henrik Halkier er dekan for det humanistiske fakultet på Ålborg Universitet. På spørgsmålet, om han havde kendskab til begrebet aktivistisk forskning, før Dahl introducerede det fra Folketingets talerstol, svarer han:
– Det er ikke et begreb, jeg har opereret med i min verden, men jeg er da stødt på det i f.eks. de sociale medier. Dahl og Messerschmidt benytter det tilsyneladende om forskning, som har til formål at fremme bestemte politiske synspunkter.

– Er der eksempler på aktivistisk forskning i din verden?
– Inden for f.eks. skoleforskningen eksisterer der en til tider ophedet debat mellem forskere, der er varme tilhængere af nationale test – og forskere, der ikke er. Men det afgørende er her, at forskernes synspunkter bygger på et solidt, empirisk grundlag. Så det kan ikke rubriceres som aktivisme.

Katastrofe, hvis forskning ikke må føre til handling
– Frygter du, at folketingsbeslutningen kan føre til, at forskning ikke må blive efterfulgt af forslag til aktiv handling?
– Det ville i så fald være en katastrofe for et universitet som vores, der som motto har ”Viden for verden”. Hele Ålborg Universitets fundament hviler på, at vi bidrager med viden til lokalsamfundet. Men så langt, tror jeg nu heller ikke, forslagsstillerne vil gå. Som jeg læser deres motivation for forespørgslen, er de på jagt efter de forskere, der efter deres opfattelser har konklusionerne, før de starter på forskningen.

Fagfællebedømmelse: Den, man elsker, tugter man
– Har du kendskab til den type forskning på dit fakultet?
– Hvis der ikke er belæg for viden, vil det blive fanget i de fagfællebedømmelser, som forskernes resultater må igennem, før de kan publiceres. Vi har mindst 2 anonyme peers og til tider 4, der læser artiklen igennem, før den ser dagens lys. Og jeg mener, at forskerne er skruet sammen på den måde, at den, man elsker, tugter man, og at det er en garanti for, at useriøs forskning ikke vil komme igennem nåleøjet.

Værdifri forskning findes ikke
– Kan der være en tendens til, at forskere især beskæftiger sig med områder og problemstillinger, som de er sympatisk indstillede overfor og omvendt negligerer forskningsfelter, der ikke har deres sympati?
– Det er ikke utænkeligt, og deri ligger forskningsfriheden, men det fritager ikke forskerne fra at have belæg for deres resultater. Forskere har også holdninger og værdier. Og dem bør de naturligvis lægge frem. Og så i øvrigt forske efter de bedste videnskabelige metoder og standarder, så man kan efterprøve deres resultater.

Ubekvem viden er også nyttig viden
– Hvad siger du til følgende hypotese: Dahl og Messerschmidt namer og shamer forskere og koncentrerer deres påstand om aktivistisk forskning og pseudovidenskab inden for forskningsfelter, hvis konklusioner, de er politisk uenige i?
– Jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at det kunne være en interessant hypotese at teste. Sagen er den, at den køns-, race– og migrationsforskning, som de kaster sig over, ofte kommer frem til resultater, der ikke flugter med deres politiske synspunkter. Resultaterne er ubekvemme for dem, men politikere må kunne tåle, at der bliver forsket på områder, som er ubekvemme for flertallet. Ubekvem viden er også nyttig viden.

Messerschmidt og Dahl mangler at fremlægge en velunderbygget undersøgelse
– Mener du, at Dahl og Messerschmidts angreb på bestemte forskningsområder metodisk ville kunne komme gennem et peer review?
– Det tvivler jeg på. De søsætter en række påstande om bestemte forskere og forskningsfelter, men jeg har endnu til gode at se en mere underbygget undersøgelse af, om deres påstande kan holde vand. De forfalder selv til den ”metode”, som de beskylder den såkaldte pseudovidenskab for: Konklusion er givet på forhånd. Men Messerschmidt og Dahl er jo heller ikke forskere. De er politikere og som sådan i deres gode ret til at rejse en debat om forskning.

Ikke anledning til selvransagelse
– Har folketingsdebatten givet anledning til en selvransagelse på fakultetet?
– Der er adskillige af mine medarbejdere, som er blandt de 3240 forskere, der er medunderskrivere på protestskrivelsen mod vedtagelsesteksten om aktivisme og pseudovidenskab. Men vi har ikke tænkt os at indføre nye kontrolsystemer. Peer review-systemet fungerer. Hertil kommer, at rektoratet udadtil er gået i brechen for forskningsfriheden, og den udtalelse er jeg glad for.

