Før valget indgik et flertal i det daværende Folketing en aftale om fordeling af gymnasieelever. Aftalen skulle sikre en mere alsidig, etnisk fordeling af eleverne i storbyerne og tilgodese de små gymnasier i de tyndtbefolkede områder, der ellers kunne være lukningstruede. De borgerlige partier kritiserede både før og under valgkampen aftalen for at krænke elevernes frie valg, og spørgsmålet er nu, i hvilken udstrækning den i forbindelse med regeringsforhandlingerne mellem især S og V står ved magt.
I skrivende stund er det uklart, hvad et nyt regeringsgrundlag indebærer. Det er således også uklart, om den fordeling af gymnasieelever, som et flertal vedtog for et år siden, og som træder i kraft i skoleåret 2023/24, er robust nok til at modstå presset fra en regering hen over midten.
Elevfordelingsaftalen, som blev vedtaget af S, RV, EL, SF, Alternativet, Kristendemokraterne og DF (som efterfølgende er sprunget fra aftalen) skal bremse den udvikling, hvor flere gymnasier i de større byer oplever etnisk opdeling. Derudover indebærer aftalen en håndsrækning til gymnasier i de tyndere befolkede egne, som er truet af elevsøgning mod byerne og den demografiske udvikling med mindre ungdomsårgange.
Modellen bygger på en styring af, hvor mange elever den enkelte uddannelsesinstitution må optage, så uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne fjernes. Samtidig gøres små gymnasier i tyndtbefolkede områder mere bæredygtige, blandt andet ved at indføre minimumskapaciteter.
Fordelingszoner og afstandszoner
Landet inddeles således i såkaldte fordelingszoner og afstandszoner. I fordelingszoner, som er områderne i og omkring de større byer, sikres, at de gymnasiale afdelinger har en blanding af unge med forskellig forældrebaggrund for at undgå, at unge kun møder unge med samme baggrund som dem selv. I afstandszoner, hvor elevsammensætningen i forvejen er i balance, vægtes transporttid.
I disse afstandszoner fordeles eleverne i første omgang på baggrund af deres eget valg. Hvis et gymnasium er overansøgt, er det transporttiden til gymnasiet, der afgør, hvem af eleverne der kommer ind.
Fjerritslev Gymnasium drænes for 15 % af elevgrundlaget
Fjerritslev Gymnasium rummer såvel STX, HF som HHX under samme tag. Skolen tilbyder derudover College, som er et boligtilbud til elever fra andre dele af Danmark.
Skolens rektor, Mikkjal Niels Helmsdal, er overordnet tilfreds med elevfordelingsaftalens afsnit om afstandszoner, som Folketinget vedtog sidste år.
– Det er uklart, om de blå partier i regeringsforhandlingerne lykkes med at få elevfordelingsaftalen af bordet og indføre det frie gymnasievalg. Hvad vil det i givet fald betyde for Fjerritslev Gymnasium?
– Vi vil blive stærkt udfordret på vores elevgrundlag, såfremt gymnasievalget bliver frit, og gymnasierne i de store byer frit kan oprette pladser til alle de elever, der søger dem. Allerede i dag kører en række elever, som egentlig hører hjemme i Fjerritslev Gymnasiums optagelsesområde, over fjorden for at frekventere et Ålborggymnasium. Og det gør de, selv om regionen hidtil har forvaltet en relativ stram kapacitetsstyring.
– Er I lukningstruet?
– Nej, men vi vil få sværere og sværere ved at få driften til at hænge sammen, hvis vi mister flere elever. Frem mod 2030 vil alene den demografiske udvikling dræne os for 15 % af elevgrundlaget, svarende til 2 klasser. Og det forhold påvirker vores muligheder for at give et konkurrencedygtigt tilbud til de unge.
– I elevfordelingsaftalen indføres en minimumskapacitet. Det må være en fordel for gymnasierne i de tyndt befolkede områder?
– Det er det helt klart også, hvis ellers elevgrundlaget er til stede. Problemet for et gymnasium som Fjerritslev, som består af flere uddannelser, er, at kapaciteten beregnes på tværs af STX; HF, HHX. For at opnå den kvalitetssikring, som minimumskapaciteten skal give, bør den garantere 3 spor på den enkelte uddannelse, f.eks. STX.
– Indførelse af afstandszoner ændrer ikke gymnasielandkortet i Nordjylland
Søren Hindsholm, rektor på Nørresundby Gymnasium & HF og formand for det udvalg, der hidtil har fordelt eleverne i Region Nordjylland, ser ikke de store forandringer, når man sammenligner det hidtidige fordelingssystem uden for storbyerne med de kommende afstandszoner.
– Det nye er, at det fremover bliver undervisningsministeriet, der melder kapaciteterne ud, herunder også de minimumskapaciteter, der spænder et sikkerhedsnet ud under gymnasierne i de tyndt befolkede områder. Gymnasielandkortet i Nordjylland vil ikke ændre sig fundamentalt, hvilket blandt også hænger sammen med, at kapacitetsstyringen var relativt stram under den gamle regionale fordelingsordning.
Størst betydning får aftalen for erhvervsgymnasierne, som hidtil ikke har været underlagt nogen kapacitetsstyring, og hvor eleverne havde reelt frit valg. De sidestilles under den nye lovgivning med STX.
– Tidligere kørte flere busfulde elever over fjorden for at gå på et Ålborggymnasium. Ændrer det sig med den nye fordelingsaftale?
– Problemet har været aftagende og vil falde yderligere med den nye aftale.
– Venstre på landet tilhænger af afstandszoner
– Rygters Bureau vil vide, at den nye fordelingsaftale også er i spil i forbindelse med forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag. Venstre vil formentlig ikke – med de udmeldinger partiet kom med før og under valgkampen – kunne leve med den aftale, et flertal uden om V indgik for et år siden. Hvor ser du snittet for et kompromis?
– Det interessante er, at Venstrepolitikere uden for storbyerne er tilhængere af den regulering af afstandszoner, som indgår i aftalen. Den vil Ellemann nok ikke røre ved. Til gengæld vil aftalens afsnit om fordelingszoner i storbyerne formentlig blive ændret, da indkomstkriteriet er uacceptabelt for V. Måske kan den del af aftalen erstattes af et karaktergennemsnit, så flere gymnasier deles om at undervise såvel ressourcestærke som ressourcesvage elever.
Indfør distrikter ligesom i folkeskolen
– Til sidst, Søren Hindsholm, ville elevfordelingsproblemet ikke kunne være løst ved – ligesom i folkeskolen – at indføre distrikter, hvor man går på det gymnasium, i hvis distrikt man bor?
– Jo, langt hen. Og det vil lette planlægningen og bureaukratiet for en tung byrde, men det har formentlig ingen gang på jorden, fordi det strider mod idealet om det frie valg, som interessant nok aldrig har eksisteret.
Venstre imod fordelingszoner, men for afstandszoner
Det nordjyske, genvalgte folketingsmedlem, Marie Bjerre (V), er stærkt kritisk over for den del af aftalen, som handler om fordelingszoner, idet hun pointerer, at forældrenes økonomi ikke skal afgøre, hvor eleverne bliver placeret. Her er det frie gymnasievalg ikke til diskussion.
Om afstandszonerne siger hun:
– Vi ønsker dog at styrke udkantsgymnasiernes mulighed for at overleve i en tid med faldende elevtal. Derfor er Venstre heller ikke imod den del af regeringens lovforslag, som omhandler landdistrikterne, og som ligner den model, vi allerede har i dag. Venstre bakker op om minimumskapacitet og muligheden for at kapacitetsfastsætte, da det vil kunne være med til at holde hånden under de mindre gymnasier og dermed netop være med til at sikre det frie gymnasievalg i hele landet. Men kapacitetsregler er ikke nok og kan ikke stå alene. Der er også behov for en taxameterreform, der sikrer bedre økonomiske vilkår for de mindre gymnasier. Eksempelvis har vi opfordret til, at de knap 200 mio. kr., regeringen vil bruge på at administrere tvangsfordelingen af elever, bliver brugt på at hjælpe landdistriktsgymnasier.
———
Topfoto Børne- og undervisningsministeriet
Skriv en kommentar til historien