The Love Coffin er et dansk band, der har spillet sammen i efterhånden mange år. De har aldrig nået de helt store salgstal, men de har spillet alle væsentlige steder og fået fantastiske anmeldelser for deres plader og især deres koncerter. Netop vendt hjem fra en succesfuld Europa-turne er de nu taget på en kortere Danmarks-turne, der bringer dem til Studenterhuset i Aalborg den 29/11. Her kan man vente stor lyd og intensitet fra et band, der fortjener et stort publikum.
Lyden af The Love Coffin
Hvordan lyder The Love Coffin? Ja, det bedste svar er vel, at det kan man finde ud af ved at gå på Studenterhuset fredag d 29/11, hvor de spiller sammen med opvarmningsbandet Narcosatanicos.
Klart er det, at det er et dansk band med en helt specielt lyd. Det er svært at rubricere musikken, og det skal man nok heller ikke. Men der er fuld power og intensitet i vente. Nogle af de oftest anvendte ord i anmeldelser og omtaler af bandet er: hypnotiserende, overvældende, sårbart, følsomt og desperat.
Både tekster og lydbillede bygger på modsætninger – mellem optimisme og desperation, aggression og følsomhed.
Man kan forberede sig lidt ved at lytte til Love Coffins udgivelser. De to første er vinyl-EP´er, Veranda fra 2015 og Buffalo Thunder fra 2016, mens den første fuldtids-LP, også på vinyl, kom i 2018 og hedder Cloudlands, udgivet på pladeselskabet Bad Afro Records. Den fik tordnende gode anmeldelser med 5 stjerner i Politiken, Jyllands-posten og Fyens Stiftstidende. Senest har bandet udgivet en single, Nothing at all, i september.
Derudover har bandet lavet videoer til flere af deres sange, de kan blandt andet ses på Youtube. Ikke mindst de lidt ældre videoer som Pure og Take good care of me står stærkt. Pure-videoen blev af hjemmesiden vice.com kaldt for intet mindre end ”et mesterligt makværk”.
Alligevel giver det ikke et fyldestgørende billede af bandets musik. Pladerne kan være nok så gode, men det er live, bandet for alvor står stærkt, hvad ikke mindst en legendarisk koncert på Roskilde-festivalen (6-stjernede anmeldelser!) viser.
De har 2 gange tidligere spillet i Aalborg, begge gange på Tusindfryd. Der var ikke mange til stede, men ingen gik upåvirkede hjem efter at have hørt et orgie af lyd og følelser.
Nærmest en karakteristik af bandets musik kommer nok bandets sanger, Jonatan K Magnussen, som i et interview i Fyens Stiftstidende i forbindelse med en turne efteråret 2018 sagde: ”Hvis man afklæder sangene den hvinende guitarfeedback, de smadrede trommer, de atmosfæriske lydflader og alt skramlet, skrottet og skidtet, så står der oftest en simpel popsang tilbage”.
Forventninger til Studenterhus-koncerten
Materialet ved koncerten i Aalborg er dels hentet fra pladerne, dels helt nyt materiale, der ventes at udkomme på et nyt album foråret 2020.
En af de stærkeste sange live er normalt den smukke, følsomme, desperate, inderlige støjballade ”Take good care of me”, som både viser den mere inderlige, melankolske og melodiske samt den udadvendt ekspressive del af Love Coffins lydbillede.
Der er ikke rigtigt noget, der lyder som The love Coffin. Og når man har hørt dem live, er det svært at ryste dem af sig. ”A beast of its own making”, kalder pladeselskabet dem…
Som opvarmning for The Love Coffin spiller det københavnske undergrundsband Narcosatanicos, som The Love Coffin deler pladeselskab med. Magasinet Gaffa kalder Narcosatanicos ”et eksperimenterende band, der deler publikum i 2 – dem, der lader sig drukne i bandets doomprægede hypnose, og dem, der vender sig mod baren”. Bandet er præget af ”en messende saxofon, lydflader fra 3 guitarister og sangerens grumme skrig”.
De seneste turneer
Oktober og november har været travle for The Love Coffin. I oktober var bandet på Europa-turne, hvor de blandt andet spillede i Hamburg, Paris, Lyon, London, Bristol, Berlin, Gdansk og Warszawa. Og i november er de på en mindre Danmarks-turne, der er startet på Hotel Cecil – det tidligere Copenhagen Jazzhouse – og som også bringer dem til Odense, Svendborg, Aarhus og altså Aalborg.
Bandet bestod oprindeligt af 5 musikere: Kristian Alexander Pedersen guitar, Lasse Christiansen keyboards, guitar, Tue Einar Bakfeldt Fly bas, Alexander Vitus trommer og altså Jonatan K Magnussen sang og guitar. Senere er Sylvester Roepstorff kommet med på basklarinet.
De 5 oprindelige medlemmer startede på Fyn – de stammer fra henholdsvis Måle, Marslev og Odense. I 2012 flyttede de sammen til København, hvor de øvede i en bunker uden vinduer på Amager. Ifølge Jonatan er det en del af grunden til, at bandets musik lyder, som det gør. Lettere indadvendt, melankolsk, larmende og søgende.
Interview med Jonatan K Magnussen
Det lykkedes Netavisnord at få et interview med sangeren Jonatan K Magnussen dagen før turnestarten i Svendborg – og umiddelbart efter 5 timers arbejde i studiet med den nye plade.
– Hvad er det for noget musik, I laver?
– Jeg er sådan lidt kedelig, jeg vil ikke så gerne rubricere musikken. Vi kan jo godt sige, det er rock eller pop eller noget. Men vi vil gerne bevæge os frit rundt, vi behøver ikke ryge ind i nogle nichegenrer. Men vi laver i hvert fald en masse lyd. Og vi øver os i at lave kontraster i lyden.
-Der er ret stor forskel på jeres plader og koncerter?
-Ja, der sker et eller andet. I studiet laver vi en mere kontrolleret lyd, vi har nogle komplekse ideer, der skal lægges strygere på og alt muligt. Til koncerterne udlever vi sangene mere, de får et langt mere voldsomt udtryk – men vi øver os stadig i at lave kontraster, det skal ikke bare være skrål og støj.
– I er lige kommet hjem efter en Europa-turne. Hvordan gik det?
– Jeg tror, det gik godt. Vi bliver bedre og bedre til det. Det var en tur uden at vi huggede hoveder af hinanden og med kun få uheld. Og det er fedt at vi kan trække folk i f.eks. Paris. Vi har fået en ny italiensk booker, vi har et pladeselskab i Paris, så vi har forskellige kontakter rundt omkring. Vores manager har så arrangeret koncerterne i Danmark.
– Er I ved at have et stort publikum – i Danmark og i verden?
– Jeg ved ikke med verden endnu – og egentlig heller ikke Danmark. Jeg tror, det går ret godt, men jeg holder mig lidt på afstand af det. Det vigtigste er, at vi kommer ud at spille. Men det bliver da spændende at se i Svendborg og København – og Aalborg
– I har været i Aalborg to gange før?
-Ja, det har været godt. Vi har haft nogle sjove ture til Tusindfryd. Det er et fedt sted, der er rigtigt mange store navne, der har spillet der. Vi har ikke spillet på Studenterhuset før, det bliver spændende.
– I er blevet kaldt dystre?
– Jeg har prøvet at lave happy-go-lucky-ting, men det fungerer ikke. Når jeg har det godt, vil jeg have det godt – så skriver jeg ikke sange. Det er de mere mørke tider, der inspirerer.
Vores nye single er på lydsiden meget sød, det er et poppet nummer – men teksten er meget grum – kontraster igen – ellers ville det ikke have været til at holde ud. Normalt laver vi videoerne til sangene selv, men den nyeste er lavet af professionelle.
Vi bygger meget på kontraster. Det handler dybest set om basic eksistentielle ting – som kærlighed og afmagt. Om følelser, det indre. Vi laver ikke samfundsmæssige, politiske ting, det handler ikke om omgivelserne men det indre. En slags dagbog, egentlig
– Hvor vigtige er teksterne?
– Jeg ved ikke, om folk kan høre, hvad jeg synger. I starten brugte vi mest sangen som et instrument, som en lyd. Vi startede med at øve i en bunker, jeg anede ikke om jeg kunne finde ud af at synge, men jeg kan godt lide at bruge stemmen som et instrument– men efterhånden er teksterne kommet mere op til overfladen.
Skriv en kommentar til historien