Mere forsigtige medarbejdere
– Kan en sådan debat om forskning ikke være nyttig for et universitet? Kan den ikke give anledning til kritisk selvrefleksion?
– Jeg tror, den kommer til at betyde, at medarbejderne vil være mere forsigtige og mere skarpe på, hvordan de udtaler sig i offentligheden, og hvordan de bruger de sociale medier. Men ellers tror jeg ikke, folketingsbeslutningen får nogen nævneværdig effekt. Den akademiske selvregulering og kontrolsystemerne fungerer efter min bedste opfattelse tilfredsstillende.

Aktionsforskning inden for samfundsvidenskaberne
Laust Høgedahl er lektor ved Institut for Politik og Samfund, Ålborg Universitet, og forsker blandt andet i arbejdsmarkedsforhold. Begrebet aktivistisk forskning er også for ham nyt:
– Inden for samfundsvidenskaberne opererer vi med en forskningsretning, der går under betegnelsen aktionsforskning, som lægger op til gennem handling at skabe udvikling og forandring i organisationer og lokalsamfund. Disse forskere ønsker at præge deres genstandsfelt, men de kommer ingen vegne, hvis ikke deres resultater kan klare en fagfællebedømmelse.

Hældt ned ad brættet, hvis ikke resultaterne er veldokumenterede
– Messerschmidt og Dahl forstår ved aktivistisk forskning en pseudoforskning, hvor konklusionen er givet på forhånd.
– Jeg har endog meget svært ved at se, at det kan lade sig gøre. Vi har inden for samfundsvidenskaberne – og det gælder også de andre videnskaber – et kvalitetssikringssystem, der indebærer, at forskningsresultaterne bedømmes af anonyme fagfæller.
Vi kan mao. ikke styre dem, der skal efterprøve videnskabeligheden i vores arbejde. Derfor er det efter min opfattelse helt på månen at påstå, at man kan komme helskindet gennem et peer review, hvis konklusionen er givet på forhånd. Fagfællerne bedømmer den videnskabelige metode og kvaliteten af ens arbejde, herunder bl.a. om reliabiliteten og validiteten er i orden. Hvis ikke resultaterne er veldokumenterede, bliver artiklen hældt ned ad brættet.

Byder debatten velkommen
– Hvordan ser du mere overordnet på Messerschmidt og Dahls forespørgsel og den efterfølgende debat?
– Det er naturligvis helt legitimt at starte en debat om forskning og den akademiske selvregulering. Forskningen er skattefinansieret, og derfor må den naturligvis også kunne tåle et politisk, kritisk blik. Den debat kan være nyttig, og den byder jeg velkommen.
Der, hvor kæden hopper af, er, hvis politikerne træffer beslutninger på et forkert grundlag og angriber den frie forskning og anklager navngivne forskere og bestemte forskningsfelter for pseudovidenskab, fordi de når frem til resultater, som ikke stemmer overens med flertallets politiske synspunkter. Der overskrider de rammerne for, hvad de kan tillade sig.

Værdifri forskning en myte
– Men det er vel en myte, at der findes værdifri forskning?
– Det er det. Forskningen og de projekter, forskeren tager op, vil naturligvis være præget af de holdninger, den pågældende forsker er rundet af. Jesper Jespersen er venstreorienteret keynesianer. Nina Schmidt er opdraget i en mere neoliberal tradition. Det lægger ingen af dem skjul på. Men de er begge respekterede økonomer, fordi de kan deres håndværk, den videnskabelige metode.

Forskning uden social impact ikke meget bevendt
– Hvilket pres har folketingsbeslutningen lagt på dit institut?
– Ikke noget nævneværdigt. Vi er i forvejen vant til at være pressede, fordi vi hele tiden bliver målt på, hvor meget vi får publiceret og hvor henne, og vi skal løbende ud og søge midler. Men det vil ærgre mig, hvis debatten betyder, at kollegaerne klapper i, fordi de ikke orker at indgå i en politisk klapjagt. Vi er som forskere også forpligtede på, at vores forskning skal nå ud over rampen og have en social impact. Der er ikke meget vundet, hvis vores forskning kun tilegnes af en snæver kreds af fagfæller på diverse konferencer.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen: Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF)