AaB – eller rettelig Aalborg Boldspilklub af 1885 – er utvivlsomt et meget stærkt brand. ”Hele Nordjyllands Hold” kalder man beskedent sig selv. På banen er Nordjyllands største idrætsklub dog i fare for at rykke ud af superligaen. Udenfor banen arbejder klubben på at tiltrække udenlandsk kapital. Foråret kan blive en vanskelig balancegang, hvis AaB både skal bevare positionen som superligaklub og klubbens image som hele Nordjyllands hold.
I aften – fredag d. 17. februar – tages der hul på forårsturneringen i superligaen i fodbold, når AaB og AGF mødes på Aalborg Stadion. For AaB er foråret særdeles vigtigt, både på og udenfor banen.
På banen kæmper AaB en kamp for at beholde sin status som superligaklub. I øjeblikket ligger AaB på 11. pladsen blandt de 12 hold – to hold rykker ned. Intet tyder på, at AaB i løbet af de resterende 5 kampe i grundspillet kan spille sig frem til en plads i top 6, som var minimumsmålsætningen for sæsonen. Tværtimod er man 7 point fra tredjesidstepladsen, der sikrer fortsat eksistens i superligaen. Nedrykningsspøgelset truer – og med det ikke mindst risikoen for en økonomisk nedtur.
Hvordan kommer AaB videre herfra? Penge er en væsentlig forudsætning for succes i topfodbold. Og 11. pladsen aktuelt er ikke noget argument for at bevare status quo.
Udenfor banen er der derfor udsigt til, at AaB´s ejerforhold vil ændres drastisk. I efteråret meddelte klubben, at man afsøger muligheder for, at en udenlandsk investor kan overtage aktiemajoriteten. AaB har sendt en fondsbørsmeddelelse om, at der foregår realitetsforhandlinger med en udenlandsk investor. Derudover holder AaB kortene tæt ind til kroppen – ikke meget er sluppet ud om, hvem der er tale om og hvordan forhandlingerne forløber.
Men tilførelse af ny kapital synes at være en nødvendighed.
Balancegang
Det er ikke nogen nem beslutning. Balancegangen mellem at være ”Hele Nordjyllands Klub” og at have en økonomi, baseret på udenlandske investorer, der muliggør deltagelse i den absolutte superligatop, er hårfin. Hvordan vil det nordjyske publikum reagere på en eventuelt udenlandsk ejer af AaB? Og vil klubben være i stand til at finde købere, som kan og vil videreføre AaB´s traditioner – uden at komme i konflikt med publikum?
Der findes mange skræmmende eksempler, også i dansk fodbold, på, at udenlandske ejere langt fra er en garanti for succes for den lokale klub. Jetsmark/Jammerbugt og Næstved er et par klubber, der er kommet i store vanskeligheder efter udenlandsk overtagelse. Tidligere oplevede Aalborg Chang, hvad der skan ske, når man kommer i kløerne på en uheldig investor. Et professionelt eventyr, finansieret af den tidligere AaB-spiller Ole Bach Jensen, sluttede med fallit og tvangsnedrykning fra 1. division til serie 6, da Ole Bach Jensen pludseligt trak støtten. Her var der endda ikke tale om en udenlandsk investor, men en nordjyde. Der er mange fælder, når man skal finansiere sportslige ambitioner.
AaB – Hele Nordjyllands hold
Hvad er det, der gør AaB til nordjydernes hold?
Historien er med AAB. AaB blev dannet i 1885 og er en af Danmarks ældste idrætsklubber. Oprindeligt blev AaB regnet som arbejderklassens klub, dannet af engelske jernbanearbejdere, der var i Danmark for at anlægge den nordjyske jernbane, i samarbejde med akademikere og folk fra borgerskabet i Aalborg – i modsætning til de lidt yngre klubber, Freja, som blev arbejderklassens klub og Chang, der oprindeligt var kontorfolkenes klub.
Sportsligt må man kalde AaB en succes. 4 danske mesterskaber og hele 10 danske pokalfinaler, hvoraf 3 er vundet, viser klart en lokal klub, som har taget kampen op mod de dominerende klubber fra hovedstaden – og som i hvert fald i nyere tid har overgået Aarhus. Derudover har AaB forkælet det nordjyske publikum med masser af Europa-cup kampe mod store hold som Villarreal, Deportivo La Coruna, Manchester United, FC Porto, Nantes, Panathinaikos, Hajduk Split.
Den sportslige succes har været en stor del af grunden til AaB´s position. AaB´s kampe har gang på gang fyldt hjemmebanen med et publikum, som kommer fra hele Nordjylland. Og med den sportslige succes er kommet en klar medieeksponering.
Ifølge hjemmesiden superstats.dk har AaB ikke problemer med tilskueropbakningen. I 2017-19 kom der i gennemsnit mellem 5- og 6.000 tilskuere til AaB´s hjemmekampe, 2022 er tallet 7.998 – trods svigtende resultater. Opbakningen er altså markant.
En meget stor del af klubbens spillere er traditionelt kommet fra Nordjylland. I kraft af klubbens position har man været i stand til at tiltrække spillere fra hele landsdelen. En meget vigtig del er AaB´s akademi, som blev oprettet 2008. Her arbejder man med talenter i alderen 12-19 og der scoutes ivrigt efter talenter i hele Nordjylland.
Identifikation og nærhed er en meget vigtig del af klubbens DNA. Ifølge Årsrapport 2020 for Aalborg Boldspilklub kom 12 af 26 spillere i førsteholdstruppen fra klubbens akademi, mange af dem efter at være startet i mindre klubber i Nordjylland. Sæsonens tre største spillersalg det år var Mikkel Kaufmann, med en fortid som ungdomsspiller i Hjørring, Patrick Kristensen fra Storvorde Sejlflod Boldklub og Oliver Abildgaard fra Aalborg Freja.
Økonomisk må AaB også siges at være solidt forankret med tætte tråde både til det nordjyske erhvervsliv og til Aalborg Kommune.
AaB´s professionelle afdeling er et aktieselskab med 6 dominerende storaktionærer, der ejer mellem 5 og 10 %. Der er tale om store nordjyske virksomheder – Regulus, JMK Holding, A Enggaard Holding, Tami Holding, Kim Jacobsen Holding og Niels David Nielsen. Med den ejerkreds kan man vel sige, at AaB er rimeligt stillet – i november fik klubben således tilført 15 mio fra storaktionærgruppen. Derudover havde man 1/1 2021 – ifølge årsrapporten 2022 – 4.683 mindre navnenoterede aktionærer.
Derudover har man tilknyttet flere hundrede nordjyske erhvervsvirksomheder som hvad man kalder samarbejdspartnere – her har man partnerskab med alt fra Det Nordjyske Mediehus over Nibe Festival, 3 F og Arbejdernes Landsbank til Aalborg Kommune. Og man har samarbejdsaftaler med stort set alle nordjyske fodboldklubber.
Trods den solide position i Nordjylland er AaB´s økonomi afhængig af spillersalg. Den daglige drift af klubben giver underskud, kun i kraft af salg til større klubber kan AaB holde sorte tal på bundlinjen. I sæsonen 2020 havde AaB et overskud på 12.1 mio. kroner – spillersalg indbragte 48 mio!
Aftraditionalisering
Aktuelt er det nordjyske islæt i spillertruppen, klubbens identitet, aftagende.
Hvor der i 2020 var 12 nordjyder i truppen, er der i den 25 mand store trup i 2023 kun 9. I den seneste superligakamp optrådte kun 2 nordjyder i startopstillingen, den unge målmand Theo Sander med en fortid i Frem Skørping, Gug Boldklub og Støvring IF og angriberen Marco Ramkilde. Træneren er svensk, 9 spillere er udlændinge, 4 spillere kommer oprindeligt fra Sjælland/København og 3 fra Jylland syd for Hobro.
Det skal dog siges, at AaB også råder overlokale profiler som anføreren Lucas Andersen, Malthe Højholt (fra Hjørring) og den hjemkøbte Nichlas Helenius (fra Svenstrup).
Udviklingen er helt i tråd med samfundsudviklingen, hvor der er tale om aftraditionalisering – som den engelske sociolog Ian Taylor har beskrevet i en afhandling om fankultur og hooliganisme i europæisk fodbold:
”Vi har oplevet en klar ændring i klubtilhørsfølelsen fra det traditionelle samfund, hvor publikum hovedsageligt var arbejderklassen som gik til fodbold med familie eller venner, en ændring fra ståpladskultur til siddepladser og loger”, nu med et bredere sammensat publikum. Samtidig anfører Taylor, at der er tale om større afstand mellem publikum og spillere i takt med kraftigt stigende billetpriser og at der er større afstand mellem spillere og lokalsamfundet – de professionelle klubber anvender i stadigt stigende grad spillere uden lokalt tilhør.
Den tendens er AaB altså oppe imod.
Tidligere AaB´eres vurderinger
Men hvad siger et par tidligere AaB-koryfæer til klubbens position og udvikling? Hvorfor holder nordjyderne med AaB? Og hvad vil et salg til udenlandske investorer betyde?
Peter Enevoldsen må siges at have et omfattende kendskab til nordjysk fodbold. Han voksede op i Aalborgs Vestby i 1960´erne, og helt naturligt valgte han derfor at spille som ungdomsspiller i Aalborg Freja. Som 17-rig spillede han på Freja førstehold, han spillede fast på diverse ungdomslandshold. Som 20-årig valgte han at forlade barndomsklubben for at forsøge sig i AaB.
Peter Enevoldsen var en af de dominerende AaB-spillere 1981-1985. Ikke den stolteste periode i AaB´s historie. AaB rykkede ud af 1. division 1981, fortsatte direkte gennem anden division ned til tredje division 1981 – og 1982 var man kun et enkelt point fra at rykke helt ud af divisionerne.
I 1985 fik Peter Enevoldsen kontrakt med den tyske bundesligaklub Borussia Mönchengladbach. Siden gik turen til LASK Linz i Østrig. Efter karrieren som spiller har han blandt andet været assistenttræner for den nuværende kvindelandsholdstræner Lars Søndergaard i Sønderjyske, han har været sportschef i Fortuna Hjørring, assistenttræner i Randers og Viborg og han har været træner i Sulsted, Løgstør, Aalborg Freja, AaB ungdom og Thisted. Senest har han været cheftræner i Frederikshavns FI i et forsøg på at genrejse FFI til tidligere tiders storhed.
Netavisnord har spurgt Peter Enevoldsen:
– Hvad var det, der gjorde, at du valgte AaB som gammel Freja-spiller?
– Ambitioner! Alting var bare lidt større og alle var lidt dygtigere end det niveau, Freja spillede på. Både spillere, trænere og ledere. Havde Freja været på samme niveau, tror jeg ikke, jeg var skiftet, Freja var min klub, jeg spillede på hold med mine brødre og havde det rart. Men skulle man nå noget som spiller, skulle man til AaB. Og de ville gerne have mig.
– Var det AaB, der henvendte sig?
– Ja, ja. De ville allerede have mig, da jeg var 17, da spillede jeg på Frejas førstehold, så da ville jeg ikke skifte. På ungdomslandsholdet spillede jeg sammen med mange fra de største klubber, det var spændende, men jeg følte, at jeg bedst kunne udvikle mig i Freja. Men da Freja så rykkede ned, skiftede jeg.
– Hvordan ser du på AaB i dag?
– Ja, det går jo ikke så godt. Specielt har ungdomsafdelingen ikke været så god de sidste 3-4 år. De er et stykke bagud. Da jeg var ungdomstræner i 1998-2000 var vi blandt de 4 bedste, det er de langt fra nu.
-Hvad er der sket?
– Andre klubber har brugt flere penge, har satset mere på ungdomsarbejdet. AaB har ikke været dygtige nok til at finde unge talenter. Der er talenter nok i Nordjylland, og de største talenter fra Hobro til Skagen skal selvfølgelig spille i AaB. Men f.eks. FC Midtjylland har hentet unge spillere i Nordjylland. De unge er ikke klubspillere som før hen, der er ikke den samme klubfølelse, så Midtjylland kan trække lige så meget som AaB. AaB må gøre noget særligt, bruge flere kræfter.
– Som cheftræner i Frederikshavn FI var det vel ellers ikke superdejligt at føle, at de bedste spillere helst vil til AaB?
– Det er en del af gamet. De bedste spillere vil gerne spille i de bedste rækker. De skal have lov til at prøve sig. Kun flot hvis en mindre klub kan skabe en spiller, der klarer sig i de bedste rækker. Og i dag skifter de unge tidligt – fordi der er bedre trænere, bedre medspillere, større kompetence på alle planer. Der sker en klar centralisering.
– Skal AaB overtages af udenlandsk kapital?
– Jeg kan sagtens se, at de har brug for pengene for at spille med i toppen. Men jeg har også bange anelser – det var skrækkeligt, hvad der skete med Jammerbugt, og også Chang. Men jeg ved dårligt nok, hvem der ejer AaB nu, så jeg tror, klubben kan bevare sin identitet med udenlandske ejere, bare de gør det ordentligt. Der er jo også mange folk udefra nu, det er fint – men man skal passe på, der ikke er for få nordjyder, nordjyske talenter skal stadig føle, de kan få en chance. Og jeg tror, det vender nu, der har været for mange unge trænere uden erfaring, nu har de fået ansat et par trænere med mere lokal forankring og større erfaring. Man har fået Jacob Larsen ind som akademichef. Og publikum er med som aldrig før. Jeg var til i Aalborg Kultur og Kongres Center tirsdag til AaB´s ”kick-off-arrangement”, der var 1300 fans samlet – og en sindssyg stemning. Fansene vil gøre alt for at AaB kan føle, de er på hjemmebane!
Kristoffer Wichmann er vokset op i Støvring. Som ungdomsspiller spillede han i Støvring og Aalborg Chang. Men også Kristoffer Wichmann lod sig ”lokke” til AaB. Her spillede han som ungdomsspiller på et meget stærkt hold, der vandt Ynglinge DM 1998 og 1999 med blandt andet Thomas Augustinussen, Malthe Guldager, Jakob Møller, Michael Silberbauer. Siden fortsatte karrieren på Sjælland, mest succesrigt i Vestsjælland. Efter karrierestoppet har han været cheftræner i HIK og er aktuelt cheftræner i Kolding IF, som er med i oprykningsslutspillet i 2. division. Vi fangede Wichmann via Whatsapp, mens han var på træningslejr i Tyrkiet. Han gav følgende vurdering af AaB´s situation:
– Det er klart, at når AaB´s økonomi ser ud, som den gør, så kan et salg til udenlandske investorer være vejen at gå. Men man skal være meget opmærksomme på, hvordan man gør det, hvilke præmisser, der bliver lagt ind i aftalen. Skal det blive en succes, så skal nordjyderne føle, det er deres klub.
For mig at se er der sket nogle ærgerlige ting i AaB. Efter at Poul Erik Andreasen, Lynge Jacobsen m.fl. er væk, folk der var rigtigt forankrede i AaB, så kan man tydeligt se, hvilken vej det er gået. Når jeg tænker tilbage, så var noget af det, der gjorde, at det var min klub, at ungdomssektoren var defineret af de bedste talenter fra mange små nordjyske klubber, med nordjyske trænere – Jens Hammer Sørensen, Poul Erik Andreasen – som kendte til værdierne og traditionerne og videregav dem. Og så var der et førstehold, man kunne spejle sig i – som ungdomsspiller drømte man om at blive en del af det, at føre traditionerne videre. Som ung følte man, at man var en del af det største. Og hjemme i Støvring gik der masser af folk, som fulgte med i min drøm – og som derfor støttede AaB
De mandskaber, der vandt titler i 2008, 2009, 2014, der var mange nordjyder, der havde været i AaB altid – og så krydret med nogle stærke udlændinge som Frank Strandli og Joze Matovac. Hvis man analyserer på, hvorfor de vandt, så var det fordi der var spillere, trænere og ledere, der blev der. I dag ser det ret ynkeligt ud, AaB får et meget svært forår, det gælder om at skabe kontinuitet, at få lagt en klar strategi, med en klar nordjysk identitet. Og de har mistet alt for mange gode støtter med AaB-DNA – som Jacob Friis og Lasse Stensgaard.
– Du siger altså, at udenlandske ejere ikke er en hindring?
– Med eller uden udenlandske ejere. Det svære ligger i forhandlingerne. De kommer med penge, altså vil de have indflydelse. AaB skal vælge, om de vil helt ned at grave uden kapital eller arbejde med udenlandsk kapital med en klar aftale om betingelserne. Det, der ikke må ske, er at de mister klubbens DNA på den lange bane. De skal stadig lave historier, få familierne på stadion. Hemmeligheden ligger ved trænerne. Man skal ansætte dygtige, ældre trænere, der kender værdierne, folk med nordjysk forankring, der har lyst til at være der i flere år. Der er masser af spillere, der kan blomstre. Og man kan sagtens bevare DNA´en, selvom der bliver skiftet i toppen – blandt ejerne.
– Man skal ikke hente unge trænere fra Vejle og Silkeborg – de er måske dygtige, men uden erfaring og kendskab til den lokale kultur.
– Identitet og kultur bliver båret af trænerne i ungdomsrækkerne, her skal man bygge på stabilitet, ro, erfaring, en klar, konsekvent linje – som i FC Nordsjælland. Men det kræver investering i de bedste trænere. Og dem kan AaB sagtens hente. AaB er et fantastisk brand. De kan sagtens tiltrække de bedste. Det er godt, at de har fået Jacob Larsen tilbage som akademichef. Men de skal passe på Viborg, som på sigt kan blive en alvorlig konkurrent til de bedste spillere i Nordjylland.
——
Topfoto ©Hans Holm
